Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Øhavsmuseet i Faaborg får lov til permanent at blive på den gamle slagterigrund på byens havn. Det vækker stor glæde hos museets direktør.
Den gamle slagterigrund på Havnegade i Faaborg er i øjeblikket under noget af en forvandling.
De røde mursten titter frem bag et stort stillads, og både indvendigt og udvendigt bliver der udført en gennemgribende renovering.
Årsagen til den store renovering er meget positiv, hvis man spørger Øhavsmuseets direktør, Peter Thor Andersen.
180.000 kroner til litteratur: Facebook donerer penge til Odenses biblioteker
Facebook Odense Data Center har doneret 180.000 kroner til Odense Biblioteker og Borgerservice som skal dække de udgifter der har været i forbindelse med de øgede digitale udlån i coronakrisen.
Fra 18. maj må bibliotekerne igen slå dørene op og byde læseglade fynboer ind til deres bogfyldte reoler, og det glæder bibliotekerne. Men udlån har de stadig haft masser af siden 11. marts, hvor coronakrisen lukkede alle bibliotekerne og erstattede fysiske udlån med digitale.
Gennem det digitale bibliotek Ereolen har det siden 2011 været muligt at låne stort set de samme materialer, som man finder på de fysiske biblioteker, blot i enten e-bogs- eller lydbogsformat. Her er der konstateret en brugsstigning på et sted mellem 200 og 300 procent i udlån under coronakrisen, og det har givet en øget udgift.
Udgift for bibliotekerne
Den øgede mængde udlån på Ereolen har også givet en øget udgift for bibliotekerne.
- E-bøger: 41.000 kroner
- Lydbøger: 53.000 kroner
- Film via Filmstriben: 88.000 kroner
Det har Facebook Odense Data Center besluttet at støtte op om ved at donere 180.000 kroner til Odense Biblioteker og Borgerservice. Og de penge falder på et tørt sted, siger chef for Odense Bibliotekerne, Kent Skov.
- Det er med glæde, at vi har modtaget Facebooks tilsagn om støtte til vores digitale biblioteksaktiviteter. Det viser, at deres tilstedeværelse i Odense også udstrækker sig til nødvendige basisfunktioner, som kommer mange almindelige mennesker tilgode, siger Kent Skov.
Støtter digitale tilbud
Den store interesse for de digitale bøger nåede til Facebooks datacenter i Odense, der åbnede i 2017.
- Facebook handler om at forbinde mennesker og samfund plus at udnytte teknologiens magt. Så da vi fandt ud af, at der i forbindelse med nedlukningen var et øget behov for udlån af digitalt materiale i Odense, og at det har været forbundet med en stor merudgift, fandt vi det naturligt at støtte Odense Biblioteker og Borgerservice, siger Carsten Sørensen, der er Site Manager på Facebook Odense Data Center.
Hos datacenteret bliver der lagt stor vægt på den betydning, bibliotekernes digitale tilbud har for de ældste elever i folkeskolen, gymnasieelever og studerende på universitetet.
- Vi håber, at denne bevilling vil hjælpe studerende til fortsat at kunne passe deres studier hjemmefra og give alle en bedre adgang til bøger, film og lydoptagelser. Især dem, der er isoleret hjemme, siger Carsten Sørensen.
Hjælper til udvikling
Odense Bibliotekerne har cirka 500.000 besøgende om året på hjemmesiden og knap to millioner udlån af fysiske bøger. Selvom de glæder sig til igen at møde læsere på bibliotekerne, har de ikke tænkt sig at slække på den digitale platform.
- Vi vil fastholde at have et højere niveau på den digitale platform i forhold til tidligere, for jeg tror, vi kommer til at se en situation, hvor der bliver ved med at være en stigning i det digitale bibliotek. Nu har folk fået øjnene op for det, så vi kan ikke gå tilbage til, hvor vi var, fortæller Kent Skov.
Pengene fra Facebook bliver derfor modtaget med kyshånd hos bibliotekerne i den fynske storby, hvor de skal hjælpe med at udvikle den digitale platform.
- Helt konkret vil donationen gå til at medfinansiere de store merudgifter, vi har haft under corona-nedlukningen til den digitale formidling af e-bøger, netlydbøger og Filmstriben. Det koster ekstra hver gang, noget digitalt indhold lånes ud, i modsætning til en bog, så man kan sige, at donationen skal bruges til mere digitalt indhold til odenseanerne, forklarer Kent Skov.
Hos Facebook Odense Data Center er de glade for, at kunne hjælpe bibliotekerne godt over på den anden side af krisen.
- Helt overordnet er vi forpligtet til at spille en positiv rolle og investere i den langsigtede vitalitet i de samfund, hvor vi opererer, siger Carsten Sørensen.
Kommunalbestyrelsen i Faaborg-Midtfyns Kommune har nemlig besluttet, at Øhavsmuseets besøgscenter permanent må flytte ind i det gamle slagteri.
- Det er simplethen så fedt. Jeg bor selv i Faaborg, og hver gang jeg går forbi bygningen og ser stilladset, så bliver jeg mindet om, at vi her er ved at bygge et helt nyt museum, siger Peter Thor Andersen.
Nye udstillinger og et mødested
I 2019 besluttede kommunalbestyrelsen i Faaborg, at Øhavsmuseet midlertidigt kunne rykke ind på den alligevel tomme slagterigrund for at etablere et besøgscenter. Det er den beslutning, der nu er gjort permanent.
Savner du biografen? Sådan vil de lokale, fynske biografer åbne
Selvom de små lokale biografer endnu ikke må fylde salene, ser flere fynske biografejere fortrøstningsfuldt frem til en genåbning af biograferne.
Nok er den lokale biograf i den lille vestfynske by Nørre Aaby en af Fyns mindste, men salen bag den engang så opsigtsvækkende lyserøde facade står lige nu usædvanligt tom.
“Jeg ville ønske, at de fandt en vaccine i morgen, så alle turde komme og se film hos os, når samfundet igen kan åbne”
- Der sker intet lige nu, for der er lukket. Jo, vi er i gang med at male nogle kanter, og malingen lugter helt vildt, fortæller Tine Veng Basse grinende.
Hun er formand for Nørre Aaby Bio – én af Fyns mange lokale foreningsdrevne biografer.
Det er ikke, fordi coronapandemien giver hverken hende eller kollegaerne i Fyns øvrige små lokale biografer søvnløse nætter. Men hun har alligevel lidt ondt i maven, fortæller hun.
- Jeg ville ønske, at de fandt en vaccine i morgen, så alle turde komme og se film hos os, når samfundet igen kan åbne. Men det er en svær situation for os og for vores gæster.
TV 2/Fyn spørger: Hvad savner du mest?
På Instagram spurgte vi fynboerne, hvad de savner mest, nu hvor Fyns kulturinstitutioner er lukket for gæster. Her er fynske biografer i top-tre over de kulturelle tilbud, som fynboerne længes mest efter at besøge igen.
Da coronakrisen ramte, og store dele af det fynske kulturliv måtte udsætte og aflyse arrangementer, lukkede også de små lokale biografer rundt omkring på Fyn.
Flere af dem kæmper nu med store indtægtstab i form af manglende billetsalg og fyldte slik- og popcornlagre, som ikke kan sælges.
Tine Veng Basse er dog fortrøstningsfuld for biografen i Nr. Aaby.
- Det er en presset branche, men fordi vi er en foreningsdreven biograf og ikke får noget tilskud, skal vi nok holde skindet på næsen. Vi drejer ikke nøglen om, siger hun.
Vi er fortrøstningsfulde, men…
Nogenlunde sådan lyder det også fra alle ni fynske biografer, som TV 2/Fyn har talt med.
Mange af de lokale er netop frivillige foreninger, og derfor kæmper de ikke med udgifter til lønnede medarbejdere.
- Det betyder, at vi kan holde de faste udgifter nede. Og så har vi en opsparing, vi kan leve af nogle måneder, hvis vi ikke får lov at åbne endnu, siger Tine Veng Basse.
Det siger fynske biografer om coronanedlukningen
Aarup Bio: Henrich Svendsen, formand
- Det er totalt dødt. Vi er ikke lukningstruede, fordi vi er en frivillig forening, men vi er bekymrede. En stor del af vores kunder er i risikogruppen, og tør de komme og sidde tæt sammen? Og kan vi så få det til at løbe rundt? Hvis vi er med i fase to, kan vi være klar til at åbne efter en uges tid.
Tobaksgaarden, Assens: Lasse Tajmar, kulturchef
- Det gør rigtigt ondt på mange fronter. Men vi skal nok være her efter coronakrisen med de hjælpepakker, der har været i spil. Det er ikke sjovt at være kulturchef lige nu, så vi glæder os, og er klar til at åbne under skrappe kriterier og restriktioner snart.
Helios Teatret, Faaborg: Lars Kensmark, formand
- Biografen er gået i dvale, og vi afventer myndighedernes udmeldninger. Hvis vi er en del af fase to, kan vi være klar i løbet af en uges tid. Vi er meget stabile og stærke økonomisk, fordi vi næsten ingen driftsudgifter har, så vi er ikke væltet af pinden. Jeg er fortrøstningsfuld.
Korinth Kulturhus, Faaborg: Susanne Rasmussen, formand
- Vi havde lidt penge på kistebunden, så vi er ikke blakket helt af. Men vi skal se på, hvilken hjælp vi kan få, hvis ikke vi er en del af fase to, for så har vi brugt pengene op. Hvis vi får lov at åbne, kræver det ændringer. Dem er vi klar til, og vi vil gerne i gang så hurtigt som muligt.
Scala Svendborg: Louise Dyre, medejer
- Vi ligger helt stille, men bruger tiden på at renovere forskellige ting og forberede os på at kunne komme i gang igen, sådan at man trygt kan komme i biografen. Vi forbereder os med håndsprit, ekstra rengøring og nye tiltag i vores billetsystem, så man ikke sidder for tæt på andre.
Bio Langeland: Joan Madsen-Østerbye, formand
- Det er svært at være formand for en biograf som vores foreningsbiograf, da vi har 110 frivillige, der driver biografen. Og dem – og alle vores gæster - skal vi passe på. Vi vil gøre alt, der står i vores magt, for at forholdene er i orden. Vi er ikke lukningstruede, men vi håber, vi får hjælpepakker.
Haarby Bio: Erik Roskjær, formand
- Vi vil vildt gerne åbne vores biograf og give vores publikum nogle gode oplevelser igen. Vi er en forening drevet af frivillige kræfter uden tilskud, derfor er vi bestemt ikke lukningstruede. Vi har ikke udgifter til lønninger, og vi ejer bygningen, så vi er meget optimistiske for biografens fremtid.
Kerteminde Kino: Jutta Lundqvist Nielsen, formand
- Det er naturligvis ikke sjovt at holde en biograf lukket, men det er forståeligt, at der skal tages sundhedsmæssige forbehold. Vi er en foreningsdrevet biograf, og naturligvis lider vi et økonomisk tab, men samtidig er vores udgifter også neddroslet markant. Så Kerteminde Kino består – også efter coronanedlukningen.
Flere biografer har derudover ansøgt om kompensation for faste udgifter gennem regeringens hjælpepakker. Det gælder blandt andet Bio Langeland og Haarby Bio.
Hos sidstnævnte er de derfor meget optimistiske for biografens fremtid.
- Får vi dækket vores faste omkostninger kan vi i princippet holde lukket flere år, siger Erik Roskjær, som er bestyrelsesformand for Haarby Bio Forening.
Genåbning eller ej? Sådan ser planerne ud
Som situationen ser ud lige nu, ser de fynske biografer groft sagt hen mod to mulige scenarier efter fase to af statsminister Mette Frederiksens (S) genåbning på mandag.
Enten får biografejerne lov at åbne op for de filmelskende fynboer, eller også skal biografsalene forblive tomme lidt endnu. Men genåbningen kan blive kompliceret.
- Økonomisk kan vi sagtens klare det et stykke tid, så jeg er mere bekymret for, om folk har lyst til at gå i biografen i denne tid, hvis vi nu åbner på mandag, siger Tine Veng Basse.
Åbner hun biografen igen, betyder det flere udgifter til varelager og filmleje. For hende handler det derfor om, at fynboerne skal føle sig trygge i biograferne, før de åbner dørene igen.
- Det kan næsten være værre for os at få lov til at åbne, hvis gæsterne ikke er mentalt klar til at gå i biografen igen, siger hun.
“Økonomisk kan vi jo sagtens klare det et stykke tid, så jeg er mere bekymret for, om folk har lyst til at gå i biografen i denne tid, hvis vi åbner på mandag”
Uanset hvornår biograferne igen kan slå dørene op, åbner de til en hverdag med nye krav og forholdsregler for at undgå smitte med covid-19.
Afstand, håndsprit, ekstra rengøring og færre gæster er nogle af de ting, som blandt andet Nørre Aaby Bio er klar med, hvis biograferne får lov at åbne.
- Sikkerheden er enormt vigtig for os. Det skal være trygt og sikkert for gæsterne at besøge os, og det skal det også være for de frivillige, der arbejder i biografen, siger hun.
Hvis biograferne er med i genåbningens anden fase, vurderer Tine Veng Basse, at Nørre Aaby Bio er klar til at byde de lokale fra byen velkommen inden for et par dage.
Det betyder blandt andet helt nye udstillinger og et stort rum, hvor man kan mødes til arrangementer.
- Der er cirka 300 kvadratmeter i det ene rum, som vi vil ombygge til det, vi kalder "mødestedet". Her vil man kunne komme ind og lære området at kende og få inspiration til steder, man kan besøge, siger Peter Thor Andersen og fortsætter:
- Inde ved siden af er der et lige så stort rum. Det vil blive brugt til en ny udstilling, der vil være klar til at åbne i påsken 2021.
Klar til aktiviteter allerede til sommer
Som gæst behøver man dog ikke at vente helt til påsken næste år med at besøge det nye besøgscenter på havnen.
Allerede til sommer vil man kunne opleve de første aktiviteter, og så slås dørene også op til mødestedet til efteråret og give anledning til flere events og arrangementer.
Længe ventet genforening: To måneders uvished er ovre for Niclas og Malou
10-årige Niclas og 12-årige Malou har ikke kunne besøge deres mor, siden Danmark lukkede. Tirsdag var derfor en stor dag for dem.
I to måneder har Martin Drevsfeldt Hauge stået uden svar, når hans børn på 10 og 12 har spurgt efter deres mor. Hun har en demenssygdom og har derfor været isoleret på plejehjemmet, siden Danmark lukkede.
Men tirsdag lettede der en sten fra hans hjerte, fortæller Martin Hauge.
Her kom de længe ventede retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen omkring besøg på plejehjem. Og det betyder, at alle fynske kommuner nu vil tillade udendørs besøg.
- Det betyder rigtig, rigtig meget, Det er det bedste, der er sket i de her to måneder. Der er ingen tvivl om, at det er noget, børnene har set frem til, siger Martin Drevsfeldt Hauge.
Pænt tøj og flag
Plejehjemmet, hvor moren bor, lukkede ned for besøg på grund af faren for smitte med coronavirus. Malou på 12 og Niclas på 10 har derfor kun været forbi og hilse på deres mor på behørig afstand.
“Jeg kunne se, at hun var rørt, hun kunne næsten ikke sige farvel”
Derfor var der stor glæde, da Martin Drevsfeldt Hauge tirsdag kunne overbringe nyheden om et rigtigt besøg.
- De lignede en flækket træsko, og Niclas rakte en knyttet næve i vejret og sagde "yes". Det var stort, siger faren.
Og børnene insisterede da også på pænt tøj og flag i hånden, da de samme aften stod klar til det efterhånden noget tiltrængte gensyn i det opstillede besøgstelt.
- Jeg kunne høre, at der ikke manglede ting at snakke om, og de har snakket om det hele vejen hjem. Det var helt vildt, siger Martin Drevsfeldt Hauge, der måtte vente udenfor under besøget.
Kunne næsten ikke sige farvel
Moren er 46 år og har boet på plejehjemmet i tre år på grund af sin demenssygdom. Hun er dog fuldt bevidst om situationen og har savnet sine børn meget, fortæller Martin Drevsfeldt Hauge.
- Jeg kunne se, at hun var rørt, hun kunne næsten ikke sige farvel, siger han.
Selvom han føler en stor lettelse over, at der er fundet en løsning, står de seneste to måneders afmagt og frustrationer stadig tydeligt i hukommelsen.
- Det har bestemt ikke været sjovt. Det har været svært at give børnene håb og trøste dem, når man ikke har haft noget svar, siger han.
Meget at indhente
Martin Drevsfeldt Hauge tror dog, at tirsdagens besøg har givet børnene mere ro.
Og der kommer ikke til at gå lang tid, før de igen kommer forbi besøgsteltet, understreger faren.
- Vi har allerede en aftale om, at der skal ringes i morgen og lægges planer for den nærmeste fremtid. Hvis vi er heldige, kommer der endnu et besøg i denne weekend. Der er meget at indhente, siger han.
- Der kommer til at være en stor brændeovn og en scene, og vi kommer også til at formidle sammen med Geopark Det sydfynske Øhav, som det her også skal være et besøgscenter for, siger Peter Thor Andersen.
Samlet set investerer Øhavsmuseet godt 12 millioner kroner på at renovere den gamle slagterigrund, og midlerne kommer fra Nordea-fonden og finansloven.
kopieret!
Flere personer er kommet til skade, efter en svalegang er styrtet sammen under et byggeri i det populære Munkebjerg Park i Odense M.
Ifølge Fyns Politi er der "umiddelbart tale om tre personer, som er involveret i ulykken". Personernes tilstande er uvis.
Politi og Beredskab Fyn arbejder lige nu på stedet og er massivt til stede. Fyns Politi modtog anmeldelsen klokken 13.43 fredag.
- Jeg kan bekræfte, at vi har været ude ved en alvorlig hændelse. Vi skal danne os et overblik, siger kommunikationsrådgiver hos Fyns Politi Sunniva Pedersen-Reng til TV 2 Fyn.
TV 2 Fyn følger ulykken i vores liveblog nedenfor.
Svalegang styrtet sammen i boligblok
Følg opdateringerne herunder
Liveblog starter om:
Livebloggen er slut. Tak, fordi du fulgte med.
Spørg til selve livebloggen:
Massivt til stede
Ifølge Sunniva Pedersen-Reng er Fyns Politi massivt til stede ved ulykkesstedet.
- Vi arbejder lige nu på stedet, og ellers har jeg ikke yderligere kommentarer, siger Sunniva Pedersen-Reng, der ikke kan komme ulykkens alvorsgrad nærmere.
Sammenstyrtningen er sket på en ejendom, hvor arbejdere har været i gang med at opføre en ekstra etage. Det er i formentlig i forbindelse med byggeprocessen, at ulykken indtraf.
Det drejer sig om svalegangen ved fjerde sal i bygning 13.
På X skriver Fyns Politi:
- Politi og redning er lige nu tilstede omkring Munkebjergvænget i forbindelse med en alvorlig hændelse. Vi melder mere ud snarest.
Et større område er afspærret, og Fyns Politi arbejder på at afhøre vidner ved og omkring ulykkesstedet.
Flere tilskadekomne
I en pressemeddelelse skriver Fyns Politi, at “tre personer er involveret i ulykken”.
Om der er tale om beboere i ejendommen, eller personer der arbejdede på stedet, oplyser Fyns Politi ikke. Det uddyber heller ikke, hvor slemt tilredt personerne er.
Ifølge øjenvidnet Asge Nørregaard Andersen, der bor i ejendommen over for ulykkesstedet, har politiet afspærret et større område omkring ulykkesstedet.
- Det myldrer med redningsfolk derude. Der er i hvert fald over 20 mennesker, der arbejder på stedet lige nu. Det er chokerende og uventet, at noget så stort sker. Jeg føler mig ikke sikker, siger han til TV 2 Fyn.
Han fortæller videre, at to håndværkere med sikkerhedsudstyr hang i luften efter sammenstyrtningen.
Det er Barfoed Group, der ejer Munkebjerg Park, hvor ejendommen ligger. TV 2 Fyn forsøger at få en kommentar fra koncerndirektør, Frederik Barfoed.
Beboere evakueret
I en pressemeddelelse skriver Fyns Politi, at myndighederne er ved at evakuere beboere i den ejendom, hvor ulykken skete.
Der er oprettet et evakueringscenter på Niels Bohrs Allé 210 i Odense M.
- Her kan beboere og pårørende opholde sig, indtil myndighederne har et overblik over ulykkens omfang, skriver Fyns Politi.
Evakueringscentret åbner klokken 17 fredag, og der vil blive tilbudt krisehjælp i form af det psykosociale team til både beboere og pårørende.
Ifølge TV 2 Fyns oplysninger arbejder Arbejdstilsynet ved ulykkesstedet. Et øjenvidne har desuden beskrevet, at en kran arbejder på stedet.
Novo Nordisk-aktien steg fredag 7,1 procent på fondsbørsen i København.
Det skete i kølvandet på offentliggørelsen af lovende resultater for vægttabsmidlet amycretin.
Et studie har vist et vægttab på 22 procent efter 36 uger på den højeste dosis.
I de første timer efter offentliggørelse af studiet steg kursen med op til 14 procent, men ud på eftermiddagen faldt den til et lavere niveau.
Der er tale om et såkaldt fase 1b/2a-studie, og midlet er dermed et stykke fra at nå en eventuel godkendelse til at blive markedsført.
Stigningen på 7,1 procent svarer ifølge finansmediet Marketwire til en forøgelse af hele medicinalkoncernens børsværdi på 183 milliarder kroner.
Det er blevet kaldt "udemokratisk og forkert" og har efterladt nogle lokale politikere " chokerede ".
Et nyt lovforslag fra transportminister Thomas Danielsen (V) har i den seneste uge mødt skarp kritik fra lokale politikere her på Fyn - og rundt i landet.
For mens ministeren siger, at reglerne vil give kommunerne mere frihed til selv at bestemme over de lokale veje, så er opfattelsen helt omvendt rundt i kommunerne.
Nu svarer transportministeren på kritikken i et interview med TV 2 Fyn. Og han retter skytset tilbage på kommunerne.
- Jeg kan høre, at kritikken i høj grad går på misforståelser.
Flytter opgave fra politiet
I dag skal politiet indover, når kommuner vil søge om at lave trafikale ændringer på deres veje.
Men transportministeren vil fremover fjerne opgaven fra politiet for at mindske bureaukrati, lyder det.
I stedet indfører lovforslaget nogle faste regler på tværs af landet, som kommunerne får frit spil til at træffe beslutninger indenfor.
Kommuner har selv bedt om ændring
Selvom kommunerne nu retter kritik af lovforslaget, bunder udgangspunktet for ændringerne faktisk i et ønske fra kommunerne selv.
Ifølge KL ville kommunerne gerne undgå politiets indblanding, når de administrerer forholdene på lokale veje.
Men de nye faste regler, som lovforslaget stiller op i stedet for, er ifølge fynske kritikere for rigide og for snævre.
De nye regler skal være baseret på, hvor mange biler der i døgnet kører på en given strækning. Grundlæggende giver de nye regler mere frihed, jo færre biler der kører på en strækning.
- Så kan man se, hvad kan lade sig gøre, og hvad kan ikke lade sig gøre. Og hvis man sikrer mobilitet og fremkommelighed, så kan stort set alt lade sig gøre, siger transportministeren (V).
Frihed inden for snævre rammer
Men ministerens partifælle lokalt i Assens langt fra lige så begejstret.
- Det indskrænker vores bevægelsesfrihed i forhold til at disponere byen så klogt, som man kan komme afsted med. Vi ønsker frihedsgraden til at lægge kortene, som vi vil. Det er os, der har forstand på vores by, siger borgmester Søren Steen Andersen(V).
Og han er ikke alene.
På Fyn giver seks ud af de ti kommuner rødt lys til de nye regler for indretning af veje og trafik.
- Vi kommer til at skulle operere inden for meget snævre rammer, lyder det fra Søren Kristensen, formand for Teknik og Miljø i Faaborg-Midtfyn Kommune.
I Odense spænder lovforslaget ifølge et notat ben for den meget omtalte grønne mobilitetsplan.
- Jeg har svært ved at nævne nogle tiltag, som kan gennemføres, fordi loven vil lægge et loft på, hvilke veje vi som kommune har indflydelse på. Det gør, at der hvor 90 procent af vores trafik er, kan vi ikke gøre noget, har det lydt fra miljø- og klimarådmand i Odense Kommune, Tim Vermund (S).
S-borgmestre har sendt brev til Wammen
Odense-borgmester Peter Rahbæk Juel(S) har ifølge Altinget sammen med S-borgmestre fra København, Frederiksberg, Aarhus og Aalborg sendt et brev til finansminister Nicolai Wammen(S), hvor de advarer om lovforslaget.
Finansministeriet har bekræftet henvendelsen over for TV 2 Fyn.
I et interview med TV 2 Fyn siger den fynske MF'er og næstformand for Socialdemokratiets folketingsgruppe, Trine Bramsen(S), at kritikken fra blandt andet Odense er fair.
- Jeg håber, og det er det, jeg arbejder for, at lovforslaget bliver ændret som følge af de kommentarer, der er kommet fra kommunerne, siger hun til TV 2 Fyn.
Kritikken preller af
På Slotsholmen tager transportminister Thomas Danielsen (V) kritikken med ro.
- Nu er det i høring, og det er klart, når i høringssvarene kommer ind, så er jeg jo altid påvirkelig, hvis der er noget, som ikke giver mening.
Han peger også på eksempler fra kommuner, der har troet, at de nye regler spænder ben for anlægsprojekter på vej. Men som man ifølge ministeren godt kan lave.
- Der er nogle misforståelser. Der tror jeg, at lige så snart man får sat sig ned og læst loven, så tror jeg også, man kan se, at det er rimelig fornuftigt det meste af det.
En række kommuner har allerede været ude med konkret kritik og har sendt notater ind (til ministeriet, red.). Ud fra det du har hørt frem til nu, er der så noget, der giver anledning til tanker om at ændre i lovforslaget?
- Nej.
Fynskvalgte Trine Bramsen(S) har i et interview med TV 2 Fyn sagt, at man som minister ikke skal være for dumstædig til at lytte efter, når kommunerne kommer med kritik. Hvad tænker du om det?
- Lovforslaget her er godkendt i den socialdemokratiske folketingsgruppe, så det har været bredt rundt. Det har været i høringer i ministerie og så videre. Og jeg kan høre, at kritikken i høj grad går på misforståelser. Så i første omgang vil jeg gå i dialog med kommunerne, så vi undgår misforståelserne.
Ordfører undrer sig over manglende vejkort
SF's transportordfører, Mads Olsen, har spurgt dig og ministeriet efter et kort over de veje, som bliver påvirket af de nye regler. Han undrer sig over, at I ikke har disse data omkring årsdøgnstrafik, som de nye regler baserer sig på, men kun har lavet beregninger for nogle af de større kommuner (København, Odense, Hillerød og Århus, red.). Har I gjort jeres forarbejde godt nok?
- Ja, det har vi. Og vi fik også helt ret i, at de kommuner som nu vil udfordre det på, om det nu også kan passe, det er jo dem, vi har kort på. Og så de øvrige kommuner, de er jo sådan set meget begejstrede, så jeg tror egentlig, at vi har forberedt kortene på på de rigtige steder, siger transportminister Thomas Danielsen (V).
Men er det godt forarbejde at fastsætte nogle kriterier ud fra årsdøgnstrafik uden at have et overblik over, hvordan det rundt i landet kommer til at påvirke reelt?
- Det er jo derfor, at vi netop meget nøje har kigget på, hvilke kriterier politiet arbejder ud fra i dag, og hvad er det for nogle erfaringer Vejdirektoratet har, og så lavet det her snit. Så vi er helt åbne og ærlige om det. Det her afspejler i virkeligheden måske også i meget høj grad, at kommunerne har jo åbenbart i meget ringe grad været bevidste om, hvad er det for nogle kriterier, som politiet kan give tilladelser ud fra.
Transportministeren er kaldt i samråd af SF, Radikale Venstre, Enhedslisten og Alternativet om lovforslaget. Der er endnu ikke fastsat en dato.
Ida Holsts Skole i Svendborg er aktuel i ny dokumentar om Grønland.
Instruktør Ulla Søe har lavet dokumentaren “Min klasse i Grønland”, der følger en grønlandsk klasse og deres venskabsklasse på Ida Holsts Skole i Svendborg.
En rapport fra Dansk Ungdoms Fællesråd viser, at danske børn ved for lidt om Grønland. Det er også en del af den debat, der er opstået i kølvandet på præsident Trumps udtalelser.
Torsdag var venskabsklassen til børnegallapremiere på dokumentaren.
Jakob Vestergaard, der aktuelt er cheftræner i tyske HB Ludwigsburg, har skrevet under på en treårig aftale med Odense Håndbold.
Det oplyser den fynske klub på sin hjemmeside.
Kontrakten er gældende fra sommeren 2025, hvor Vestergaard afløser Ole Gustav Gjekstad som cheftræner.
Sportsdirektør Trine Nielsen fortæller, at det har været en lang proces at finde en træner.
- Det er ikke, fordi det tog lang tid at finde frem til, at Jakob var den rette, men vi har tilladt os at give begge parter god tid og tage en masse gode samtaler undervejs, fortæller Trine Nielsen.
En kvinde på Bjerggårdsløkken i det nordøstlige Odense vågnede torsdag ved, at det ringede på døren to gange.
Kort tid efter hørte hun, det rumsterede og gik nedenunder. I samme øjeblik hoppede en indbrudstyv ud af vinduet med en Playstation i favnen og forsvandt ud i haven.
Det skriver Fyns Politi i seneste døgnrapport.
Indbruddet skete om formiddagen omkring klokken 11.
Vandcenter Syd har modtaget penge af Miljø- og Ligestillingsministeriet til deres projekt Holmehave Kildeplads. I alt 2,3 millioner kroner.
Et projekt, hvor ny skov og vådområder både beskytter grundvandet mod forurening og Odense Fjord mod kvælstof.
- Det, der kommer til at ske, er, at vi har erhvervet arealet, og så får vi sikret i fremtiden, at der på det areal hverken vil blive sprøjtet eller gødet, siger han.
Derudover vil der blive rejst skov på arealet i løbet af de næste år, som også bidrager til at beskytte grundvandet, men også at binde en masse CO2.
Holmehave-projektet laves i tæt samarbejde med Assens Kommune, organisationen Hedeselskabet og lodsejerne i området.
- Det er et decideret helvede.
Ordene kommer fra Pia Pedersen, der lider af kroniske smerter. Smerter, som hærger hendes krop dag og nat.
- I nat har jeg fået tre timers søvn, men ikke sammenlagt - for kroppen gør ondt.
Den 59-årige vestjyde har udviklet lidelsen fibromyalgi, der betyder, at hun har kronisk generaliserede smerter i kroppen. De er en konsekvens af hendes slid- og leddegigt.
Et overfølsomt centralnervesystem
Ifølge Gigtforeningen findes der over 200 gigtsygdomme. Og har man fået stillet en gigtdiagnose, oplever omkring halvdelen en form for kroniske smerter inden for de efterfølgende fem år - og hver femte udvikler kronisk generaliserede smerter som Pia Pedersen.
Fibromyalgien betyder, at hendes smerter forværres gennem centralnervesystemet, fordi det er overfølsomt. Derfor bliver hendes smertesignaler i kroppen markant forstærket.
- Det er over hele kroppen. Nogle gange kan jeg ikke engang gå. Og når mine hænder er rigtig øv, har jeg plastiktallerkener, jeg spiser af, fordi de ikke går i stykker.
Dengang hverdagen fungerede upåklageligt, var Pia Pedersen en aktiv kvinde. Både på arbejdsmarkedet som blandt andet ufaglært smed, syerske og rengøringsassistent - og socialt med hendes venner og familie i og omkring Esbjerg.
I dag er hun blevet tilkendt førtidspension. Og kalder de sociale arrangementer, kræver det en nærmest perfekt søvn natten inden. Og en krop, der tillader hende at være aktiv.
- Da min kæreste fyldte år, ville han invitere mig ud. Han havde bestilt bord, og han skulle komme og hente mig. Men så måtte jeg ringe til ham og sige, at han skulle glemme det. Så det blev til pomfritter og kylling herhjemme, fordi jeg ikke kunne bruge kniv og gaffel.
Hjælp patienter som Pia Pedersen via Et Sundere Syddanmark
Nu har du mulighed for at være med til at bestemme, hvad skal der forskes i i Region Syddanmark.
Fem forskningsprojekter er med i Et Sundere Syddanmark, hvor borgerne via SMS bestemmer hvilke projekter, der skal vinde en forskningspulje på to millioner kroner fra Region Syddanmark.
Vinderen får tildelt én million kroner, mens der er 600.000 kroner og 400.000 kroner til anden- og tredjepladsen.
De fem deltagende sygehuse er Odense Universitetshospital, Sygehus Lillebælt, Esbjerg og Grindsted Sygehus, Sygehus Sønderjylland og Psykiatrien i Region Syddanmark.
Vinderen kåres tirsdag den 28. januar, hvor TV SYD og TV 2 Fyn tager ud og overrasker forskeren, som får tildelt én million kroner til sit projekt.
Se de fem forskningsprojekter på tv2fyn.dk/ess.
Et vigtigt signal
Pia Pedersen oplever, at fremmede folk på gaden eller i butikker kigger skævt til hende - nogle stikker hende endda direkte kommentarer.
- “Er hun fuld? Nu må hun sgu tage sig sammen”, har hun blandt andet fået at vide.
Derfor har hun et sæt handsker, der skal vise omverdenen, at hun har udfordringer, som gør, at hun tager tingene i sit eget tempo.
- Når folk ser, man har dem her på, så er de bedre forstående, hvis man taber tingene eller er langsom til at få tingene væk fra båndet, når de er kørt igennem.
Handskerne er en lille hjælpende hånd i en ellers udmattende hverdag. Men fibromyalgien bliver slemmere med årene, og i dag findes der ingen effektive behandlingsmetoder mod netop kroniske smerter.
- Altid bedre at forebygge end at behandle
Selv om man i dag ikke kan kurere patienter som Pia Pedersen, kan man forske i, hvorfor man som gigtpatient udvikler kroniske smerter som konsekvens af en gigtdiagnose. Det har læge på gigt- og bindevævsambulatoriet på Esbjerg og Grindsted Sygehus Philip Rask Lage-Hansen sat sig for.
- Hvad er det for nogle faktorer, der gør, at man ender, hvor det ikke er sjovt at være - og hvor lang tid går der i øvrigt også?
Igennem 617 spørgsmål vil han skabe en personlighedsprofil hos gigtpatienter, og ved at følge deres sygdomsforløb håber han at finde ud af hvilke faktorer, der er afgørende for at udvikle kroniske smerter. Han håber derved at kunne forebygge, at andre patienter får en hverdag som Pia Pedersen.
- I samarbejde med en psykiater har vi udarbejdet et spørgeskema. Er der destruktive tanker, er der katastrofetanker, hvad betyder kosten?
Det er spørgsmål som dem, han vil have svar på fra op mod 1.000 deltagende gigtpatienter.
- Vores håb er, at det har rigtig stor og gennemgribende betydning, for det er altid bedre at forebygge end at behandle.
Stem på din favorit
Du kan være med til at bestemme, hvilket af de fem forskningsprojekter, der skal vinde førstepræmien på en million kroner.
Skriv Sund1 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om kroniske smerter.
Skriv Sund2 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om nærsynethed blandt skolebørn.
Skriv Sund3 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om AI og antibiotikaresistens.
Skriv Sund4 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om selvskadende patienter.
Skriv Sund5 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om smertestillende næsespray.
Det koster almindelig SMS-takst at stemme på projekterne.
For Pia Pedersen i Esbjerg er de kroniske smerter blevet en del af hendes identitet. Hun kan ikke kureres for dem. Alligevel kan det være svært at dele virkeligheden med sine nærmeste.
Du har først lige fortalt dine veninder om, hvor syg du egentlig er. Hvorfor?
- Fordi jeg ikke vil have, at folk betragter en som hypokonder, for det er jeg ikke. Sygdommen skal ikke bestemme over mig. Det er mig, der skal bestemme over den.
Et lovforslag fra Transportministeriet har fået fynske politikere op af stolene. De vil ikke begrænses i retten til selv at bestemme, om lokale veje skal lukkes, ensrettes eller om hastigheden skal sænkes.
- Det er ikke sådan, at vi drysser ensretninger eller vejbump ud hvor som helst i kommunen. Vi går kritisk til værks, og der skal være saglige argumenter. Jeg synes, det er mærkeligt, hvis den slags fremover skal reguleres fra Christiansborg, siger Svendborgs borgmester Bo Hansen (S).
Udgangspunktet for lovændringen var ellers et ønske fremsat af kommunerne selv. Ifølge KL ville kommunerne gerne undgå politiets indblanding, når de administrerer forholdene på lokale veje.
I ministerens lovforslag er politiet netop taget ud af ligningen som myndighed. Til gengæld er der føjet en række - ifølge de fynske borgmestre rigide - restriktioner ind for, hvornår kommunerne så selv kan bestemme over for eksempel hastighed, vejlukninger og vejbump.
Og det har altså fået de fynske politikere til at råbe højt. Også i Nyborg, hvor borgmester Kenneth Muhs (V) også tommelfingeren nedad.
- Vi kommer til at miste den kommunale selvbestemmelse. Jeg mener, at vi som lokale er de bedste til at indrette byrummet og bestemme hastighedsbegrænsninger i tæt samarbejde med vores borgere, siger Kenneth Muhs.
Med lovforslaget får kommunerne mere selvbestemmelse. Men inden for en relativt snæver ramme.
Skulle en kommune ønske at sætte farten ned på en strækning, så må det for eksempel kun ske, hvis færre end 4000 årsdøgnsbilister benytter vejen.
I Odense har det bragt hele mobilitetsplanen, som blandt andet skal reducere udledningen af CO2 med 100.000 tons inden 2030, i fare. I København frygter politikerne, at de bliver nødt til at rulle en større hastighedsnedsættelse tilbage.
Mere sagsbehandling
Men lovforslaget er altså ikke kun et problem i de store byer. Søren Steen Andersen (V), borgmester i Assens, kritiserer også lovforslaget:
- Det indskrænker vores bevægelsesfrihed i forhold til at disponere byen så klogt, som man kan komme afsted med. Vi ønsker frihedsgraden til at lægge kortene, som vi vil. Det er os, der har forstand på vores by.
Søren Kristensen, der er formand for teknik og miljø i Faaborg-Midtfyn Kommune er heller ikke imponeret.
- Vi har noteret os, at vi på den ene side får noget mere selvbestemmelse, fordi vi ikke længere skal have fat i politiet, når vi foretager ændringer. Men på den anden side inddrager forsalget jo enormt meget selvbestemmelse, fordi vi kommer til at skulle operere inden for meget snævre rammer. Netto får vi endnu mindre selvbestemmelse, end vi havde i forvejen, og det er vi ikke tilfredse med siger Søren Kristensen.
Han peger desuden på, at kommunerne får et øget behov for sagsbehandling. Der bliver også behov for kompetenceudvikling.
- Og det bliver vi ikke kompenseret for, siger Søren Kristensen.
Til TV 2 Fyn skriver transportminister Thomas Danielsen (V):
- Det har altid været en statslig opgave at fastsætte hastighedsgrænserne. Det gælder også betingelserne for, hvornår kommunerne kan afvige de generelle hastighedsgrænser. Med det her forslag fjerner vi en masse bureaukrati, og kommunerne får lov til selv at bestemme på en meget stor del af vejnettet. Forslaget omfatter desuden ikke anlægsprojekter, hvor kommunerne ved anlæg for eksempel fjerner en vej, fritlægger en å eller lignende.
Lovforslaget fra Transportministeriet er i høring frem til 27. januar.
Opdatering
Det blæser fredag morgen, og over Storebæltsbroen er vinden så kraftig, at det ikke er tilladt at krydse bæltet med påhængskøretøjer under 750 kilo.
Det gælder i begge retninger.
Øvrige bilister kan køre over broen.
Det er ikke mere end godt to uger siden, at en faretruende løs godscontainer ved Ullerslev på Østfyn blev opdaget, inden godstoget nåede ud over Storebæltsbroen og bragte minder frem om den tragiske togulykke samme sted, der i 2019 kostede otte mennesker livet.
Nu viser en aktindsigt til TV 2 Fyn fra Trafikstyrelsen, at der er masser af godstransporter, der ikke er håndteret forsvarligt på danske skinner.
I årene 2020-2023 har der været indberettet i alt 442 episoder – svarende til en situation cirka hver tredje dag.
Det er situationer, som Trafikstyrelsen betegner som ”ikke korrekt transporteret gods”.
Åbne godsdøre
Alene i 2023 blev der registreret 108 episoder, som personale og virksomhederne selv havde indberettet.
Året før var tallet 138.
Tallene for 2024 er endnu ikke opgjort.
Tallene afslører, at der blandt andet er låseproblemer, problemer med forskubbet gods, åbentstående døre og løse presenninger.
I perioden 2020-2023 blev der indberettet i alt 2.072 godshændelser, og godt hver femte faldt under kategorien ”ikke korrekt transporteret gods”.
Godshændelserne med ikke fastgjort gods udgør kun en lille del af indberetningerne om hændelser på jernbanen.
Om det konkrete tal vurderes som højt eller lavt, vil Trafikstyrelsen ikke vurdere, men gør opmærksom på, at et højt antal indberetninger også er udtryk for en sund indberetningskultur, mens et lavt antal omvendt kan være udtryk for at ikke alt bliver indberettet
Baneformand rystet
Hos Dansk Jernbaneforbund udtalte forbundsformand Preben S. Pedersen umiddelbart efter situationen i Ullerslev, at det er helt afgørende, at der er styr på sikkerheden på jernbanen – både for passagererne og for de kollegaer, som han repræsenterer.
- Derfor er en hændelse som denne alvorlig, og den berører selvfølgelig alle ved jernbanen dybt, sagde Preben S. Pedersen.
Trafikstyrelsen oplyser, at styrelsen i perioden 2020-2024 gennemførte 60 tilsyn med godsvirksomheder, hvoraf 21 inspektioner har fokuseret på godstransport.
Transportør har ansvaret
Kontorchef Laura Meyer Harrison fra Trafikstyrelsen oplyser, at det altid er jernbanevirksomheden, der har ansvaret for, at sikkerheden er i orden, mens Trafikstyrelsens rolle er at føre tilsyn med, at virksomhederne løfter dette ansvar gennem deres egne sikkerhedsledelsessystemer.
- En stor del af Trafikstyrelsens tilsyn handler derfor om at gennemgå virksomhedernes sikkerhedsledelsessystemer og følge op på eventuelle tidligere hændelser med fokus på, hvordan virksomheden har sikret sig mod, at tilsvarende hændelser kan undgås i fremtiden. Trafikstyrelsen gennemfører desuden inspektioner hos jernbanevirksomhederne. Det sker blandt andet på baggrund af en bestemt type hændelser, der kan påvirke jernbanesikkerheden, siger hun til TV 2 Fyn.
TV 2 Fyn har forsøgt at få Dansk Jernbaneforbunds formand til at kommentere de nye tal fra Trafikstyrelsen, men han er ikke vendt tilbage.
Dagen starter skyet, men omkring middagstid vil der komme enkelte regnbyger.
Temperaturerne vil ligge på mellem tre og seks grader dagen igennem, og vinden vil være jævn til frisk fra syd, oplyser TV 2 Vejret.
I aften og i nat holder det tørt. Der er chancer for delvis klar himmel, og temperaturerne vil være milde for årstiden. De vil nemlig ligge på fem til seks grader natten igennem.
Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her