Pakkeshop oversvømmes med pakker

LYT
Del
Link
kopieret!

At der vælter 600-800 pakker ind ad døren om dagen er ikke unormalt for SuperBrugsen Ferritslev.

Det udfordrer Peter Bastholm, der til daglig er uddeler i den lokale SuperBrugsen. Butikken har nemlig svært ved at få plads til alle pakkerne.

Han har derfor en bøn til alle de shoppeglade fynboer: Hent dine pakker med det samme i stedet for at samle til bunke.

Peter Bastholm forklarer også, at det i sidste ende kan ende med, at de må sige nej til at modtage pakker, hvis lageret fyldes yderligere op.

8. dec. 2024 kl. 13:38
Udvalgt af TV 2 Fyn
Fyn

Fynsk politiker befinder sig i stormens øje

Den fynske politiker Jenan Jamil Bozo opholder sig i den syriske by Qamshlo nær den tyrkiske grænse, hvor oprørsstyrker har overtaget kontrollen. Han beskriver at der er en euforisk stemning blandt byens indbyggere, men at folk samtidig er bekymrede for fremtiden. Jenan Jamil Bozo fandt sig selv i stormens øje tilfældigt, da han var rejst til Syrien for at deltage i sin fasters begravelse. Han har dog ikke planer om at flygte ud af landet nu. -Jeg bliver og ser hvad der sker. Man kan godt komme ud af landet endnu, så jeg føler ikke det er utrygt at blive. På videoen her, har Jenan selv filmet, hvordan han oplevede oprørstroppernes ankomst til byen.

Den fynske politiker Jenan Jamil Bozo opholder sig i den syriske by Qamshlo nær den tyrkiske grænse, hvor oprørsstyrker har overtaget kontrollen. Han beskriver at der er en euforisk stemning blandt byens indbyggere, men at folk samtidig er bekymrede for fremtiden. Jenan Jamil Bozo fandt sig selv i stormens øje tilfældigt, da han var rejst til Syrien for at deltage i sin fasters begravelse. Han har dog ikke planer om at flygte ud af landet nu. -Jeg bliver og ser hvad der sker. Man kan godt komme ud af landet endnu, så jeg føler ikke det er utrygt at blive. På videoen her, har Jenan selv filmet, hvordan han oplevede oprørstroppernes ankomst til byen.

8. dec. 2024 kl. 6:00
Udvalgt af TV 2 Fyn

Frustration over faldefærdigt hus i historisk kvarter: - Det er jo en del af Odenses dna

LYT
Del
Link
kopieret!

Midt i Odense centrum ligger det over 100 år gamle historiske og bevaringsværdige kvarter Gerthasminde.

Odense Kommune værner om kvarterets historie og udseende med en striks lokalplan, der bestemmer hvad beboerne i de omkring 80 huse må gøre ved deres huse. Der er regler for alt lige fra dørhåndtag til tagkonstruktioner i det, der også bliver kaldt den engelske haveby.

Men et af de mest ikoniske huse i kvarteret skiller sig markant ud fra idyllen i Gerthasminde.

I 14 år har et af de centrale huse stået tomt, og uden at ejerne eller kommune har forhindret det, er huset nu i forfald.

Kenneth Boysen har boet 26 år i Gerthasminde og bor skråt over for det bevaringsværdige hus. De første 12 år han boede i det historiske kvarter var han glad for udsigten over mod huset på Gerthasminde 64.

- Det var et ganske almindeligt hus, flot facade, ensfarvet maling og masser af roser, nok de flotteste i kvarteret, der omkransede huset, siger han.

Men de sidste 14 år har husets forfald spoleret noget af glæden ved at bo i det engelske kvarter.

- Det er jo en skamplet og en øjebæ for kvarteret, og det ødelægger herlighedsværdien, når vi står og kigger på det hus. Nu på 14. år, lyder det fra Kenneth Boysen.

Huset på Gerthasminde 64 er kategoriseret som bevaringsværdigt, og har tidligere været brugt flittigt i omtale af bydelen Gerthasminde.

- Specielt det her hus ligger jo meget centralt, og er det mest fotograferede hus i hele Gerthasminde og i Odense. Det er en del af Odenses DNA, siger Jarl Abrahamsen, der er formand for Byforeningen Odense, der er en privat forening, der arbejder for bevaring og udvikling af kulturhistoriske værdier.

Han er på linje med beboerne i Gerthasminde og undrer sig over, at ingen har grebet ind.

- Jeg kan ikke forstå, hvad der sker. Kommunen kan være striks i andre byggesager, hvorfor flyder det så her? Det er meget mærkeligt, siger formanden for Byforeningen Odense.

Ingen praksis for kontrol

Gerthasminde 64 blev i 2010 købt af Christel Maria Rennebod og Carsten Kamph Mortensen. Prisen var 3,2 millioner kroner.

Ejer ked af situationen

TV 2 Fyn har været i kontakt med Carsten Kamph Mortensen. Han vil ikke lade sig interviewe, men siger blandt andet.

- Jeg er utrolig ked af at jeg har fået fulgt op på ejendommen. Det handler om nogle personlige udfordringer, med nogle nærtstående personer og noget kræftforløb, og det har ført til stress og manglende handlekraft fra min side, siger Carsten Kamph Mortensen.

Tre år efter at de nye ejere overtog huset klagede beboerne første gang over manglende vedligeholdelse af det bevaringsværdige hus.

Huset stod tomt, selvom det ifølge loven skal meldes til kommunen, hvis huset står tomt mere end 6 uger. Og ifølge loven, er det strafbart ikke at give kommunen besked om en tom bolig. Odense Kommune havde ikke selv opdaget, at Gerthasminde 64 havde stået tomt i tre år.

- Vi har ikke praksis for at være opsøgende i forhold til tomme ejendomme. Vi gør det, at de sager, der bliver anmeldt til os, og det er relativt få, dem følger vi op, siger afdelingschef Karin Niemann-Christensen fra By- og Kulturforvaltningen i Odense Kommune.

Masser af naboklager

Fra 2013 til 2017 klagede beboerne flere gange over husets stand. Ifølge beboerne faldt der tagsten ned fra huset, var nedstyrtningsfare, flød tagvand ud over fortovet og blev konstateret rotter ved ejendommen.

Odense Kommune besigtigede bygningen, men afvise klagerne, da de ikke var enige i, at ejendommen var til fare for omgivelserne.

I maj 2017, syv år efter de nye ejere overtog adressen, gav Odense Kommune dispensation fra bopælspligten frem til oktober samme år. Men da tidsfristen udløb fulgte kommunen ikke op på deres egen deadline, og først i marts 2018, altså et halvt år efter, fulgte kommunen op på deres egen tidsfrist.

Hvorfor skal der gå et halvt år før I følger op på den tidsfrist I selv har sat?

- Det er et rigtigt godt spørgsmål. Det er også for lang tid. Det er det korte svar, lyder det fra Karin Niemann-Christensen.

Renoveringen, der var kommunens begrundelsen for at tillade dispensation fra bopælspligten, kom dog aldrig i gang. I stedet bevilgede kommunen i 2018 Carsten Kamph Mortensen 500.000 kroner fra byfornyelsesmidlerne til en renovering af blandt andet facader, døre, tag og vinduer.

- Det, at vi går ind i og støtter med byfornyelsesmidler, det er netop for at få et resultat, som vi alle kan være stolte af, altså en smuk bygning i området, siger afdelingschefen.

Stillads står på fjerde år

I 2020 satte ejeren et stillads op omkring facaden på bygningen, men renoveringen for byfornyelsespenge kom aldrig for alvor i gang. I november 2021 trak kommunen tilsagnet om støtte tilbage på grund af manglende fremdrift.

Burde I ikke være advaret, om at ejeren måske ikke ville nå at bruge de byfornyelsesmidler, når han ikke havde overholdt fristerne med renovering tre år i forvejen?

- Det var lige præcis det vi håbede, at vi kunne være med til, at bygningen kunne komme i mål, vi valgte også at gå den vej, siger chefen i By- og Kulturforvaltningen.

Det lange sagsforløb vækker frustration blandt husets naboer i Gerthasminde. I 2020 stod 97 procent af beboerne bag en underskriftsindsamling til kommunen, hvor de klagede over tilstanden ved huset på Gerthasminde 64.

- Tilliden til myndighederne, den er dalende vil jeg sige, siger Sonja Kjærgaard Nielsen, der bor overfor det faldefærdige hus.

- Der er jo bopælspligt, og jeg kan ikke forstå, at der ikke sker noget. Man kan da ikke bare købe et helårshus og så lade det stå, siger genboen Kenneth Boysen.

Siden 2021 har kommunen og ejeren løbende været i endnu en langstrakt dialog om renovering af huset.

- Hvorfor tror I stadig at der kommer til at ske en renovering af denne bygning?

- Jeg kan ikke forestille mig andet end at når man har erhvervet sig så fantastisk en bygning, at man så også har en interesse i at sætte den i rigtig flot stand, siger hun.

Stilladset står på fjerde år stadig omkring huset på Gerthasminde 64, og fornyelig er der igen konstateret rotter omkring ejendommen.

Afviser salg

Naboerne kan ikke forstå, hvorfor ejerne ikke sælger huset, hvis de ikke sætte det i stand. Men det afviser ejeren.

Carsten Kamph Mortensen siger, at han efter TV 2 Fyns interesse for sagen har besluttet, at han allerede i år vil gå i gang med en omfattende renovering af sit hus i Gerthasminde.

8. dec. 2024 kl. 14:31
TV 2 Vejret

Nye prognoser øger håbet for julesne

LYT
Del
Link
kopieret!

En ny prognose fra den amerikanske vejrmodel GFS viser sne og kulde over Danmark i dagene op til jul.

Det kan potentielt give et udbredt snedække juleaftensdag, skriver TV 2 Vejret.

I det hele taget er der flere prognoser, der giver en øget sandsynlighed for vintervejr op mod jul.

Der er dog stadig et par uger endnu, så meget kan nå at ændre sig.

Samtidig er der også andre prognoser, der ikke viser sne over landet 24. december.

8. dec. 2024 kl. 12:46
Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Odense-spillers knæ hævede til dobbelt størrelse

LYT
Del
Link
kopieret!

Først måtte hun spares i den første EM-kamp, fordi hun blev syg kort før slutrunden, og pludselig da hun vågnede torsdag før braget mod Norge, frygtede Odense-spilleren Mie Højlund pludselig, at EM var ovre.

Til træningen onsdag havde hun slået knæet lidt hårdt i gulvet, men havde trænet videre uden problemer. Men torsdag morgen frygtede hun det værste.

- Det var virkelig en forskrækkelse at vågne op med et dobbelt så stort knæ og have meget, meget ondt. Jeg er ikke vant til overhovedet at have knæproblemer, så der blev jeg bange, fortæller hun.

I stedet for at gøre sig klar til kampen mod Norge sammen med holdkammeraterne brugte hun torsdagen på hospitalet for at blive scannet.

Heldigvis for hende lød diagnosen, at der ikke var noget i stykker i knæet, og at hævelsen skulle have lov at falde.

Det gjorde den hurtigt nok til, at den fintestærke bagspiller blev klar til lørdagens vigtige kamp mod Tyskland i mellemrunden, hvor Danmark med en sejr på 30-22 spillede sig tættere på en semifinaleplads ved EM.

Ifølge Højlund er der en smule hævelse tilbage, men frygten er kastet overbord igen. Og så regner hun med, at knæet er tilbage på de vanlige 100 procent til mandagens kamp mod Slovenien.

- Det hæmmede mig lidt, fordi knæet stadig er en lille smule hævet, og jeg følte, at benet var lidt tungere, end det plejer at være, men det var ikke noget problem, lyder det fra Odense-spilleren om følelsen i knæet mod Tyskland.

Hun scorede tre af de danske mål i sejren.

8. dec. 2024 kl. 11:38
Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Ganske få fynboer får ADHD-medicin

LYT
Del
Link
kopieret!

I to af de ti fynske kommuner får under én procent af befolkningen medicin mod ADHD, mens det kun er i tre af øens kommuner, at over 1,5 procent af befolkningen får medicinen.

Det viser en opgørelse som DR bringer i dag.

Og det er faktisk ret generelt for Region Syddanmark, at færre er på ADHD-medicin. Nabokommuner i Midtjylland har eksempelvis dobbelt så mange på medicinen, skriver mediet.

- Det er bekymrende, at der er så enormt store forskelle. Det skal helst ikke være afgørende, hvor man bor i forhold til ens chancer for at blive udredt og komme i behandling. Det skal helst være lige for alle, siger lektor i farmakologi på Københavns Universitet, Jesper Andreasen, som DR har talt med.

8. dec. 2024 kl. 10:28

10.000 danskere deltager i ulovlige chatgrupper

LYT
Del
Link
kopieret!

Der eksisterer et marked for køb og salg af intime billeder og videoer af kvinder, som ikke har givet deres samtykke til at få optaget eller videredelt materialet. Det slår Digitalt Ansvar fast, efter at have kortlagt 20 danske grupper på Telegram med 9.776 unikke medlemmer tilsammen.

- Det er nedslående, at så mange danskere, særligt unge drenge, indgår i det her fællesskab, hvor det er helt normaliseret at dele og sælge seksuelle billeder og videoer af piger og kvinder uden deres samtykke, siger direktør i Digitalt Ansvar, Ask Hesby Holm.

TV 2 Fyn kunne i februar dokumentere, at fynboer delte krænkende materiale i såkaldte “sladdergrupper” på Telegram.

8. dec. 2024 kl. 9:34

Fuld mand anholdt efter vold mod betjent

LYT
Del
Link
kopieret!

Fyns Politi har natten til søndag anholdt en mand i Svendborg, efter en anmeldelse om gadeuorden, oplyser kredsens vagtchef.

Manden var tydeligt beruset, da patruljen ankom til stedet. Manden endte under politiforretningen med at gøre sig skyldig i vold mod tjenestemand.

Søndag morgen er manden igen løsladt. Vagtchefen melder i øvrigt om en stille nat for politiets patruljer.

8. dec. 2024 kl. 8:30

Danmark mangler 2000 speciallæger

LYT
Del
Link
kopieret!

Der mangler i alt 2000 speciallæger på de danske sygehuse, i lægepraksisserne og speciallægepraksisserne.

Det viser en ny analyse foretaget af Lægeforeningen ifølge Berlingske.

- Alle skal have adgang til en praktiserende læge, hvor de bor. Der skal også være speciallæger nok på alle sygehuse, lige så vel som der er behov for flere praktiserende speciallæger, siger Lægeforeningens formand, Camilla Rathcke, til avisen.

Lægeformanden peger på, at det manglende antal speciallæger kan ende med at udgøre en flaskehals for regeringens ønske om at få flere speciallæger ud i de områder af landet, hvor der er ringere adgang til lægehjælp.

8. dec. 2024 kl. 7:00

Regnen stilner af, men temperaturen forbliver lav

LYT
Del
Link
kopieret!

Når først formiddagstimerne er ovre, vil regnen i det fynske stille og roligt aftage i det fynske. Søndagen bliver dermed lidt mere tør, end de forgangne døgn.

Til gengæld vil temperaturene forblive i de lave plusgrader og toppe på seks grader, mens vi dog forbliver over frysepunktet i nattetimerne.

Skydækket forbliver over landsdelen for en overgang, men fra middag og frem kan der blive kig til sol og senere stjerner, gennem et brudt skydække.

7. dec. 2024 kl. 19:49

Lørdag dystede hundredevis i stor opfinder-konkurrence

LYT
Del
Link
kopieret!

Lørdag var Odense værtsby for en national Lego-finale, hvor mere end 300 børn og unge fra Danmark, Færøerne og Island deltog.

Konkurrencen har til formål at inspirere børn og unge til at udforske teknologi og videnskab, og finalen blev i år afholdt på UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole i Odense.

12 elever fra Odinskolen i Odense bød ind med flere opfindelser i dagens First Lego League Challenge-finale. Blandt andet en pumpe, der sørger for, at der kommer ilt til ålegræsset på havets bund og videre ud i vandet.

I alt var to fynske hold med i finalen - ’Odin Warriors’ fra Odinskolen og ’Human Tech’ fra Langeskov Skole.

Dagen igennem dystede holdene i innovative løsninger på de udfordringer, som truer livet under havets overflade.

I år var temaet havmiljø og bæredygtighed – til stor inspiration for 13-årige Zahra Ali, som er en del af Odin Warriors.

- Det gør, at vi tænker på havet, for der er mange dårlige ting i havet, som vi kan hjælpe med at få væk, for eksempel iltsvind, siger Zahra Ali.

Sammen har hun og holdet udviklet en løsning på iltsvind i havmiljøet.

God stemning og højlydt heppekor

På skift dystede holdene også i robotkørsel, og her lød der stor opbakning fra fremmødte forældre, vejledere og holdkammerater.

- Det er sjovt, og der er god stemning. Der er mange, der hepper på hinanden, siger Aicha Selles fra Odin Warriors.

Også arrangørerne bag dagens finale er fuldt tilfredse.

- Vi har haft en helt fantastisk dag med god stemning og nogle meget dygtige børn og unge. De har været virkelig dygtige til at finde løsninger på alle udfordringerne, og de har heppet på hinanden, så stemningen har været i top, siger Louise Overgaard, der er generalsekretær for Coding Pirates.

Odin Warriors gik ikke derfra med en pris, men var blandt de tre nominerede til Marketingsprisen, som går til det hold, der er bedst til at vise deres projekt frem - med flest informationer og på flest mulige måder.

Men for 13-årige Aicha Selles var det heller ikke priserne, der trak i hende.

- Jeg tog med for at motivere vores hold og være der for vores hold. Have det sjovt og gøre vores bedste, fortæller Aicha Selles, der deltog sammen med 11 andre skoleelever fra Odinskolen i Odense.

Vinderne af Championprisen blev GIFFL fra Sjælland, som nu får mulighed for at deltage i de internationale konkurrencer. Sidste år gik tre danske hold videre og rejste til henholdsvis Houston, Boston og Bodø.

- Jeg glæder mig til at se nogle af innovationspriserne komme ud i livet og til at se de hold, der skal ud i verden nu og kæmpe for Danmark, siger generalsekretær for Coding Pirates, Louise Overgaard.

Fynsk kommune bryder loven med åbne øjne

LYT
Del
Link
kopieret!

Den 1. marts 2025 skulle 2.671 områder omkring drikkevandsboringer være beskyttet mod sprøjtegifte og pesticider, men flere kommuner har ikke i sinde at blive klar med beskyttelsen til tiden, skriver DR.

En af dem er Faaborg Midtfyn Kommune, som forklarer til DR at "på grund af den meget korte tidsfrist, vurderes det ikke muligt at sikre, at der er enten er indgået frivillig aftale mellem vandværker og lodsejere eller givet et kommunalt påbud inden 1. marts 2025."

Men den undskyldning godtager miljøministeren ikke.

- Det går ikke, at man planlægger efter at bryde loven. Den deadline er lovfastsat, og den skal man altså overholde, siger Magnus Heunicke til mediet.

7. dec. 2024 kl. 18:21
Emil Helms/Ritzau Scanpix

Fødevareproducent tvangslukket efter ulækre fund

LYT
Del
Link
kopieret!

Økomølleriet i Ringe har fået forbud mod at producere og markedsføre deres varer, efter Fødevarestyrelsen onsdag var på et to timer og 40 minutter langt besøg.

Her fandt fødevarekontrollanten ekskrementer fra mus under borde og langs en væg, og da der blev kigget bag en pose med bygflager, lå der tilmed en død mus.

Desuden blev der fundet flere papkasser og sække med bidemærker fra skadedyr. Til sidst fandt kontrollanten desuden resterne af et dødt dyr, som ikke kunne artsbestemmes.

Stor bøde

Fødevarekontrollen har fået den konsekvens, at Fødevarestyrelsen skal godkende en genåbning af virksomheden, ved en gebyrbelagt kontrol, når der er kommet styr på skadedyrsproblemet.

Derudover har virksomheden selv, ifølge kontrolrapporten, valgt at destruere alle varer i produktionslokalet, og kontaktet alle kunder der har købt produkterne mellem den 20. november og 4. december.

Kontrollanten har skrevet i rapportens bemærkninger, at det formodes skadedyrene er kommet ind gennem en port som ikke sluttede tæt.

Virksomheden har i en periode også solgt produkterne, selvom det formodes skadedyrene allerede var til stede dengang. Derfor har Fødevarestyrelsen også fremsendt et bødeforlæg, for at markedsføre farlige fødevarer. En bøde der ifølge styrelsen normalt vil være på omkring 40.000 kroner.

Rapporten beskriver at virksomheden tog kontrollen alvorligt, og var indstillede på at tilkalde skadedyrsbekæmper, samt at samarbejde med Fødevarestyrelsen om at få forholdene bragt i orden.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her