13. maj. 2020 kl. 6:15
Fyn
Martin Hauge.

10-årige Niclas og 12-årige Malou har ikke kunne besøge deres mor, siden Danmark lukkede. Tirsdag var derfor en stor dag for dem.


I to måneder har Martin Drevsfeldt Hauge stået uden svar, når hans børn på 10 og 12 har spurgt efter deres mor. Hun har en demenssygdom og har derfor været isoleret på plejehjemmet, siden Danmark lukkede.

Men tirsdag lettede der en sten fra hans hjerte, fortæller Martin Hauge.

Læs også: Mindre børn venter på genåbning af plejehjem: Har ikke set deres mor i seks uger
Gå tilbage Del
23. apr. 2020 kl. 15:58

Mindre børn venter på genåbning af plejehjem: Har ikke set deres mor i seks uger

Pernille Gram. Redigering: Morten Urup Skov

Mange oplever i denne tid, at de ikke kan se deres forældre, fordi forældrene bor på plejehjem, som er lukkede for besøgende. I Odense har to børn ikke set deres demente mor i seks uger.


Hvornår ser jeg min mor igen?

Det spørgsmål er Martin Drevsfeldt Hauge fra Odense blevet spurgt om flere gange af sin ti-årige søn. Moren bor på plejehjem, da hun er hårdt ramt af demens, og parrets to børn på ti og 12 år, som jævnligt besøger hende, har på grund af corona ikke set deres mor i over seks uger.

- Vi har haft mulighed for at se hende på videoopkald på det sidste, men der er intet der slår et fysisk møde, fortæller Martin Drevsfeldt Hauge.

Plejehjemmet, hvor moren bor, er lukket ned for besøgende på grund af smittefaren. Børnene har været forbi plejehjemmet og har hilst på deres mor - dog på behørig afstand.

- Vi har været nede med blomster og chokolade til hende. Og vi har kunne tale højt igennem hækken, siger Martin Drevsfeldt Hauge.

Vil gerne besøge moren under ordnede forhold

Martin Drevsfeldt Hauge har forståelse overfor lukningen af plejehjemmet, men han undrer sig også over, at han og børnene ikke snart kan komme på besøg, da Danmark nu begynder at åbne igen, og at plejehjem fra andre danske byer gør det samme.

- Vi kræver ikke særbehandling, men vi læser, at der åbnes op i andre kommuner. Jeg kunne godt tænke mig, at vi kunne komme på besøg under ordnede forhold, så der stadig tages hensyn, fortæller Martin Drevsfeldt Hauge.

Han har efterspurgt, hvornår parrets børn igen kan se deres mor, men svarene har været nedslående:

- Jeg fik at vide, at der sagtens kunne gå op til otte uger, inden vi kunne møde hende igen.

Rådmand venter på retningslinjer

Formand for Ældre- og Handicapudvalget i Odense Kommune Søren Windell har forståelse for det stigende behov for genåbningen af plejehjemmene.

- Det er hårdt for pårørende og beboere, at de ikke kan se deres kære. Vi håber på, at der snart kommer en udmelding fra Sundhedsstyrelsen, så plejehjemmene kan åbnes for besøg igen, fortæller Søren Windell og tilføjer:

-  Vi kan ikke gøre mere inden, der kommer nye retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen. Når der gør, så følger vi selvfølgelig dem.

Ventetiden er hård

Ved Martin Drevsfeldt Hauge håber man også snart på en melding om, hvornår børnene kan se deres mor igen, selvom der er forståelse for nedlukningen.

- Der er jo ingen, der skal løbe en risiko, og sundhedsmyndighedernes retninglinjer skal følges til punkt og prikke, siger Martin Drevsfeldt Hauge og tilføjer:

- Når børnene hører i tv, at noget begynder at åbne, så spørger de, om de kan se deres mor.

Børnenes afsavn til deres mor fylder mere og mere, og især for parrets yngste søn er ventetiden lang.

- Det er frygteligt ikke at kunne sige noget til sin søn, når han kommer grædende ud fra sit værelse og spørger, hvornår han kan se sin mor. Han bliver vred, men man kan ikke gøre andet end at kramme ham det bedste, man har lært, forklarer Martin Drevsfeldt Hauge.

I takt med at en gradvis genåbning af Danmark er i gang, så håber Martin Drevsfeldt Hauge og børnene, at der ikke går så længe endnu til, at de igen kan besøge moren.

- Det bliver fantastisk og rørende. Det vil de se frem til, og vi vil køre derned med det samme, vi hører det.

Her kom de længe ventede retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen omkring besøg på plejehjem. Og det betyder, at alle fynske kommuner nu vil tillade udendørs besøg.

- Det betyder rigtig, rigtig meget, Det er det bedste, der er sket i de her to måneder. Der er ingen tvivl om, at det er noget, børnene har set frem til, siger Martin Drevsfeldt Hauge.

Pænt tøj og flag

Plejehjemmet, hvor moren bor, lukkede ned for besøg på grund af faren for smitte med coronavirus. Malou på 12 og Niclas på 10 har derfor kun været forbi og hilse på deres mor på behørig afstand.

“Jeg kunne se, at hun var rørt, hun kunne næsten ikke sige farvel”

— Martin Drevsfeldt Hauge, far

Derfor var der stor glæde, da Martin Drevsfeldt Hauge tirsdag kunne overbringe nyheden om et rigtigt besøg.

- De lignede en flækket træsko, og Niclas rakte en knyttet næve i vejret og sagde "yes". Det var stort, siger faren.

Læs også: Fejl i regler om plejehjemsbesøg: Borgmester vil rykke på det med det samme
Gå tilbage Del
24. apr. 2020 kl. 5:44
Opdateret: 24. apr. 2020 kl. 6:47
Fyn

Fejl i regler om plejehjemsbesøg: Borgmester vil rykke på det med det samme

Jeanette Torndahl Fournier. Redigering: Amanda Kieler Andersen

Ældre på plejehjem må gerne få besøg på udendørsarealer, selv om Sundhedsstyrelsens vejledning har sagt det modsatte.


Pårørende har i flere uger været afskåret fra at besøge ældre på plejehjem, men nu viser det sig, at vejledningen fra Sundhedsstyrelsen, som blandt andre fynske kommuner har rettet sig efter, var for striks, når det gælder udendørsbesøg.

I vejledningen fra den 8. april fremgår det, at restriktionerne for besøg på plejehjem "gælder både fællesarealer, udearealer og den del af boligen, som borgeren selv råder over".

Men det er forkert, skriver Jyllands-Posten. Pårørende må gerne besøge deres kære på plejehjemmenes udendørsarealer, hvis byrådene i kommunerne finder det forsvarligt.

I Nordfyns Kommune har man hele tiden fulgt myndighedernes anbefalinger, og det har således ikke været muligt for de pårørende, at besøge deres kære på kommunens plejehjem.

Vejledning i Nordfyn ændres

Men det vil der blive ændret på så hurtigt som muligt.

- Det er dejligt, hvis sundhedstyrelsen lukker op for, at det kan lade gøre. Det kommer med på vores krisestabsmøde her til formiddag. Her er øjensynligt et område, hvor der kan gøres noget, siger Nordfyns Kommunes borgmester Morten Andersen (V) fredag morgen.

Faktisk har det været muligt for kommunerne at lade de pårørende komme på besøg på plejehjem siden den 4. april. Her reviderede Styrelsen for Patientsikkerhed nemlig loven, så pårørende må besøge deres kære på plejehjemmenes udendørsarealer, hvis altså byrådene i kommunerne finder det forsvarligt.

- Det er en fejl, at der i vejledningen om forebyggelse af spredning af covid-19 på plejecentre står en anden information om udearealer, siger Mads Biering la Cour, enhedschef i Sundhedsstyrelsen, i en mail til Jyllands-Posten.

Han tilføjer, at vejledningen nu bliver ændret.

Det undrer borgmester Morten Andersen, at der går i nærheden af tre uger før fejlen bliver opdaget.

- Det undrer mig, at det først nu kommer til vores kendskab. Der har ellers været kritik af det i flere uger - blandt andet fra Ældre Sagen, siger Morten Andersen.

Bent kan nu se sin søster

TV 2/Fyn har de seneste dage fortalt om fynboer, som var triste over ikke at kunne besøge deres kære på plejehjemmene.

Blandt andre har Bent Nielsen ikke kunnet besøge sin demente søster på Plejecenter Vesterbo i Søndersø.

Han har sagt, at han har fuld forståelse for, at man har været nødt til at lukke plejehjemmene for besøgende.

- Men der er veje til, at man godt kan gøre det, specielt i det fine vejr, hvor man kan komme udenfor, sagde Bent Nielsen så sent som onsdag.

Nu viser det sig altså, at man, netop som Bent Nielsen foreslog, kan besøge sine kære på plejehjemmenes udendørsarealer.

Onsdag fastslog sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke (S) ellers i Folketingssalen, at på plejehjem, hvor der bor mange sårbare borgere, "er det naturligvis ekstra afgørende, at Sundhedsstyrelsens retningslinjer og vejledninger følges, så smitterisikoen mindskes".

Ældre Sagen: Tæt på tortur

Michael Teit Nielsen, vicedirektør i Ældre Sagen, er glad for ændringen i vejledningen.

De ældre er ved at nå et bristepunkt for ensomheden, mener han.

- Det er lige før, man skal bruge ordet tortur. For eksempel er der en, der har fortalt, hvordan hendes far var blevet så nedtrykt, at han havde forsøgt at tage sit eget liv.

- Det river jo i hjertet, siger han.

Magnus Heunicke har ikke ønsket at stille op til interview, men henviser til Sundhedsstyrelsen.

Og børnene insisterede da også på pænt tøj og flag i hånden, da de samme aften stod klar til det efterhånden noget tiltrængte gensyn i det opstillede besøgstelt.

- Jeg kunne høre, at der ikke manglede ting at snakke om, og de har snakket om det hele vejen hjem. Det var helt vildt, siger Martin Drevsfeldt Hauge, der måtte vente udenfor under besøget.

Martin Hauge.
Børnene besøgte moren i et såkaldt besøgstelt. Teltet var gjort hyggeligt med planter og flag.

Kunne næsten ikke sige farvel

Moren er 46 år og har boet på plejehjemmet i tre år på grund af sin demenssygdom. Hun er dog fuldt bevidst om situationen og har savnet sine børn meget, fortæller Martin Drevsfeldt Hauge.

- Jeg kunne se, at hun var rørt, hun kunne næsten ikke sige farvel, siger han.

Læs også: Udsigt til udendørsbesøg:
  • Stor betydning for børnene og deres mor
Gå tilbage Del
24. apr. 2020 kl. 11:44
Fyn

Udsigt til udendørsbesøg:
  • Stor betydning for børnene og deres mor

Alex Syrik

Beboere på plejehjem kan muligvis se frem til udendørsbesøg efter afsløring af fejl i vejledning. Alzheimerforeningen glæder sig over lempelser, da det kan hjælpe demensramte, så deres situation ikke forværres.


Udsigten til igen at kunne besøge sine kære på plejehjem bliver modtaget med glæde af flere pårørende.

- Det er helt fantastisk, og det skal vi da udnytte.  Men vi tager det med et gran salt, siger Martin Drevsfeldt Hauge, der torsdag til TV 2/Fyn fortalte om sine børns mor, der bor på plejehjem, da hun er hårdt ramt af demens.

Parrets to børn på ti og 12 år har på grund af corona ikke set deres mor i over seks uger.

- Vi håber at Odense tager det til sig. Det kommer til at betyde rigtigt meget for både børnene og deres mor, siger Martin Drevsfeldt Hauge.

Regler til revision

Flere fynske kommuner overvejer at tage retningslinjerne for besøg på plejehjem op til revision. Det sker efter, at Jyllands-Posten torsdag påpegede torsdag fejl i vejledningen om udendørsbesøg på plejehjem fra Sundhedsstyrelsen.

Fredag forklarede Nordfyns Kommune til TV 2/Fyn, at de vil ændre vejledningen hurtigst muligt.

- Det er dejligt, hvis sundhedstyrelsen lukker op for, at det kan lade gøre. Det kommer med på vores krisestabsmøde her til formiddag. Her er øjensynligt et område, hvor der kan gøres noget, sagde Nordfyns Kommunes borgmester Morten Andersen (V).

Hos Alzheimerforeningen, der har til formål at sikre bedre vilkår for mennesker med demens og deres pårørende, er direktør for foreningen Nis Peter Nissen glad for, at fejlen er blevet opdaget.

- Det er godt, det er blevet præciseret, især nu hvor vejret er godt, siger han til TV 2/Fyn.

Nis Peter Nissen forklarer, at demensramte ikke blot er sårbare overfor corona-smitte. De er også sårbare overfor restriktioner. Derfor kan det være katastrofalt, at de eksempelvis ikke må se deres pårørende.

Direktøren kan berette om demensramte, der tror de er kommet i fængsel, og nogle har forsøgt selvmord.

    - Stress skubber sygdommen frem, fortæller Nis Peter Nissen.

    Store konsekvenser

    Ifølge Nis Peter Nissen, er det nogle af de svageste borgere, der bor på plejehjem. Op mod 80 procent af beboerne har demens.

    - Du kommer ikke på plejehjem, fordi du ikke kan huske noget. Det er når sygdommen er så fremskredet, at du har brug for hjælp 24-timer i døgnet, siger direktøren for Alzheimerforeningen og fortsætter.

    - Det med, man skal passe på de ældre underspiller lidt, hvor alvorligt det er.

    De pårørende bliver, ifølge direktøren, desuden bekymrede for, om den demensramte vil kunne kende dem igen.

    - De ved når det går ned ad bakke, så kommer det aldrig tilbage. Den forværring der sker med sygdommen, kan ikke rettes op igen, siger Nis Peter Nissen.

    Vigtige besøg

    Lempelse af restriktionerne kan ifølge Nis Peter Nissen betyde, at de demensramte kan bevare sociale relationer, hvilket modvirker ensomhed, isolation og stresspåvirkning.

    - Man kan opretholde, under de særlige omstændigheder der er, en ”normal” tilværelse, siger direktøren.

    De pårørende kender personen, og kan hjælpe med aflæse den demensramte.

    - Pårørende har gennem et langt samliv kendskab og bedre muligheder for at aflæse hvad der foregår, fortæller Nis Peter Nissen.

    Ifølge Nis Peter Nissen er det dog vigtigt, at der kun er tale om lempelse.

    Hvis der skal åbnes op på danske plejehjem, skal der tilføres ekstra resurser.  Allerede nu er der underbemanding, og direktøren forventer, der skal tilføres et treciftret millionbeløb til blandt andet mere personale.

    - Det er personalet, der skal sørge for hygiejnen, er i orden. Det er jo ikke personen med demenssygdommen, der kan gøre det, forklarer han.

    Flere kommuner løsner op

    Udover Nordfyns Kommune, vil Kerteminde kigge på retningslinjerne.

    - Vores kriseberedskab kigger på det. Vi får ikke noget på plads i weekenden, men jeg håber, vi kan komme i gang i næste uge, siger Britt Pedersen (S), Formand for ældre-, handicap- og psykiatriudvalget i Kerteminde Kommune.

    Desuden vil Assens Kommune også overveje lempelser.

    - Det kan godt få effekt her. Vi forholder os til de vejledninger, der ligger. Når der kommer en ny melding, forholder vi os til den, siger Charlotte Kjær (S), Formand for social- og sundhedsudvalget, i Assens Kommune.

    Formanden kan ikke sige, hvor længe der vil gå. Hun håber det sker hurtigst muligt.

    - Hvis der kommer til at stå, at vejledningen har været tolket for hårdt, så reagerer vi på det, siger Charlotte Kjær.

    Søren Windell, rådmand i Odense Kommunes Ældre- og Handicapforvaltning, fortæller, at lempelser på plejehjem behandles fredag på et beredskabsmøde klokken 11.

    Selvom han føler en stor lettelse over, at der er fundet en løsning, står de seneste to måneders afmagt og frustrationer stadig tydeligt i hukommelsen.

    - Det har bestemt ikke været sjovt. Det har været svært at give børnene håb og trøste dem, når man ikke har haft noget svar, siger han.

    Meget at indhente

    Martin Drevsfeldt Hauge tror dog, at tirsdagens besøg har givet børnene mere ro.

    Og der kommer ikke til at gå lang tid, før de igen kommer forbi besøgsteltet, understreger faren.

    - Vi har allerede en aftale om, at der skal ringes i morgen og lægges planer for den nærmeste fremtid. Hvis vi er heldige, kommer der endnu et besøg i denne weekend. Der er meget at indhente, siger han.

    For 1 time siden
    Tophistorie
    Local Eyes

    En mand afgik ved døden i en sammenstyrtningsulykke i Munkebjerg Park i Odense M fredag eftermiddag.


    Manden, der er fra Fyn, arbejdede for tømrervirksomheden Færch og Co., da en svalegang på fjerde sal kollapsede. Yderligere to ansatte kom lettere til skade.


    Fyns Politi fik anmeldelsen klokken 13.43.


    Arbejdsulykken er den tredje på blot to måneder, hvor en eller flere personer mister livet.


    Fem døde

    I november døde tre mænd, da taget på en silo styrtede sammen på Flemløse Biogas på Vestfyn.

    I januar kunne TV 2 Fyn på baggrund af en aktindsigt afsløre, at arbejderne var nervøse for at fortsætte arbejdet, da de kunne se, at taget var nedbøjet med op mod tre centimeter.

    En ingeniør fortalte dog, at det var sikkert at fortsætte. Ti minutter senere kollapsede taget.

    I december omkom endnu en mand i en arbejdsulykke på en gård på Heldagergårdsvej i Svendborg. Fyns Politi oplyste til TV 2 Fyn, at det har været på adressen ad flere omgange siden ulykken.

    TV 2 Fyn samler her trådene og giver dig et overblik over arbejdsulykken i Munkebjerg Park.

    Hvem er den omkomne?

    Fyns Politi har været yderst sparsomme med informationer om den afdøde. Ikke engang mandens alder ville det ud med, hvilket er ganske usædvanligt i dødsulykker.

    - Det vil jeg ikke komme ind på, sagde kommunikationsrådgiver hos Fyns Politi Sunniva Pedersen-Reng til TV 2 Fyn fredag aften.

    Vi ved, at han er fra Fyn, og at han arbejdede for tømrervirksomheden Færch og Co.

    Hvem er de øvrige tilskadekomne?

    Også her ville Fyns Politi ikke afsløre meget. Vi ved, at personerne arbejder for samme tømrervirksomhed, og at de kom “meget let til skade”.

    Er de pårørende underrettet?

    Alle pårørende er underrettet, oplyste Fyns Politi fredag aften.

    Har der været flere involverede i ulykken?

    Ikke flere personer kom til skade i forbindelse med sammenstyrtningen, men indehaver af Barfoed Group og direktør, Frederik Barfoed, oplyste til TV 2 Fyn fredag, at han og flere personer fra både Barfoed Group og ingeniørfirmaet Rambøll og tømrervirksomheden Færch og Co. var til stede på selvsamme etage, da ulykken indtraf.

    Hvor skete ulykken?

    På adressen Munkebjergvænget 13A i Odense M. En byggeproces, hvor en fjerde etage skulle tilføjes, var ved at blive afsluttet, da etagens svalegang kollapsede.

    Hvordan kunne det ske?

    Også her har Fyns Politi været sparsomme med informationer. Det skyldes mest af alt, at Fyns Politi og Beredskab Fyn endnu fredag aften er ved at klarlægge, hvad der kunne føre til svalegangens kollaps. Vi ved dog, at ulykken skete i forbindelse med byggeriarbejde på stedet.

    Kan nogen stilles til ansvar for ulykken?

    Det er endnu for tidligt at sige noget om. De kommende dages efterforskning vil gøre os klogere på, om der var tale om en byggeteknisk fejl, som kunne have været undgået, og om der derved kan placeres et helt eller delvist ansvar på en eller flere af aktørerne.

    Læs også: Genlæs liveblog: Mand afgået ved døden i tragisk arbejdsulykke
    Gå tilbage Del
    I går kl. 14:26

    Genlæs liveblog: Mand afgået ved døden i tragisk arbejdsulykke

    Local Eyes

    En mand fra Fyn er afgået ved døden, og to personer er kommet lettere til skade, efter en svalegang styrtede sammen under et byggeri i det Munkebjerg Park i Odense M.


    Det skriver Fyns Politi i en pressemeddelelse fredag aften. De pårørende er underrettet.


    Fyns Politi og Beredskab Fyn har arbejdet på stedet, siden ulykken indtraf fredag eftermiddag. Anmeldelsen kom klokken 13.43.


    - Jeg kan bekræfte, at vi har været ude ved en alvorlig hændelse. Vi skal danne os et overblik, sagde kommunikationsrådgiver hos Fyns Politi Sunniva Pedersen-Reng til TV 2 Fyn umiddelbart efter ulykken.


    TV 2 Fyn følger ulykken i vores liveblog nedenfor.


    Svalegang styrtet sammen i boligblok

    Følg opdateringerne herunder

    Arbejdede som tømrer

    Den nu afdøde mand arbejdede for tømrervirksomheden Færch og Co., ligesom de to lettere tilskadekomne gør det.

    - Vi må med stor sorg meddele, at den omtalte medarbejder ved ulykken på byggepladsen Munkebjerg Park i Odense nu er afgået ved døden, skrev virksomheden i en intern mail til dens ansatte, som TV 2 har set.

    Øvrige oplysninger om manden, herunder hans alder, fremgår ikke af pressemeddelelsen.

    Fyns Politi vil ikke komme mandens alder nærmere. Det oplyser kommunikationsrådgiver hos Fyns Politi Sunniva Pedersen-Reng til TV 2 Fyn.

    - Det vil jeg ikke komme ind på, siger hun.

    I alt befandt syv af virksomhedens medarbejdere sig på byggepladsen under hændelsen.

    - Ikke sikker

    Sammenstyrtningen skete på en ejendommen på adressen Munkebjergvænget 13A i Odense M.

    Her var arbejdere i gang med at opføre en fjerde etage. Det var i forbindelse med byggeprocessen, at ulykken indtraf.

    Ifølge øjenvidnet Asge Nørregaard Andersen, der bor i ejendommen over for ulykkesstedet, afspærrede Fyns Politi et større område omkring ulykkesstedet.

    - Det myldrer med redningsfolk derude. Der er i hvert fald over 20 mennesker, der arbejder på stedet lige nu. Det er chokerende og uventet, at noget så stort sker. Jeg føler mig ikke sikker, sagde han til TV 2 Fyn fredag eftermiddag.

    Han oplyste videre, at to håndværkere med sikkerhedsudstyr hang i luften efter sammenstyrtningen.

    Det er Barfoed Group, der ejer Munkebjerg Park, hvor ejendommen ligger. Indehaver af Barfoed Group og direktør, Frederik Barfoed, gik på selvsamme svalegang blot få minutter inden den kollapsede.

    Beboere evakueret

    I en pressemeddelelse skrev Fyns Politi, at myndighederne evakuerede alle beboere i ejendommen.

    I den forbindelse blev der oprettet et evakueringscenter på Niels Bohrs Allé 210 i Odense M.

    - Her kan beboere og pårørende opholde sig, indtil myndighederne har et overblik over ulykkens omfang, skrev Fyns Politi.

    Evakueringscentret åbnede klokken 17 fredag, og der blev tilbudt krisehjælp i form af det psykosociale team til både beboere og pårørende. Det er nu lukket igen, oplyste Fyns Politi fredag aften.

    Ifølge TV 2 Fyns oplysninger arbejdede Arbejdstilsynet ved ulykkesstedet efter ulykken.

    Privatfoto
    Privatfoto
    Privatfoto
    /
    For 3 timer siden
    Tophistorie
    Carsten Andreasen/Ritzau Scanpix

    - Jeg har brug for at komme hjem og kramme min familie, siger indehaver af Barfoed Group og direktør, Frederik Barfoed.


    Direktøren skulle fredag eftermiddag gennemgå otte nye lejemål. Da han befandt sig i lejlighed nummer tre, kollapsede den svalegang, som han blot få minutter forinden havde gået på.


    - Vi går i chok. Vi fryser og går i panik. Vi har ingen ide om, hvad der sker. Det første, jeg tænker, er at åbne døren og springe ud, siger Frederik Barfoed, da TV 2 Fyn taler med ham blot få timer efter ulykken.


    Påvirket og chokeret

    Ifølge Frederik Barfoed befandt han sig blot to meter fra den kollapsede svalegang, da ulykken indtraf omkring klokken 13.30 fredag.

    - Alle er bange. Vi har intet overblik, siger Frederik Barfoed, der stadig er “meget påvirket og chokeret”.

    Sammen med en række medarbejdere fra både Barfoed Group og ingeniørfirmaet Rambøll skulle han inspicere de otte nye lejligheder, som det var planen skulle udlejes 1. februar.

    Ude på svalegangen arbejdede håndværkere.

    - De andre er i lejlighederne ved siden af og ude på svalegangen, da ulykken indtræffer. Jeg har aldrig stået i en arbejdsulykke af den størrelse, siger Frederik Barfoed og tilføjer, at de fik at vide, at de ikke måtte forlade lejligheden på fjerde sal.

    Mand mistede livet

    Fredag aften skrev Fyns Politi i en pressemeddelelse, at en mand mistede livet, da svalegangen kollapsede. Yderligere to blev lettere såret.

    - Det er jo egentlig ikke mig, det her skal dreje sig om, siger Frederik Barfoed med henvisning til den nu afdøde mand, som var fra Fyn.

    Alle tre mænd arbejdede for tømrervirksomheden Færch og Co., som stod for arbejdet på svalegangen, mens Rambøll både havde projekteret byggeriet og stod for byggeledelsen.

    Det øvrige omstændigheder om ulykkens omfang er endnu uklare. Dem er Fyns Politi og Beredskab Fyn ved at klarlægge. Både politi og beredskab vil arbejde på ulykkesstedet “et stykke tid endnu”, oplyser Fyns Politi.

    Fik krisehjælp

    Efter kollapset opholdte Frederik Barfoed og en person fra Rambøll sig i lejligheden i et kvarter, oplyser direktøren og tilføjer, at de var usikre på, om det var sikkert at forlade stedet.

    Pludselig fik de fik beskeden om, at de kunne forlade lejligheden fra den modsatte side.

    - Mine ben ryster, siger Frederik Barfoed.

    Hele etageejendommen blev evakueret fredag eftermiddag, og der blev oprettet et evakueringscenter på Niels Bohrs Allé - ikke langt fra ulykkesstedet - hvor beboere og pårørende fik tilbudt krisehjælp.

    Frederik Barfoed oplyser, at han indgik i kriseprogrammet.

    Læs også: Genlæs liveblog: Mand afgået ved døden i tragisk arbejdsulykke
    Gå tilbage Del
    I går kl. 14:26

    Genlæs liveblog: Mand afgået ved døden i tragisk arbejdsulykke

    Local Eyes

    En mand fra Fyn er afgået ved døden, og to personer er kommet lettere til skade, efter en svalegang styrtede sammen under et byggeri i det Munkebjerg Park i Odense M.


    Det skriver Fyns Politi i en pressemeddelelse fredag aften. De pårørende er underrettet.


    Fyns Politi og Beredskab Fyn har arbejdet på stedet, siden ulykken indtraf fredag eftermiddag. Anmeldelsen kom klokken 13.43.


    - Jeg kan bekræfte, at vi har været ude ved en alvorlig hændelse. Vi skal danne os et overblik, sagde kommunikationsrådgiver hos Fyns Politi Sunniva Pedersen-Reng til TV 2 Fyn umiddelbart efter ulykken.


    TV 2 Fyn følger ulykken i vores liveblog nedenfor.


    Svalegang styrtet sammen i boligblok

    Følg opdateringerne herunder

    Arbejdede som tømrer

    Den nu afdøde mand arbejdede for tømrervirksomheden Færch og Co., ligesom de to lettere tilskadekomne gør det.

    - Vi må med stor sorg meddele, at den omtalte medarbejder ved ulykken på byggepladsen Munkebjerg Park i Odense nu er afgået ved døden, skrev virksomheden i en intern mail til dens ansatte, som TV 2 har set.

    Øvrige oplysninger om manden, herunder hans alder, fremgår ikke af pressemeddelelsen.

    Fyns Politi vil ikke komme mandens alder nærmere. Det oplyser kommunikationsrådgiver hos Fyns Politi Sunniva Pedersen-Reng til TV 2 Fyn.

    - Det vil jeg ikke komme ind på, siger hun.

    I alt befandt syv af virksomhedens medarbejdere sig på byggepladsen under hændelsen.

    - Ikke sikker

    Sammenstyrtningen skete på en ejendommen på adressen Munkebjergvænget 13A i Odense M.

    Her var arbejdere i gang med at opføre en fjerde etage. Det var i forbindelse med byggeprocessen, at ulykken indtraf.

    Ifølge øjenvidnet Asge Nørregaard Andersen, der bor i ejendommen over for ulykkesstedet, afspærrede Fyns Politi et større område omkring ulykkesstedet.

    - Det myldrer med redningsfolk derude. Der er i hvert fald over 20 mennesker, der arbejder på stedet lige nu. Det er chokerende og uventet, at noget så stort sker. Jeg føler mig ikke sikker, sagde han til TV 2 Fyn fredag eftermiddag.

    Han oplyste videre, at to håndværkere med sikkerhedsudstyr hang i luften efter sammenstyrtningen.

    Det er Barfoed Group, der ejer Munkebjerg Park, hvor ejendommen ligger. Indehaver af Barfoed Group og direktør, Frederik Barfoed, gik på selvsamme svalegang blot få minutter inden den kollapsede.

    Beboere evakueret

    I en pressemeddelelse skrev Fyns Politi, at myndighederne evakuerede alle beboere i ejendommen.

    I den forbindelse blev der oprettet et evakueringscenter på Niels Bohrs Allé 210 i Odense M.

    - Her kan beboere og pårørende opholde sig, indtil myndighederne har et overblik over ulykkens omfang, skrev Fyns Politi.

    Evakueringscentret åbnede klokken 17 fredag, og der blev tilbudt krisehjælp i form af det psykosociale team til både beboere og pårørende. Det er nu lukket igen, oplyste Fyns Politi fredag aften.

    Ifølge TV 2 Fyns oplysninger arbejdede Arbejdstilsynet ved ulykkesstedet efter ulykken.

    Privatfoto
    Privatfoto
    Privatfoto
    /
    I går kl. 14:26
    Tophistorie
    Local Eyes

    En mand fra Fyn er afgået ved døden, og to personer er kommet lettere til skade, efter en svalegang styrtede sammen under et byggeri i det Munkebjerg Park i Odense M.


    Det skriver Fyns Politi i en pressemeddelelse fredag aften. De pårørende er underrettet.


    Fyns Politi og Beredskab Fyn har arbejdet på stedet, siden ulykken indtraf fredag eftermiddag. Anmeldelsen kom klokken 13.43.


    - Jeg kan bekræfte, at vi har været ude ved en alvorlig hændelse. Vi skal danne os et overblik, sagde kommunikationsrådgiver hos Fyns Politi Sunniva Pedersen-Reng til TV 2 Fyn umiddelbart efter ulykken.


    TV 2 Fyn følger ulykken i vores liveblog nedenfor.


    Svalegang styrtet sammen i boligblok

    Følg opdateringerne herunder

    Arbejdede som tømrer

    Den nu afdøde mand arbejdede for tømrervirksomheden Færch og Co., ligesom de to lettere tilskadekomne gør det.

    - Vi må med stor sorg meddele, at den omtalte medarbejder ved ulykken på byggepladsen Munkebjerg Park i Odense nu er afgået ved døden, skrev virksomheden i en intern mail til dens ansatte, som TV 2 har set.

    Øvrige oplysninger om manden, herunder hans alder, fremgår ikke af pressemeddelelsen.

    Fyns Politi vil ikke komme mandens alder nærmere. Det oplyser kommunikationsrådgiver hos Fyns Politi Sunniva Pedersen-Reng til TV 2 Fyn.

    - Det vil jeg ikke komme ind på, siger hun.

    I alt befandt syv af virksomhedens medarbejdere sig på byggepladsen under hændelsen.

    - Ikke sikker

    Sammenstyrtningen skete på en ejendommen på adressen Munkebjergvænget 13A i Odense M.

    Her var arbejdere i gang med at opføre en fjerde etage. Det var i forbindelse med byggeprocessen, at ulykken indtraf.

    Ifølge øjenvidnet Asge Nørregaard Andersen, der bor i ejendommen over for ulykkesstedet, afspærrede Fyns Politi et større område omkring ulykkesstedet.

    - Det myldrer med redningsfolk derude. Der er i hvert fald over 20 mennesker, der arbejder på stedet lige nu. Det er chokerende og uventet, at noget så stort sker. Jeg føler mig ikke sikker, sagde han til TV 2 Fyn fredag eftermiddag.

    Han oplyste videre, at to håndværkere med sikkerhedsudstyr hang i luften efter sammenstyrtningen.

    Det er Barfoed Group, der ejer Munkebjerg Park, hvor ejendommen ligger. Indehaver af Barfoed Group og direktør, Frederik Barfoed, gik på selvsamme svalegang blot få minutter inden den kollapsede.

    Beboere evakueret

    I en pressemeddelelse skrev Fyns Politi, at myndighederne evakuerede alle beboere i ejendommen.

    I den forbindelse blev der oprettet et evakueringscenter på Niels Bohrs Allé 210 i Odense M.

    - Her kan beboere og pårørende opholde sig, indtil myndighederne har et overblik over ulykkens omfang, skrev Fyns Politi.

    Evakueringscentret åbnede klokken 17 fredag, og der blev tilbudt krisehjælp i form af det psykosociale team til både beboere og pårørende. Det er nu lukket igen, oplyste Fyns Politi fredag aften.

    Ifølge TV 2 Fyns oplysninger arbejdede Arbejdstilsynet ved ulykkesstedet efter ulykken.

    Privatfoto
    Privatfoto
    Privatfoto
    /
    Tim Kyhn

    442. Så mange gange blev godstransport håndteret forkert fra 2020 og frem til 2024. Det svarer til, at det er sket cirka hver tredje dag.

    Det bekymrer Lasse Pedersen, der mistede sin forlovede til Storebæltsulykken i 2019, hvor et passagertog kørte ind i en godsvogn, der netop ikke havde været ordentligt fastspændt.

    - Det er jo et cowboymarked ude på de jernbaner, siger han efter de nye tilfælde.

    Efter ulykken i 2019 undersøgte Lasse Pedersen loven, og han fandt ud af, at der ikke er hjemmel til at straffe, hvis godstransportører taber gods fra toget.

    Han mener, at Trafikstyrelsen er nødt til at lave grundigere tilsyn, så transportvirksomhederne kan stramme op.

    Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

    Novo Nordisk-aktien steg fredag 7,1 procent på fondsbørsen i København.

    Det skete i kølvandet på offentliggørelsen af lovende resultater for vægttabsmidlet amycretin.

    Et studie har vist et vægttab på 22 procent efter 36 uger på den højeste dosis.

    I de første timer efter offentliggørelse af studiet steg kursen med op til 14 procent, men ud på eftermiddagen faldt den til et lavere niveau.

    Der er tale om et såkaldt fase 1b/2a-studie, og midlet er dermed et stykke fra at nå en eventuel godkendelse til at blive markedsført.

    Stigningen på 7,1 procent svarer ifølge finansmediet Marketwire til en forøgelse af hele medicinalkoncernens børsværdi på 183 milliarder kroner.

    I går kl. 13:50
    Fyn
    Esben Grade

    Det er blevet kaldt "udemokratisk og forkert" og har efterladt nogle lokale politikere " chokerede ".


    Et nyt lovforslag fra transportminister Thomas Danielsen (V) har i den seneste uge mødt skarp kritik fra lokale politikere her på Fyn - og rundt i landet.


    For mens ministeren siger, at reglerne vil give kommunerne mere frihed til selv at bestemme over de lokale veje, så er opfattelsen helt omvendt rundt i kommunerne.


    Nu svarer transportministeren på kritikken i et interview med TV 2 Fyn. Og han retter skytset tilbage på kommunerne.


    - Jeg kan høre, at kritikken i høj grad går på misforståelser.


    Flytter opgave fra politiet

    I dag skal politiet indover, når kommuner vil søge om at lave trafikale ændringer på deres veje.

    Men transportministeren vil fremover fjerne opgaven fra politiet for at mindske bureaukrati, lyder det.

    I stedet indfører lovforslaget nogle faste regler på tværs af landet, som kommunerne får frit spil til at træffe beslutninger indenfor.

    Kommuner har selv bedt om ændring

    Selvom kommunerne nu retter kritik af lovforslaget, bunder udgangspunktet for ændringerne faktisk i et ønske fra kommunerne selv.

    Ifølge KL ville kommunerne gerne undgå politiets indblanding, når de administrerer forholdene på lokale veje.

    Men de nye faste regler, som lovforslaget stiller op i stedet for, er ifølge fynske kritikere for rigide og for snævre.

    De nye regler skal være baseret på, hvor mange biler der i døgnet kører på en given strækning. Grundlæggende giver de nye regler mere frihed, jo færre biler der kører på en strækning.

    - Så kan man se, hvad kan lade sig gøre, og hvad kan ikke lade sig gøre. Og hvis man sikrer mobilitet og fremkommelighed, så kan stort set alt lade sig gøre, siger transportministeren (V).

    Frihed inden for snævre rammer

    Men ministerens partifælle lokalt i Assens langt fra lige så begejstret.

    - Det indskrænker vores bevægelsesfrihed i forhold til at disponere byen så klogt, som man kan komme afsted med. Vi ønsker frihedsgraden til at lægge kortene, som vi vil. Det er os, der har forstand på vores by, siger borgmester Søren Steen Andersen(V).

    Og han er ikke alene.

    På Fyn giver seks ud af de ti kommuner rødt lys til de nye regler for indretning af veje og trafik.

    - Vi kommer til at skulle operere inden for meget snævre rammer, lyder det fra Søren Kristensen, formand for Teknik og Miljø i Faaborg-Midtfyn Kommune.

    I Odense spænder lovforslaget ifølge et notat ben for den meget omtalte grønne mobilitetsplan.

    - Jeg har svært ved at nævne nogle tiltag, som kan gennemføres, fordi loven vil lægge et loft på, hvilke veje vi som kommune har indflydelse på. Det gør, at der hvor 90 procent af vores trafik er, kan vi ikke gøre noget, har det lydt fra miljø- og klimarådmand i Odense Kommune, Tim Vermund (S).

    S-borgmestre har sendt brev til Wammen

    Odense-borgmester Peter Rahbæk Juel(S) har ifølge Altinget sammen med S-borgmestre fra København, Frederiksberg, Aarhus og Aalborg sendt et brev til finansminister Nicolai Wammen(S), hvor de advarer om lovforslaget.

    Finansministeriet har bekræftet henvendelsen over for TV 2 Fyn.

    I et interview med TV 2 Fyn siger den fynske MF'er og næstformand for Socialdemokratiets folketingsgruppe, Trine Bramsen(S), at kritikken fra blandt andet Odense er fair.

    - Jeg håber, og det er det, jeg arbejder for, at lovforslaget bliver ændret som følge af de kommentarer, der er kommet fra kommunerne, siger hun til TV 2 Fyn.

    Kritikken preller af

    På Slotsholmen tager transportminister Thomas Danielsen (V) kritikken med ro.

    - Nu er det i høring, og det er klart, når i høringssvarene kommer ind, så er jeg jo altid påvirkelig, hvis der er noget, som ikke giver mening.

    Han peger også på eksempler fra kommuner, der har troet, at de nye regler spænder ben for anlægsprojekter på vej. Men som man ifølge ministeren godt kan lave.

    - Der er nogle misforståelser. Der tror jeg, at lige så snart man får sat sig ned og læst loven, så tror jeg også, man kan se, at det er rimelig fornuftigt det meste af det.

    En række kommuner har allerede været ude med konkret kritik og har sendt notater ind (til ministeriet, red.). Ud fra det du har hørt frem til nu, er der så noget, der giver anledning til tanker om at ændre i lovforslaget?

    - Nej.

    Fynskvalgte Trine Bramsen(S) har i et interview med TV 2 Fyn sagt, at man som minister ikke skal være for dumstædig til at lytte efter, når kommunerne kommer med kritik. Hvad tænker du om det?

    - Lovforslaget her er godkendt i den socialdemokratiske folketingsgruppe, så det har været bredt rundt. Det har været i høringer i ministerie og så videre. Og jeg kan høre, at kritikken i høj grad går på misforståelser. Så i første omgang vil jeg gå i dialog med kommunerne, så vi undgår misforståelserne.

    Ordfører undrer sig over manglende vejkort

    SF's transportordfører, Mads Olsen, har spurgt dig og ministeriet efter et kort over de veje, som bliver påvirket af de nye regler. Han undrer sig over, at I ikke har disse data omkring årsdøgnstrafik, som de nye regler baserer sig på, men kun har lavet beregninger for nogle af de større kommuner (København, Odense, Hillerød og Århus, red.). Har I gjort jeres forarbejde godt nok?

    - Ja, det har vi. Og vi fik også helt ret i, at de kommuner som nu vil udfordre det på, om det nu også kan passe, det er jo dem, vi har kort på. Og så de øvrige kommuner, de er jo sådan set meget begejstrede, så jeg tror egentlig, at vi har forberedt kortene på på de rigtige steder, siger transportminister Thomas Danielsen (V).

    Men er det godt forarbejde at fastsætte nogle kriterier ud fra årsdøgnstrafik uden at have et overblik over, hvordan det rundt i landet kommer til at påvirke reelt?

    - Det er jo derfor, at vi netop meget nøje har kigget på, hvilke kriterier politiet arbejder ud fra i dag, og hvad er det for nogle erfaringer Vejdirektoratet har, og så lavet det her snit. Så vi er helt åbne og ærlige om det. Det her afspejler i virkeligheden måske også i meget høj grad, at kommunerne har jo åbenbart i meget ringe grad været bevidste om, hvad er det for nogle kriterier, som politiet kan give tilladelser ud fra.

    Transportministeren er kaldt i samråd af SF, Radikale Venstre, Enhedslisten og Alternativet om lovforslaget. Der er endnu ikke fastsat en dato.

    Morten Albek

    Ida Holsts Skole i Svendborg er aktuel i ny dokumentar om Grønland.

    Instruktør Ulla Søe har lavet dokumentaren “Min klasse i Grønland”, der følger en grønlandsk klasse og deres venskabsklasse på Ida Holsts Skole i Svendborg.

    En rapport fra Dansk Ungdoms Fællesråd viser, at danske børn ved for lidt om Grønland. Det er også en del af den debat, der er opstået i kølvandet på præsident Trumps udtalelser.

    Torsdag var venskabsklassen til børnegallapremiere på dokumentaren.

    Jakob Vestergaard, der aktuelt er cheftræner i tyske HB Ludwigsburg, har skrevet under på en treårig aftale med Odense Håndbold.

    Det oplyser den fynske klub på sin hjemmeside.

    Kontrakten er gældende fra sommeren 2025, hvor Vestergaard afløser Ole Gustav Gjekstad som cheftræner.

    Sportsdirektør Trine Nielsen fortæller, at det har været en lang proces at finde en træner.

    - Det er ikke, fordi det tog lang tid at finde frem til, at Jakob var den rette, men vi har tilladt os at give begge parter god tid og tage en masse gode samtaler undervejs, fortæller Trine Nielsen.

    Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

    En kvinde på Bjerggårdsløkken i det nordøstlige Odense vågnede torsdag ved, at det ringede på døren to gange.

    Kort tid efter hørte hun, det rumsterede og gik nedenunder. I samme øjeblik hoppede en indbrudstyv ud af vinduet med en Playstation i favnen og forsvandt ud i haven.

    Det skriver Fyns Politi i seneste døgnrapport.

    Indbruddet skete om formiddagen omkring klokken 11.

    Mikkel Skov Svendsen

    Vandcenter Syd har modtaget penge af Miljø- og Ligestillingsministeriet til deres projekt Holmehave Kildeplads. I alt 2,3 millioner kroner.

    Et projekt, hvor ny skov og vådområder både beskytter grundvandet mod forurening og Odense Fjord mod kvælstof.

    - Det, der kommer til at ske, er, at vi har erhvervet arealet, og så får vi sikret i fremtiden, at der på det areal hverken vil blive sprøjtet eller gødet, siger han.

    Derudover vil der blive rejst skov på arealet i løbet af de næste år, som også bidrager til at beskytte grundvandet, men også at binde en masse CO2.

    Holmehave-projektet laves i tæt samarbejde med Assens Kommune, organisationen Hedeselskabet og lodsejerne i området.

    Malthe Noes

    - Det er et decideret helvede.


    Ordene kommer fra Pia Pedersen, der lider af kroniske smerter. Smerter, som hærger hendes krop dag og nat.


    - I nat har jeg fået tre timers søvn, men ikke sammenlagt - for kroppen gør ondt.


    Den 59-årige vestjyde har udviklet lidelsen fibromyalgi, der betyder, at hun har kronisk generaliserede smerter i kroppen. De er en konsekvens af hendes slid- og leddegigt.


    Et overfølsomt centralnervesystem

    Ifølge Gigtforeningen findes der over 200 gigtsygdomme. Og har man fået stillet en gigtdiagnose, oplever omkring halvdelen en form for kroniske smerter inden for de efterfølgende fem år - og hver femte udvikler kronisk generaliserede smerter som Pia Pedersen.

    Fibromyalgien betyder, at hendes smerter forværres gennem centralnervesystemet, fordi det er overfølsomt. Derfor bliver hendes smertesignaler i kroppen markant forstærket.

    - Det er over hele kroppen. Nogle gange kan jeg ikke engang gå. Og når mine hænder er rigtig øv, har jeg plastiktallerkener, jeg spiser af, fordi de ikke går i stykker.

    Malthe Noes
    Pia Pedersen har plastiktallerkner liggende i skuffen med hendes normale service.

    Dengang hverdagen fungerede upåklageligt, var Pia Pedersen en aktiv kvinde. Både på arbejdsmarkedet som blandt andet ufaglært smed, syerske og rengøringsassistent - og socialt med hendes venner og familie i og omkring Esbjerg.

    I dag er hun blevet tilkendt førtidspension. Og kalder de sociale arrangementer, kræver det en nærmest perfekt søvn natten inden. Og en krop, der tillader hende at være aktiv.

    - Da min kæreste fyldte år, ville han invitere mig ud. Han havde bestilt bord, og han skulle komme og hente mig. Men så måtte jeg ringe til ham og sige, at han skulle glemme det. Så det blev til pomfritter og kylling herhjemme, fordi jeg ikke kunne bruge kniv og gaffel.

    Hjælp patienter som Pia Pedersen via Et Sundere Syddanmark

    Nu har du mulighed for at være med til at bestemme, hvad skal der forskes i i Region Syddanmark.

    Fem forskningsprojekter er med i Et Sundere Syddanmark, hvor borgerne via SMS bestemmer hvilke projekter, der skal vinde en forskningspulje på to millioner kroner fra Region Syddanmark.

    Vinderen får tildelt én million kroner, mens der er 600.000 kroner og 400.000 kroner til anden- og tredjepladsen.

    De fem deltagende sygehuse er Odense Universitetshospital, Sygehus Lillebælt, Esbjerg og Grindsted Sygehus, Sygehus Sønderjylland og Psykiatrien i Region Syddanmark.

    Vinderen kåres tirsdag den 28. januar, hvor TV SYD og TV 2 Fyn tager ud og overrasker forskeren, som får tildelt én million kroner til sit projekt.

    Se de fem forskningsprojekter på tv2fyn.dk/ess.

    Et vigtigt signal

    Pia Pedersen oplever, at fremmede folk på gaden eller i butikker kigger skævt til hende - nogle stikker hende endda direkte kommentarer.

    - “Er hun fuld? Nu må hun sgu tage sig sammen”, har hun blandt andet fået at vide.

    Derfor har hun et sæt handsker, der skal vise omverdenen, at hun har udfordringer, som gør, at hun tager tingene i sit eget tempo.

    Malthe Noes
    De mørke handsker støtter også Pia Pedersens leddegigt, når smerterne er værst.

    - Når folk ser, man har dem her på, så er de bedre forstående, hvis man taber tingene eller er langsom til at få tingene væk fra båndet, når de er kørt igennem.

    Handskerne er en lille hjælpende hånd i en ellers udmattende hverdag. Men fibromyalgien bliver slemmere med årene, og i dag findes der ingen effektive behandlingsmetoder mod netop kroniske smerter.

    - Altid bedre at forebygge end at behandle

    Selv om man i dag ikke kan kurere patienter som Pia Pedersen, kan man forske i, hvorfor man som gigtpatient udvikler kroniske smerter som konsekvens af en gigtdiagnose. Det har læge på gigt- og bindevævsambulatoriet på Esbjerg og Grindsted Sygehus Philip Rask Lage-Hansen sat sig for.

    - Hvad er det for nogle faktorer, der gør, at man ender, hvor det ikke er sjovt at være - og hvor lang tid går der i øvrigt også?

    Malthe Noes
    Philip Rask Lage-Hansen vil skabe en personlighedsprofil af de patienter, der får stillet en gigtdiagnose.

    Igennem 617 spørgsmål vil han skabe en personlighedsprofil hos gigtpatienter, og ved at følge deres sygdomsforløb håber han at finde ud af hvilke faktorer, der er afgørende for at udvikle kroniske smerter. Han håber derved at kunne forebygge, at andre patienter får en hverdag som Pia Pedersen.

    - I samarbejde med en psykiater har vi udarbejdet et spørgeskema. Er der destruktive tanker, er der katastrofetanker, hvad betyder kosten?

    Det er spørgsmål som dem, han vil have svar på fra op mod 1.000 deltagende gigtpatienter.

    - Vores håb er, at det har rigtig stor og gennemgribende betydning, for det er altid bedre at forebygge end at behandle.

    Stem på din favorit

    Du kan være med til at bestemme, hvilket af de fem forskningsprojekter, der skal vinde førstepræmien på en million kroner.

    • Skriv Sund1 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om kroniske smerter.

    • Skriv Sund2 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om nærsynethed blandt skolebørn.

    • Skriv Sund3 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om AI og antibiotikaresistens.

    • Skriv Sund4 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om selvskadende patienter.

    • Skriv Sund5 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om smertestillende næsespray.

    Det koster almindelig SMS-takst at stemme på projekterne.

    For Pia Pedersen i Esbjerg er de kroniske smerter blevet en del af hendes identitet. Hun kan ikke kureres for dem. Alligevel kan det være svært at dele virkeligheden med sine nærmeste.

    Du har først lige fortalt dine veninder om, hvor syg du egentlig er. Hvorfor?

    - Fordi jeg ikke vil have, at folk betragter en som hypokonder, for det er jeg ikke. Sygdommen skal ikke bestemme over mig. Det er mig, der skal bestemme over den.

    Malthe Noes
    Pia Pedersen og hendes veninde.
    I går kl. 7:18
    Fyn

    Et lovforslag fra Transportministeriet har fået fynske politikere op af stolene. De vil ikke begrænses i retten til selv at bestemme, om lokale veje skal lukkes, ensrettes eller om hastigheden skal sænkes.



    • Det er ikke sådan, at vi drysser ensretninger eller vejbump ud hvor som helst i kommunen. Vi går kritisk til værks, og der skal være saglige argumenter. Jeg synes, det er mærkeligt, hvis den slags fremover skal reguleres fra Christiansborg, siger Svendborgs borgmester Bo Hansen (S).


    Udgangspunktet for lovændringen var ellers et ønske fremsat af kommunerne selv. Ifølge KL ville kommunerne gerne undgå politiets indblanding, når de administrerer forholdene på lokale veje.


    I ministerens lovforslag er politiet netop taget ud af ligningen som myndighed. Til gengæld er der føjet en række - ifølge de fynske borgmestre rigide - restriktioner ind for, hvornår kommunerne så selv kan bestemme over for eksempel hastighed, vejlukninger og vejbump.


    Og det har altså fået de fynske politikere til at råbe højt. Også i Nyborg, hvor borgmester Kenneth Muhs (V) også tommelfingeren nedad.

    - Vi kommer til at miste den kommunale selvbestemmelse. Jeg mener, at vi som lokale er de bedste til at indrette byrummet og bestemme hastighedsbegrænsninger i tæt samarbejde med vores borgere, siger Kenneth Muhs.

    Med lovforslaget får kommunerne mere selvbestemmelse. Men inden for en relativt snæver ramme.

    Skulle en kommune ønske at sætte farten ned på en strækning, så må det for eksempel kun ske, hvis færre end 4000 årsdøgnsbilister benytter vejen.

    I Odense har det bragt hele mobilitetsplanen, som blandt andet skal reducere udledningen af CO2 med 100.000 tons inden 2030, i fare. I København frygter politikerne, at de bliver nødt til at rulle en større hastighedsnedsættelse tilbage.

    Mere sagsbehandling

    Men lovforslaget er altså ikke kun et problem i de store byer. Søren Steen Andersen (V), borgmester i Assens, kritiserer også lovforslaget:

    - Det indskrænker vores bevægelsesfrihed i forhold til at disponere byen så klogt, som man kan komme afsted med. Vi ønsker frihedsgraden til at lægge kortene, som vi vil. Det er os, der har forstand på vores by.

    Søren Kristensen, der er formand for teknik og miljø i Faaborg-Midtfyn Kommune er heller ikke imponeret.

    - Vi har noteret os, at vi på den ene side får noget mere selvbestemmelse, fordi vi ikke længere skal have fat i politiet, når vi foretager ændringer. Men på den anden side inddrager forsalget jo enormt meget selvbestemmelse, fordi vi kommer til at skulle operere inden for meget snævre rammer. Netto får vi endnu mindre selvbestemmelse, end vi havde i forvejen, og det er vi ikke tilfredse med siger Søren Kristensen.

    Han peger desuden på, at kommunerne får et øget behov for sagsbehandling. Der bliver også behov for kompetenceudvikling.

    - Og det bliver vi ikke kompenseret for, siger Søren Kristensen.

    Til TV 2 Fyn skriver transportminister Thomas Danielsen (V):

    - Det har altid været en statslig opgave at fastsætte hastighedsgrænserne. Det gælder også betingelserne for, hvornår kommunerne kan afvige de generelle hastighedsgrænser. Med det her forslag fjerner vi en masse bureaukrati, og kommunerne får lov til selv at bestemme på en meget stor del af vejnettet. Forslaget omfatter desuden ikke anlægsprojekter, hvor kommunerne ved anlæg for eksempel fjerner en vej, fritlægger en å eller lignende.

    Lovforslaget fra Transportministeriet er i høring frem til 27. januar.

    Opdatering

    1. Storebæltsbroen oplyser, at forbuddet forventes ophævet klokken 19.

    2. Forbuddet er forlænget til klokken 20 og gælder nu påhængskøretøjer, som har en totalvægt på under 2,5 tons.

    Det blæser fredag morgen, og over Storebæltsbroen er vinden så kraftig, at det ikke er tilladt at krydse bæltet med påhængskøretøjer under 750 kilo.

    Det gælder i begge retninger.

    Øvrige bilister kan køre over broen.

    Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.

    Dit digitale aftryk

    Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

    Du kan altid ændre dine præferencer senere

    Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

    Se flere detaljer om vores cookies her