66-årige Poul Jansen fra Brobyværk viser et billede frem på sin telefon. Brokken står som et tårn ud af maven på ham.
- Der blev den slem, og så kunne jeg ikke holde det ud længere. At gå halvandet år med den. Det er ikke sjovt, siger han.
Helt tilbage i foråret 2022 får Poul Jansen første gang tid til en brokoperation, men i løbet af det næste halvandet år får han igen og igen skubbet sin operation. Halvandet år skulle der gå, før Poul Jansen kom på operationsbordet.
- De manglede folk hele tiden. Enten manglede de narkoselægen, så manglede de sygeplejersker. De manglede også lægen, der skulle skære. Det var det, de gav som undskyldning hver gang, fortæller Poul Jansen.
Han har faktisk ikke engang helt overblik over, hvor mange gange hans operation er blevet udskudt. En overgang kunne han slet ikke finde hoved og hale i brevene i e-boks.
Da vi sammen tæller brevene op, rammer vi ni ændringer.
- Jeg var hæmmet af brokken. Jeg kunne ikke noget. Hver gang, jeg havde været oppe i tre timer, måtte jeg lægge mig ned for at ryste brokken tilbage på plads, så jeg kunne holde smerterne ud igen, siger Poul Jansen og fortæller, hvordan han kunne høre tarmene klukke og gurgle lige under huden.
To afdelinger hårdt ramt
Og Poul Jansen er langtfra den eneste, der venter længe på behandling. Det viser et notat, som Region Syddanmarks politikere for nylig blev præsenteret for.
På Fyn er det især ortopædkirurgisk afdeling O på OUH, hvor de blandt andet opererer hofter og knæ, og kirurgisk afdeling A, hvor de blandt andet opererer brok og galdesten, der har lange ventetider.
På de to afdelinger var ventetiden til behandling i januar ifølge notatet henholdsvis 196 dage og 203 dage.
Det til trods for at patienter ifølge behandlingsgarantien ikke må vente mere end 60 dage. Hvilket endda er en midlertidig dispensation. Oprindeligt måtte patienter ikke vente længere end 40 dage på behandling.
Politiker: Vi kan ikke trylle
Mette With Hagensen (S) er formand for regionens sundhedsudvalg. Hun beklager Poul Jansens situation.
- Det er selvfølgelig ikke i orden, og hvis vi kunne gøre det anderledes, så var han selvfølgelig kommet til noget før. Og nu kommer det til at lyde som den samme gamle sang af undskyldninger, men ventelisterne handler om covid, mangel på sygeplejersker og sundhedspersonale generelt. Vi gør, hvad vi kan med de midler, vi har, men vi kan ikke trylle, siger Mette With Hagensen (S).
Hun har dog en stor tro på, at ventelisterne bliver mindre i indeværende år. Hun fortæller blandt andet, at nogle af de hårdest ramte afdelinger lige nu gøre gode indhug i ventelisterne. Blandt andet fordi de tager patienter ind om aftenen og i weekenderne.
- På den korte bane løser vi udfordringen med deciderede pukkelafviklingstiltag med overarbejde for det sundhedspersonale, vi har og igennem aftaler med private hospitaler. Vi ser en forbedring allerede. Målsætningen er, at vi når ned på ventelisterne svarende til niveauet før Corona.
Men var alt bare fryd og gammen dengang?
Nej, det var det jo ikke, og det er også derfor, vi er nødt til at se på, hvordan vi på sigt løser udfordringen, siger Mette With Hagensen.
- Vi mangler især sygeplejersker, og der arbejder vi med at få flere til at arbejde på fuld tid. Og vi arbejder for at få flere til at blive lidt længere på arbejdsmarkedet, selvom de egentligt har nået pensionsalderen. Men det kræver også, at vi får skabt et arbejdsmiljø, hvor sygeplejerskerne faktisk har lyst til at arbejde, siger Mette With Hagensen.
Poul brokkede sig aldrig
Tilbage hos Poul Jansen er der i hvert fald ingen tvivl. Problemerne med ventelister kræver politisk handling.
For trods ventetid og utallige udskudte operationer, brokkede han sig aldrig til sygehuspersonalet.
- De kan jo ikke gøre noget ved det. De har ikke ressourcerne til at gøre noget ved det. Det tror jeg. Og der skal vi have politikerne til at gøre noget mere for at få det til at virke. Og få det til at ske noget. Det er jo ikke nok at snakke om det, siger Poul Jansen.
Og et godt sted at starte, mener i hvert fald Marie Kruse, der er sundhedsøkonom på Syddansk Universitet, er i prioriteringen af patienterne.
- Jeg tror, at det vigtigt, at man ser på, hvor meget sundhed man får for pengene. Når man investerer noget i sundhedsvæsenet, så skal der helst komme mest muligt sundhed ud af det. Om det så er bedre helbred, bedre trivsel eller længere levetid, siger Marie Kruse og fortsætter:
- Så der er måske behandlinger, der ikke har den store effekt, som man måske ikke skal udføre. Eller det er måske nogle patienter, som er meget tæt på afslutningen af livet, som måske skal have lov til at have den sidste tid i fred.
Så hvis vi har en patient, som er meget gammel og meget syg i forvejen, der kunne det godt give mening ikke at behandle?
- Det kunne være et eksempel på en prioritering, og jeg ved godt, at det kan virke provokerende. Men hvis nu man kun har ressourcer til at behandle en patient, så ville det måske være bedre at behandle en 30-årig mor til tre end en 89-årig, der i forvejen har mange alvorlige sygdomme, siger Marie Kruse.
Og det er måske en vej at gå, medgiver Mette With Hagensen (S).
- Det er en samtale, vi er nødt til at tage. Vi kan behandle meget mere i dag, end vi kunne tidligere. Men det er meget vigtigt for mig, at det ikke handler om, hvad vi har ressourcer til, men at vi sammen med patienten finder den bedste løsning. Og der kan et behandlingsstop godt indgå, hvis det er en snak om, hvordan patienten får det bedst muligt den sidste tid, siger Mette With Hagensen.
50 klips og 35 cm ar
Men det laver altså ikke om på, at Poul Jansen måtte vente halvandet år på sin operation. Det private sundhedsvæsen kunne han ikke benytte.
Han er tidligere opereret i hovedpulsåren, så brokoperationen var for risikabel til, at privathospitalet ville tage ham.
Men 9. november rullede Poul Jansen altså ind på operationsstuen på Svendborg Sygehus. Til en seks timer lang - og heldigvis vellykket operation.
- Arret er 35 centimeter, 55 klips. De lagde jo et net ind hen over hele maven for at holde tarmene på plads, fortæller Poul Jansen, mens han peger på et ar, der løber lodret hele vejen ned over maven.
Han er fortsat i gang med genoptræning, men der er et stykke vej endnu, før han føler sig helt ovenpå igen.
- Behandlingen har jeg ikke noget at udsætte på. De har gjort et godt stykke arbejde. Men ventetiden. Det var ikke i orden. Det var for lang tid.