Mor måtte selv gøre rent i børnenes beskidte børnehus
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Rengøringspersonale, pædagoger og børn samlet på samme tid er en dårlig cocktail ifølge Line Madsen. Hun og fire andre forældre tog en lørdag ud af kalenderen for at gøre rent i deres børns beskidte børnehus.
Siden starten af 2020 har Odense Kommune haft såkaldt synlig rengøring i samtlige institutioner. Altså rengøring der finder sted, mens børnehusene er åbne. I mange af børnehusene har det ledt til beskidte gulve og børn, der bliver forstyrret midt i leg, læring og frokost.
Line Madsen er mor til to børn i Odense Børnehave og Vuggestue Børnehus, som til dagligt oplever, at hendes børns børnehus er beskidt. Hendes ene barn har sin daglige gang i institutionens børnehave, mens hendes andet barn har sin daglige kravlen i vuggestuen.
- Der er beskidt hele tiden. Vi møder aldrig ind til et rent børnehus, fordi rengøringspersonalet kommer senere end os. Nogle gange møder vi dem, mens de gør rent.
Sammen med fire andre forældre tog Line Madsen andre metoder i brug.
- Vi kom frem til, at vi skulle lave en rengøringslørdag, hvor vi forældre kunne mødes for at gøre rent både i børnehaven og vuggestuen.
Børn bliver forstyrret af rengøringspersonale i børnehuse - nu har forældre og pædagoger fået nok
I tre år er rengøringen i børnehusene i Odense Kommune sket, mens børn og pædagoger er fysisk til stede. Men nu har både forældre og pædagoger fået nok af "synlig rengøring", der forstyrrer børnene.
Børns leg, der brydes op, fordi der skal støvsuges og vaskes gulve, børn der bliver utrygge og kede af det på grund af fremmed rengøringspersonale, og rengøring der står på, mens børnene skal spise.
Det går ud over både kvaliteten af rengøringen og pasningen af børnene, at rengøringen af børnehusene i Odense Kommunes børnehuse sker, mens børn og det pædagogiske personale er til stede.
Det mener Lisbeth Christiansen. Hun er mor til to, heraf en dreng der går i børnehave, og samtidig medlem af et af de fire kontaktudvalg i kommunen, der drøfter aktuelle problematikker i børnehaver og vuggestuer på tværs af hele kommunen.
De har råbt op om problemet i årevis, siden Odense Byråd i slutningen af 2019 besluttede, at der fra 2020 skulle indføres "synlig rengøring" i kommunens børnehuse, så rengøring blev udført i tidsrummet 6-17. Beslutningen kunne spare kommunen en million kroner årligt i sparede lønudgifter til tillæg.
- Nogle gange skal børnene vente med at spise formiddagsmad, fordi der gøres rent. Nogle steder må man trænge børnene op i et hjørne og gøre rent udenom, lade børnene gå rundt med våde sokker eller beslutte helt at springe rengøringen af gulve over, fortæller Lisbeth Christiansen.
Det er kontaktudvalget i område vest, Lisbeth Christiansen er medlem af. Her er "mange børnehuse berørt af den synlige rengøring". Ifølge sekretæren i kontaktudvalg vest tales der også om synlig rengøring i de andre områder nord, syd og øst.
- Det er enormt forstyrrende, og det pædagogiske personale har en ekstra opgave i at organisere sig i de mulige rum, ofte med for mange børn i ét rum og hvor børnene ikke trives, samt skærme de børn, som bliver meget utrygge, bange og kede af det, siger Lisbeth Christiansen.
Kontaktudvalget mødes to gange om året, hvor der også er deltagelse fra to politikere fra Børn- og Ungeudvalget i Odense Kommune. Og ved begge møder for kontaktudvalget i 2023, først i maj og seneste i december, blev problemet med synlig rengøring sat på dagsordenen.
Problem for rengøringen
På mødet i maj deltog kun én politiker fra Børn- og Ungeudvalget, som gav udtryk for, at der skulle tales videre om problemet i december. Men på mødet i december mødte ingen af politikerne op.
Ærgerligt, mener Lisbeth Christiansen. Ifølge hende har de i flere år også problematiseret over for kommunen, at den synlige rengøring også går ud over kvaliteten af selve rengøringen.
- Både vi forældre og det pædagogiske personale mener, at der ligger en hygiejnisk problematik i, at badeværelser i nogle huse først bliver gjort rent om formiddagen. Den dårlige hygiejne kan medføre sygdom, der kan give ekstra omkostninger i forhold til vikarer til det pædagogiske personale, siger hun.
Der er desuden remedier på rengøringsvognen, som ifølge hende kan skade børnene og skabe farlige situationer – endnu en ekstraopgave, det pædagogiske personale skal være opmærksom på, så børnene ikke kommer galt afsted.
Værre i vuggestuerne
Det er endnu værre i vuggestuerne, hvor mange børn endnu ikke kan gå. Det mener Christian Ørskov Kliem, der er institutionsleder i Sanderum-Tingløkke, som består af i alt otte børnehuse.
- Rengøringen foregår desværre ofte om formiddagen, hvor det er forstyrrende for børnene – især i vuggestuerne, hvor børnene nogle gange må kravle rundt på våde gulve. Så trækker de skidt igennem hele hytten. Og når der så nogle dage ikke bliver gjort rent, fordi det ikke går op logistisk, så kravler børnene i stedet rundt på beskidte gulve.
- I vuggestuerne må pædagogerne fysisk selv flytte hvert barn. Det kan være midt i maden, en læsesituation eller leg, og det giver ekstra arbejde for personalet, siger han.
En årelang kamp
Oktober 2019: Odense Byråd beslutter i 2019, at al rengøring i Odense Kommunes børnehuse fra 2020 skal foregå mellem kl. 6 og 17 for at spare penge på rengøringspersonalets nattillæg.
November 2020: Af et referat fra et kontaktudvalgsmøde fremgår det, at den nye ordning allerede her møder kritik:
"Forældrene fremhæver, at børnehusene aldrig opleves rene, da man som forælder om morgenen afleverer og om eftermiddagen henter i et børnehus, der fremstår beskidt. Flere politikere tilkendegav, at de gerne vil have en orientering om og evaluering af synlig rengøring. Forvaltningen arbejder videre med det."
Januar 2021: Af et referat fra endnu et kontaktudvalgsmøde fremgår det, at problemet stadig er aktuelt og at forvaltningen vil lytte til kritikken:
"Forældrerepræsentanterne informerede om 'afbrudt pædagogisk virke', 'aldrig rene huse', våde gulve, adgang til kemikalier samt kvaliteten af rengøringen. Forvaltningen var lydhør og vil skærpe fokus fremadrettet."
Maj 2023: Synlig rengøring bliver endnu engang bragt på dagsordenen igen.
"På kontaktudvalgsmøde i maj 2023 bringer vi forældre synlig rengøring på banen igen. Repræsentanten fra B&U er her uvidende om problematikken og konsekvenserne af synlig rengøring. Dette på trods af, at der i mange år er talt om synlig rengøring på kontaktudvalgsmøder. Dette skyldes, at det ofte ikke er den samme repræsentant der deltager på kontaktudvalgsmøderne, og vi som forældrerepræsentanter føler dermed, at vi starter kampen forfra hvert møde. Repræsentanten er dog på mødet i maj ivrig efter at tale videre om det på næste møde.
December 2023: Opfølgning på møde i maj 2023. Dog med afbud fra de to politiske repræsentanter fra Børn- og Ungeudvalget.
"Konsekvenserne af synlig rengøring blev drøftet, herunder indvirkning på de pædagogiske læringsmiljøer."
Kritikken bakkes op af formanden for pædagogernes fagforening BUPL Fyn, Rikke Hunsdahl. Ifølge hende er ordningen både upraktisk og uhygiejnisk.
- Det er forstyrrende, og så er det jo spild af pædagogernes arbejdstid. Så skal der flyttes børn og afbrydes sanglege, for at der skal gøres rent. Det skal ikke være sådan, at man skal flytte børn, og at de skal kravle rundt i våde bukser. Det skal man finde ud af, siger hun.
Rikke Hunsdahl vil have politikerne tilbage ved bordet, nu hvor de ikke dukkede op til mødet i december.
- Det er dårlig stil ikke at møde op. Det må have været virkelig vigtigt, det de har været til. Det betyder noget for forældre og børn det her. Politikerne må få sendt et tydeligt signal om, at de hører dem. De må komme med nogle løsningsmuligheder. Det skal jo være, så alle er tilfredse - og i øvrigt skal der jo være rent, siger hun.
Mellem to stole
Mens børneinstitutionerne hører under Børn- og Ungeudvalget, så hører selve rengøringen af dem under By- og Kulturudvalget. Formand Søren Windell (K) afviser at have hørt om den dårlige rengøring før.
- Hvis der er problemer med rengøringen, så må de tage det op med rådmændene. Jeg har ikke fået at vide, at der nogle gange slet ikke bliver gjort rent i institutionerne. Jeg har ikke fået nogen henvendelser fra forældre. Vi har ikke haft det oppe i By- og Kulturudvalget.
Den synlige rengøring har ifølge Søren Windell flere fordele.
- Det er i høj grad et økonomisk spørgsmål. Det er billigere med rengøring i dagtimerne end om natten. Vi har ansvar for at få mest ud af skattekronerne, og dér får vi mest for pengene.
Han køber ikke præmissen om, at den synlige rengøring er forstyrrende.
- Jeg vil ikke gå med på den præmis, at rengøring er forstyrrende. Det er en naturlig del af hverdagen, både på arbejde og i hjemmet, at der gøres rent.
Formand for Børn- og Ungeudvalget, Susanne Ursula Crawley Larsen (RV) mener heller ikke, at tiltaget fører til dårlig hygiejne. Ifølge hende kan problemet sagtens løses.
- Jeg køber ikke den præmis, at synlig rengøring betyder dårlig hygiejne. Det synes jeg, børnehavernes og rengøringspersonalets ledelse skal se at få løst sammen.
Rengøringspersonalets helbred også på spil
Susanne Crawley efterlyser bedre kommunikation blandt parterne.
- Det er sådan, at børn formentlig også får gjort rent derhjemme og nogle gange skal flytte sig for rengøring. Det er en del af at vokse op. Det lyder rigtig meget, som om noget vil kunne løses ved, at man kommunikerer bedre med hinanden.
Det handler ifølge rådkvinden også om at undgå de helbredsmæssige konsekvenser ved natarbejde.
- Jeg har hørt protesten om synlig rengøring i meget lang tid og anerkender også, at medarbejdere og forældre i vores dagtilbud synes, at det er et problem. Men tiltaget er dét værd, hvis det betyder, der er medarbejdere i Odense Kommune, som ikke får dårligt helbred af at arbejde om natten, siger hun.
Ifølge Odense Kommune føres der fire gange årligt tilsyn med alle børnehusene for at sikre, at den fastlagte rengøringsstandard for børnehusene overholdes. Derudover kommer servicelederen ud minimum en gang om måneden, så rengøringen udføres, så den tilgodeser alle bedst muligt.
Line Madsen, der også er næstformand i institutionens bestyrelse som forældrerepræsentant, måtte ned på alle fire med de andre forældre.
- Vi havde særligt fokus på gulvene og væggene. Det var den vildeste oplevelse – der var simpelthen så klamt. Vi var nede på knæ at skrubbe, men da rengøringspersonalet ikke har mulighed for at gøre ordentligt rent, så blev det meget hurtigt beskidt igen. Vi har gjort det én gang og vil gerne gentage det for at holde børnehuset rent. Men det er jo ikke rigtig forældrenes job, vel?
Den synlige rengøring i Odenses børnehaver finder sted i tidsrummet 6-17 - det er billigere for kommunen, som sparer en million kroner om året ved ikke at skulle betale tillæg for arbejde i skæve timer. Men da rengøringspersonalet først møder ind, når eller efter forældrene afleverer børn, bevæger børnene sig ofte rundt på våde gulve, hvor de trækker skidt med rundt.
- Børnene er meget udenfor, og så slæber de det hele med ind. Der bliver aldrig gjort rent til bunds. Og så er der os med børn i vuggestuen, som kravler rundt på de her beskidte gulve. Vi kan se det på deres tøj og strømper, når de kommer hjem.
- Ikke rengøringspersonalets skyld
Line og andre forældre har uden held forsøgt at råbe politikerne op igennem deres repræsentant i kontaktudvalget for deres område.
- Det bliver taget op i kontaktudvalgene igen og igen. Vi har haft en repræsentant med fra vores bestyrelse, der siger, de bringer det op hver gang. De forsøger at råbe politikerne op, men de bliver ikke hørt.
Det er vigtigt for Lise at påpege, at hun ikke mener, det er rengøringspersonalets skyld.
- Vi anerkender, at det her ikke har noget med rengøringspersonalet at gøre. De har bare dårlige arbejdsvilkår, som gør det svært for dem at gøre deres arbejde ordentligt. De politikere, som siger, der også bliver gjort rent derhjemme ved børnene og det her ikke er et reelt problem – altså de skulle prøve at gøre rent omkring sytten børn, der leger på én gang.
Problemet med synlig rengøring påpeges flere steder - også af pædagogisk personale og ledere - som i går i videoen herunder på tv2fyn.dk. Artiklen fortsætter under videoen.
I Assens starter de tidligere
Anne Haumann er rengøringsassistent i Assens Kommune, hvor de har fået det hele til at gå op i en højere enhed.
- Jeg er i en børnehave fra klokken fem til syv om morgenen. Jeg får et morgentillæg fra klokken fem til seks, og det er givet godt ud, fordi vi når at få ordnet garderober og stuer, hvor der skal spises morgenmad. Senere tager jeg videre til andre institutioner, som ikke er børnehaver – blandt andet rådhuset, hvor vi også får det til at gå op i en højere enhed.
Anne Haumann synes, man skal prøve at starte tidligere i Odense.
- Jeg vil sige, de skal prøve at se på, om deres medarbejdere må møde klokken fem om morgenen i stedet for senere. Jeg kan godt forstå, andre ser det som en udfordring. Men hos os er det vigtigt, at vi får løst det på en ordentlig måde. Det er den gode dialog, der får det til at køre.
Det er ikke kun godt for institutionen - det er også godt for Anne.
- Jeg føler mig integreret, hvor jeg gør rent. Jeg er ikke bare hende den usynlige rengøringsdame. Jeg er faktisk Anne, der gør rent – og der er en stor forskel. Børnene lærer os at kende. Jeg tror, at nogle har et lidt forældet syn på rengøringen, som noget der skal være usynligt. Jeg synes, den skal have lov at være synlig.
- Den ekstra time er guld værd
I Nyborg Kommune har man en årelang tradition for synlig rengøring. Her starter de også klokken fem i børneinstitutionerne som i Assens Kommune. Og det er givet godt ud, mener Jytte Hansen, der er leder af Ejendomme og Service i Nyborg Kommune.
- Rengøringspersonalet får et tillæg for timen mellem klokken fem og seks. Vi starter klokken fem for at nå noget, inden der kommer for mange ind på institutionerne. Den ekstra time før klokken seks er guld værd i både børnehaverne og skolerne her i Nyborg, siger hun.
Den ekstra time om morgenen var et ønske fra Jytte Hansen.
- Jeg havde et ønske om, at vi skulle have lov til at starte allerede klokken fem om morgenen for at give luft, så vi kunne nå garderober og køkkener samt tilrettelægge arbejdet fornuftigt i forhold til rengøringen, inden børnene kom.
Ifølge hende skal der samarbejde til for at få det til at lykkes for alle parter i Odense.
- Jeg tænker helt klart, man skal kigge ind i også at starte klokken fem om morgenen i Odense og betale det lille tillæg, der skal til, fordi de giver så meget i sidste ende. Der er mennesker bag det her, og det er vigtigt også at højne rengøringsfaget. Det skal ikke være noget, hvor man slukker for lyset – og så er der bare rent, når man tænder lyset igen næste morgen.
TV 2 Fyn ville gerne have haft en kommentar fra rådmanden for By- og Kulturforvaltningen i Odense Kommune, Søren Windell (K). Men han har ikke haft mulighed for at stille op til interview. I et tidligere interview har han udtalt, at han ikke ser den synlige rengøring som et problem.
Han "følte sig sikker" for otte måneder siden - men Fyn fik lang næse
kopieret!
I maj sidste år landede et forsvarsforlig, der blandt andet lød på, at op mod 300 værnepligtige skulle lande på Fyn i et beredskabscenter i fremtiden.
Onsdag blev en ny beredskabsaftale så præsenteret, og her lander et nyt beredskabscenter ikke på Fyn - i denne omgang.
Og selvom det ærgrer fynskvalgte Lars Christian Lilleholt (V), peger han på, at den nye aftale er en akutaftale, og at der nu venter et arbejde for en større samlet aftale, der stadig kan ende med et beredskabscenter på Fyn.
Skuffet politiker
I maj sidste år sagde Lars Christian Lilleholt sådan her.
- Udrykningstiden til Fyn er simpelthen for lang, og når 300 af de 450 nye værnepligtige skal placeres i et nyt beredskabscenter, vil det ikke give mening at placere det andre steder end på Fyn. Gerne i Odense.
Dengang pegede han på, at et beredskabscenter på Fyn vil øge trygheden på øen markant.
Derfor er det også en ærgerlig Lars Christian Lilleholt, da TV 2 Fyn spørger ham, om han er skuffet over, at aftalen ikke tilgodeser Fyn.
- Jeg havde håbet og havde arbejdet for det. Den her aftale håndterer udfordringerne her og nu. Nu skal der laves en analyse af det yderligere behov, og der håber jeg, at der vil komme et større fokus på beredskabet på Fyn, siger han.
Den del er hans kollega hos Dansk Folkeparti, Alex Ahrendtsen, enig i. Han har siddet med ved forhandlingsbordet til aftalen og understreger ordet akut.
- Det her er en akutpakke, der sender penge til eksisterende indsatser. Beredskabscenter var slet ikke på bordet i denne omgang, siger han.
Dermed er han på ingen måde skuffet over aftalen, der afsætter i alt 608 millioner kroner i 2025 og 2026. Dertil afsættes der 183 millioner kroner årligt frem til og med 2033.
Det fremgår ikke, hvor mange nye medarbejdere der skal ansættes i Beredskabsstyrelsen. Men der er afsat 145 millioner kroner til mere uniformeret personel samt udbedring af akutte udfordringer i styrelsens bygninger og faciliteter.
En forsvarsmæssig ørken
I forliget fra foråret sidste år lød det, at antallet af værnepligtige skulle øges med 7.500 i forsvaret og 450 i beredskabet.
Når det kommer til flere værnepligtige på beredskabsområdet, tilføres der fra 2027 yderligere 50 værnepligtige for at øge den operative kapacitet til blandt andet at assistere kommunale redningsberedskaber. En del af aftalen lægger op til en yderligere analyse af behovet.
Og selvom Lars Christian Lilleholt ærgrer sig, så mener han, at det giver god mening.
- Det er god fornuft at lave en analyse af området for at kende behovet fremadrettet. Min forventning er, at det vil tage godt et år. Der er et behov for det, også på Fyn, så det er min forventning, at der kommer et fokus på det.
Alex Ahrendtsen peger på, at han ligesom Lars Christian Lilleholt vil lægge tryk på for at sikre et øget beredskab på Fyn.
- Det vil være oplagt, da Fyn er en ørken på forsvarsområdet. Jeg vil gøre mit for, at det bliver til virkelighed. Afstand betyder noget. Det statslige beredskab skal hjælpe kommunerne, når de ikke kan håndtere det og jo tættere på det er, desto hurtigere kan hjælpen komme til, siger han.
Ifølge den nye beredskabsaftale skal Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab i foråret "iværksætte en analyse af civilbeskyttelsesområdet, herunder i relation til beskyttelsesrum".
Minister for samfundssikkerhed og beredskab Torsten Schack Pedersen kan ikke garantere, at det kommende analysearbejde bliver færdiggjort i år.
- Det kan lyde sindssygt, men jeg ønsker at få det angstanfald
Den tidligere politibetjent Claus Fey og tre andre har sat sig selv på en vanvittig mission. De vil krydse Atlanterhavet i en robåd. Båden Blue Phoenix er det den drøm, som skal hjælpe dem videre efter alle at være blevet syge i tjenesten. Ifølge en større redegørelse fra VIVE i 2020 har tre ud af fire ansatte i politiet oplevet mindst én livstruende hændelse. Næsten fem procent har fået en psykiatrisk diagnose for en belastningsreaktion som stress, angst, depression eller PTSD.
Den tidligere politibetjent Claus Fey og tre andre har sat sig selv på en vanvittig mission. De vil krydse Atlanterhavet i en robåd. Båden Blue Phoenix er det den drøm, som skal hjælpe dem videre efter alle at være blevet syge i tjenesten. Ifølge en større redegørelse fra VIVE i 2020 har tre ud af fire ansatte i politiet oplevet mindst én livstruende hændelse. Næsten fem procent har fået en psykiatrisk diagnose for en belastningsreaktion som stress, angst, depression eller PTSD.
- Det kan lyde sindssygt, men jeg ønsker at få det angstanfald
Den tidligere politibetjent Claus Fey og tre andre har sat sig selv på en vanvittig mission. De vil krydse Atlanterhavet i en robåd.
Båden Blue Phoenix er det den drøm, som skal hjælpe dem videre efter alle at være blevet syge i tjenesten. Ifølge en større redegørelse fra VIVE i 2020 har tre ud af fire ansatte i politiet oplevet mindst én livstruende hændelse. Næsten fem procent har fået en psykiatrisk diagnose for en belastningsreaktion som stress, angst, depression eller PTSD.
LYD
DEL
LYD
DEL
Far dømt for at udsætte søn for livsfarlig vold
kopieret!
En 36-årig far er blevet idømt fire års fængsel for at have udsat sin lille søn for livsfarlig ruskevold, som har givet drengen varige mén.
Dommen er faldet onsdag i Retten i Odense, oplyser anklager Maria Blomsterberg.
Manden har anket dommen til landsretten. Han vil frifindes i det omfang, som han ikke har erkendt.
Omrejsende svindler blev taget med fingrene i kagedåsen
kopieret!
Retten i Odense har tirsdag idømt en 47-årig mand et års ubetinget fængsel, efter han var blevet afsløret i flere forhold om bedrageri.
Han blev taget på fersk gerning, da han var i gang med et bedrageri i Odense den 19. november 2024, men en lang række bedragerier bag sig på Nordsjælland og i Køge-området, oplyser anklager Vimalendiran Kailasanathan fra Fyns Politi.
Manden, som er fra Sjælland, tilstod bedrageriet, der var foregået ved at hæve 200.000 kroner på betalingsskort, som han havde fået udleveret ved at påstå han kom fra banken.
Anklageren er tilfreds med straffens længde, oplyser han til TV 2 Fyn. Manden fik en smule rabat fra den almindelige straflængde, da han selv tilstod.
Utilfreds minister kalder borgmester til samtale
kopieret!
Borgmester på Langeland, Tonni Hansen (SF) er ifølge DR blevet kaldt til samtale hos socialministeren.
Mødet skal finde sted den 20, januar, og omhandler “samarbejdet mellem kommuner om sager på børneområdet”, bekræfter borgmesteren over for DR.
Social- og Boligminister Sophie Hæstorp Andersen (S) har tidligere udtalt, at hun vil undersøge om Langeland Kommune kan tvinges til at samarbejde med andre kommuner om at løse de udfordringer, som kommunen har på børne- og socialområdet.
Borgmester håber ikke han får brug for nyt værktøj
kopieret!
- Det er jo i virkeligheden noget, vi håber ikke at få brug for, siger borgmester Hans Stavsager.
Onsdag skal Faaborg-Midtfyn Kommune tage stilling til en ny psykologordning, som kommunalbestyrelsesmedlemmerne kan benytte sig af, hvis de bliver udsat for chikane, trusler eller vold i forbindelse med deres arbejde.
- Der er ikke nogen tvivl om, at specielt på sociale medier der er tonen blevet hårdere - også af den grund synes jeg, det er vigtigt, at vi har et beredskab, siger Hans Stavnsager.
Muligheden for hjælp kommer efter opfordring fra KL, Indenrigs- og Sundhedsministeriet og PET.
Politi efterforsker henvendelser i sag om hesteskamfering
kopieret!
Fyns Politi søger fortsat vidner i forbindelse med en sag om hesteskamfering i Stenstrup.
Politiet har ikke mulighed for at fortælle, hvor mange henvendelser der indtil nu er kommet i sagen, men sagen efterforskes fortsat - blandt andet på baggrund af henvendelser.
Nyt voldsomt tilfælde af mishandling - hest skamferet i skeden
Et nyt tilfælde af hesteskamfering har ramt Fyn.
Det bekræfter Fyns Politi over for TV 2 Fyn, efter at et opslag på Facebook siden mandag aften er blevet delt hundredevis af gange. På opslaget ses en blødende hoppe.
Hoppen, der er fra en gård i Stenstrup, er ifølge Fyns Politi blevet stukket i nærheden af dens skede. En dyrlæge har efterfølgende været ude at tilse hesten og syet den, oplyser politiet.
TV 2 Fyn har været i kontakt med beboeren, der bekræfter hændelsen, men for nuværende ikke ønsker at udtale sig.
Det er ikke første gang, at en hest på Fyn er udsat for at blive skamferet. I februar sidste år kunne TV 2 Fyn fortælle, at Maja Vita Nannberg og Pernille Nannberg Brandts heste i Voldtofte på Vestfyn var blevet generet og mishandlet gennem flere måneder.
I oktober 2022 blev Pernille Nannbergs hest Eydis skamferet. Både i skeden og på benet. Eydis døde siden af sine kvæstelser.
Klokken 20.43 lagde en beboer i Stenstrup et opslag med en blødende hest på Facebook, hvor hændelsen blev beskrevet. Opslaget kan ses her.
TV 2 Fyn bringer billedet her. Vi skal advare om stærkt indhold.
Ifølge politiet skulle ejeren mandag eftermiddag have sine heste ind i sin stald i Stenstrup.
Men den pågældende hest ville ikke med, da den blev kaldt på.
Da ejeren kom hen til hesten, viste det sig altså, at det skyldtes, at den hesten var blevet skændet.
Klokken 18.48 anmeldte ejeren det til politiet.
Politiet vil meget gerne høre fra vidner, der måtte have set noget mistænkeligt i området omkring Stationsvej 53 i Stenstrup. Politiet har tirsdag formiddag været til stede i området, blandt andet med hunde.
Har man oplysninger i sagen kan man derfor kontakte Fyns Politi på 114.
Politiet har i forbindelse med efterforskningen også talt med en dyrlæge, oplyser Fyns Politi til TV 2 Fyn onsdag eftermiddag.
En hoppe fra en gård i Stenstrup er blevet stukket i nærheden af dens skede.
Det er stadig uvist, hvordan dyremishandlingen er sket, eller hvem gerningsmanden er.
Hvis du har set noget mistænkeligt i området omkring Stationsvej 53 i Stenstrup mandag aften, kan politiet kontaktes på telefonnummer 114.
Nu stiger prisen på offentlig transport
kopieret!
Hvis du ynder at tage enten letbanen eller FynBus med rejsekort, pendlerkort eller almindelige enkeltbilletter, kan du se frem mod en prisstigning.
Det oplyser Odense Letbane på sin hjemmeside.
Konkret betyder det, at taksterne på Fyn og Langeland i gennemsnit stiger med 3,6 procent med virkning fra søndag 19. januar.
For en voksen svarer det til, at prisen med et rejsekort (1-2 zoner) stiger fra 22 til 23 kroner, at prisen med et 30 dages pendlerkort (1-2 zoner) stiger fra 420 til 435 kroner, og at en almindelig enkeltbillet (1-2 zoner) stiger fra 26 til 27 kroner.
Priserne på QR-billetter forbliver uændrede. Prisstigninger for børn og pensionister kan ses her.
Tydeligt påvirket pornostjerne: - Det har været enormt hårdt for mig
kopieret!
Onsdag er den første af to retsdage i en årelang sag mod Amira Smajic, hvor hun er tiltalt for blandt andet underslæb, dokumentfalsk og bedrageri af særlig grov beskaffenhed.
Denice Klarskov er i dag mødt op som vidne i retten.
- Jeg har tabt ekstremt mange millioner, og det har været enormt hårdt for mig, så jeg håber, der på et eller andet tidspunkt kommer en afslutning, siger Denice Klarskov forud for retsmødet.
Amira erkender
I januar 2024 afgav Amira Smajic en indenretslig forklaring omkring de ti forhold. Her erkendte hun flere af forholdene, herunder bedrageri og dokumentfalsk i en sag, hvor hun snød Denice Klarskov, pornoskuespillerinde og ejer af DK Production.
Klarskov ville gerne have bragt en historie for Pressenævnet og blev anbefalet at bruge Amira Smajic, som i egenskab af rådgiver skulle hjælpe med at køre sagen i nævnet.
Smajic forfalskede dokumenter fra Pressenævnet, Retten i Næstved og Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi for at overbevise sin nye klient om, at sagen var ved at blive løst.
Herefter sendte hun en faktura på 56.000 kroner, som Denice Klarskov betalte.
- Jeg er her i dag for at se, om der måske kommer en eller anden information til mig, så jeg også ved, hvorfor jeg står, hvor jeg står, og hvorfor det skulle gøres imod mig, det, der blev gjort, siger Denice Klarskov.
Under retsmødet erkender Amira Smajic at have bedraget Denice Klarskov.
Mand anholdt og sigtet to gange på samme dag
kopieret!
En 30-årig mand fra Hedensted Kommune havde en ualmindelig skidt dag på kontoret tirsdag.
Han nåede nemlig både at blive anholdt og sigtet efter ordensbekendtgørelsen for senere på dagen at blive sigtet nok en gang.
- Om formiddagen indfinder han sig på en varmestue på Østergade i Odense, hvor han er både utryghedsskabende og udadreagerende, siger kommunikationsrådgiver hos Fyns Politi Sunniva Pedersen-Reng.
Klokken 20.25 fik Fyns Politi en anmeldelse om en person, der råbte ad gæster og var utryghedsskabende på Hotel Odeon i Odense.
Det viste sig at være den samme mand, som tidligere på dagen blev anholdt og sigtet.
Manden, der var tydeligt påvirket af alkohol, kan nu se frem mod to bøder.
Lettet landholdsstjerne skød "kilo af skuldrene" i målfest
kopieret!
Hvis håndboldlandsholdets Emil Jakobsen følte sig under særligt pres, da han efter ni minutter mod Algeriet blev spillet op til sin første skudchance fra venstre fløj, er det ikke unaturligt.
Fynske Jakobsen brændte en hel stribe chancer i de to testkampe mod Bahrain i sidste uge og lignede undervejs en spiller, der kæmpede med selvtilliden.
Mod Algeriet gik det bedre. Han sendte bolden i nettet på første forsøg, og så var presset forsvundet.
- Jeg kunne godt mærke, at den første afslutning var lidt ekstra vigtig. Det var fedt at få nogle kilo af skuldrene og spille lidt mere frit. Det var en god kamp, siger Emil Jakobsen.
- Stol på mig
Han nåede helt op på otte fuldtræffere og scorede blandt andet sikkert på to straffekast, som også var et problem for ham mod Bahrain.
Landstræner Nikolaj Jacobsen havde varslet, at han overvejede at sende ansvaret for straffekast på omgang mellem flere spillere, hvis ingen viste den fornødne træfsikkerhed.
Emil Jakobsen nåede dog at antyde, at landstræneren kan stole på ham.
- Men det kan alligevel godt være en god idé nogle gange at skiftes til at skyde, hvis det kan lade sig gøre, siger Emil Jakobsen.
De enorme sejrscifre på 47-22 fortæller i sig selv historien om et knusende overlegent dansk hold. Det var en kamp, hvor spillere som Lasse Andersson og Emil Madsen også nåede at markere sig i anden halvleg.
- Det var fedt at se, hvor mange der bidrog. Nikolaj kan jo nærmest udtage to hold. At han bare kan skifte ud, og de nye kommer ind og gør det lige så godt, det er jo bare fedt, siger Emil Jakobsen.
Erkendte alvorlige forhold: Få alt fra første dag i sagen mod Amira Smajic
kopieret!
Onsdag var TV 2's muldvarp fra tv-dokumentaren ’Den sorte svane’, Amira Smajic, på anklagebænken i Retten i Odense. Sagen kan sende hende flere år i fængsel.
Amira Smajic er tiltalt for ti forskellige lovovertrædelser fra 2016 til 2021, blandt andet underslæb, dokumentfalsk og bedrageri af særlig grov beskaffenhed.
TV 2 Fyn var til stede og livedækkede retsmødet. Du kan nu læse alt der skete i kronologisk rækkefølge.
Amira Smajic i retten
Følg opdateringerne herunder
Liveblog starter om:
Livebloggen er slut. Tak, fordi du fulgte med.
Spørg til selve livebloggen:
Derfor nævner vi navn
TV 2 Fyn bringer normalt ikke navn på en tiltalt, før en dom er afsagt, og dommen mindst lyder på mindst to års ubetinget fængsel.
Når TV 2 Fyn gør en undtagelse i denne sag, så skyldes det flere forhold. Amira Smajic har været en af landets mest omtalte personer og selv offentligt i TV 2-dokumentaren 'Den sorte svane' erkendt at have medvirket til at begå økonomisk kriminalitet.
Desuden har hun tidligere har erkendt sig skyldig i flere af forholdene i forbindelse med den verserende sag.