Fyns største mountainbikepark er åbnet
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Svanninge Bakker er blevet en attraktion rigere. Lørdag blev Fyns største mountainbikepark, Sydfynske Alper Bikepark og MTB spor, åbnet for publikum.
De Sydfynske Alper blev lørdag en attraktion rigere, da en ny bane for mountainbikere blev åbnet ved Gåsebjerg Sand i Svanninge Bakker.
Allerede fra formiddagen var der trængsel i området, da folk strømmede til i cykeltøj og på cykler, og biler med mountainbikes på bagsmækken flokkedes på parkeringspladsen.
Smitten fortsætter opad på Fyn
For ottende dag i træk stiger antallet af fynboer, som er smittet med covid-19.
Således viser lørdagens officielle tal fra Statens Serum Institut, at der de seneste syv dage er i alt 192 smittede.
Den 9. oktober var tallet nede på 128, hvilket var det laveste antal smittede i oktober indtil videre.
Man skal tilbage til den 24. og 25. september for, at finde nogenlunde det samme antal smittede fynboer. Her var tallene henholdvis 200 og 199 smittede.
Op og ned i Nordfyns og Nyborg
Forholdsmæssigt er det i Nordfyns Kommune, at antallet af smittede har taget et hop fra fredag til lørdag.
Her var der fredag registreret 12 smittede de seneste syv dage, mens der lørdag er registreret 19 smittede de seneste syv dage.
Omvendt er antallet af smittede fra fredag til lørdag faldet med 50 procent i Nyborg Kommune.
Samme udvikling som sidste år
På landsplan er der det seneste døgn fundet 753 nye smittede. Det er således fjerde dag i træk, at tallet ligger over 700.
Udviklingen i oktober i år ligner udviklingen fra samme måned sidste år. Men Christian Wamberg, overlæge på intensivafdelingen på Bispebjerg Hospital, siger til Ritzau, at han ikke forventer, at vi ender samme sted igen med over 4.000 dagligt smittede.
- Vi har vaccinerne, som er "gamechangeren". Det kan godt være, at vi får en del flere smittede, end tilfældet er lige nu, men jeg regner ikke med, at vi ender samme sted.
- Der er i hvert fald ikke lige så mange, der ender med at blive indlagt. Nu er vi jo også i gang med at give de sårbare tredje stik mod corona. Det kommer også til at begrænse indlæggelsestallene, lyder det fra overlægen.
Kommune | Smittede i dag på syv dage | Smittede i går på syv dage | Forskel |
---|---|---|---|
Odense | 89 | 83 | 6 |
Nordfyns | 19 | 12 | 7 |
Svendborg | 12 | 9 | 3 |
Kerteminde | 11 | 9 | 2 |
Langeland | 1 | 1 | 0 |
Nyborg | 5 | 10 | -5 |
Assens | 22 | 21 | 1 |
Middelfart | 15 | 15 | 0 |
Faaborg-Midtfyn | 15 | 16 | -1 |
Ærø | 3 | 3 | 0 |
Total | 192 | 179 | 13 |
Kommune | 16/10 | 15/10 | Forskel | 2. vacc. | Andel vacc. |
---|---|---|---|---|---|
Odense | 43,3 | 40,4 | 7,2 | 156801 | 76,13 |
Nordfyns | 64,2 | 40,5 | 58,5 | 22757 | 76,75 |
Svendborg | 20,4 | 15,3 | 33,3 | 45971 | 77,83 |
Kerteminde | 45,9 | 37,6 | 22,1 | 18816 | 78,43 |
Langeland | 8,1 | 8,1 | 0,0 | 9882 | 80,21 |
Nyborg | 15,6 | 31,2 | -50,0 | 25137 | 78,33 |
Assens | 53,9 | 51,4 | 4,9 | 31985 | 78,30 |
Middelfart | 38 | 38 | 0,0 | 30815 | 78,01 |
Faaborg-Midtfyn | 29 | 27,1 | 7,0 | 40164 | 77,51 |
Ærø | 50 | 50 | 0,0 | 4959 | 82,38 |
Total | 387287 | 77,36 |
Sydfynske Alper Bikepark og MTB spor er det offcielle navn for cykelbanen, som har fået adressen Odensevej 150 lidt nord for Faaborg ad Rute 43.
Det er en stor mountainbikepark med mange udfoldelsesmuligheder, der skal gøre det mere attraktivt at dyrke en i forvejen meget populær sport på Sydfyn.
Den nye rute i Faaborg er nemlig blot én ud af mange. De seneste 21 år er der kommet over 700 kilometer mountainbikeruter på Naturstyrelsens arealer. Noget tyder på at mange af MTB-rytterne nu har fundet en ny favoritrute.
Spænd hjelmen: Fyns største mountainbikepark snart klar
Snart kan man prøve sine evner på Fyns største mountainbikebane ved Svanninge Bakker. Der bliver mulighed for at teste sin kunnen både for begyndere og øvede mountainbikere.
Mandag begynder arbejdet med at anlægge Fyns største mountainbikepark ved Svanninge Bakker. Et stort projekt, der har været flere år undervejs, og som har involveret mange forskellige mennesker og institutioner.
- Det er lykkedes over fire år i samarbejde med Naturstyrelsen og Faaborg-Midtfyn Kommune og den kæmpe velvilje, der er fra deres side, at det her skal kunne lade sig gøre. Og så et kæmpe frivilligt engagement i området, siger Kewin Friis Kamelarczyk, der er projektleder i Geopark Det Sydfynske Øhav.
Projektet har ikke været gratis. Flere fonde har tilsammen bidraget med 1,5 millioner kroner til projektet, og Faaborg-Midtfyn Kommune har også bidraget økonomisk, fortæller Kewin Friis Kamelarczyk.
Mountainbikeparken ligger i et område, der blandt andet ejes af Naturstyrelsen, så der er flere hensyn at tage, så man skåner naturen i området.
- Vi har haft en rigtig tæt dialog med myndighederne om de hensyn, der skal tages, og der er blevet søgt om fredsskovdispensation og landzonetilladelse og Natura 2000-dispensation og så videre. Det har været en lang proces, og det er også derfor, det har taget så lang tid, fordi vi har taget alle de her hensyn, der skulle til. Det hele handler jo om at beskytte naturen og skabe balancen mellem benyttelse og beskyttelse.
Fyns Største mountainbikeområde
Kewin Friis Kamelarczyk har ikke de helt præcise tal på, hvor stort et område, Mountainbikeparken dækker over, men det bliver et område, hvor der er udfordringer til både uerfarne og øvede mountainbikere.
Der bliver blandt andet to nedkørsler på hver en kilometer, hvor man kan drøne ned ad bakke, der kommer en teknikbane, der kommer en hopbane og et såkaldt pumptrack. Samtidig er bikeparken forbundet til de mere traditionelle mountainbikespor, der også er blevet bygget som en del af projektet.
- Det bliver Fyns største, det kan jeg roligt sige, siger Kewin Friis Kamelarczyk.
Inspiration fra skibakke
Når bikeparken står færdig, er det meningen, at man kan køre helt op på toppen og via de to nedkørsler få Fyns længste nedkørsel i to forskellige sværhedsgrader. Inspirationen til nedkørslerne har man fået fra skibakker.
Efter planen skal alle spor, nedkørsler, teknikbane og de andre herligheder stå klar den 16. oktober, hvor man kan prøve kræfter med banerne og få guidede ture fra blandet andet Naturstyrelsen og Øhavsmuseet.