Roy Juma

Journalist

23. jan. 2024 kl. 8:00
Fyn

Anja måtte væk fra Fyn for at få diagnoser til sine børn

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del

På Fyn er der markant færre børn og unge, der diagnosticeres med autisme sammenlignet med resten af landet. Ifølge Autismeforeningen skyldes det en forældet tilgang til autisme i Børne- og Ungdomspsykiatrien på Fyn. Anja Rønnebro måtte tage til Vejle med sine børn for at få hjælp.

Anja Rønnebro er mor til to børn med autismespektrumforstyrrelser. Det betyder, hendes børn fortolker følelses- og sansemæssige input anderledes end andre.

Personer med autisme oplever ofte indlæringsvanskeligheder samt psykiske og sociale udfordringer, der følger dem hele livet afhængigt af sværhedsgraden og omfanget af den støtte, de får.

For Anja Rønnebro og hendes ældste barn begyndte det hele med mavepine.

- Min ældste havde været igennem Odense Universitetshospital mange gange på grund af mavesmerter. Det har sammenhæng med autisme, men ingen lavede den forbindelse. Vi var i kontakt med Børne- og Ungdomspsykiatrien på Fyn første gang, da mit ældste barn var fire år. Da blev mit barn kaldt "sensitiv" og sendt hjem efter blot et kvarter.

Afvisningen har hjemsøgt Anja Rønnebro og hendes familie lige siden.

- Vi har kæmpet lige siden. Min ældste ville ikke i skole længere fra første klasse. Vores læge sendte den ene henvisning efter den anden, men de blev alle sammen afvist på grund af den første afvisning, vi fik flere år inden. Mit barn gik ikke i skole i fire år.

Afvist for at holde øjenkontakt

I 2021 var der 625 børn med autismediagnoser på hele Fyn. Til sammenligning var der 573 i Slagelse Kommune, hvor befolkningstallet er seks gange lavere end på Fyn.

Gennemsnittet for andelen af børn med autismediagnoser i Danmarks kommuner er på 2,05 procent. De fynske kommuners gennemsnit er på 0,73 procent - altså næsten tre gange lavere.


Det skyldes en forældet tilgang til autisme på Fyn, mener formanden for Autismeforeningen, Karina Bundgaard.

- Vi kender til flere tilfælde ved Børne- og Ungdomspsykiatrien på Fyn, hvor de har afvist en autist, hvis vedkommende var i stand til at holde øjenkontakt. Det er en meget konservativ måde at anskue autisme på, siger formanden.

Børne- og Ungdomspsykiatriens afdeling på Fyn ligger ved Odense Universitetshospital, men hører under Psykiatrien i Region Syddanmark. 

- Man bliver ved med at overbelaste barnet

Tilgangen på Fyn kan lede til problemer for børnene længere nede ad vejen, siger Karina Bundgaard.

- Børnene udviser seriøse tegn på mistrivsel – for eksempel selvskade, OCD og angst. Og så går de ud ad døren med en diagnose på den belastningsreaktion, der er opstået, fordi barnet i en lang periode har været i alvorlig mistrivsel. Man leder ikke efter den underliggende årsag, som kan være autisme. På den måde bliver man ved med at overbelaste barnet, fordi man ikke har den rette forståelsesramme.

TV 2 Bornholm


Autismeforeningen baserer deres kritik af Børne- og Ungdomspsykiatrien på udtalelser fra en række forældre, der ligesom Anja Rønnebro har set sig nødsaget til at søge hjælp udenfor Fyn.

- Vi kan bare konstatere, at vi ser mange eksempler på, at fynboer bliver udredt andre steder, og at de har haft dårlige oplevelser med Børne- og Ungdomspsykiatrien på Fyn, siger Karina Bundgaard.

Ifølge formanden for Autismeforeningen kan det betale sig at yde den rigtige hjælp.

- Autisme er ikke en modebølge. Vi har brug for at få diagnosticeret autisterne. Ellers koster det jo endnu mere senere hen, siger Karina Bundgaard.

For dårlig til udredning

Det kostede også for Anja Rønnebro og hendes familie. Da de løb tør for muligheder på Fyn, blev hun rådet til at søge hjælp ved Børne- og Ungdomspsykiatrien i Vejle af en privatpraktiserende psykolog.

På den anden side af Lillebælt blev Anja Rønnebro taget imod på en anden måde end på Fyn, selvom begge afdelinger hører under Region Syddanmark.

- I Vejle er der sat en psykolog af i tre timer, der sidder og lytter til, hvad man fortæller og ser barnet. Jeg ved ikke, hvor skidt man skal have det, før man kan komme ind til den slags samtale i Odense. Vi har ikke prøvet det af de fire omgange, vi har været derude.

Ken Petersen
Anja Rønnebro er mor til to børn med autismediagnose


I Vejle blev Anja Rønnebros ældste barn diagnosticeret med ADHD og henvist til dagsindlæggelse i Odense for at blive udredt. I henvisningen skrev de, at afdelingen på Fyn skulle observere barnet for autisme.

Udredning er den proces, hvor man afklarer, om en person har en diagnose. Den blev afbrudt for Anja Rønnebros barn.

- Efter nogle uger blev vi så indkaldt til et møde, hvor vi fik at vide, de ville sætte dagsindlæggelsen i bero. "De kan ikke udrede et barn, der opfører sig sådan," sagde de. Det kan ikke passe, at ens barn kan være for dårlig til, at en psykiatrisk afdeling vil hjælpe en.

Læste ikke henvisningen

Anja Rønnebro besluttede sig for selv at betale for en udredning ved en privatpraktiserende psykolog med autorisation til at udrede for autisme.

- Vi gik til en privatpraktiserende psykolog, som diagnosticerede mit ældste barn med Aspergers. Den angst, mit barn har og bliver medicineret for til dagligt - stadigvæk nu som femtenårig - kommer af alle de års fejlhåndtering.

Ken Petersen
Anja Rønnebro, mor til to børn med autismediagnose


Anja Rønnebro tog alligevel til en opfølgende samtale på Børne- og Ungdomspsykiatrien om den mislykkede udredning i Odense.

- Efter samtalen fortalte vi dem, at vores barn i mellemtiden var blevet diagnosticeret med Aspergers ved en privatpraktiserende. Dét kom meget bag på dem. Det spurgte jeg ind til, fordi Vejle jo havde sendt en henvisning med opfordring til at observere for autisme - men den havde de slet ikke læst. Så det vidste de ikke.

Siden den dag har Anja Rønnebros ældste barn været tilknyttet Vejle.

Cheflæge genkender ikke forskel

Maja Basnov er cheflæge for Børne- og Ungdomspsykiatrien i Region Syddanmark. Hun kan ikke genkende påstanden om, at der er forskel på kvaliteten på tværs af regionens landsdele.

- Jeg kan ikke genkende, at der er den her kæmpestore forskel på, hvordan vi gør det. På den måde er patientens vej igennem systemet ret ens, siger Maja Basnov.

Maja Basnov er dog nysgerrig på kritikken.

- Jeg bliver selvfølgelig optaget af, at mange har en ikke-tilfredsstillende oplevelse i Odense. Det skal vi selvfølgelig være nysgerrige på.

Underdiagnosticerer I på Fyn?

- Man kan godt have den holdning og tolkning af tallene, men ingen ved jo, hvad der ligger bag de her tal. Jeg anerkender, det er tal, man skal være nysgerrig på. Jeg kan ikke afvise det, de siger, men jeg kan heller ikke sige, det er rigtigt, for jeg har intet datagrundlag at sige det ene eller andet ud fra, siger cheflægen.

- Mor, jeg kan slet ikke se farver mere

Da Anja Rønnebros yngste barn også begyndte at vise tegn på autisme, bestilte hun igen en tid ved en privatpraktiserende.

- Da vores mindste begyndte at vise signaler på autisme, fik vi en henvisning til en privatpraktiserende børnepsykiater. Jeg tænkte, at to års ventetid er bedre end alt det, vi gik igennem med vores ældste barn. 

Ken Petersen


I mellemtiden forsøgte Anja Rønnebro at få hjælp fra Børne- og Ungdomspsykiatrien på Fyn igen.

- Min yngste sagde "mor, jeg kan slet ikke se farver mere. Alting er bare sort." Også til skolepsykologen, som faktisk tog det op, fordi hun også syntes, det var lidt skræmmende, at mit barn kun kendte følelserne "glad" og "trist" og intet derimellem. De afviste os alligevel - der var ingenting, sagde de.

Begge børn er tilknyttet Vejle

Anja Rønnebro holdt fast i den tid, hun havde bestilt ved en privatpraktiserende psykiater. Her blev hendes yngste diagnosticeret med atypisk autisme og ADD.

Nu, et årti senere, er begge børn i specialtilbud og tilknyttet afdelingen i Vejle. Anja Rønnebro ser gerne, at den fynske afdeling lader sig inspirere af den jyske.

- I det store hele, så er der to meget forskellige arbejdsgange. Den på Fyn hedder "vi ved bedst" og forældre er nok nogle, der er overbekymrede og ser syner. I Vejle har vi aldrig mødt andet end, at de lyttede. De troede faktisk på det, vi sagde. Det var sådan set hele forskellen.

20. jan. 2024 kl. 8:00
Fyn
Roy Juma

Børnene hyler og græder, når Jette arbejder: - Jeg kan ikke støvsuge ordentligt

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del

Kommunalt tiltag gør, at Jette Liljegren ikke kan gøre ordentligt rent i de to børnehuse, hun arbejder i. Det betyder beskidte gulve - rådmand anbefaler overtrækssko.

Det er ikke kun børnene og pædagogerne, der generes af, at rengøringen af børnehaverne i Odense finder sted indenfor åbningstiden.

- Det er ikke et behageligt arbejdsmiljø, siger Jette Liljegren.

Hun er rengøringsassistent på flextid i Odense Kommune og gør rent i to børnehaver hver dag. Arbejdet starter klokken seks om morgenen, mens børnehaverne er åbne og der er både børn og pædagoger til stede. 

TV 2 Fyn har på det seneste sat fokus på kritikken fra forældre, pædagoger og ledere af den synlige rengøring, som samtlige institutioner i Odense Kommune siden 2020 har været underlagt. Det sparer kommunen for en million kroner årligt i sparede nattetillæg.

Læs også: Børn bliver forstyrret af rengøringspersonale i børnehuse - nu har forældre og pædagoger fået nok
Gå tilbage Del
3. jan. 2024 kl. 8:00

Børn bliver forstyrret af rengøringspersonale i børnehuse - nu har forældre og pædagoger fået nok

Signe Goldmann/Ritzau Scanpix

I tre år er rengøringen i børnehusene i Odense Kommune sket, mens børn og pædagoger er fysisk til stede. Men nu har både forældre og pædagoger fået nok af "synlig rengøring", der forstyrrer børnene.

Børns leg, der brydes op, fordi der skal støvsuges og vaskes gulve, børn der bliver utrygge og kede af det på grund af fremmed rengøringspersonale, og rengøring der står på, mens børnene skal spise.

Det går ud over både kvaliteten af rengøringen og pasningen af børnene, at rengøringen af børnehusene i Odense Kommunes børnehuse sker, mens børn og det pædagogiske personale er til stede.

Det mener Lisbeth Christiansen. Hun er mor til to, heraf en dreng der går i børnehave, og samtidig medlem af et af de fire kontaktudvalg i kommunen, der drøfter aktuelle problematikker i børnehaver og vuggestuer på tværs af hele kommunen.

De har råbt op om problemet i årevis, siden Odense Byråd i slutningen af 2019 besluttede, at der fra 2020 skulle indføres "synlig rengøring" i kommunens børnehuse, så rengøring blev udført i tidsrummet 6-17. Beslutningen kunne spare kommunen en million kroner årligt i sparede lønudgifter til tillæg.

- Nogle gange skal børnene vente med at spise formiddagsmad, fordi der gøres rent. Nogle steder må man trænge børnene op i et hjørne og gøre rent udenom, lade børnene gå rundt med våde sokker eller beslutte helt at springe rengøringen af gulve over, fortæller Lisbeth Christiansen. 

Privatfoto

Det er kontaktudvalget i område vest, Lisbeth Christiansen er medlem af. Her er "mange børnehuse berørt af den synlige rengøring". Ifølge sekretæren i kontaktudvalg vest tales der også om synlig rengøring i de andre områder nord, syd og øst.

- Det er enormt forstyrrende, og det pædagogiske personale har en ekstra opgave i at organisere sig i de mulige rum, ofte med for mange børn i ét rum og hvor børnene ikke trives, samt skærme de børn, som bliver meget utrygge, bange og kede af det, siger Lisbeth Christiansen.

Kontaktudvalget mødes to gange om året, hvor der også er deltagelse fra to politikere fra Børn- og Ungeudvalget i Odense Kommune. Og ved begge møder for kontaktudvalget i 2023, først i maj og seneste i december, blev problemet med synlig rengøring sat på dagsordenen. 

Problem for rengøringen

På mødet i maj deltog kun én politiker fra Børn- og Ungeudvalget, som gav udtryk for, at der skulle tales videre om problemet i december. Men på mødet i december mødte ingen af politikerne op.

Ærgerligt, mener Lisbeth Christiansen. Ifølge hende har de i flere år også problematiseret over for kommunen, at den synlige rengøring også går ud over kvaliteten af selve rengøringen.

- Både vi forældre og det pædagogiske personale mener, at der ligger en hygiejnisk problematik i, at badeværelser i nogle huse først bliver gjort rent om formiddagen. Den dårlige hygiejne kan medføre sygdom, der kan give ekstra omkostninger i forhold til vikarer til det pædagogiske personale, siger hun.

Der er desuden remedier på rengøringsvognen, som ifølge hende kan skade børnene og skabe farlige situationer – endnu en ekstraopgave, det pædagogiske personale skal være opmærksom på, så børnene ikke kommer galt afsted.

Værre i vuggestuerne

Det er endnu værre i vuggestuerne, hvor mange børn endnu ikke kan gå. Det mener Christian Ørskov Kliem, der er institutionsleder i Sanderum-Tingløkke, som består af i alt otte børnehuse.

- Rengøringen foregår desværre ofte om formiddagen, hvor det er forstyrrende for børnene – især i vuggestuerne, hvor børnene nogle gange må kravle rundt på våde gulve. Så trækker de skidt igennem hele hytten. Og når der så nogle dage ikke bliver gjort rent, fordi det ikke går op logistisk, så kravler børnene i stedet rundt på beskidte gulve.

- I vuggestuerne må pædagogerne fysisk selv flytte hvert barn. Det kan være midt i maden, en læsesituation eller leg, og det giver ekstra arbejde for personalet, siger han. 

En årelang kamp

Oktober 2019: Odense Byråd beslutter i 2019, at al rengøring i Odense Kommunes børnehuse fra 2020 skal foregå mellem kl. 6 og 17 for at spare penge på rengøringspersonalets nattillæg.

November 2020: Af et referat fra et kontaktudvalgsmøde fremgår det, at den nye ordning allerede her møder kritik:

"Forældrene fremhæver, at børnehusene aldrig opleves rene, da man som forælder om morgenen afleverer og om eftermiddagen henter i et børnehus, der fremstår beskidt. Flere politikere tilkendegav, at de gerne vil have en orientering om og evaluering af synlig rengøring. Forvaltningen arbejder videre med det."

Januar 2021: Af et referat fra endnu et kontaktudvalgsmøde fremgår det, at problemet stadig er aktuelt og at forvaltningen vil lytte til kritikken:

"Forældrerepræsentanterne informerede om 'afbrudt pædagogisk virke', 'aldrig rene huse', våde gulve, adgang til kemikalier samt kvaliteten af rengøringen. Forvaltningen var lydhør og vil skærpe fokus fremadrettet."

Maj 2023: Synlig rengøring bliver endnu engang bragt på dagsordenen igen.

"På kontaktudvalgsmøde i maj 2023 bringer vi forældre synlig rengøring på banen igen. Repræsentanten fra B&U er her uvidende om problematikken og konsekvenserne af synlig rengøring. Dette på trods af, at der i mange år er talt om synlig rengøring på kontaktudvalgsmøder. Dette skyldes, at det ofte ikke er den samme repræsentant der deltager på kontaktudvalgsmøderne, og vi som forældrerepræsentanter føler dermed, at vi starter kampen forfra hvert møde. Repræsentanten er dog på mødet i maj ivrig efter at tale videre om det på næste møde.

December 2023: Opfølgning på møde i maj 2023. Dog med afbud fra de to politiske repræsentanter fra Børn- og Ungeudvalget.

"Konsekvenserne af synlig rengøring blev drøftet, herunder indvirkning på de pædagogiske læringsmiljøer."

Kritikken bakkes op af formanden for pædagogernes fagforening BUPL Fyn, Rikke Hunsdahl. Ifølge hende er ordningen både upraktisk og uhygiejnisk.

- Det er forstyrrende, og så er det jo spild af pædagogernes arbejdstid. Så skal der flyttes børn og afbrydes sanglege, for at der skal gøres rent. Det skal ikke være sådan, at man skal flytte børn, og at de skal kravle rundt i våde bukser. Det skal man finde ud af, siger hun.

Rikke Hunsdahl vil have politikerne tilbage ved bordet, nu hvor de ikke dukkede op til mødet i december.

- Det er dårlig stil ikke at møde op. Det må have været virkelig vigtigt, det de har været til. Det betyder noget for forældre og børn det her. Politikerne må få sendt et tydeligt signal om, at de hører dem. De må komme med nogle løsningsmuligheder. Det skal jo være, så alle er tilfredse - og i øvrigt skal der jo være rent, siger hun.

Ole Holbech
Rikke Hunsdahl er formand for BUPL Fyn.

Mellem to stole

Mens børneinstitutionerne hører under Børn- og Ungeudvalget, så hører selve rengøringen af dem under By- og Kulturudvalget. Formand Søren Windell (K) afviser at have hørt om den dårlige rengøring før. 

- Hvis der er problemer med rengøringen, så må de tage det op med rådmændene. Jeg har ikke fået at vide, at der nogle gange slet ikke bliver gjort rent i institutionerne. Jeg har ikke fået nogen henvendelser fra forældre. Vi har ikke haft det oppe i By- og Kulturudvalget.

Den synlige rengøring har ifølge Søren Windell flere fordele.

- Det er i høj grad et økonomisk spørgsmål. Det er billigere med rengøring i dagtimerne end om natten. Vi har ansvar for at få mest ud af skattekronerne, og dér får vi mest for pengene.

Alexander Aagaard
Søren Windell (K) oplever ikke, at den synlige rengøring er forstyrrende.

Han køber ikke præmissen om, at den synlige rengøring er forstyrrende.

- Jeg vil ikke gå med på den præmis, at rengøring er forstyrrende. Det er en naturlig del af hverdagen, både på arbejde og i hjemmet, at der gøres rent.

Formand for Børn- og Ungeudvalget, Susanne Ursula Crawley Larsen (RV) mener heller ikke, at tiltaget fører til dårlig hygiejne. Ifølge hende kan problemet sagtens løses.

- Jeg køber ikke den præmis, at synlig rengøring betyder dårlig hygiejne. Det synes jeg, børnehavernes og rengøringspersonalets ledelse skal se at få løst sammen.

Rengøringspersonalets helbred også på spil

Susanne Crawley efterlyser bedre kommunikation blandt parterne.

- Det er sådan, at børn formentlig også får gjort rent derhjemme og nogle gange skal flytte sig for rengøring. Det er en del af at vokse op. Det lyder rigtig meget, som om noget vil kunne løses ved, at man kommunikerer bedre med hinanden.

Det handler ifølge rådkvinden også om at undgå de helbredsmæssige konsekvenser ved natarbejde.

- Jeg har hørt protesten om synlig rengøring i meget lang tid og anerkender også, at medarbejdere og forældre i vores dagtilbud synes, at det er et problem. Men tiltaget er dét værd, hvis det betyder, der er medarbejdere i Odense Kommune, som ikke får dårligt helbred af at arbejde om natten, siger hun.

Ifølge Odense Kommune føres der fire gange årligt tilsyn med alle børnehusene for at sikre, at den fastlagte rengøringsstandard for børnehusene overholdes. Derudover kommer servicelederen ud minimum en gang om måneden, så rengøringen udføres, så den tilgodeser alle bedst muligt.

- De to kære børnehaver, jeg er i, dér har vi haft mange problemer med synlig rengøring. Jeg kan ikke komme til. Der er mange børn, især de helt små, der faktisk er bange for en støvsuger. De flygter rundt, hyler og græder. Jeg kan ikke støvsuge ordentligt.

Det er ifølge Jette Liljegren ikke kun støvsugningen, det går ud over.

- Så skal der også vaskes gulv det ene og det andet sted. Børnene prøver at flytte sig, men til sidst bliver jeg nødt til at vaske gulvet, hvor de er - og så bliver det jo vådt. Så kan de trække skidt med rundt på et vådt gulv, siger hun.

Føler sig i vejen

Kvaliteten af Jette Liljegrens arbejde lider under de arbejdsforhold, kommunen har fastlagt.

- Jeg føler, jeg trækker dem fra den ene ende af børnehaven til den anden samtidigt med, at jeg skal gøre mit arbejde. Kvaliteten af rengøringen bliver elendig, og det er jo klart med de her forhold. Vi gør det bedste, vi kan, men efterhånden ryster vi alle på hovedet og tænker, at det er sindssygt.

Roy Juma
Jette Liljegren, rengøringsassistent ved to børnehuse i Odense Kommune


Ingen kan komme til for hinanden.

- Hvad angår forældrene får vi bare at vide, vi skal sige godmorgen og smile, men efterhånden begynder vi at kunne mærke, at mange af dem faktisk bliver rigtig irriterede. De kan jo ikke komme til, og det kan vi heller ikke, så jeg forstår dem godt.

Det fører til en nedtrykkende arbejdsdag for Jette Liljegren.

- Jeg bliver stresset, ked af det og føler mig i vejen. Det er stressende forhold at arbejde under. Politikerne bruger det der argument om synlighed, men det er fuldstændig sort. Det handler udelukkende om at spare penge. Det er noget pjat, at vi ikke må starte klokken fem om morgenen, for det gør vores afløsere jo – er vi så bare ligeglade med dem?

Læs også: Mor måtte selv gøre rent i børnenes beskidte børnehus
Gå tilbage Del
5. jan. 2024 kl. 8:00
Fyn

Mor måtte selv gøre rent i børnenes beskidte børnehus

Privatfoto

Rengøringspersonale, pædagoger og børn samlet på samme tid er en dårlig cocktail ifølge Line Madsen. Hun og fire andre forældre tog en lørdag ud af kalenderen for at gøre rent i deres børns beskidte børnehus.

Siden starten af 2020 har Odense Kommune haft såkaldt synlig rengøring i samtlige institutioner. Altså rengøring der finder sted, mens børnehusene er åbne. I mange af børnehusene har det ledt til beskidte gulve og børn, der bliver forstyrret midt i leg, læring og frokost. 

Line Madsen er mor til to børn i Odense Børnehave og Vuggestue Børnehus, som til dagligt oplever, at hendes børns børnehus er beskidt. Hendes ene barn har sin daglige gang i institutionens børnehave, mens hendes andet barn har sin daglige kravlen i vuggestuen.

- Der er beskidt hele tiden. Vi møder aldrig ind til et rent børnehus, fordi rengøringspersonalet kommer senere end os. Nogle gange møder vi dem, mens de gør rent.

Sammen med fire andre forældre tog Line Madsen andre metoder i brug.

- Vi kom frem til, at vi skulle lave en rengøringslørdag, hvor vi forældre kunne mødes for at gøre rent både i børnehaven og vuggestuen.

Line Madsen, der også er næstformand i institutionens bestyrelse som forældrerepræsentant, måtte ned på alle fire med de andre forældre.

- Vi havde særligt fokus på gulvene og væggene. Det var den vildeste oplevelse – der var simpelthen så klamt. Vi var nede på knæ at skrubbe, men da rengøringspersonalet ikke har mulighed for at gøre ordentligt rent, så blev det meget hurtigt beskidt igen. Vi har gjort det én gang og vil gerne gentage det for at holde børnehuset rent. Men det er jo ikke rigtig forældrenes job, vel?

Den synlige rengøring i Odenses børnehaver finder sted i tidsrummet 6-17 - det er billigere for kommunen, som sparer en million kroner om året ved ikke at skulle betale tillæg for arbejde i skæve timer. Men da rengøringspersonalet først møder ind, når eller efter forældrene afleverer børn, bevæger børnene sig ofte rundt på våde gulve, hvor de trækker skidt med rundt.

- Børnene er meget udenfor, og så slæber de det hele med ind. Der bliver aldrig gjort rent til bunds. Og så er der os med børn i vuggestuen, som kravler rundt på de her beskidte gulve. Vi kan se det på deres tøj og strømper, når de kommer hjem.

Line Madsen klandrer ikke rengøringspersonalet. De har bare dårlige arbejdsvilkår, siger hun.

- Ikke rengøringspersonalets skyld

Line og andre forældre har uden held forsøgt at råbe politikerne op igennem deres repræsentant i kontaktudvalget for deres område.

- Det bliver taget op i kontaktudvalgene igen og igen. Vi har haft en repræsentant med fra vores bestyrelse, der siger, de bringer det op hver gang. De forsøger at råbe politikerne op, men de bliver ikke hørt.

Det er vigtigt for Lise at påpege, at hun ikke mener, det er rengøringspersonalets skyld.

- Vi anerkender, at det her ikke har noget med rengøringspersonalet at gøre. De har bare dårlige arbejdsvilkår, som gør det svært for dem at gøre deres arbejde ordentligt. De politikere, som siger, der også bliver gjort rent derhjemme ved børnene og det her ikke er et reelt problem – altså de skulle prøve at gøre rent omkring sytten børn, der leger på én gang.

Problemet med synlig rengøring påpeges flere steder - også af pædagogisk personale og ledere - som i går i videoen herunder på tv2fyn.dk. Artiklen fortsætter under videoen.

I Assens starter de tidligere

Anne Haumann er rengøringsassistent i Assens Kommune, hvor de har fået det hele til at gå op i en højere enhed.

- Jeg er i en børnehave fra klokken fem til syv om morgenen. Jeg får et morgentillæg fra klokken fem til seks, og det er givet godt ud, fordi vi når at få ordnet garderober og stuer, hvor der skal spises morgenmad. Senere tager jeg videre til andre institutioner, som ikke er børnehaver – blandt andet rådhuset, hvor vi også får det til at gå op i en højere enhed.

Anne Haumann synes, man skal prøve at starte tidligere i Odense.

- Jeg vil sige, de skal prøve at se på, om deres medarbejdere må møde klokken fem om morgenen i stedet for senere. Jeg kan godt forstå, andre ser det som en udfordring. Men hos os er det vigtigt, at vi får løst det på en ordentlig måde. Det er den gode dialog, der får det til at køre.

Det er ikke kun godt for institutionen - det er også godt for Anne.

- Jeg føler mig integreret, hvor jeg gør rent. Jeg er ikke bare hende den usynlige rengøringsdame. Jeg er faktisk Anne, der gør rent – og der er en stor forskel. Børnene lærer os at kende. Jeg tror, at nogle har et lidt forældet syn på rengøringen, som noget der skal være usynligt. Jeg synes, den skal have lov at være synlig.

- Den ekstra time er guld værd

I Nyborg Kommune har man en årelang tradition for synlig rengøring. Her starter de også klokken fem i børneinstitutionerne som i Assens Kommune. Og det er givet godt ud, mener Jytte Hansen, der er leder af Ejendomme og Service i Nyborg Kommune.

- Rengøringspersonalet får et tillæg for timen mellem klokken fem og seks. Vi starter klokken fem for at nå noget, inden der kommer for mange ind på institutionerne. Den ekstra time før klokken seks er guld værd i både børnehaverne og skolerne her i Nyborg, siger hun. 

Den ekstra time om morgenen var et ønske fra Jytte Hansen. 

- Jeg havde et ønske om, at vi skulle have lov til at starte allerede klokken fem om morgenen for at give luft, så vi kunne nå garderober og køkkener samt tilrettelægge arbejdet fornuftigt i forhold til rengøringen, inden børnene kom.

Ifølge hende skal der samarbejde til for at få det til at lykkes for alle parter i Odense.

- Jeg tænker helt klart, man skal kigge ind i også at starte klokken fem om morgenen i Odense og betale det lille tillæg, der skal til, fordi de giver så meget i sidste ende. Der er mennesker bag det her, og det er vigtigt også at højne rengøringsfaget. Det skal ikke være noget, hvor man slukker for lyset – og så er der bare rent, når man tænder lyset igen næste morgen.

TV 2 Fyn ville gerne have haft en kommentar fra rådmanden for By- og Kulturforvaltningen i Odense Kommune, Søren Windell (K). Men han har ikke haft mulighed for at stille op til interview. I et tidligere interview har han udtalt, at han ikke ser den synlige rengøring som et problem. 

Fynsk inspiration

I både Assens og Nyborg er der også synlig rengøring, men her starter rengøringsarbejdet en time tidligere. Klokken fem om morgenen fremfor klokken seks.

Jette Liljegren synes, Odense Kommune bør drage inspiration fra nabokommunerne.

- Alene den ekstra time ville gøre så meget, fordi vi så rent faktisk ville kunne nå at få gjort rent. Og så ville vi stadigvæk være synlige.

Roy Juma
Jette Liljegren, rengøringsassistent i Odense Kommune


Den ekstra time ville gøre underværker for Jettes arbejdsforhold.

- Jeg skal nå hele børnehaven på en time og et kvarter, og så skal jeg videre til den næste. Inden jeg er færdig i børnehave nummer to, så er der virkelig pres på. Jeg rammer ulvetiden, hvor ingen af os kan komme til for hinanden. Jeg kan ikke gøre mit arbejde ordentligt.

I Odense er rengøringspersonalet opdelt i grupper, der kun må gøre rent i én type institution. Det er dér bøvleriet starter for Jette Liljegren og hendes kolleger.

- Vi der skal rengøre børnehaver, skal besøge flere i løbet af dagen i stedet for, at vi alle rengør børnehaverne om morgenen og så går videre til andre institutioner. Det er blevet lagt sammen. Jeg skifter, hvilken børnehave jeg starter ved fra uge til uge, så det ikke altid er den samme børnehave, der oplever de her problemer.

Tilbage på sporet

Branchedirektøren for Dansk Industri Service, Jakob Scharff, kalder på dialog.

- Det er klart, at noget er kørt af sporet her. Der skal være løbende dialog og gensidigt hensyn, så vi ikke oplever situationer med børn og personale på våde gulve. Forstyrrelser kan ikke undgås helt, og det vil altid være lidt mere bøvlet med synlig rengøring, men graden af bøvl er afhængig af viljen til samarbejde og dialog.

Jakob Scharff, branchedirektør i DI Service


Jakob Scharff synes ligesom Jette, at Odense Kommune bør lade sig inspirere af nabokommunerne.

- For at synlig rengøring skal lykkes og komme alle parter til gode, er man nødt til at udvikle smarte løsninger som dem, der er i Assens og Nyborg. I nogle tilfælde vil det kræve, at en del af rengøringen foretages før åbningstid. Noget kunne tyde på, at Odense Kommune ikke i tilstrækkelig grad har fået skabt en model, som virker i praksis.

Det er et win-win, hvis kommunen knækker koden.

- Synlig rengøring - når det lykkes - er jo i bund og grund en sag, hvor alle vinder. Gode arbejdsvilkår som fastholder personale, kommer alle til gode. I det her tilfælde også pædagoger og børn.

- Jeg står ved det

Rengøringen i Odense Kommune hører under By- og Kulturudvalget, som Søren Windell (K) er formand for. Han hører ikke, at rengøringen er et stort problem. Han hører i stedet gode ting.

- Jeg hverken ser eller hører et stort problem. Rengøringspersonalet bestræber sig på at gøre det bedst muligt indenfor rammerne, som vi af økonomiske årsager ikke ændrer. Jeg har hørt fra mange af medarbejderne, at børnene er glade for det. Det synes jeg er dejligt.

Alexander Aagaard
Søren Windell (K), formand for By- og Kulturudvalget i Odense Kommune


By- og kulturrådmanden er urokkelig.

- Jeg står ved det, jeg står på mål for det og jeg ser ingen grund til at ændre det. Jeg har noteret mig, at nogle er utilfredse, men jeg har ikke tænkt mig at gøre noget ved det.

Dertil har Søren Windell et forslag til de forældre, der klager over snavset i børnehaven, når de afleverer deres børn om morgenen.

- Forældrene må tage overtrækssko på, hvis det er et stort problem.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her