1. feb. 2022 kl. 21:18

Flere facebookbrugere har hårde ord med på vejen til fynsk hotelejer, der fortsætter med brug af både mundbind og coronapas.


Hotel Faaborg er endt med et hav af dårlige anmeldelser, efter ejer Charlotte Stiller mandag aften udtalte, at hun holder fast i både coronapas og mundbind lidt endnu.

Læs også: Hotelejer overfaldet med dårlige anmeldelser efter besked om mundbind
Gå tilbage Del
1. feb. 2022 kl. 18:20

Hotelejer overfaldet med dårlige anmeldelser efter besked om mundbind

Morten Albek

Charlotte Stiller fra Hotel Faaborg udtalte, at hun holder fast i coronapas og mundbind lidt endnu, og siden er hendes hotel blevet overdynget med dårlige anmeldelser.


På Hotel Faaborg på Sydfyn har man valgt at holde fast i, at gæster skal vise coronapas og bære mundbind i restauranten. Det sker på grund af et ønske om at passe på sig selv og gæsterne.

- Hvis jeg bliver smittet, så skal jeg lukke mit hotel, og om lidt er der ikke længere nogen hjælp at hente, og det har jeg ikke råd til. Så foruden brugen af sprit og de generelle anbefalinger beholder jeg kravet om både mundbind og coronapas, sagde hun mandag til TV 2. 

Bliver bombarderet

Men det ønske er blevet taget overordentligt dårligt imod af en række facebookbrugere, der har valgt at give dårlige anmeldelser på hotellets facebookside. 

Direktøren bliver både kaldt ubegavet og fascistisk, ligesom en bruger omtaler coronapasset som et "nazipas". 

- Jeg bliver bombarderet lige nu. Lige nu booker folk overnatninger på min hjemmeside med tarvelige beskeder om, hvor dårligt begavet jeg er, at jeg burde skamme mig, og man håber, jeg "går nedenom og hjem" med min forretning. Den havde jeg simpelthen ikke set komme, siger hun til Fyens Stiftstidende.

En af brugerne, der har anmeldt Hotel Faaborg dårligt. 

Kan du ikke se, opslaget kan du klikke her for at se det i en browser.  

Opbakning fra lokale

Tirsdag morgen lå gennemsnittet for anmeldelser på 4,9 ud af 5 stjerner, men angrebet bragte gennemsnittet ned på 3,5 stjerner. 

Siden er der dog kommet en modreaktion fra andre brugere, der har givet gode anmeldelser, så gennemsnittet nu står på 4,3. 

Den reaktion varmer hos hoteldirektøren, fortæller hun til TV 2 Fyn. 

- Jeg er utrolig glad for den opbakning. Jeg får også mails fra folk, der bakker mig op, og jeg har modtaget blomster og fået at vide, at folk tænker mig. Det synes jeg er storslået, at de lokale reagerer sådan, siger hun. 

Der er også kommet gode anmeldelser efter udmeldingen om coronapas.

Kan du ikke se opslaget, kan du klikke her for at se det i en browser. 

Morten Albek
På Hotel Faaborg på Sydfyn har man valgt at holde fast i, at gæster skal vise coronapas og bære mundbind i restauranten. Det sker på grund af et ønske om at passe på sig selv og gæsterne.

En lang række kritiske facebookbrugere har lige siden kaldt den fynske hotelejer for “ubegavet” og “fascistisk”, og coronapasset bliver kaldt et “nazipas”.

Tirsdag morgen lå gennemsnittet for anmeldelser på Hotel Faaborg på 4,9 ud af 5 stjerner, men angrebet bragte gennemsnittet ned på 3,5 stjerner.

Må hun stille krav om coronapas?

Spørgsmålet er, om Charlotte Stiller selv må bestemme, om der er krav om mundbind og coronapas på hendes hotel.

- Ja, private erhvervsdrivende må som udgangspunkt gerne stille strengere krav til sine gæster og kunder, end hvad der følger af lovgivningen, oplyser Nationalt Kommunikationspartnerskab, der er de danske myndigheders fælles informationsindsats under covid-19, og som blandt andet består af Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut.

- Det kan for eksempel være et krav om, at ens gæster eller kunder skal kunne fremvise en negativ test, have gyldigt coronapas eller skal bære mundbind.

Sundhedsmyndighederne understreger dog, at man ikke bør afvise personer, der af sundhedsfaglige årsager - eksempelvis på grund af et fysisk eller psykisk handicap - ikke kan leve op til krav om vaccination, test eller mundbind.

Må hun stille krav om vaccination?

Hotel Faaborg stiller ikke krav om, hvorvidt gæsterne er vaccinerede eller ej, men ifølge sundhedsmyndighederne er det også en mulighed.

Her gælder der dog også nogle undtagelser.

- Man bør ikke afvise personer, der af sundhedsfaglige årsager ikke kan blive vaccineret.

- Det gælder for eksempel personer, der lider af visse sygdomme eller allergier, børn under fem år og gravide i første trimester, lyder det fra sundhedsmyndighederne.

Hotelejer: Derfor er der strengere krav på mit hotel

Charlotte Stiller fra Hotel Faaborg holder fast i, at hun har strengere krav på sit hotel.

- Hvis jeg bliver smittet, så skal jeg lukke mit hotel, og om lidt er der ikke længere nogen hjælp at hente, og det har jeg ikke råd til. Så foruden brugen af sprit og de generelle anbefalinger beholder jeg kravet om både mundbind og coronapas, siger hun.

Læs også: Tirsdagens coronatal: Lille stigning i smitten
Gå tilbage Del
1. feb. 2022 kl. 17:16
Fyn

Tirsdagens coronatal: Lille stigning i smitten

Kai Pfaffenbach/Reuters/Ritzau Scanpix

Tirsdag er det slut med restriktioner, men smittetallene stiger stadig. I tre kommuner går smitten dog tilbage.


På dagen for genåbningen er der en lille stigning i antallet af smittede på Fyn.

Det viser de seneste tal fra Statens Serum Institut.

Smittetallene for de enkelte kommuner opgøres over syv dage. I de ti fynske kommuner er der samlet set over en uge fundet 26.579 smittetilfælde. Dermed er tallet lidt højere, end det var mandag, hvor det lå på 26.515.

Fald i tre kommuner

I tre fynske kommuner går smittetallet tilbage i forhold til mandag. Det er tilfældet i Odense, Kerteminde og Nordfyns Kommune. 

I Odense er forskellen på 185 smittetilfælde, mens Kerteminde og Nordfyn begge har ni færre tilfælde i forhold til mandag. 

Antal smittede - kommune Smittede i dag på syv dage Smittede i dag på syv dage Forskel
Odense 11318 11503 -185
Nordfyns 1779 1788 -9
Svendborg 3135 3034 101
Kerteminde 1198 1207 -9
Langeland 429 425 4
Nyborg 1694 1682 12
Assens 2134 2060 74
Middelfart 2025 2005 20
Faaborg-Midtfyn 2707 2664 43
Ærø 160 147 13
Total 26579 26515 64

Det seneste døgn er 180 fynboer blev færdigvaccineret, og i alt har 83,1 procent af fynboerne fået minimum to vaccinationsstik. 

Rekordhøj positivprocent

På landsplan er der tirsdag fundet 45.366 smittetilfælde. De er fundet i 159.049 prøver, og andelen af prøver, som er positive, ender dermed på 28,52 procent, hvilket er rekordhøjt.

Andelen af indlagte med og af corona stiger med 42 personer og dermed er 1.070 personer indlagte. Heraf er ligger 28 på en intensivafdelingen, hvilket er fire færre end mandag. 

14 personer er i respirator. 

En rapport fra Sundhedsstyrelsen har tidligere vist, at mellem 30 og 40 procent af indlagte, der er positive for corona, er indlagt af andre årsager.

Yderligere 15, der er testet positive for corona inden for de seneste 30 dage, har mistet livet.

Stabil incidens

Incidenstallene, der indikerer, hvor mange smittede der er per 100.000 indbyggere over syv dage, er nogenlunde stabile i de fleste fynske kommuner. 

Incidenstal - kommune 01/02 31/01 Forskel
Odense 5505 5595 -1,6
Nordfyns 5992 6022 -0,5
Svendborg 5309 5138 3,3
Kerteminde 4991 5029 -0,8
Langeland 3495 3462 1,0
Nyborg 5278 5241 0,7
Assens 5219 5038 3,6
Middelfart 5117 5067 1,0
Faaborg-Midtfyn 5231 5148 1,6
Ærø 2656 2440 8,9

Tallet falder i de tre kommuner, der også har oplevet et fald i smittetilfældene siden mandag.

Til gengæld stiger incidenstallet med næsten ni procent på Ærø fra mandag til tirsdag. 

Efter historien om de dårlige anmeldelser på hotellet kom frem i medierne, er gennemsnitsvurderingen på hotellet steget til 4,3.

- Jeg er utrolig glad for den opbakning. Jeg får også mails fra folk, der bakker mig op, og jeg har modtaget blomster og fået at vide, at folk tænker mig. Det synes jeg er storslået, at de lokale reagerer sådan, siger Charlotte Stiller.

De sidste coronarestriktioner, der blev indført af regeringen i december, ophørte 1. februar. 

For 1 time siden
Tophistorie
Frederik Kjøler Kibsgaard

I næsten en måned ligger en ældre mand død i sin bolig i Nyborg, selvom hjemmeplejen ved, at han er afgået ved døden midt i december.


Først da en aftenvagt tilfældigvis kommer forbi og ser et åbent vindue til hans lejlighed, bliver manden fundet. Hun kigger ind ad det åbne vindue og ser den afdøde borger i sengen.


I en orientering til medarbejderne i hjemmeplejen, som TV 2 Fyn har fået, fortæller sundheds- og ældrechef i kommunen, Solveig Christiansen, hvordan det kunne ske.


Missede opkald til læge

Den ældre mand dør midt i december. Mens hjemmeplejens aftenvagt er på et af sine hyppige besøg, bliver manden dårlig. Der bliver derfor både ringet efter assistance fra en kollega og 112.

Trods redningspersonalets indsats er mandens liv ikke til at redde.

Solveig Christiansen understreger, at alle i situationen handlede korrekt.

Når et menneske dør i eget hjem, skal der foretages ligsyn to gange. Første gang når borgeren dør eller bliver fundet død, og anden gang otte timer senere.

I denne situation skal mandens egen læge foretage ligsyn nummer to og udfylde en dødsattest.

Men lægen bliver aldrig orienteret.

Fjernet fra kørelister

I den skriftlige orientering skriver Solveig Christiansen, at medarbejderne ikke får talt sammen om, hvem der skal give dagholdet besked om at kontakte lægen.

Det betyder, at ingen officielle instanser får besked om dødsfaldet, og der bliver ikke lavet en dødsattest. Den afdøde mand bliver dog fjernet fra distriktets kørelister, så ingen opdager, at der ikke er givet kontakt til egen læge, og at han ikke er afhentet.

På grund af den manglende dødsattest fra december er manden aldrig blevet erklæret død, og dermed er der ikke givet besked til en bedemand.

Først efter manden blev fundet en måned senere, får hjemmeplejen kontakt til mandens datter og svigersøn. Far og datter har ikke haft kontakt inden da.

Den ældre mand blev bisat tirsdag.

TV 2 News
Solveig Christiansen, der er sundheds- og ældrechef i Nyborg Kommune, undskylder, at manden blev glemt.

Interview med sundheds- og ældrechef, Solveig Christiansen

Hvordan forklarer I, at det kunne ske?

- Jeg vil gerne starte med at undskylde, at det overhovedet er sket. Det er dybt beklageligt, og det påvirker os alle rigtig meget.

- Vi har de retningslinjer, vi har, som bliver fulgt i selve situationen, som er voldsom. Da håndterer medarbejderne det fuldstændig korrekt. Det, der desværre ikke sker, er i efterforløbet, at informationen ikke bliver givet videre til næste instans. Det er dybt beklageligt.

Hvordan kan det være, at det ikke sker, når du siger, at medarbejderne følger de instrukser, der er?

- Jeg tror, man skal se på her, at medarbejderne har stået i en meget voldsom situation, og der er ingen af os, der ved, hvordan man reagerer i voldsomme situationer. Derfor kan der ske fejl.

Giver det anledning til at ændre på proceduren, sådan at man kan tage højde for at stå i sådan en voldsom situation?

- Det er klart, at vi kigger hele hændelsesforløbet igennem og gennemanalyserer hele hændelsen, og sikrer os, at det ikke sker igen. Det er et enkeltstående tilfælde, og det skulle det meget gerne blive ved med at være.

Hvad vil du sige til dem, der måske kan føle sig utrygge over, at en person kan ligge i sin lejlighed død i fire uger, uden at nogen ved det?

- Jeg vil sige, at man skal ikke som borger i hverken Nyborg Kommune eller andre steder gå og være utryg over, om det her kan ske. Der må være den risiko, at der er sket en fejl her en enkelt gang, og sådan er det.

Hvor ligger fejlen?

- Det kan jeg ikke gå nærmere ind i.

Hvad kan I gøre for, at det så ikke sker igen?

- Vi lærer af vores fejl, vi taler åbent om vores fejl, og der er mange, der er rigtig påvirkede af den her situation, der er sket. Der er ikke nogen, der har gjort noget med fuldt overlæg, og alle er meget kede af det, der er sket. Vi taler højt om det, vi lærer af det, vi snakker om det, vi kigger vores procedure igennem, så vi sikrer os, at alt er til at gå til, når man som medarbejder skal håndtere sådanne situationer en anden gang.

Det er en alvorlig ting at stå i som medarbejder, når en person dør og skal tage vare på, hvad der skal ske i næste skridt. Kunne man ikke godt efterlyse bedre retningslinjer eller mere vejledning, siden at der kan ske en menneskelig fejl i sådan en alvorlig situation?

- Det er det, vi lægger op til, at der bliver kigget på nu. Om vores retningslinjer er, som de skal være fuldt ud, eller om der er andre steder i systemerne, der skal kunne snakke bedre sammen.

Hvordan tager I hånd om de medarbejdere, der står i situationen?

- De er blevet tilbudt krisepsykolog. Medarbejderne har det rigtig skidt med det, der er sket, og det er helt naturligt, at vi tilbyder krisepsykolog til dem og taler med dem og håndterer deres bekymringer, frustrationer og sorg over det, der er sket.

Er det for stort et ansvar at stå med, når sådan en fejl kan opstå?

- Jeg tror ikke, man skal ansvarsstørrelsesgøre, når man arbejder med mennesker i forskellige krisesituationer. Om det er i en kommune eller på et sygehus eller et tredje sted, vil man kunne komme ud i situationer, hvor ingen af os ved, hvordan man vil reagere.

For 37 minutter siden
Ernst van Norde/Ritzau Scanpix

Den danske landsholdsspiller Helena Elver skifter fra næste sæson til den ungarske storklub Györ.


Det oplyser klubben på sin hjemmeside.


Den 26-årige Elver har skrevet under på en toårig kontrakt og skifter, når hun har spillet denne sæson færdig i Odense.


I sidste uge oplyste Odense Håndbold, at Elver har udnyttet en klausul i sin kontrakt, der betyder, at hun til sommer forlader den fynske håndboldklub. I stedet ville hun jagte et skifte til udlandet, lød det.


Barndomsdrøm

Det bliver den forsvarende Champions League-mester, der fremover får glæde af playmakeren.

- Jeg kender klubben godt, efter vi har mødt hinanden år efter år i Champions League. Jeg kender Györs mål og ved, hvilken slags professionelle medarbejdere og spillere, der arbejder her.

- Med kontrakten er min barndomsdrøm gået i opfyldelse, lyder det fra Elver til den ungarske klubs hjemmeside.

Elver har været i Odense siden 2020, og tiden er inde til at søge nye udfordringer uden for landets grænser.

- Jeg har udviklet mig som person og som spiller her i Odense, og derfor er jeg også klar til et nyt eventyr efter sommer, sagde Helena Elver til Odense Håndbolds hjemmeside i sidste uge.

Elver har siden 2019 spillet 45 A-landskampe og var senest med til at hente sølv ved EM i december.

Hun var ligeledes med, da landsholdet vandt VM-bronze i 2023.

Svante Lyngsie

Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og Lokallisten i Odense har indgået et teknisk valgforbund forud for kommunalvalget den 18. november 2025.

Ved et teknisk valgforbund sikrer partierne sig mod stemmespild, så eventuelle overskydende stemmer går til de andre partier og lister i valgforbundet.

Araz Khan der er spidskandidat for Liberal Alliance i Odense understreger, at der er er tale om et teknisk valgforbund, men at de tre partier er enige om, at etape to af Odense Letbane og mobilitetsplanen i Odense skal droppes.

Liberal Alliance har et mandat i Odense Byråd, som er Araz Khan, mens hverken Dansk Folkeparti eller Lokallisten Odense er repræsenteret i Odense Byråd.

For 2 timer siden

Nordsjællands Politi efterlyser 78-årige Lars, der forlod sit hjem i Ganløse i går formiddags. Den ældre mand er meget mobil, men kan have svært ved at tage vare på sig selv.

Fyns Politi har nu delt efterlysningen, da manden tidligere har taget toget til Fyn og Jylland og derfor kan være i den del af landet også.

Har du oplysninger kan politiet kontaktes på 1-1-4.

For 2 timer siden
Mikkel Skov Svendsen

Luftprøver taget på Rosengaardskolen i Odense viser, at luften indeholder giften PCB på et niveau, hvor kommunen skal gribe ind.


Miljøgiften PCB blev først fundet i forbindelse med renoveringsarbejde på skolen. I fugemasse blev der målt høje koncentrationer af stoffet, og derfor gennemførte Odense Kommune 20 luftprøver på skolen.


- Ingen af luftprøverne viste et PCB-niveau, der ligger over Arbejdstilsynets grænseværdi for arbejdspladser. Ni ud af 20 luftprøver viste dog indhold af PCB på et niveau, hvor Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man på sigt laver foranstaltninger for at få niveauet ned, fortæller kontorchef Dorthe Krammager i Byggeri og Vedligehold i By- og Kulturforvaltningen til TV 2 Fyn.


Bekymret

PCB er forbudt at bruge i dag, og ifølge Stockholm-konventionen er giften kategoriseret, som én af de tolv miljøgifte i gruppen, der bliver kaldt ”The dirty dozen” (det beskidte dusin).

PCB kan optages i kroppen både ved indtagelse, indånding og via hudkontakt. Det kan være sundhedsskadelig, hvis det ophobes i kroppen over længere tid.

Luftprøverne fra skolen viser dog ikke koncentrationer, hvor der er sundhedsfare for elever og personale, siger skolelederen.

- Det er klart, at vi har bekymret os, når der er fundet spor af noget, der i dag er forbudt at bruge.

- Jeg har i dag informeret forældre om, at der er konstateret et lavt indhold af PCB i luftmålingerne, og der er ikke umiddelbar grund til bekymring i forhold til børn og medarbejderes sundhed. Elever og medarbejdere kan fortsat have deres hverdag på skolen, siger skoleleder Maj-Britt Halle fra Rosengaardskolen.

Fakta om PCB

PCB, der står for Poly-Chlorede Biphenyler, er en miljøgift, der blev brugt i byggematerialer som for eksempel fugemasser og termoruder i perioden 1950 - 1977.

I forhold til den mængde PCB, der er fundet i bygninger på Rosengaardskolen, er det værdier i den lave ende.

I flere lokaler er der på nuværende tidspunkt målt værdier under 300 ng PCB/m3. De højeste værdier, der er målt på nuværende tidspunkt, er under 1000 ng PCB/m3.

Sundhedsstyrelsen har fastlagt følgende aktionsniveauer for PCB i indeluften:

  • Ved niveauer under 300 ng/m3: Det vurderes at der er PCB i bygningen, men udsættelsen vurderes ikke at medføre en betydende forøget helbredsrisiko.

  • Ved niveauer i intervallet 300 – 3000 ng/m3: Det tilrådes, at der gribes ind på sigt for at bringe koncentrationen under 300 ng/m3.

  • Ved niveauer over 3.000 ng/m3 luft: Det tilrådes, at der gribes ind uden unødig forsinkelse.

Skolen skal nu renoveres for at fjerne PCB i luften.

- Der vil blive taget yderligere prøver i uge 7, og vi arbejder på at lægge en udførlig plan for, hvordan vi bedst får nedbragt PCB-indholdet i luften – både på kort og på lang sigt. På den korte bane kan det dreje sig om øget udluftning og rengøring, og på den lange bane handler det om at få fjernet eller indkapslet det PCB-holdige materiale, skriver Dorthe Krammager.

Ifølge kontorchefen vil arbejdet med at fjerne PCB fortrinsvis ske i skoleferier.

TV 2

Selvom Nyborg Kommune var klar over, at en mand var død, lå han i sit hjem i næsten en måned. Det skrev DR onsdag.

Torsdag var både Nyborgs sundheds- og ældrechef, samt formand for Ældreudvalget, ude at undskylde situationen, som de kalder en menneskelig fejl.

- Vi lægger op til, at der bliver kigget på, om vores retningslinjer er, som de skal være, eller om der er andre steder i systemerne, hvor de skal snakke bedre sammen, siger Solveig Christiansen, som er sundheds- og ældrechef i kommunen.

Solveig Christiansen og formand for Ældreudvalget Kaj Refslund (V) understreger dog, at der er tale om en ren menneskelig fejl, og at det ikke er et udtryk for den samlede hjemmepleje i Nyborg Kommune.

Nyborg Kommune

Et stort gylleudslip er blevet opdaget i Nyborg Kommune. Det er i vandløbet Bredemoserenden ved Langå, som løber ind i den store å Stokkebækken. Det skriver kommunen i et opslag på Facebook.

Forureningen strækker sig over i hvert fald to kilometer, lyder det i opslaget, der også beskriver at der er både er tegn på forurening og døde fisk.

Kommunen oplyser at naturmedarbejdere, Fyns Politi, Beredskab Fyn, Miljøvagten og Svendborg Kommune arbejder på at begrænse skaderne.

Oplever man noget atypisk i å eller vandløb opfordrer kommunen til at man kontakter dem.

I den kommende tid bliver der taget vandprøver for at tjekke kvaliteten af vandet.

Peter Salomon

En 52-årig mand fra Middelfart Kommune er ved Retten i Odense dømt skyldig i forsøg på sextortion (afpresning, red.) og forsøg på grooming, samt skyldig i forhold, der involverer to dengang 11-årige piger på sociale medier.

Det skriver Fyns Politi i en pressemeddelelse.

Derudover er manden dømt for besiddelse af pornografisk materiale med børn, som politiet fandt under en ransagning. Den 52-årige blev sigtet for via snapchat at have krænket to 11-årige piger og herunder forsøgt at mødes med den ene.

Dommen lyder på ti måneders fængsel.

Den dømte har anket dommen.

Mange overvurderer, hvor meget plads grise i konventionelt landbrug har. Det viser en ny spørgeskemaundersøgelse lavet af analyseinstituttet AIM Create på vegne af Dyrenes Beskyttelse.

Her svarer 71 procent, at de tror, at et slagtesvin, der vejer omkring 100 kilo, har over én kvadratmeter plads til rådighed i staldene. Ifølge Dyrenes Beskyttelse er de kun sikret 0,65 kvadratmeter.

Samtidig viser undersøgelsen, at de fleste respondenter både tror, at en so føder færre pattegrise og færre af disse dør, end hvad der er realiteten.

Hvert år fødes cirka 40 millioner pattegrise i Danmark. I 2023 døde mere end ni millioner smågrise. Kun syv procent har svaret rigtig på det spørgsmål.

I dag kl. 8:20
Svend Åge Mortensen/Nf-Nf/Ritzau Scanpix

Elbilernes salgskurve er de seneste år gået stejlt opad, og mere end hver anden solgte nye bil er nu en elbil.


Det mærker man nu også ude i landets synshaller, hvor elbiler ikke længere er et særsyn. Lige Godt 28.000 elbiler var i de første 11 måneder af 2024 til periodisk syn.


Det er dog langtfra alle elbiler, der klarer turen på liften lige godt. Især én model falder igennem, skriver FDM.


Tesla Model 3. Den populære elbil, som der kører i alt 35.000 af på de danske veje, blev lanceret i 2019, og dermed har den første store årgang været til sit første periodiske bilsyn i det forgangne år. Det skriver FDM i en pressemeddelelse.

Af de 4.668 Tesla Model 3 årgang 2020, som mellem 1. januar og 21. november sidste år var til syn, dumpede de 1.051. Det svarer til 23 procent. Til sammenligning dumpede ’kun’ 9 procent af de øvrige elbiler, der var til syn i 2024, viser tal fra Færdselsstyrelsen, som FDM Test & Bilsyn har analyseret.

Bremser, lygter og styretøj

- Det er en rasende høj dumpeprocent for Tesla Model 3, som Færdselsstyrelsens synsdata afslører, men det er desværre ikke noget, som overrasker os. Tallene indikerer, at kvaliteten og holdbarheden af Tesla Model 3, i hvert fald de første årgange, ikke er på niveau med andre bilmærker. Det er noget, vi også oplever, og som vi holder øje med, siger områdechef i FDMs tekniske rådgivning Lone Otto.

Der blev i alt fundet 1.392 fejl på de Tesla Model 3 årgang 2020. Dermed blev der fundet tre gange så mange fejl i forhold til de øvrige elbiler, som blev synet sidste år.

Ifølge FDM er det særligt fejlgrupperne “bremseudstyr“, “lygteudstyr“, “aksler, hjul og dæk“ samt “styretøj“, som bilerne dumper på. Noget man i FDMs tekniske rådgivning kan nikke genkendende til.

– Elbiler bremser på en anden måde, og derfor er problemer med bremserne velkendt. Men det er kritisk, at problemer med hjulophæng og ratslør er så udtalt på en bil, der ikke er ældre end Tesla Model 3. Det ser vi ikke på andre biler. Det samme gælder Teslas overrepræsentation af fejl på lygter, som ofte enten er løse, eller som blænder, siger Lone Otto

Fire års garanti

I løbet af 2025 skal 62.000 elbiler til syn herhjemme – 45.000 af dem for første gang. Heriblandt Tesla Model 3 årgang 2021 og ikke mindst den første årgang af Tesla Model Y, der er den mest solgte elbil i Danmark.

- Vi har ingen grund til at tro, at yngre årgange af Tesla Model 3 vil adskille sig væsentligt fra årgang 2020, når det gælder fejl og dermed også dumpeprocent. Mere spændende bliver det at se, hvordan Tesla Model Y vil klare sig, siger Lone Otto i pressemeddelelsen og tilføjer:

- Tesla har fire års garanti på sine biler. Det passer med deres første syn. Et godt råd er derfor at få bilen gennemgået af en uvildig, inden man når skæringsdatoen. I det hele taget anbefaler vi, at man løbende servicerer sin bil og får gennemgået bilens bremser og generelle stand. Gerne en gang om året. Det gælder uanset bilmærke, eller om bilen overhovedet har et fast serviceinterval, siger hun.

Malthe Noes

- Der kommer læger rendende ind og ud af stuen hele tiden, og de slynger lidt om sig. Kan det være meningitis? Kan det være en multiresistent bakterie? Kan det være en tumor i hjernen? De ved det ikke.


Det var i dét øjeblik, Anne Sofie Blendstrup Patsche var hårdest ramt.


- Alle prøver bliver jo foretaget uden bedøvelse, så alt det har han været med til uden at kunne sige fra eller sige, at det gør ondt.


Hendes lille dreng var lige blevet indlagt, og lægerne vidste ikke, hvad han fejlede.


Anne Sofie Blendstrup Patsche er mor til Kristian Patsche Petz, der i dag er tre år gammel. Men for kun halvandet år siden lå han med slanger i næsen på Sygehus Sønderjylland. Han havde fået bredspektret antibiotika, som skulle kurere hans forkølelse. Men det gjorde den ikke.

- Så kan man ikke lade være med at tænke på, hvad det har af indflydelse på hans liv.

Foto: Privatfoto
Kristian Patsche Petz' sygdomsforløb varede 12 dage.

Kun få vågne timer

Som 15 måneder gammel blev Kristian, som mange andre børn, forkølet. Derfor tog familien til lægen.

- Jeg siger egentlig til lægen, at jeg synes, det går den forkerte vej med hans luftveje. De lytter til ham og siger, at der ikke er noget, husker Anne Sofie Blendstrup Patsche.

Men sygdommen forværres de efterfølgende dage. Den lille dreng spiser ikke, bliver klatøjet og sover mere. Derfor tager de til vagtlægen.

- De kan godt se, at han har det dårligt. Derfor bliver han opstartet i noget bredspektret antibiotika.

En bredspektret antibiotika, som skulle slå bakterierne ihjel. Det var bare ikke tilfældet for Kristian.

Hjælp patienter som Kristian Patsche Petz via Et Sundere Syddanmark

Nu har du mulighed for at være med til at bestemme, hvad skal der forskes i i Region Syddanmark.

Fem forskningsprojekter er med i Et Sundere Syddanmark, hvor borgerne via SMS bestemmer hvilke projekter, der skal vinde en forskningspulje på to millioner kroner fra Region Syddanmark.

Vinderen får tildelt én million kroner, mens der er 600.000 kroner og 400.000 kroner til anden- og tredjepladsen.

De fem deltagende sygehuse er Odense Universitetshospital, Sygehus Lillebælt, Esbjerg og Grindsted Sygehus, Sygehus Sønderjylland og Psykiatrien i Region Syddanmark.

Vinderen kåres tirsdag den 28. januar, hvor TV SYD og TV 2 Fyn tager ud og overrasker forskeren, som får tildelt én million kroner til sit projekt.

Se de fem forskningsprojekter på tv2fyn.dk/ess.

Derfor valgte familien fra Dybbøl at kontakte børneafdelingen på Sygehus Sønderjylland, for hans helbred var stærkt nedadgående.

- Han bliver mindre og mindre kontaktbar, hvor han kun har nogle små vågne timer. På det her tidspunkt er der ikke nogen, der tænker, at han har en lungebetændelse, for man kan ikke høre noget på lungerne, siger Anne Sofie Blendstrup Patsche.

Det var præcis den lungebetændelse - som lægerne senere opdagede - den bredspektrerede antibiotika skulle slå ihjel. For som proceduren er i dag, får man som patient i langt de fleste tilfælde en bredspektret medicin, som skal dræbe flest mulige bakterier.

- Kristians far ringer til mig og spørger, om jeg tror, vi får Kristian med hjem igen.

Foto: Privatfoto
Kristian Patsche Petz lå indlagt på Sygehus Sønderjylland.

Efter utallige undersøgelser og prøver på den lille sønderjyde finder lægerne frem til, at Kristian bærer en sjælden resistent bakterie i kroppen, der gør, at han ikke er modtagelig over for den bredspektrede antibiotika.

Det frustrerer Anne Sofie Patsche Petz, hvis søn måske kunne have været langt det meste af indlæggelsen foruden.

- Kunne det være opdaget i starten af forløbet, ville han ikke være endt derude, hvor han endte.

Stem på din favorit

Du kan være med til at bestemme, hvilket af de fem forskningsprojekter, der skal vinde førstepræmien på en million kroner.

  • Skriv Sund1 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om kroniske smerter.

  • Skriv Sund2 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om nærsynethed blandt skolebørn.

  • Skriv Sund3 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om AI og antibiotikaresistens.

  • Skriv Sund4 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om selvskadende patienter.

  • Skriv Sund5 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om smertestillende næsespray.

Det koster almindelig sms-takst.

Kunstig intelligens skal målrette behandlingen

På Sygehus Sønderjylland er læge på akutmodtagelsen Sara Nørgaard Søgaard helt bevidst om den til tider mangelfulde behandling, når langt de fleste patienter med infektioner modtager en bredspektret antibiotika.

- Så risikerer man, at man kan udvikle en antibiotikaresistens, og det betyder, at vi kan risikere, at antibiotikaen ikke længere virker.

Malthe Noes
Sara Nørgaard Søgaard vil gennem kunstig intelligens målrette behandlingen, når patienter skal have antibiotika.

Derfor vil hun gennem kunstig intelligens forhindre, at kommende patienter får oplevelser som Kristian Patsche Petz fra Dybbøl.

Computerprogrammet skal, i samspil med patienters journaler og fysiske prøver ved behandling, klargøre hvilken specifik antibiotika, der er behov for.

- Her vil vi kunne få et klinisk støtteværktøj, der samler alle de informationer, vi får, og hurtigere kunne identificere, om det eksempelvis er en lungebetændelse.

Malthe Noes
I dag bruger Sygehus Sønderjylland en antibiotikavejledning til at give den rette medicinering.

Opgørelser fra akutmodtagelserne i Region Syddanmark viser, at der årligt indlægges op mod 2.000 patienter med de hyppigste infektioner som lungebetændelse og urinvejsinfektioner. Og her starter man oftest med at give en bredspektret antibiotika.

- Det giver risiko for, at vi overbehandler, og bakterierne kan udvikle resistens. Det vil sige, at vi rent faktisk kan stå i en situation om nogle år, hvor vi ikke kan behandle lungebetændelse, siger Sara Nørgaard Søgaard.

Men kan man stole på den kunstige intelligens?

- Den gør ingenting på egen hånd, og det vil altid være klinikeren, som står med den endelige beslutning. Og så kan man se ind i kortere indlæggelsestid og færre bivirkninger ved den bredspektrede antibiotika.

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her