Anja Rønnebro er mor til to børn med autismespektrumforstyrrelser. Det betyder, hendes børn fortolker følelses- og sansemæssige input anderledes end andre.

Personer med autisme oplever ofte indlæringsvanskeligheder samt psykiske og sociale udfordringer, der følger dem hele livet afhængigt af sværhedsgraden og omfanget af den støtte, de får.

For Anja Rønnebro og hendes ældste barn begyndte det hele med mavepine.

- Min ældste havde været igennem Odense Universitetshospital mange gange på grund af mavesmerter. Det har sammenhæng med autisme, men ingen lavede den forbindelse. Vi var i kontakt med Børne- og Ungdomspsykiatrien på Fyn første gang, da mit ældste barn var fire år. Da blev mit barn kaldt "sensitiv" og sendt hjem efter blot et kvarter.

Afvisningen har hjemsøgt Anja Rønnebro og hendes familie lige siden.

- Vi har kæmpet lige siden. Min ældste ville ikke i skole længere fra første klasse. Vores læge sendte den ene henvisning efter den anden, men de blev alle sammen afvist på grund af den første afvisning, vi fik flere år inden. Mit barn gik ikke i skole i fire år.

Afvist for at holde øjenkontakt

I 2021 var der 625 børn med autismediagnoser på hele Fyn. Til sammenligning var der 573 i Slagelse Kommune, hvor befolkningstallet er seks gange lavere end på Fyn.

Gennemsnittet for andelen af børn med autismediagnoser i Danmarks kommuner er på 2,05 procent. De fynske kommuners gennemsnit er på 0,73 procent - altså næsten tre gange lavere.

Det skyldes en forældet tilgang til autisme på Fyn, mener formanden for Autismeforeningen, Karina Bundgaard.

- Vi kender til flere tilfælde ved Børne- og Ungdomspsykiatrien på Fyn, hvor de har afvist en autist, hvis vedkommende var i stand til at holde øjenkontakt. Det er en meget konservativ måde at anskue autisme på, siger formanden.

Børne- og Ungdomspsykiatriens afdeling på Fyn ligger ved Odense Universitetshospital, men hører under Psykiatrien i Region Syddanmark. 

- Man bliver ved med at overbelaste barnet

Tilgangen på Fyn kan lede til problemer for børnene længere nede ad vejen, siger Karina Bundgaard.

- Børnene udviser seriøse tegn på mistrivsel – for eksempel selvskade, OCD og angst. Og så går de ud ad døren med en diagnose på den belastningsreaktion, der er opstået, fordi barnet i en lang periode har været i alvorlig mistrivsel. Man leder ikke efter den underliggende årsag, som kan være autisme. På den måde bliver man ved med at overbelaste barnet, fordi man ikke har den rette forståelsesramme.

Autismeforeningen baserer deres kritik af Børne- og Ungdomspsykiatrien på udtalelser fra en række forældre, der ligesom Anja Rønnebro har set sig nødsaget til at søge hjælp udenfor Fyn.

- Vi kan bare konstatere, at vi ser mange eksempler på, at fynboer bliver udredt andre steder, og at de har haft dårlige oplevelser med Børne- og Ungdomspsykiatrien på Fyn, siger Karina Bundgaard.

Ifølge formanden for Autismeforeningen kan det betale sig at yde den rigtige hjælp.

- Autisme er ikke en modebølge. Vi har brug for at få diagnosticeret autisterne. Ellers koster det jo endnu mere senere hen, siger Karina Bundgaard.

For dårlig til udredning

Det kostede også for Anja Rønnebro og hendes familie. Da de løb tør for muligheder på Fyn, blev hun rådet til at søge hjælp ved Børne- og Ungdomspsykiatrien i Vejle af en privatpraktiserende psykolog.

På den anden side af Lillebælt blev Anja Rønnebro taget imod på en anden måde end på Fyn, selvom begge afdelinger hører under Region Syddanmark.

- I Vejle er der sat en psykolog af i tre timer, der sidder og lytter til, hvad man fortæller og ser barnet. Jeg ved ikke, hvor skidt man skal have det, før man kan komme ind til den slags samtale i Odense. Vi har ikke prøvet det af de fire omgange, vi har været derude.

I Vejle blev Anja Rønnebros ældste barn diagnosticeret med ADHD og henvist til dagsindlæggelse i Odense for at blive udredt. I henvisningen skrev de, at afdelingen på Fyn skulle observere barnet for autisme.

Udredning er den proces, hvor man afklarer, om en person har en diagnose. Den blev afbrudt for Anja Rønnebros barn.

- Efter nogle uger blev vi så indkaldt til et møde, hvor vi fik at vide, de ville sætte dagsindlæggelsen i bero. "De kan ikke udrede et barn, der opfører sig sådan," sagde de. Det kan ikke passe, at ens barn kan være for dårlig til, at en psykiatrisk afdeling vil hjælpe en.

Læste ikke henvisningen

Anja Rønnebro besluttede sig for selv at betale for en udredning ved en privatpraktiserende psykolog med autorisation til at udrede for autisme.

- Vi gik til en privatpraktiserende psykolog, som diagnosticerede mit ældste barn med Aspergers. Den angst, mit barn har og bliver medicineret for til dagligt - stadigvæk nu som femtenårig - kommer af alle de års fejlhåndtering.

Anja Rønnebro tog alligevel til en opfølgende samtale på Børne- og Ungdomspsykiatrien om den mislykkede udredning i Odense.

- Efter samtalen fortalte vi dem, at vores barn i mellemtiden var blevet diagnosticeret med Aspergers ved en privatpraktiserende. Dét kom meget bag på dem. Det spurgte jeg ind til, fordi Vejle jo havde sendt en henvisning med opfordring til at observere for autisme - men den havde de slet ikke læst. Så det vidste de ikke.

Siden den dag har Anja Rønnebros ældste barn været tilknyttet Vejle.

Cheflæge genkender ikke forskel

Maja Basnov er cheflæge for Børne- og Ungdomspsykiatrien i Region Syddanmark. Hun kan ikke genkende påstanden om, at der er forskel på kvaliteten på tværs af regionens landsdele.

- Jeg kan ikke genkende, at der er den her kæmpestore forskel på, hvordan vi gør det. På den måde er patientens vej igennem systemet ret ens, siger Maja Basnov.

Maja Basnov er dog nysgerrig på kritikken.

- Jeg bliver selvfølgelig optaget af, at mange har en ikke-tilfredsstillende oplevelse i Odense. Det skal vi selvfølgelig være nysgerrige på.

Underdiagnosticerer I på Fyn?

- Man kan godt have den holdning og tolkning af tallene, men ingen ved jo, hvad der ligger bag de her tal. Jeg anerkender, det er tal, man skal være nysgerrig på. Jeg kan ikke afvise det, de siger, men jeg kan heller ikke sige, det er rigtigt, for jeg har intet datagrundlag at sige det ene eller andet ud fra, siger cheflægen.

- Mor, jeg kan slet ikke se farver mere

Da Anja Rønnebros yngste barn også begyndte at vise tegn på autisme, bestilte hun igen en tid ved en privatpraktiserende.

- Da vores mindste begyndte at vise signaler på autisme, fik vi en henvisning til en privatpraktiserende børnepsykiater. Jeg tænkte, at to års ventetid er bedre end alt det, vi gik igennem med vores ældste barn. 

I mellemtiden forsøgte Anja Rønnebro at få hjælp fra Børne- og Ungdomspsykiatrien på Fyn igen.

- Min yngste sagde "mor, jeg kan slet ikke se farver mere. Alting er bare sort." Også til skolepsykologen, som faktisk tog det op, fordi hun også syntes, det var lidt skræmmende, at mit barn kun kendte følelserne "glad" og "trist" og intet derimellem. De afviste os alligevel - der var ingenting, sagde de.

Begge børn er tilknyttet Vejle

Anja Rønnebro holdt fast i den tid, hun havde bestilt ved en privatpraktiserende psykiater. Her blev hendes yngste diagnosticeret med atypisk autisme og ADD.

Nu, et årti senere, er begge børn i specialtilbud og tilknyttet afdelingen i Vejle. Anja Rønnebro ser gerne, at den fynske afdeling lader sig inspirere af den jyske.

- I det store hele, så er der to meget forskellige arbejdsgange. Den på Fyn hedder "vi ved bedst" og forældre er nok nogle, der er overbekymrede og ser syner. I Vejle har vi aldrig mødt andet end, at de lyttede. De troede faktisk på det, vi sagde. Det var sådan set hele forskellen.