Mor måtte selv gøre rent i børnenes beskidte børnehus
Artiklen er mere end 30 dage gammel
Rengøringspersonale, pædagoger og børn samlet på samme tid er en dårlig cocktail ifølge Line Madsen. Hun og fire andre forældre tog en lørdag ud af kalenderen for at gøre rent i deres børns beskidte børnehus.
Siden starten af 2020 har Odense Kommune haft såkaldt synlig rengøring i samtlige institutioner. Altså rengøring der finder sted, mens børnehusene er åbne. I mange af børnehusene har det ledt til beskidte gulve og børn, der bliver forstyrret midt i leg, læring og frokost.
Line Madsen er mor til to børn i Odense Børnehave og Vuggestue Børnehus, som til dagligt oplever, at hendes børns børnehus er beskidt. Hendes ene barn har sin daglige gang i institutionens børnehave, mens hendes andet barn har sin daglige kravlen i vuggestuen.
- Der er beskidt hele tiden. Vi møder aldrig ind til et rent børnehus, fordi rengøringspersonalet kommer senere end os. Nogle gange møder vi dem, mens de gør rent.
Sammen med fire andre forældre tog Line Madsen andre metoder i brug.
- Vi kom frem til, at vi skulle lave en rengøringslørdag, hvor vi forældre kunne mødes for at gøre rent både i børnehaven og vuggestuen.
Børn bliver forstyrret af rengøringspersonale i børnehuse - nu har forældre og pædagoger fået nok
I tre år er rengøringen i børnehusene i Odense Kommune sket, mens børn og pædagoger er fysisk til stede. Men nu har både forældre og pædagoger fået nok af "synlig rengøring", der forstyrrer børnene.
Børns leg, der brydes op, fordi der skal støvsuges og vaskes gulve, børn der bliver utrygge og kede af det på grund af fremmed rengøringspersonale, og rengøring der står på, mens børnene skal spise.
Det går ud over både kvaliteten af rengøringen og pasningen af børnene, at rengøringen af børnehusene i Odense Kommunes børnehuse sker, mens børn og det pædagogiske personale er til stede.
Det mener Lisbeth Christiansen. Hun er mor til to, heraf en dreng der går i børnehave, og samtidig medlem af et af de fire kontaktudvalg i kommunen, der drøfter aktuelle problematikker i børnehaver og vuggestuer på tværs af hele kommunen.
De har råbt op om problemet i årevis, siden Odense Byråd i slutningen af 2019 besluttede, at der fra 2020 skulle indføres "synlig rengøring" i kommunens børnehuse, så rengøring blev udført i tidsrummet 6-17. Beslutningen kunne spare kommunen en million kroner årligt i sparede lønudgifter til tillæg.
- Nogle gange skal børnene vente med at spise formiddagsmad, fordi der gøres rent. Nogle steder må man trænge børnene op i et hjørne og gøre rent udenom, lade børnene gå rundt med våde sokker eller beslutte helt at springe rengøringen af gulve over, fortæller Lisbeth Christiansen.
Det er kontaktudvalget i område vest, Lisbeth Christiansen er medlem af. Her er "mange børnehuse berørt af den synlige rengøring". Ifølge sekretæren i kontaktudvalg vest tales der også om synlig rengøring i de andre områder nord, syd og øst.
- Det er enormt forstyrrende, og det pædagogiske personale har en ekstra opgave i at organisere sig i de mulige rum, ofte med for mange børn i ét rum og hvor børnene ikke trives, samt skærme de børn, som bliver meget utrygge, bange og kede af det, siger Lisbeth Christiansen.
Kontaktudvalget mødes to gange om året, hvor der også er deltagelse fra to politikere fra Børn- og Ungeudvalget i Odense Kommune. Og ved begge møder for kontaktudvalget i 2023, først i maj og seneste i december, blev problemet med synlig rengøring sat på dagsordenen.
Problem for rengøringen
På mødet i maj deltog kun én politiker fra Børn- og Ungeudvalget, som gav udtryk for, at der skulle tales videre om problemet i december. Men på mødet i december mødte ingen af politikerne op.
Ærgerligt, mener Lisbeth Christiansen. Ifølge hende har de i flere år også problematiseret over for kommunen, at den synlige rengøring også går ud over kvaliteten af selve rengøringen.
- Både vi forældre og det pædagogiske personale mener, at der ligger en hygiejnisk problematik i, at badeværelser i nogle huse først bliver gjort rent om formiddagen. Den dårlige hygiejne kan medføre sygdom, der kan give ekstra omkostninger i forhold til vikarer til det pædagogiske personale, siger hun.
Der er desuden remedier på rengøringsvognen, som ifølge hende kan skade børnene og skabe farlige situationer – endnu en ekstraopgave, det pædagogiske personale skal være opmærksom på, så børnene ikke kommer galt afsted.
Værre i vuggestuerne
Det er endnu værre i vuggestuerne, hvor mange børn endnu ikke kan gå. Det mener Christian Ørskov Kliem, der er institutionsleder i Sanderum-Tingløkke, som består af i alt otte børnehuse.
- Rengøringen foregår desværre ofte om formiddagen, hvor det er forstyrrende for børnene – især i vuggestuerne, hvor børnene nogle gange må kravle rundt på våde gulve. Så trækker de skidt igennem hele hytten. Og når der så nogle dage ikke bliver gjort rent, fordi det ikke går op logistisk, så kravler børnene i stedet rundt på beskidte gulve.
- I vuggestuerne må pædagogerne fysisk selv flytte hvert barn. Det kan være midt i maden, en læsesituation eller leg, og det giver ekstra arbejde for personalet, siger han.
En årelang kamp
Oktober 2019: Odense Byråd beslutter i 2019, at al rengøring i Odense Kommunes børnehuse fra 2020 skal foregå mellem kl. 6 og 17 for at spare penge på rengøringspersonalets nattillæg.
November 2020: Af et referat fra et kontaktudvalgsmøde fremgår det, at den nye ordning allerede her møder kritik:
"Forældrene fremhæver, at børnehusene aldrig opleves rene, da man som forælder om morgenen afleverer og om eftermiddagen henter i et børnehus, der fremstår beskidt. Flere politikere tilkendegav, at de gerne vil have en orientering om og evaluering af synlig rengøring. Forvaltningen arbejder videre med det."
Januar 2021: Af et referat fra endnu et kontaktudvalgsmøde fremgår det, at problemet stadig er aktuelt og at forvaltningen vil lytte til kritikken:
"Forældrerepræsentanterne informerede om 'afbrudt pædagogisk virke', 'aldrig rene huse', våde gulve, adgang til kemikalier samt kvaliteten af rengøringen. Forvaltningen var lydhør og vil skærpe fokus fremadrettet."
Maj 2023: Synlig rengøring bliver endnu engang bragt på dagsordenen igen.
"På kontaktudvalgsmøde i maj 2023 bringer vi forældre synlig rengøring på banen igen. Repræsentanten fra B&U er her uvidende om problematikken og konsekvenserne af synlig rengøring. Dette på trods af, at der i mange år er talt om synlig rengøring på kontaktudvalgsmøder. Dette skyldes, at det ofte ikke er den samme repræsentant der deltager på kontaktudvalgsmøderne, og vi som forældrerepræsentanter føler dermed, at vi starter kampen forfra hvert møde. Repræsentanten er dog på mødet i maj ivrig efter at tale videre om det på næste møde.
December 2023: Opfølgning på møde i maj 2023. Dog med afbud fra de to politiske repræsentanter fra Børn- og Ungeudvalget.
"Konsekvenserne af synlig rengøring blev drøftet, herunder indvirkning på de pædagogiske læringsmiljøer."
Kritikken bakkes op af formanden for pædagogernes fagforening BUPL Fyn, Rikke Hunsdahl. Ifølge hende er ordningen både upraktisk og uhygiejnisk.
- Det er forstyrrende, og så er det jo spild af pædagogernes arbejdstid. Så skal der flyttes børn og afbrydes sanglege, for at der skal gøres rent. Det skal ikke være sådan, at man skal flytte børn, og at de skal kravle rundt i våde bukser. Det skal man finde ud af, siger hun.
Rikke Hunsdahl vil have politikerne tilbage ved bordet, nu hvor de ikke dukkede op til mødet i december.
- Det er dårlig stil ikke at møde op. Det må have været virkelig vigtigt, det de har været til. Det betyder noget for forældre og børn det her. Politikerne må få sendt et tydeligt signal om, at de hører dem. De må komme med nogle løsningsmuligheder. Det skal jo være, så alle er tilfredse - og i øvrigt skal der jo være rent, siger hun.
Mellem to stole
Mens børneinstitutionerne hører under Børn- og Ungeudvalget, så hører selve rengøringen af dem under By- og Kulturudvalget. Formand Søren Windell (K) afviser at have hørt om den dårlige rengøring før.
- Hvis der er problemer med rengøringen, så må de tage det op med rådmændene. Jeg har ikke fået at vide, at der nogle gange slet ikke bliver gjort rent i institutionerne. Jeg har ikke fået nogen henvendelser fra forældre. Vi har ikke haft det oppe i By- og Kulturudvalget.
Den synlige rengøring har ifølge Søren Windell flere fordele.
- Det er i høj grad et økonomisk spørgsmål. Det er billigere med rengøring i dagtimerne end om natten. Vi har ansvar for at få mest ud af skattekronerne, og dér får vi mest for pengene.
Han køber ikke præmissen om, at den synlige rengøring er forstyrrende.
- Jeg vil ikke gå med på den præmis, at rengøring er forstyrrende. Det er en naturlig del af hverdagen, både på arbejde og i hjemmet, at der gøres rent.
Formand for Børn- og Ungeudvalget, Susanne Ursula Crawley Larsen (RV) mener heller ikke, at tiltaget fører til dårlig hygiejne. Ifølge hende kan problemet sagtens løses.
- Jeg køber ikke den præmis, at synlig rengøring betyder dårlig hygiejne. Det synes jeg, børnehavernes og rengøringspersonalets ledelse skal se at få løst sammen.
Rengøringspersonalets helbred også på spil
Susanne Crawley efterlyser bedre kommunikation blandt parterne.
- Det er sådan, at børn formentlig også får gjort rent derhjemme og nogle gange skal flytte sig for rengøring. Det er en del af at vokse op. Det lyder rigtig meget, som om noget vil kunne løses ved, at man kommunikerer bedre med hinanden.
Det handler ifølge rådkvinden også om at undgå de helbredsmæssige konsekvenser ved natarbejde.
- Jeg har hørt protesten om synlig rengøring i meget lang tid og anerkender også, at medarbejdere og forældre i vores dagtilbud synes, at det er et problem. Men tiltaget er dét værd, hvis det betyder, der er medarbejdere i Odense Kommune, som ikke får dårligt helbred af at arbejde om natten, siger hun.
Ifølge Odense Kommune føres der fire gange årligt tilsyn med alle børnehusene for at sikre, at den fastlagte rengøringsstandard for børnehusene overholdes. Derudover kommer servicelederen ud minimum en gang om måneden, så rengøringen udføres, så den tilgodeser alle bedst muligt.
Line Madsen, der også er næstformand i institutionens bestyrelse som forældrerepræsentant, måtte ned på alle fire med de andre forældre.
- Vi havde særligt fokus på gulvene og væggene. Det var den vildeste oplevelse – der var simpelthen så klamt. Vi var nede på knæ at skrubbe, men da rengøringspersonalet ikke har mulighed for at gøre ordentligt rent, så blev det meget hurtigt beskidt igen. Vi har gjort det én gang og vil gerne gentage det for at holde børnehuset rent. Men det er jo ikke rigtig forældrenes job, vel?
Den synlige rengøring i Odenses børnehaver finder sted i tidsrummet 6-17 - det er billigere for kommunen, som sparer en million kroner om året ved ikke at skulle betale tillæg for arbejde i skæve timer. Men da rengøringspersonalet først møder ind, når eller efter forældrene afleverer børn, bevæger børnene sig ofte rundt på våde gulve, hvor de trækker skidt med rundt.
- Børnene er meget udenfor, og så slæber de det hele med ind. Der bliver aldrig gjort rent til bunds. Og så er der os med børn i vuggestuen, som kravler rundt på de her beskidte gulve. Vi kan se det på deres tøj og strømper, når de kommer hjem.
- Ikke rengøringspersonalets skyld
Line og andre forældre har uden held forsøgt at råbe politikerne op igennem deres repræsentant i kontaktudvalget for deres område.
- Det bliver taget op i kontaktudvalgene igen og igen. Vi har haft en repræsentant med fra vores bestyrelse, der siger, de bringer det op hver gang. De forsøger at råbe politikerne op, men de bliver ikke hørt.
Det er vigtigt for Lise at påpege, at hun ikke mener, det er rengøringspersonalets skyld.
- Vi anerkender, at det her ikke har noget med rengøringspersonalet at gøre. De har bare dårlige arbejdsvilkår, som gør det svært for dem at gøre deres arbejde ordentligt. De politikere, som siger, der også bliver gjort rent derhjemme ved børnene og det her ikke er et reelt problem – altså de skulle prøve at gøre rent omkring sytten børn, der leger på én gang.
Problemet med synlig rengøring påpeges flere steder - også af pædagogisk personale og ledere - som i går i videoen herunder på tv2fyn.dk. Artiklen fortsætter under videoen.
I Assens starter de tidligere
Anne Haumann er rengøringsassistent i Assens Kommune, hvor de har fået det hele til at gå op i en højere enhed.
- Jeg er i en børnehave fra klokken fem til syv om morgenen. Jeg får et morgentillæg fra klokken fem til seks, og det er givet godt ud, fordi vi når at få ordnet garderober og stuer, hvor der skal spises morgenmad. Senere tager jeg videre til andre institutioner, som ikke er børnehaver – blandt andet rådhuset, hvor vi også får det til at gå op i en højere enhed.
Anne Haumann synes, man skal prøve at starte tidligere i Odense.
- Jeg vil sige, de skal prøve at se på, om deres medarbejdere må møde klokken fem om morgenen i stedet for senere. Jeg kan godt forstå, andre ser det som en udfordring. Men hos os er det vigtigt, at vi får løst det på en ordentlig måde. Det er den gode dialog, der får det til at køre.
Det er ikke kun godt for institutionen - det er også godt for Anne.
- Jeg føler mig integreret, hvor jeg gør rent. Jeg er ikke bare hende den usynlige rengøringsdame. Jeg er faktisk Anne, der gør rent – og der er en stor forskel. Børnene lærer os at kende. Jeg tror, at nogle har et lidt forældet syn på rengøringen, som noget der skal være usynligt. Jeg synes, den skal have lov at være synlig.
- Den ekstra time er guld værd
I Nyborg Kommune har man en årelang tradition for synlig rengøring. Her starter de også klokken fem i børneinstitutionerne som i Assens Kommune. Og det er givet godt ud, mener Jytte Hansen, der er leder af Ejendomme og Service i Nyborg Kommune.
- Rengøringspersonalet får et tillæg for timen mellem klokken fem og seks. Vi starter klokken fem for at nå noget, inden der kommer for mange ind på institutionerne. Den ekstra time før klokken seks er guld værd i både børnehaverne og skolerne her i Nyborg, siger hun.
Den ekstra time om morgenen var et ønske fra Jytte Hansen.
- Jeg havde et ønske om, at vi skulle have lov til at starte allerede klokken fem om morgenen for at give luft, så vi kunne nå garderober og køkkener samt tilrettelægge arbejdet fornuftigt i forhold til rengøringen, inden børnene kom.
Ifølge hende skal der samarbejde til for at få det til at lykkes for alle parter i Odense.
- Jeg tænker helt klart, man skal kigge ind i også at starte klokken fem om morgenen i Odense og betale det lille tillæg, der skal til, fordi de giver så meget i sidste ende. Der er mennesker bag det her, og det er vigtigt også at højne rengøringsfaget. Det skal ikke være noget, hvor man slukker for lyset – og så er der bare rent, når man tænder lyset igen næste morgen.
TV 2 Fyn ville gerne have haft en kommentar fra rådmanden for By- og Kulturforvaltningen i Odense Kommune, Søren Windell (K). Men han har ikke haft mulighed for at stille op til interview. I et tidligere interview har han udtalt, at han ikke ser den synlige rengøring som et problem.
Lukning af Tinderbox bliver over borgmesterens "politiske lig": - Det er en iskold vendetta
Odense Kommunes borgmester Peter Rahbæk Juel (S) er ikke tilfreds med den udvikling, sagerne omkring Odenses største koncerter lige nu tager.
I sidste uge gav Planklagenævnet foreningen Dyrskuepladsens Naboer medhold i, at store koncerter på Dyrskuepladsen og ved Restaurant Bondestuen har været afholdt ulovligt.
Problemet er, at områderne ikke har haft de rigtige lokalplaner.
Lørdag udtaler et af naboforeningens bestyrelsesmedlemmer, at han også vil have lukket Tinderbox.
- Det bliver over mit politiske lig, det der, siger Peter Rahbæk Juel.
Pengestærke mænd og stjerneadvokat
Michael Nielsen siger i dag til TV 2 Fyn, at han ikke har vendt klagesagen omkring Tinderbox med resten af bestyrelsen. Hvis ikke de vil være med på den, er han dog klar til at køre sagen selv.
Efter ulovlige koncerter: Nu vil nabo også lukke Tinderbox - koste hvad det koste vil
Michael Nielsen fra Dyrskuepladsens Naboers bestyrelse vil have lukket Odense-festivalen Tinderbox.
Dyrskuepladsens Naboer er den forening, der netop har fået medhold i, at flere store koncerter afholdt på Dyrskuepladsen og ved Restaurant Bondestuen har været ulovlige.
Michael Nielsen bor tæt på Tusindårsskoven, hvor festivalen er blevet holdt i en årrække. Ifølge ham har han klaget om gener fra festivalen flere gange, men lige lidt har det hjulpet, siger han.
- Kommunen tager ikke vores klager alvorligt, for der sker ingen ændringer. De ignorerer alle klager. Det tvinger os ud i, at så må tingene ophøre.
Michael Nielsen har endnu ikke vendt sagen med Dyrskuepladsens Naboers øvrige bestyrelse, men slår fast, at hvis foreningen ikke vil være med, så klager han selv over Odense Kommune.
Koste hvad det koste vil
Michael Nielsen mener, at borgmester Peter Rahbæk Juel (S) i en artikel i Fyens Stiftstidende har indrømmet, at Odense Kommune ikke har de korrekte tilladelser til at lade Tinderbox blive afholdt i Tusindårsskoven på lovlig vis.
Det har givet ham blod på tanden.
- Vi skal have stoppet de ulovligheder nu. Danmarks lov gælder også for Peter Rahbæk Juel, og det skal han lære. Hvis ikke på den nemme måde, så på den hårde måde, siger bestyrelsesmedlemmet.
Dyrskuepladsens Naboer har oplyst, at foreningen har brugt omkring 600.000 kroner på klagesagerne om Dyrskuepladsen og Restaurant Bondestuen.
Det er et beløb, Michael Nielsen er parat til at ofre igen.
- Koster det 600.000 kroner, så koster det 600.000 kroner. Jeg har ikke tillid til Odense Kommunes juridiske afdelingen mere.
Det har endnu ikke været muligt at få en kommentar fra Peter Rahbæk Juel.
Også hvis det kommer til at koste 600.000 kroner ligesom sagerne om Dyrskuepladsen og Restaurant Bondestuen.
- Det tegner til, at der er et lille mindretal med nogle pengestærke mænd og en københavnsk stjerneadvokat i ryggen, der lige nu kører en iskold vendetta, siger borgmesteren.
Borgmesteren medgiver, at alle er i deres gode ret til at klage.
- Men lykkes det her, vil det have store konsekvenser for den by, vi er.
Usikkerhed om lovbrud
Peter Rahbæk Juel oplyser, at By- og Kulturforvaltningen i kommunen har været i gang med lokalplans-arbejdet omkring Tusindårsskoven i flere måneder.
Kan du som borgmester og I som Kommune garantere, at der ikke er begået nogen lovbrud?
- Vi arbejder lige nu benhårdt på at få lavet et plangrundlag, som Planklagenævnet siger, og det er jeg fuld af tro på godt kan lade sig gøre. Sådan så Tinderbox, de store koncerter og Bondestuen også kan få lov til at blive afviklet. Det er i hvert fald min ambition.
Borgmesteren bliver bedt om at give et ja/nej-svar til spørgsmålet om, hvorvidt festivalen i Tusindårsskoven har været afholdt lovligt. Det giver han ikke.
Efter få timer: Jesper har startet underskriftsindsamling for Tinderbox
Der skulle kun gå få timer fra nyheden om, at Michael Nielsen fra Dyreskuepladsens Naboer vil have lukket Tinderbox, til at Jesper Absalonsen tog sagen i egen hånd.
Han har allerede oprettet en underskriftindsamling under titlen “Ja tak til koncerter på Dyrskuepladsen og i Tusindårsskoven i Odense”
- Jeg vil gerne vise, at vi er mange, der gerne vil have det her i byen, og at vi nyder de store arrangementer, siger odenseaneren.
Lukning af Tinderbox bliver over borgmesterens "politiske lig": - Det er en iskold vendetta
Odense Kommunes borgmester Peter Rahbæk Juel (S) er ikke tilfreds med den udvikling, sagerne omkring Odenses største koncerter lige nu tager.
I sidste uge gav Planklagenævnet foreningen Dyrskuepladsens Naboer medhold i, at store koncerter på Dyrskuepladsen og ved Restaurant Bondestuen har været afholdt ulovligt.
Problemet er, at områderne ikke har haft de rigtige lokalplaner.
Lørdag udtaler et af naboforeningens bestyrelsesmedlemmer, at han også vil have lukket Tinderbox.
- Det bliver over mit politiske lig, det der, siger Peter Rahbæk Juel.
Pengestærke mænd og stjerneadvokat
Michael Nielsen siger i dag til TV 2 Fyn, at han ikke har vendt klagesagen omkring Tinderbox med resten af bestyrelsen. Hvis ikke de vil være med på den, er han dog klar til at køre sagen selv.
Også hvis det kommer til at koste 600.000 kroner ligesom sagerne om Dyrskuepladsen og Restaurant Bondestuen.
- Det tegner til, at der er et lille mindretal med nogle pengestærke mænd og en københavnsk stjerneadvokat i ryggen, der lige nu kører en iskold vendetta, siger borgmesteren.
Borgmesteren medgiver, at alle er i deres gode ret til at klage.
- Men lykkes det her, vil det have store konsekvenser for den by, vi er.
Usikkerhed om lovbrud
Peter Rahbæk Juel oplyser, at By- og Kulturforvaltningen i kommunen har været i gang med lokalplans-arbejdet omkring Tusindårsskoven i flere måneder.
Kan du som borgmester og I som Kommune garantere, at der ikke er begået nogen lovbrud?
- Vi arbejder lige nu benhårdt på at få lavet et plangrundlag, som Planklagenævnet siger, og det er jeg fuld af tro på godt kan lade sig gøre. Sådan så Tinderbox, de store koncerter og Bondestuen også kan få lov til at blive afviklet. Det er i hvert fald min ambition.
Borgmesteren bliver bedt om at give et ja/nej-svar til spørgsmålet om, hvorvidt festivalen i Tusindårsskoven har været afholdt lovligt. Det giver han ikke.
På under en time har indsamlingen fået 23 underskrifter. Målet er 25.000.
- Hvis vi får mange nok, vil jeg gerne kunne gå op på rådhuset og vise vores støtte til at få styr på det her.
Tinderbox havde omkring 50.000 gæster i 2024.
Efter ulovlige koncerter: Nu vil nabo også lukke Tinderbox - koste hvad det koste vil
Michael Nielsen fra Dyrskuepladsens Naboers bestyrelse vil have lukket Odense-festivalen Tinderbox.
Dyrskuepladsens Naboer er den forening, der netop har fået medhold i, at flere store koncerter afholdt på Dyrskuepladsen og ved Restaurant Bondestuen har været ulovlige.
Michael Nielsen bor tæt på Tusindårsskoven, hvor festivalen er blevet holdt i en årrække. Ifølge ham har han klaget om gener fra festivalen flere gange, men lige lidt har det hjulpet, siger han.
- Kommunen tager ikke vores klager alvorligt, for der sker ingen ændringer. De ignorerer alle klager. Det tvinger os ud i, at så må tingene ophøre.
Michael Nielsen har endnu ikke vendt sagen med Dyrskuepladsens Naboers øvrige bestyrelse, men slår fast, at hvis foreningen ikke vil være med, så klager han selv over Odense Kommune.
Koste hvad det koste vil
Michael Nielsen mener, at borgmester Peter Rahbæk Juel (S) i en artikel i Fyens Stiftstidende har indrømmet, at Odense Kommune ikke har de korrekte tilladelser til at lade Tinderbox blive afholdt i Tusindårsskoven på lovlig vis.
Chokafgørelse i klagesager: Kæmpekoncerter afholdt ulovligt i årevis
To principielle afgørelser fra Planklagenævnet slår fast, at kæmpekoncerterne på Dyrskuepladsen i Odense i årevis er blevet afholdt ulovligt.
Koncerter på Dyrskuepladsen i Odense og på parkeringspladsen ved restaurant Bondestuen er i årevis blevet afholdt ulovligt.
Det står klart, efter at Planklagenævnet har givet Nils Skeby og beboerforeningen Dyrskuepladsens Naboer medhold i to klager.
Foreningen har torsdag modtaget afgørelserne på klagerne. Et enigt Lokalplannævn har underkendt Odense Kommune i sagerne.
Mere præcist har Odense Kommune afgjort, at anvendelsen af arealerne på Dyrskuepladsen ikke er lokalplanligtig, og derfor kunne der gives tilladelse til koncerterne. Det er den afgørelse, som Planklagenævnet nu har underkendt.
- Planklagenævnet ophæver afgørelsen. Det betyder, at kommunens afgørelse ikke længere gældende, skriver Planklagenævnet i afgørelsen, som TV 2 Fyn er i besiddelse af.
Det samme gør sig gældende i sagen om Bondestuen, der i årevis har afholdt koncerter på en parkeringsplads.
En principiel sag
Beboerforeningen Dyrskuepladsens Naboers advokat Håkun Djurhuus kalder det to meget klare afgørelser.
- Afgørelserne er truffet af et enigt planklagenævn med formanden i spidsen. Det giver det en ekstra styrke, siger Håkun Djurhuus, der er advokat og partner i advokatvirksomheden Lundgreens.
Han slår fast, at kommunen ikke har haft det fornødne plangrundlag for at give tilladelserne. Derfor har koncerterne været afholdt ulovligt.
Der er ifølge topadvokaten ikke mulighed for at få ændret afgørelsen uden at gå rettens vej.
- Det eneste, man kan gøre, hvis man ønsker at omgøre det, det er at gå til domstolene, siger Håkun Djurhuus.
- På det grundlag, der forelægger nu, der kan de ikke gennemføre de her koncerter - hverken ved Bondestuen eller ved Dyrskuepladsen. Det vil være ulovligt, siger Håkun Djurhuus.
Kommune vil udarbejde ny lokalplan
Odense Kommune kan forsøge at lave en lovliggørelse, men det vil ifølge Håkun Djurhuus være vanskeligt.
- Hvis man vil forsøge at lovliggøre det her med en ny lokalplan, så skal man ud i at lave en miljøvurdering, som vil afsløre, hvor store støjgener der er. Det vil være meget vanskeligt at lave en ny lokalplan, fordi man ikke kan overholde gældende støjkrav, siger Håkun Djurhuus.
Han kalder det en stor og principiel sag.
- Hvis man vil lave sådan nogle koncerter, så skal man uden for byerne og i en vis afstand til boliger. Ellers tror jeg ikke, det er realistisk, siger Håkun Djurhuus.
Odense Kommune planlægger at opgradere Dyrskuepladsen, så den i fremtiden kan rumme større koncerter og events med op til 70.000 mennesker. I den forbindelse ønsker kommunen at udarbejde en ny lokalplan for området for at "fremtidssikre planlægningen af Dyrskuepladsen. Det skriver kommunen på sin hjemmeside.
Står med blandede følelser
Hos formanden for foreningen Dyrskuepladsens Naboer, Nils Skeby, vækker afgørelserne blandede følelser.
- Det er lidt ambivalent for mig lige nu. Vi er selvfølgelig tilfredse med, at afgørelsen er blevet som den er blevet, siger Nils Skeby.
- Dengang vi gik i gang med det her, gjorde vi det, fordi vi tænkte, at det her, det kan simpelthen ikke være rigtigt, siger han.
Han er bedrøvet over situationen.
- Jeg er sådan set også utroligt ked af det på vegne af de mennesker, der går til koncerter hos Bondestuen og på vegne af Bondestuen som virksomhed. De har jo handlet i god tro, siger Nils Skeby.
Han understreger dog, at han ikke er imod koncerter som sådan.
- Det er jo ikke sådan, at hverken jeg eller de andre medlemmer i foreningen, ikke kan lide koncerter. De skal bare foregå de rigtige steder, siger Nils Skeby.
Så sent som i sommer blev der afholdt en kæmpe koncert med Bruce Springsteen på Dyrskuepladsen. Med et publikum på 53.000 var koncerten den største enkeltstående koncert på fynsk grund nogensinde.
Det tyske metalband Rammstein spillede på Dyrskuepladsen i sommeren 2023 for 45.000 tilskuere.
Odense Kommune har også først modtaget afgørelserne i dag. Her kommer de som en overraskelse.
- Afgørelsen kommer naturligvis bag på mig, men jeg har ikke yderligere kommentarer, før jeg har haft mulighed for at læse den grundigt igennem og drøfte den med kommunens jurister og andre relevante fagpersoner, udtaler afdelingschef i By- og Kulturforvaltningen Martin Petersen i en skriftlig kommentar til TV 2 Fyn.
Det har givet ham blod på tanden.
- Vi skal have stoppet de ulovligheder nu. Danmarks lov gælder også for Peter Rahbæk Juel, og det skal han lære. Hvis ikke på den nemme måde, så på den hårde måde, siger bestyrelsesmedlemmet.
Dyrskuepladsens Naboer har oplyst, at foreningen har brugt omkring 600.000 kroner på klagesagerne om Dyrskuepladsen og Restaurant Bondestuen.
Borgmester vil sikre koncerter i fremtiden trods lovbrud
Der skal i fremtiden også være koncerter på dyreskuepladsen i Odense. Det siger borgmester Peter Rahbæk Juel efter det torsdag kom frem, at flere af de store koncerter, som den Bruce Springsteen afholdt i sommer, har været afholdt ulovligt
Det slår en afgørelse fra Planklagenævnet fast.
- Når vi kommer ind i det nye år, så kan vi have et nyt plangrundlag på plads, der sikrer en lovlig ramme omkring at have store koncerter på dyrskuepladsen, siger Peter Rahbæk Juel.
Mange naboer og borgere omkring dyreskuepladsen har tidligere udtrykt utilfredshed med koncerterne og den larm og trafik, det medfører. Men ifølge borgmesteren stopper musikken ikke umiddelbart i fremtiden.
- Jeg vil helt klart anbefale, at vi fortsætter med at gøre os attraktive overfor kommende koncertarrangører. Vi er i gang med at ændre plangrundlaget og har været det siden foråret, siger han.
Det er et beløb, Michael Nielsen er parat til at ofre igen.
- Koster det 600.000 kroner, så koster det 600.000 kroner. Jeg har ikke tillid til Odense Kommunes juridiske afdelingen mere.
Det har endnu ikke været muligt at få en kommentar fra Peter Rahbæk Juel.
Politiker raser over trusler mod Tinderbox: - Nu må galskaben stoppe
Det ryster byrådsmedlem Claus Skjoldborg Larsen (S), at der er kræfter, der forsøger at få lukket Tinderbox.
Helt konkret har Michael Nielsen fra Dyrskuepladsens Naboer lørdag udtalt, at han vil klage over Odense Kommune med håb om at få aflyst festivalen.
- Nu må galskaben stoppe. Stopper de ikke, før hele byen er ødelagt, siger Claus Skjoldborg Larsen.
Michael Nielsen mener ikke, at der ikke er de nødvendige tilladelser ved Tusindårskoven, til at Tinderbox kan blive afholdt der.
- Det mener jeg, at det er. Jura er kompliceret, men uanset hvad skal vi have det til at fungere. Tinderbox skal de ikke røre ved, lyder modsvaret fra det socialdemokratiske byrådsmedlem.
Dårligt nyt for pendlere: Fejlen lagde togtrafik ned - den kommer også til Fyn
Signalfejl som den, der torsdag lammede togtrafikken i store dele af Jylland, kan også komme til at plage Fyn. Det skriver DR.
Problemet opstod i det digitale signalsystem, der er blevet udrullet i størstedelen af Jylland..
Samme system skal udrulles fra Korsør til Middelfart i 2028 og vil dække landet i 2033.
Udrulningen kommer til at betyde aflysninger, forsinkelser og frustrationer længe endnu, fortæller Kristian Madsen, der er ingeniør med speciale i jernbaneteknik og tidligere teknisk chef for jernbanedelen af Storebælts- og Øresundsforbindelsen til DR.
- Denne her udrulning slutter i 2033, og indtil det sker, vil der formentlig være perioder, hvor der sker fejl, lyder det.
Naboforening tager ikke del i kampen mod Tinderbox
Den samlede forening Dureskuepladsens Naboer kommer ikke til at gå ind i sagen om Tinderbox.
Det skriver foreningens formand til TV 2 Fyn lørdag aften.
- Jeg vil godt understrege, at vores forening kun arbejder for Dyrskuepladsen og ingen andre sager.
Michael Nielsen, som har udtalt, at han vil have festivalen lukket, er også er bestyrelsesmedlem i foreningen.
Han sagde allerede lørdag eftermiddag, at han selv ville køre klagesagen, hvis ikke foreningen ville gøre det.
Lukning af Tinderbox bliver over borgmesterens "politiske lig": - Det er en iskold vendetta
Odense Kommunes borgmester Peter Rahbæk Juel (S) er ikke tilfreds med den udvikling, sagerne omkring Odenses største koncerter lige nu tager.
I sidste uge gav Planklagenævnet foreningen Dyrskuepladsens Naboer medhold i, at store koncerter på Dyrskuepladsen og ved Restaurant Bondestuen har været afholdt ulovligt.
Problemet er, at områderne ikke har haft de rigtige lokalplaner.
Lørdag udtaler et af naboforeningens bestyrelsesmedlemmer, at han også vil have lukket Tinderbox.
- Det bliver over mit politiske lig, det der, siger Peter Rahbæk Juel.
Pengestærke mænd og stjerneadvokat
Michael Nielsen siger i dag til TV 2 Fyn, at han ikke har vendt klagesagen omkring Tinderbox med resten af bestyrelsen. Hvis ikke de vil være med på den, er han dog klar til at køre sagen selv.
Også hvis det kommer til at koste 600.000 kroner ligesom sagerne om Dyrskuepladsen og Restaurant Bondestuen.
- Det tegner til, at der er et lille mindretal med nogle pengestærke mænd og en københavnsk stjerneadvokat i ryggen, der lige nu kører en iskold vendetta, siger borgmesteren.
Borgmesteren medgiver, at alle er i deres gode ret til at klage.
- Men lykkes det her, vil det have store konsekvenser for den by, vi er.
Usikkerhed om lovbrud
Peter Rahbæk Juel oplyser, at By- og Kulturforvaltningen i kommunen har været i gang med lokalplans-arbejdet omkring Tusindårsskoven i flere måneder.
Kan du som borgmester og I som Kommune garantere, at der ikke er begået nogen lovbrud?
- Vi arbejder lige nu benhårdt på at få lavet et plangrundlag, som Planklagenævnet siger, og det er jeg fuld af tro på godt kan lade sig gøre. Sådan så Tinderbox, de store koncerter og Bondestuen også kan få lov til at blive afviklet. Det er i hvert fald min ambition.
Borgmesteren bliver bedt om at give et ja/nej-svar til spørgsmålet om, hvorvidt festivalen i Tusindårsskoven har været afholdt lovligt. Det giver han ikke.
Medarbejdere hjemsendt fra byggeplads - politiker tror på ny aftale
Over 100 medarbejdere er hjemsendt fra Nyt OUH, efter DR har afsløret, at en underleverandør på byggepladsen har fusket med lønnen.
Medarbejderne blev hjemsendt fredag. Regionsrådet blev orienteret fredag aften omkring klokken 19.
- Vi har lavet en aftale med OHPT (totalentreprenøren, red.), og den er jeg helt sikker på, at de holder, siger Karsten Uno Pedersen (S), der er formand for udvalget for byggeri, indkøb og grøn omstilling.
I har jo også i sin tid haft en aftale med virksomheden om, at byggeriet skulle stå færdigt for fire år sigen. Hvad får dig til at tro, at de kan levere varen nu, hvor de oveni købet står og mangler over 100 medarbejdere?
Krise på Nyt OUH: Region sætter tal på hjemsendte og deler tidshorisont
Fredag aften har medlemmerne af regionsrådet fået en orientering om situationen på Nyt OUH, hvor et stort antal medarbejdere er hjemsendt. En orientering, TV 2 Fyn er i besiddelse af.
Hjemsendelserne kommer, efter DR har afsløret en underleverandørs lønfusk. Afsløringen har fået underleverandøren - og dermed de ansatte derfra - suspenderet.
I alt er 270 udenlandske medarbejdere hjemsendt fra tre store offentlige byggerier, og omtrent halvdelen af dem har ifølge koncernledelsen i Region Syddanmark tilknytning til byggeriet af Nyt OUH.
Potentielt lange udsigter
Koncernledelsen skriver i orienteringen til politikerne, at totalentreprenøren bag byggeriet af det nye OUH, Odense Hospital Project Team, har indkaldt de hjemsendte medarbejdere til et møde “i begyndelsen af næste uge”.
Ifølge orienteringen har totalentreprenøren sat en dato for, hvornår der senest skal være styr på forholdene.
- OHPT har tilkendegivet, at de har en løsning klar inden jul, skriver koncernledelsen.
Regionen skriver også, at der løbende er uanmeldte kontroller på byggepladen, og at det “selvfølgelig vil fortsætte”.
- Det er simpelthen, fordi vi har lavet nogle økonomiske incitamenter til at man overholder den aftale.
I den orientering, regionsrådet har fået fra koncernledelsen, står der, at OHTP her “tilkendegivet, at de har en løsning klar inden jul”.
Politiker raser over trusler mod Tinderbox: - Nu må galskaben stoppe
Det ryster byrådsmedlem Claus Skjoldborg Larsen (S), at der er kræfter, der forsøger at få lukket Tinderbox.
Efter ulovlige koncerter: Nu vil nabo også lukke Tinderbox - koste hvad det koste vil
Michael Nielsen fra Dyrskuepladsens Naboers bestyrelse vil have lukket Odense-festivalen Tinderbox.
Dyrskuepladsens Naboer er den forening, der netop har fået medhold i, at flere store koncerter afholdt på Dyrskuepladsen og ved Restaurant Bondestuen har været ulovlige.
Michael Nielsen bor tæt på Tusindårsskoven, hvor festivalen er blevet holdt i en årrække. Ifølge ham har han klaget om gener fra festivalen flere gange, men lige lidt har det hjulpet, siger han.
- Kommunen tager ikke vores klager alvorligt, for der sker ingen ændringer. De ignorerer alle klager. Det tvinger os ud i, at så må tingene ophøre.
Michael Nielsen har endnu ikke vendt sagen med Dyrskuepladsens Naboers øvrige bestyrelse, men slår fast, at hvis foreningen ikke vil være med, så klager han selv over Odense Kommune.
Koste hvad det koste vil
Michael Nielsen mener, at borgmester Peter Rahbæk Juel (S) i en artikel i Fyens Stiftstidende har indrømmet, at Odense Kommune ikke har de korrekte tilladelser til at lade Tinderbox blive afholdt i Tusindårsskoven på lovlig vis.
Det har givet ham blod på tanden.
- Vi skal have stoppet de ulovligheder nu. Danmarks lov gælder også for Peter Rahbæk Juel, og det skal han lære. Hvis ikke på den nemme måde, så på den hårde måde, siger bestyrelsesmedlemmet.
Dyrskuepladsens Naboer har oplyst, at foreningen har brugt omkring 600.000 kroner på klagesagerne om Dyrskuepladsen og Restaurant Bondestuen.
Det er et beløb, Michael Nielsen er parat til at ofre igen.
- Koster det 600.000 kroner, så koster det 600.000 kroner. Jeg har ikke tillid til Odense Kommunes juridiske afdelingen mere.
Det har endnu ikke været muligt at få en kommentar fra Peter Rahbæk Juel.
Helt konkret har Michael Nielsen fra Dyrskuepladsens Naboer lørdag udtalt, at han vil klage over Odense Kommune med håb om at få aflyst festivalen.
- Nu må galskaben stoppe. Stopper de ikke, før hele byen er ødelagt, siger Claus Skjoldborg Larsen.
Chokafgørelse i klagesager: Kæmpekoncerter afholdt ulovligt i årevis
To principielle afgørelser fra Planklagenævnet slår fast, at kæmpekoncerterne på Dyrskuepladsen i Odense i årevis er blevet afholdt ulovligt.
Koncerter på Dyrskuepladsen i Odense og på parkeringspladsen ved restaurant Bondestuen er i årevis blevet afholdt ulovligt.
Det står klart, efter at Planklagenævnet har givet Nils Skeby og beboerforeningen Dyrskuepladsens Naboer medhold i to klager.
Foreningen har torsdag modtaget afgørelserne på klagerne. Et enigt Lokalplannævn har underkendt Odense Kommune i sagerne.
Mere præcist har Odense Kommune afgjort, at anvendelsen af arealerne på Dyrskuepladsen ikke er lokalplanligtig, og derfor kunne der gives tilladelse til koncerterne. Det er den afgørelse, som Planklagenævnet nu har underkendt.
- Planklagenævnet ophæver afgørelsen. Det betyder, at kommunens afgørelse ikke længere gældende, skriver Planklagenævnet i afgørelsen, som TV 2 Fyn er i besiddelse af.
Det samme gør sig gældende i sagen om Bondestuen, der i årevis har afholdt koncerter på en parkeringsplads.
En principiel sag
Beboerforeningen Dyrskuepladsens Naboers advokat Håkun Djurhuus kalder det to meget klare afgørelser.
- Afgørelserne er truffet af et enigt planklagenævn med formanden i spidsen. Det giver det en ekstra styrke, siger Håkun Djurhuus, der er advokat og partner i advokatvirksomheden Lundgreens.
Han slår fast, at kommunen ikke har haft det fornødne plangrundlag for at give tilladelserne. Derfor har koncerterne været afholdt ulovligt.
Der er ifølge topadvokaten ikke mulighed for at få ændret afgørelsen uden at gå rettens vej.
- Det eneste, man kan gøre, hvis man ønsker at omgøre det, det er at gå til domstolene, siger Håkun Djurhuus.
- På det grundlag, der forelægger nu, der kan de ikke gennemføre de her koncerter - hverken ved Bondestuen eller ved Dyrskuepladsen. Det vil være ulovligt, siger Håkun Djurhuus.
Kommune vil udarbejde ny lokalplan
Odense Kommune kan forsøge at lave en lovliggørelse, men det vil ifølge Håkun Djurhuus være vanskeligt.
- Hvis man vil forsøge at lovliggøre det her med en ny lokalplan, så skal man ud i at lave en miljøvurdering, som vil afsløre, hvor store støjgener der er. Det vil være meget vanskeligt at lave en ny lokalplan, fordi man ikke kan overholde gældende støjkrav, siger Håkun Djurhuus.
Han kalder det en stor og principiel sag.
- Hvis man vil lave sådan nogle koncerter, så skal man uden for byerne og i en vis afstand til boliger. Ellers tror jeg ikke, det er realistisk, siger Håkun Djurhuus.
Odense Kommune planlægger at opgradere Dyrskuepladsen, så den i fremtiden kan rumme større koncerter og events med op til 70.000 mennesker. I den forbindelse ønsker kommunen at udarbejde en ny lokalplan for området for at "fremtidssikre planlægningen af Dyrskuepladsen. Det skriver kommunen på sin hjemmeside.
Står med blandede følelser
Hos formanden for foreningen Dyrskuepladsens Naboer, Nils Skeby, vækker afgørelserne blandede følelser.
- Det er lidt ambivalent for mig lige nu. Vi er selvfølgelig tilfredse med, at afgørelsen er blevet som den er blevet, siger Nils Skeby.
- Dengang vi gik i gang med det her, gjorde vi det, fordi vi tænkte, at det her, det kan simpelthen ikke være rigtigt, siger han.
Han er bedrøvet over situationen.
- Jeg er sådan set også utroligt ked af det på vegne af de mennesker, der går til koncerter hos Bondestuen og på vegne af Bondestuen som virksomhed. De har jo handlet i god tro, siger Nils Skeby.
Han understreger dog, at han ikke er imod koncerter som sådan.
- Det er jo ikke sådan, at hverken jeg eller de andre medlemmer i foreningen, ikke kan lide koncerter. De skal bare foregå de rigtige steder, siger Nils Skeby.
Så sent som i sommer blev der afholdt en kæmpe koncert med Bruce Springsteen på Dyrskuepladsen. Med et publikum på 53.000 var koncerten den største enkeltstående koncert på fynsk grund nogensinde.
Det tyske metalband Rammstein spillede på Dyrskuepladsen i sommeren 2023 for 45.000 tilskuere.
Odense Kommune har også først modtaget afgørelserne i dag. Her kommer de som en overraskelse.
- Afgørelsen kommer naturligvis bag på mig, men jeg har ikke yderligere kommentarer, før jeg har haft mulighed for at læse den grundigt igennem og drøfte den med kommunens jurister og andre relevante fagpersoner, udtaler afdelingschef i By- og Kulturforvaltningen Martin Petersen i en skriftlig kommentar til TV 2 Fyn.
Michael Nielsen mener ikke, at der ikke er de nødvendige tilladelser ved Tusindårskoven, til at Tinderbox kan blive afholdt der.
- Det mener jeg, at det er. Jura er kompliceret, men uanset hvad skal vi have det til at fungere. Tinderbox skal de ikke røre ved, lyder modsvaret fra det socialdemokratiske byrådsmedlem.
Nu er ulovlige koncerter et skridt nærmere fredning
- Nu sikrer vi koncerterne på Bondestuen.
Sådan starter den konservative rådmand for by- og kulturforvaltningen Søren Windell et opslag på Facebook.
Han ønsker at sætte gang i en ny lokalplan, som skal gøre restaurantens fire planlagte koncerter lovlige.
Kvæg er tilladt, men ikke Rammstein og Springsteen: Forstå slagsmålet om de ulovlige kæmpekoncerter
Dyrskue med 50.000 gæster over tre dage og kæmpekoncert med de tyske metalband Rammstein. Begge arrangementer er afholdt på Dyrskuepladsen i Odense, men det er kun det ene, der er lovligt.
Det tiltrak 53.000 koncertgæster, da den amerikanske rocklegende Bruce Springsteen i sommer gav koncert på Dyrskuepladsen i Odense. Sidste år tiltrak det tyske metalband Rammstein 94.000 koncertgængere over to dage.
Står det til Odense Kommune, skal der afholdes endnu større koncerter på stedet, men de planer har Planklagenævnet nu - i hvert fald indtil videre - sat en stopper for med en ny afgørelse.
TV 2 Fyn hjælper dig her med at forstå sagen.
Klager over kæmpekoncerter
I mange år er der afholdt dyrskuer på pladsen, som da også bærer navnet Dyrskuepladsen. I 2022 og 2023 gæstede omkring 50.000 Fynske Dyrskue over tre dage. Det er i overensstemmelse med den gældende byplanvedtægt fra 1972.
6. maj 2024 klager foreningen Dyrskuepladsens Naboer med formand Nils Skeby i spidsen til Odense Kommune over, at der bliver afholdt kæmpekoncerter på pladsen. Ifølge foreningen er der ikke grundlag for det i lokalplanen, og dermed er koncerterne ulovlige.
Den klage afviser Odense Kommune i et brev den 7. juni med henvisning til, at der i mange år er blevet afholdt dyrskuer på pladsen. Ifølge kommunen er koncerter en naturlig forlængelse af det at holde dyrskuer.
Odense Kommune vurderer derfor også, at der ikke skal udarbejdes en ny lokalplan, fordi koncerterne er i naturlig forlængelse af de eksisterende lovlige forhold. Forholdet er med andre ord ikke lokalplanpligtigt.
Ifølge Odense Kommune betyder antallet af tilskuere ikke noget for, om det er tilladt af afholde koncerterne eller ej.
Den udmelding var Nils Skeby og foreningen Dyrskuepladsens Naboer mildt sagt ikke tilfredse med. Derfor klagede foreningen til Planklagenævnet.
Dyreskuer og kæmpekoncerter er ikke det samme
Afgørelsen fra Planklagenævnet landede som en bombe i indbakken hos sagens parter torsdag.
Et enigt nævn underkender Odense Kommunes argument om, at koncerterne er i naturlig forlængelse af dyrskuerne. Nævnet slår fast, at forholdet er lokalplanpligtigt.
Det betyder, at der skal udarbejdes en lokalplan for afholdelse af koncerter på området. Før det sker, kan der ikke afholdes flere koncerter. Det betyder også, at et antal af de afholdte koncerter har været afholdt uden det rigtige plangrundlag, og de har derfor været ulovlige.
- Efter nævnets opfattelse er der gradvist sket en udvidelse i anvendelsen af Dyrskuepladsen til koncertformål for så vidt angår omfanget, og den foretagne renovering tilsigter ifølge sagens oplysninger at muliggøre endnu større arrangementer, skriver Planklagenævnet i afgørelsen.
- Nævnet finder således, at der ikke er tale om fortsættelse af et eksisterende lovligt forhold, og at anvendelsen ikke kan sidestilles med anvendelsen til dyrskueplads.
Planklagenævnet er heller ikke enig med Odense Kommune i betragtningen om, at størrelsen på koncerten ikke betyder noget. Nævnet lægger således vægt på, at der er tale om arrangementer med op til 47.000 tilskuere og 70.000 tilskuere, når den planlagte opgradering er gennemført.
- Samlet set er der efter nævnets opfattelse tale om en væsentlig ændring af områdets karakter, blandt andet i form af øget støjpåvirkning og øget trafik, skriver Planklagenævnet.
Derfor afgør Planklagenævnet, at der skal udarbejdes en lokalplan, så de berørte borgere i området kan give deres meninger til kende.
Det er ikke sikkert, at Odense Kommune kan få vedtaget en ny lokalplan for området, som tillader kæmpekoncerter.
- Hvis man vil forsøge at lovliggøre det her med en ny lokalplan, så skal man ud i at lave en miljøvurdering, som vil afsløre, hvor store støjgener der er. Det vil være meget vanskeligt at lave en ny lokalplan, fordi man ikke kan overholde gældende støjkrav, sagde advokat Håkun Djurhuus, der repræsenterer foreningen Dyrskuepladsens Naboer, til TV 2 Fyn torsdag.
TV 2 Fyn har kontaktet Planklagenævnet for at bede nævnet om at uddybe betydningen af afgørelsen.
- Det er ikke muligt at stille uddybende spørgsmål til Planklagenævnet vedrørende nævnets afgørelser. Begrundelsen for nævnets afgørelse i den pågældende sag fremgår af nævnets afgørelse, skriver nævnet til TV 2 Fyn.
Planklagenævnet henviser til Odense Kommune i spørgsmålet om, hvor mange koncerter der er afholdt ulovligt.
I sidste uge kunne TV 2 Fyn fortælle, at koncerter på Dyrskuepladsen i Odense og på parkeringspladsen ved Restaurant Bondestuen er i årevis blevet afholdt ulovligt.
Det konkluderede Planklagenævnet.
Borgmester vil sikre koncerter i fremtiden trods lovbrud
Der skal i fremtiden også være koncerter på dyreskuepladsen i Odense. Det siger borgmester Peter Rahbæk Juel efter det torsdag kom frem, at flere af de store koncerter, som den Bruce Springsteen afholdt i sommer, har været afholdt ulovligt
Det slår en afgørelse fra Planklagenævnet fast.
- Når vi kommer ind i det nye år, så kan vi have et nyt plangrundlag på plads, der sikrer en lovlig ramme omkring at have store koncerter på dyrskuepladsen, siger Peter Rahbæk Juel.
Mange naboer og borgere omkring dyreskuepladsen har tidligere udtrykt utilfredshed med koncerterne og den larm og trafik, det medfører. Men ifølge borgmesteren stopper musikken ikke umiddelbart i fremtiden.
- Jeg vil helt klart anbefale, at vi fortsætter med at gøre os attraktive overfor kommende koncertarrangører. Vi er i gang med at ændre plangrundlaget og har været det siden foråret, siger han.
Men det politiske lag vil kæmpe for koncerterne.
- Jeg glæder mig over at der er politisk flertal for både at skabe store koncerter på Dyreskuepladsen og mindre på Bondestuen - det skaber både liv og omsætning i vores by, skriver Søren Windell.
Flemløse-ofre mindes med lys og musik
Lørdag aften er Flemløse Kirke centrum for en mindehøjtidelighed for ofrene fra den arbejdsulykke, der har rystet lokalsamfundet.
Det er sognets menighedsråd, der har stablet arrangementet på benene.
- Allerede siden onsdag morgen, hvor realiteterne gik op for os, har det været det, vi har snakket om her i Flemløse. Om man har mødtes ved Brugsen eller bare på gaden, er det ulykken, der har fyldt, fortæller sognepræst Leni Elgbjørn Hansen.
Derfor besluttede menighedsrådet at skabe et rum, hvor lokalbefolkningen kunne samles om de tanker og følelser, der banker på.
- Alle er optagede af det her, bekymring har fyldt meget, og folk er kede af det, siger præsten.
Et lys for de døde
Under mindehøjtideligheden vil der være stille musik fra kirkens orgel, og de lokale vil have mulighed for at tænde et lys for de døde udenlandske mænd, der blev henholdsvis 20, 25 og 53 år gamle.
Leni Elgbjørn Hansen vil også gå på prædikestolen.
- Jeg kommer til at tage udgangspunkt i håbet, men også i det, at man skal passe på med rygter og spekulationer. Der er mange berørt familier og pårørende at tage højde for.
Fyns Politi efterforsker stadig årsagen til silotagets kollaps.
Mindehøjtideligheden finder sted lørdag klokken 17-19.
Det blæser kraftigt på Storebæltsbroen.
Derfor er det forbudt at passere broen med påhængskøretøjer under 750 kilo.
Først meldte Vejdirektoratet ud, at forbuddet ville vare frem til klokken 12, men nu er det forlænget til tidligst klokken 15.
Området omkring Flemløse Biogas er stadig afspærret lørdag formiddag.
Det oplyser vagtchef ved Fyns Politi Johnny Müller.
- Når Fyns Politi er helt færdige med undersøgelserne, frigives ulykkesstedet. Indtil da vil der stadig være afspærring af dele af området, lød det fredag fra Fyns Politi i en pressemeddelelse.
Det øvrige beredskab forlod ulykkesstedet fredag eftermiddag.
Ung mand stukket ned fredag aften - nu starter særlig efterforskning
Klokken 23.54 fredag aften, mens odenseanerne fejrede weekendens start, blev Fyns Politi kaldt ud til Nørregade i Odense.
Her var en mand i 20’erne blevet stukket med kniv - et enkelt stik i den øverste del af ryggen. Det fortæller vagtchef ved Fyns Politi Johnny Müller.
- Vi undersøgte området i nat, og vi fandt også en kniv.
Knivofret blev kørt til OUH, men stikket var ifølge politiet ikke livstruende.
Fyns Politi efterforsker sagen - dog under lidt særlige omstændigheder.
Fortsætter efterforskning uden offer
Da knivstikket ikke var livstruende, har Fyns Politi oprettet en sag om grov vold. Men det bliver altså uden at involvere ofret selv.
- Ofret ønsker ikke at medvirke, men vi holder fast i sagen, for den er grov. Ingen skal gå med kniv, og ingen skal stikkes ned, siger Johnny Müller.
Der er stadig ikke fundet en gerningsmand, og derfor fortsætter politiets efterforskning lørdag.
- Vi har lavet de undersøgelser, vi skal, på stedet. Nu handler det om at få sammenlignet vidneforklaringer og indhentet overvågningsvideoer, så vi kan se, om vi kan finde gerningsmanden, siger vagtchefen.
Han er en af de bedste spillere i ligaen - og han drømmer om mere
For OB-angriber Luca Kjerrumgaard bliver søndagens kamp mod B. 93 et punktum for et forrygende efterår, hvor han indtil videre har scoret 12 mål i 14 kampe for fynboerne.
Han ser frem til at lukke efteråret ned med årets sidste kamp, når B.93 kommer på besøg på stadion i Odense.
- Det bliver fedt, og forhåbentligt kan vi slutte efteråret af på en rigtig god måde, siger Luca Kjerrumgaard til TV 2 Fyn.
Han ser tilbage på et stærkt efterår i OB, hvor han har været en af de bedste spillere i Nordic Bet Ligaen.
- Det har været fantastisk på mange måder. Jeg er kommet godt i gang, og jeg har udviklet mig hurtigt. Det er fedt, at jeg føler, at det hele går op i en opadgående kurve. Det er fedt at få lov at score mål og mærke den adrenalin, der går gennem kroppen, når man scorer og hjælper holdet. Det nyder jeg helt vildt meget, siger Luca Kjerrumgaard.
Forventer at blive i OB
I kraft af de gode præstationer har han tiltrukket sig interesse fra andre klubber, men han forventer at blive i OB.
- Man ved jo aldrig, hvad der sker. Jeg er OB-spiller, jeg har en lang kontrakt, og det forholder jeg mig til. Selvfølgelig tager man det, som det kommer, men lige nu er jeg OB-spiller, og det er jeg glad for, siger OB-angriberen, der ser frem til 2025, hvor OB jagter oprykning til Superligaen.
- Det har været et halvt år med mange opture. Det kunne være fedt med et helt år med opture næste år. Det ser jeg frem imod, og jeg glæder mig til at komme tilbage og få tanket lidt benzin på tanken, så vi kan komme tilbage og fortsætte vores vej mod Superligaen, siger han.
Der er kampstart mellem OB og B. 93 på stadion i Odense søndag klokken 15.00.