23. jan. 2018 kl. 21:41
Bax Lindhardt / Scanpix

Efter flere beskyldninger om fusk: Nu undersøges kommunale milliontilskud til B1909

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

Efter gentagne beskyldninger om fusk med kørepenge vil Pernille Bendixen (DF) nu have Odense Kommune til at undersøge Børn- og Ungeforvaltningens milliontilskud til B1909.


På baggrund af den seneste tids anklager om snyd med kørselspenge i Vollsmose fodboldklubben vil Pernille Bendixen (DF) nu have kommunen til at undersøge brugen af alle de kommunale penge, der ender i B1909.

 - Når vi som kommune yder tilskud til nogen, så har vi selvfølgelig brug for at vide, hvad pengene bliver brugt på, om de bliver brugt på en ordentlig måde, og der ikke bliver snydt eller fusket med de penge, vi tilfører, siger Pernille Bendixen.

“Det er jo en stor rodebutik, og derfor har jeg som ansvarligt byrådsmedlem brug for at finde ud af, om der så er styr på det”

— Pernille Bendixen

Snyd med skattefrie kørselspenge

Tidligere spillere og trænere har i den seneste tid stået frem i TV 2/Fyn og fortalt, hvordan de som frivillige i klubben er blevet betalt igennem fiktive kørselsregnskaber. Her fik de udbetalt skattefrie kroner for kørte kilometer, som de bare aldrig havde kørt.

Det er blandt andet på baggrund af disse afsløringer, at Pernille Bendixen, der er Dansk Folkepartis medlem i Børn- og Ungeudvalget i Odense Kommune, nu vil have undersøgt brugen af de mange kommunale midler, der igennem årene er strømmet ind i B1909.

For selvom der allerede er sat en undersøgelse i gang i By- og Kulturforvaltningen i Odense Kommune, så mener Pernille Bendixen, at alle tilskud skal undersøges - også tilskud fra Børn- og Ungeforvaltningen.

Læs også: Kommune undersøger B1909 efter anklage om fusk
Gå tilbage Del
2. jan. 2018 kl. 20:14

Kommune undersøger B1909 efter anklage om fusk

Tidligere klubmedlemmer beskyldte lørdag her på TV 2/Fyn boldklubben B1909 for fusk med kørselspenge. Det får nu Odense Kommune til at undersøge klubben.


Den tidligere fodboldspiller Ahmad Abdoh og det tidligere bestyrelsesmedlem og træner, Torben Bo Harder, beskyldte lørdag begge fodboldklubben B1909 for at snyde med kørselspenge.

Det får nu Odense Kommune til at undersøge klubben.

- I en sag som den her, hvor TV 2/Fyn har belyst, at der eventuelt er foregået nogle uregelmæssigheder, så kikker vi på, om der er nogle af de kommunale penge, der eventuelt er brugt til nogle uregelmæssigheder. Det er vi gået i gang med at undersøge, siger Martin Petersen, afdelingschef for Fritid og Kultur i By- og Kulturforvaltningen i Odense Kommune.

Et særligt bonussystem

Ahmad Abdoh fortæller til TV 2/Fyn, at klubben i 2014 havde en bonusordning, hvor spillerne fik 500 kroner for at være udtaget til en kamp. Spillerne fik så 500 kroner oveni for en sejr, og 100 kroner for en uafgjort. Men pengene blev udbetalt i form af fiktive kørselspenge.

 - Vi blev aflønnet med kørselspenge. Vi skulle skrive et antal kilometer på, som om vi havde kørt fra A til B, at vi havde kørt fra Odense til Horsens for at se en kamp. Det skulle bare passe med bonusbeløbet, fortæller Ahmad Abdoh.

Fik brev fra Skat

Også det tidligere bestyrelsesmedlem og træner i B1909, Torben Bo Harder, har oplevet, hvordan klubben forsøger at snyde med kørselspenge.

I juli i år fik han et brev fra Skat, hvor de bad ham redegøre for 35.015 kroner, som han skulle have modtaget fra B1909 som skattefri godtgørelse i skatteåret 2015. Skat manglede dokumentation for beløbet.

I juli i år fik Torben Bo Harder et brev fra Skat, hvor de bad ham redegøre for 35.015 kroner, som han skulle have modtaget fra B1909 som skattefri godtførelse i skatteåret 2015. Skat manglede dokumentation for beløbet.

- Jeg har aldrig modtaget godtgørelse fra B1909, og det gjorde jeg både Skat og klubben opmærksom på, fortæller Torben Bo Harder til TV 2/Fyn.

I løbet af efteråret er der flere kontakter mellem klubbens formand Torben Bo Harder, Skat og B1909, og Torben Bo Harder regner med, at sagen er kommet ud af verden.

Bliver bedt om at skrive under

Men juledag modtager Torben Bo Harder så en SMS fra formanden fra bestyrelsen i B1909, Jan Bramsen, der fortæller, at Torben Bo Harder skal underskrive nogle papirer, der vil blive lagt i hans postkasse.

Fredag aften finder Torben Bo Harder så to køresedler i sin postkasse, der beskriver en række køreture dateret i 2015.

- De steder, der er beskrevet i de bilag, der har jeg ikke befundet mig. Jeg har heller ikke været til de udekampe for B1909. Jeg har trænet serie 3-holdet, og der har jeg kørt til udekampe, men det har jeg ikke fået kørselsgodtgørelse for, fortæller Torben Bo Harder.

Han mener, at køresedlerne er konstruerede og opdigtet i et forsøg på at dække over sagen.

Han vælger, at beskrive sagen og fortælle om sin frustration på Facebook fredag aften.

 

Bekræfter der er en sag

TV 2/Fyn har derudover talt med flere medlemmer fra klubben, som bekræfter, at aflønningen foregik med fiktive kørselsafregninger. De har dog ikke ønsket at stå frem med navn.

Torben Bo Harder overvejet at melde sagen til politiet, hvis klubben ikke reagerer og får sagen ud af verden.

- Jeg er ked af sagen, det klæder ikke B1909, at vi skal have det her kedelige slagsmål, siger Torben Bo Harder.

Formand ved ikke, hvor papirerne kommer fra

Bestyrelsesformand Jan Bramsen ønsker ikke at medvirke i et tv-interview, men han bekræftede lørdag over for TV 2/Fyn, at det er ham, der har puttet et brev i Torben Bo Harders postkasse 2. juledag. Og at papirerne sandsynligvis omhandler kørselspapirer.

Men Jan Bramsen understregede lørdag over telefonen, at han ikke ved, hvor papirerne kommer fra. Og hvad der specifikt står i dem.

- To tidligere medlemmer fortæller os, at der er sket snyd. Hvordan forholder du dig til det?

- Så har de et problem, for det sker ikke. Skat har kigget på vores regnskaber fra 2013 til 2015, og de er begyndt på 2016. De har ikke givet nogen kritik af klubben, svarer Jan Bramsen.

- Kender du til de bilag, der ligger i postkassen hos Thomas Bo Harder og ved du, om de er ægte?

- Pas. Jeg har bare lagt noget i hans postkasse.

- Så du kender papirerne? Hvor kommer de fra?

- Det ved jeg ikke. Sikkert ovre fra klubben.

- Du ligger papirer i hans postkasse, som du ikke kender indholdet af?

- Jeg kender dem ikke. Jeg vil hjem fra ferie og kigge på sagen, og så skal vi have fat i en advokat.

Selvom Jan Bramsen ikke vil forholde sig til, hvor de fejlfyldte køresedler kommer fra, tager han alligevel kritikken af B1909 til sig.

- Alt, hvad der sker om B1909 har jeg et ansvar for. Jeg er formand, fortæller han.

Har ikke fundet uregelmæssigheder

Odense Kommune har løbende gennemført stikprøvekontrol med regnskaberne hos B1909, og der har hidtil ikke være uregelmæssigheder, fortæller Martin Petersen, afdelingschef for Fritid og Kultur i By- og Kulturforvaltningen i Odense Kommune.

- Vi har ikke grundlag for at vurdere, om der har været foregået noget uregelmæssigt trav i B1909. Det er klart, at deres økomomi ikke er jordens bedste, men det gælder mange klubber i landet, siger Martin Petersen.

Med den viden, som I har om sagen nu, hvordan vurderer I så, at den står?

- Som vi vurderer sagen, så er det en sag mellem B1909 og Skat. Vi har sådan set ikke nogen part i den sag. Men vi kikker nu på, om der er noget i de kommunale midler, der er blevet brugt på en måde, som de ikke skulle, siger Martin Petersen, afdelingschef for Fritid og Kultur i Odense Kommune.

- Det er jo en stor rodebutik, og derfor har jeg som ansvarligt byrådsmedlem brug for at finde ud af, om der så er styr på det, siger Pernille Bendixen.

Får millioner i årlige tilskud

B1909 får omkring to millioner i tilskud årligt fra Odense Kommune. Disse penge dækker blandt andet vedligehold af kommunale bygninger, medlemstilskud og integrations- og kriminalitetsforebyggende arbejde blandt børn og unge.

Derudover får B1909 årligt 800.000 kroner for i samarbejde med H.C Andersen Skolen at drive Fodboldskolen for børn i Vollsmose. De kommunale kroner til Fodboldskolen stammer fra Børn- og Ungeforvaltningen - og det er blandt andet disse midler, som Dansk Folkeparti nu vil have undersøgt.

Undersøgelsen af børn- og ungemidlerne møder fuld opbakning hos Venstres Mark Grossman.

Læs også: B1909-ballade: Opdigtede køresedler for 35.000 kroner var 'kun til inspiration'
Gå tilbage Del
12. jan. 2018 kl. 20:42
Opdateret: 12. jan. 2018 kl. 20:45

B1909-ballade: Opdigtede køresedler for 35.000 kroner var 'kun til inspiration'

Tidligere bestyrelsesmedlem og træner skulle underskrive køresedler for 35.000 kroner for kilometer, han aldrig havde kørt. Men det var slet ikke meningen - sedlerne var bare til inspiration, lyder det nu fra klubben.


- Det var kun til inspiration.

Sådan lyder forklaringen fra John Andersen, næstformand i fodboldklubben B1909, efter klubben præsenterede en tidligere træner for en række falske køresedler og bad ham underskrive dem.

Torben Bo Harder blev mellem jul og nytår bedt om at skrive under på, at han havde fået 35.000 kroner udbetalt fra den odenseanske boldklub B1909 i skattefrie kørselspenge.

Problemet var bare, at Torben Bo Harder aldrig havde kørt de mange tusinde kilometer eller fået pengene udbetalt.

Men papirerne han blev bedt om at underskrive var bare til inspiration. Sådan lyder det nu fra klubbens næstformand.

- Til hver en tid så råder og vejleder vi vores medlemmer til at udføre det her (kørselsbilag, red.) korrekt. Vi opfordrer dem på ingen måde til at lave noget ulovligt. Så det har var egentlig kun inspiration til, hvordan og hvorledes han kunne udfylde den, siger John Andersen, næstformand i B1909.

Den 30. december stod det tidligere bestyrelsesmedlem i B1909 Torben Bo Harder frem, efter han igennem længere tid havde været involveret i en skattesag på 35.015 kroner. Penge han ikke havde fået.

Sagen om de forkerte kørselsbilag

Torben Bo Harder, der tidligere har siddet i bestyrelsen og været træner i den odenseanske fodboldklub, fik tilbage i juli 2017 et brev fra Skat, hvor de bad ham redegøre for 35.015 kroner.

Penge, som han skulle have modtaget fra B1909 tilbage i 2015.

Pengene skulle stamme fra skattefri kørselsgodtgørelse, som han havde modtaget for sit arbejde i foreningen. Skat manglede dokumentation for beløbet. Torben Bo Harder afviste, at han havde modtaget pengene.

- Jeg har aldrig modtaget godtgørelse fra B1909, og det gjorde jeg både Skat og klubben opmærksom på, har Torben Bo Harder fortalt til TV2/Fyn.

Bilag i postkassen

Mellem jul og nytår afleveres to bilag i Torben Bo Harders postkasse.

Privatfoto
Kørselsbilag

Papirerne oplister en række køreture på i alt 8.078 kilometer dateret i 2015 i forbindelse med arbejdet i B1909. De giver en række skattefrie godtgørelser - sammenlagt på i alt 35.588 kroner.

Det mener B1909, at Torben Bo Harder har fået udbetalt i skatteåret 2015.

Men det afviser Torben Bo Harder.

- De steder, der er beskrevet i de bilag, der har jeg ikke befundet mig. Jeg har heller ikke været til de udekampe for B1909, som er beskrevet. Jeg har trænet serie 3-holdet, og der har jeg kørt til udekampe, men det har jeg ikke fået kørselsgodtgørelse for, fortæller Torben Bo Harder.

Formand afleverede papirer uden at vide hvad det var

Jan Bramsen, der er formand for B1909, har senere fortalt, at det var ham, der afleverede dokumenterne i postkassen. Dog uden han vidste, hvad papirerne indeholdt.

Men i en SMS til Torben Bo Harder den 26.december, skrev han:

- Der ligger 2 stk. papirer til underskrift. Vil du smide de underskrevne i min postkasse?, skrev Jan Bramsen i SMS til Torben Bo Harder.

Efterfølgende skrev Torben Bo Harder om sagen på Facebook, hvorefter sagen blev til en historie hos TV2/Fyn den 30. december.

Torben Bo Harder mener, at køresedlerne er konstruerede i B1909 i et forsøg på at dække over sagen.

(Artiklen fortsætter under videoen.)

Erkender fejl i bilag

Den 5. januar sendte B1909 en pressemeddelelse ud og erkendte, at de har lavet en fejl i forhold til Torben Bo Harder.

- Vi har dags dato udarbejdet et brev til Skat, hvor B1909 påtager sig ansvaret for denne misforståelse, skriver formand Jan Bramsen fra B1909 i en pressemeddelelse sidste fredag eftermiddag.

Klubben konstaterer efter en gennemgang af lønopgørelser, at Torben Bo Harder ikke havde fået udbetalt de mange tusinde kroner for kørsel.

- B1909 har nu gennemgået henholdsvis DIF-kontrakten indgået mellem Torben Bo Harder og B1909 gældende for 2014, samt DATA Løn opgørelsen for 2015, og kan konstatere, at B1909 ikke har udbetalt 35.015 kroner til Torben Bo Harder, står der i pressemeddelelsen.

Var kun et eksempel

Men til trods for, at Torben Bo Harder blev bedt om at underskrive papirer for adskillige tusinde kroner, så var papirerne med de mange køreture altså kun et eksempel på, hvordan man kunne lave et kørselsregnskab.

I var ude og erkende, at I havde lavet en fejl, og Torben Bo Harder ikke havde fået de penge her. Men hvem har så kørt de ture, som fremgår af kørselsbilaget?

- Der er ikke noget i forhold til den kørselsseddel, der blev lagt i hans postkasse. Det var egentlig til, hvordan den kunne laves. Indtil vi opdager, at han aldrig har fået pengene, siger John Andersen, der er næstformand i klubben.

Han fortæller fredag den 12. januar til TV 2/Fyn, at de papirer, Torben Bo Harder modtog i sin postkasse mellem jul og nytår, kun var en inspirationskilde til, hvordan Torben Bo Harder kunne udfylde et kørselsbilag.

Alligevel blev Torben Bo Harder af formanden i klubben opfordret til at aflevere de underskrevne “inspirations-bilag” hos selvsamme B1909-formand, Jan Bramsen.

- Har ikke noget med Torben Bo Harder at gøre

Ifølge næstformanden skulle problematikken omkring de manglende kørselspenge nu være løst.

- Som Jan (Bramsen, red.) også sagde i fredags, så er der sket det, at vi har lavet et skriv til Told & Skat, at Torben Bo Harder aldrig har modtaget de penge. Det må være et mellemværende mellem B1909 og Skat - og ikke Torben Bo Harder, der ikke har modtaget nogen af de her penge.

Men når der nu ikke har været styr på den her kørselsseddel, kan du så garantere, at der er styr på det nu og har været det på det tidspunkt?

- Jeg kan ikke bekræfte noget på det tidspunkt. Men jeg kan bekræfte, at der er styr på det nu.

Så der vil ikke være flere af sådan nogle sager her?

- Nej, det vil der ikke, siger John Andersen.

TV 2/Fyn har i dag forsøgt at få en kommentar fra B1909’s bestyrelsesformand, Jan Bramsen, men han har ikke svaret på vores henvendelser.

- Jeg tror, det er en rigtig god anledning til at få kigget kortene lidt igennem. Nu har Dansk Folkeparti jo også valgt, at de gerne vil have en undersøgelse, og det tilslutter vi os selvfølgelig i Venster, siger Mark Grossman, der er medlem i kommunens Børn- og Ungeudvalg.

- Det er også en fordel for B1909, at de en gang for alle kan få renset luften og få kigget tingene igennem, forklarer Mark Grossmann.

Udvalgsformand: - En rigtig god idé

Børn- og Ungeudvalgets formand, rådmand Susanne Crawley (R), bakker også op om Pernille Bendixens ønske om en undersøgelse af den traditionsrige arbejderklub, der to gange har vundet danmarksmesterskabet, men nu spiller i Danmarksserien.

- Jeg synes, det er en rigtig god idé at få det gjort, fordi man så kan fjerne enhver tvivl om, at pengene ikke bliver brugt til det formål, de er givet. Så det støtter jeg fuldt ud, siger Susanne Crawley.

Læs også: B1909 beklager rod med regnskab
Gå tilbage Del
5. jan. 2018 kl. 17:51

B1909 beklager rod med regnskab

Ole Holbech

Flere spillere og klubmedlemmer beskylder fodboldklubben B1909 for organiseret fusk med kørselspenge. Klubben erkender nu, at de har lavet en fejl i forhold til en tidligere træner.


Det tidligere bestyrelsesmedlem og træner i B1909 Torben Bo Harder blev mellem jul og nytår blev bedt om at underskrive kørselssedler dateret til 2015.

Torben Bo Harder fortæller, at han slet ikke har modtaget kørselspenge fra klubben.

TV 2/Fyn har også talt med andre medlemmer fra klubben, som bekræfter, at aflønninger i nogle tilfælde foregik med fiktive kørselsafregninger. De har dog ikke ønsket at stå frem med navn.

Fredag erkender klubben, at de har lavet en fejl i forhold til Torben Bo Harder.

- Vi har dags dato udarbejdet brev til Skat, hvor B1909 påtager sig ansvaret for denne misforståelse, skriver formand Jan Bramsen fra B1909 i en pressemeddelelse fredag eftermiddag.

I pressemeddelelsen skriver klubben videre:

- B1909 har nu gennemgået henholdsvis DIF-kontrakten indgået mellem Torben Bo Harder og B1909 gældende for 2014, samt DATA Løn opgørelsen for 2015, og kan konstatere, at B1909 ikke har udbetalt 35.015 kroner til Torben Bo Harder.

Flere beskylder klubben for fusk

Den tidligere fodboldspiller Ahmad Abdoh beskylder også fodboldklubben B1909 for at snyde med kørselspenge.

Ahmad Abdoh fortæller til TV 2/Fyn, at klubben i 2014 havde en bonusordning, hvor spillerne fik 500 kroner for at være udtaget til en kamp. Spillerne fik så 500 kroner oveni for en sejr, og 100 kroner for en uafgjort. Men pengene blev udbetalt i form af fiktive kørselspenge.

Men den sag afviser B1909.

- Som kommentar til de igangværende sager fra Skat omkring udbetaling af skattefri godtgørelse, er der ingen tvivl om at klubben til enhver tid råder og vejleder spillere, ledere og trænere omkring udfyldelse af køresedler, men klubben opfordrer på ingen måder til ulovligheder, skriver Jan Bramsen.

Torben Bo Harder er glad for, at B1909 nu påtager sig skylden i sagen.

- Det klæder B1909 at få den her sag ud af verden. For mig er den slut nu, siger Torben Bo Harder.

Rådmanden er dog ikke meget for at snakke om mulige konsekvenser, hvis milliontilskuddet til B1909 ikke er blevet forvaltet efter aftalen.

- De er i god tro tildelt nogle midler, og hvis de ikke bliver brugt efter hensigten, så må vi jo se på, hvad vi vil gøre som udvalg.

- Man kan jo trække støtten

Pernille Bendixen er dog klar til at lade et eventuelt misbrug af de kommunale midler få konsekvenser for B1909.

- Konsekvenserne kunne jo være, at man vælger at trække støtten. Som kommune kan vi jo ikke støtte noget, hvor der fuskes, eller hvor der er rod i butikken, siger Pernille Bendixen.

Hun understreger samtidig, at hun selvfølgelig ikke håber, at det er tilfældet.

- Jeg håber, at B1909 får styr på det, og at vi igen kan tilføre midler med god samvittighed og vide, at midlerne bliver ordentligt brugt, siger Pernille Bendixen.

TV 2/Fyn har tirsdag forsøgt at få en kommentar fra B1909, men de er ikke vendt tilbage på vores henvendelser.

 
For 37 minutter siden
Tophistorie
Fyn
Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Eksperter i svime over fynsk magtdemonstration

LYT
Del
Link
kopieret!

Der stod skrevet "Fyn" med store fede bogstaver, da Danmarks håndboldherrer sønderknuste Italiens med svimlende 39-20 lørdag aften.


Over hele linjen bliver Simon Pytlick og Emil Jakobsen fremhævet som de to, der for alvor gjorde livet surt for Italien.


Simon Pytlick bliver af både TV 2 og DR fremhævet som kampens bedste spiller, og med hele ni mål og fem oplæg skal man da også være mere end almindeligt kreativ for at komme med modargumenter.


- Efter min mening kampens bedste spiller. Sikke et drive, sikke en fart, sikke en beslutsomhed, siger DR Sportens Håndboldekspert, Lars Krogh Jeppesen.


Her, der og alle vegne

Og rosen stopper ingenlunde her. DR’s Lars Krogh Jeppesen tildeler Pytlick den højst mulige karakter (12) og beskriver, hvordan thurineren var “her, der og alle vegne”.

- Uanset om det var gennembrud på ydersiden, indover midten eller at komme hurtigt frem i kontrafasen, siger Lars Krogh Jeppesen og tilføjer, at Pytlick holdt sit høje niveau kampen igennem, selvom han så træt ud til sidst.

Også TV 2’s håndboldekspert, Kasper Hvidt, har svært at holde superlativerne tilbage og titulerer den hårdskydende back som “kampens spiller”.

- Pytlick var stærk i forsvarsarbejdet og var fra start med til at sætte tempo. Han vekslede mellem at være målfarlig og spille Emil Jakobsen op. En formidabel landskamp af Pytlick, siger Kasper Hvidt og tildeler ham karakteren ni ud af ti.

Kunstnerisk kerteminder

Også Emil Jakobsen ville lege med. Med hele ni mål på blot 11 forsøg bliver fløjen fra Kerteminde af B.T. fremhævet som en af kampens helt store oplevelser.

- Arrivederci! Målmanden kunne kun se bagdelen på Jakobsen, inden han opdagede, at han var blevet placeret. Igen. Han svævede helt op i Mont Blancs luftlag med sit perfekte hår og sine perfekte afslutninger, siger avisens Johnny Wojciech Kokborg og tildeler Jakobsen seks ud af seks stjerner.

- Landsholdets Dylan McKay knuser modstanderens hjerter gang på gang, når han storspiller under VM. Han var jo vanvittig, lyder det videre.

DR’s Lars Krogh Jeppesen beskriver, hvordan Emil Jakobsen greb chancen med både træfsikkerhed, akrobatik og frækhed i sit spil. Håndboldeksperten tildeler Jakobsen topkarakteren 12.

Landstræner Nikolaj Jakobsen, der er bosat på Thurø, bliver ligeledes rost til skyerne over hele linjen.

For 4 timer siden
Tophistorie

Ny forvaltning har brugt over fem millioner skattekroner på at fyre

LYT
Del
Link
kopieret!

Hen over valgnatten i november 2021 oprettede Odenses nyvalgte byråd - kun uden om Venstre - to spritnye forvaltninger.


Nu viser en opgørelse, at den ene har været et særdeles dyrt bekendtskab.


Hvad der umiddelbart ligner gennemtræk på chef- og direktionsgangen i Sundhedsforvaltningen har siden 1. januar 2022 kostet Odense Kommune 5,6 millioner kroner i fratrædelsesaftaler.


Det er mere end halvdelen af Odenses samlede udgifter på området på 10,2 millioner kroner i perioden.


- Det er hamrende ærgerligt og mildest talt noget rigtigt møg. Men det er konsekvensen, når man opretter en forvaltning, som på ingen måder hører hjemme i Odense Kommunes struktur. Så stiller man en masse dygtige medarbejdere en fuldstændig umulig opgave, siger byrådsmedlem og tidligere medlem af Sundhedsudvalget Nicolai Busch Bæhrenz (V).


Nicolai Busch Bæhrenz mener, at det nye byråd forsømte at opstille konkrete mål for den nye forvaltning.

- Det er umuligt at skabe et arbejdsmiljø, hvor folk har lyst til at blive, hvis den opgave, de får stillet, er umulig, siger Nicolai Busch Bæhrenz.

Venstremanden står ikke alene med sin kritik. Andreas Møller fra Moderaterne peger pilen mod rådmand Tommy Hummelmose (K).

- At the end of the day, så er det jo rådmanden, der har ansvaret. Hvis man ansætter en chef, og der ikke er politisk kapital i form af penge, men også visioner til at løse nogle opgaver, der kan virke motiverende for medarbejderne, så risikerer man nogle medarbejdere, der enten ikke er dygtige eller ikke er motiverede nok, siger Andreas Møller.

Her er Sundhedsforvaltningens opgaver

  • En række sundhedsrelaterede opgaver blev 1. januar 2022 flyttet fra Odenses daværende fire forvaltninger over i den nyetablerede Sundhedsforvaltning.

  • Sundhedsforvaltningen har desuden til formål at sikre sammenhæng mellem de sundhedsrettede indsatser, som går på tværs af kommunens forvaltninger.

  • Samtidig skal forvaltningen nytænke den nære sundhed til gavn for borgerne i samspil med almen praksis og sygehusvæsnet.

  • Men ud over det strategiske overblik og koordinering af de sundhedsrettede indsatser på tværs af forvaltningerne, har Sundhedsforvaltningen altså også ansvaret for en række borgerrettede tilbud og indsatser:

    • Tandplejen

    • Sundhedsplejen

    • Døgnrehabilitering (Lysningen)

    • Center for Sundhed og Forebyggelse

    • Center for Mental Sundhed

    • Forebyggende hjemmebesøg

    • Genoptræning

    • Vederlagsfri fysioterapi

    • Center for Kræftrehabilitering og Palliation

    • Sundhedsklinikkerne

    • Klinik for Seksuel Sundhed

    • Røgfrit Odense

    • Psykologteamet

    • Alkoholbehandlingen

    • Byens Køkken og Caféerne

    • Sundhedsforvaltningen varetager i dag følgende områder.

Kritik af rådmand

Hverken borgmester Peter Rahbæk Juel (S) eller rådmand Brian Dybro (SF) ønsker at kommentere fratrædelsesaftalerne. Susanne Crawley (RV) er ikke vendt tilbage på vores henvendelse.

Det er dog ikke første gang, at Sundhedsforvaltningen og Tommy Hummelmose får kritik for ikke at levere varen. I december 2023 sagde borgmester Peter Rahbæk Juel til Fyens.dk:

- Der mangler politisk ledelse, der sætter retning for vigtige områder som forebyggelse, arbejdet med kroniske sygdomme og mental mistrivsel. Det virker som om sundhedsrådmanden bruger sin tid på klimadagsordenen frem for odenseanernes sundhed.

Ifølge Borgmesterforvaltningen har Klima- og Miljøforvaltningen og Sundhedsforvaltningen tilsammen betydet en ekstraudgift til blandt andet to nye rådmænd og deres stab på samlet set 12,5 millioner kroner om året.

Se hele interviewet: Tommy Hummelmose afviser Venstres kritik.

Kommenterer ikke personsager

En chef og to sundhedsdirektører udgør afskedigelserne - og altså udgiften på 5,6 millioner kroner.

- Jeg kan ikke gå ind i de fratrædelsesordninger. Det er jo mennesker, det handler om, siger Tommy Hummelmose.

Kan Nicolai Busch Bæhrenz have ret i, at de her direktører blev stillet over for en umulig opgave? Kan det forklare afskedigelserne?

- Det er jo ikke en hemmelighed, at vi ser forskelligt på, hvordan velfærdsområdet skal gribes an. Og der har Venstre jo indtaget en position, hvor man ikke mener, at en Sundhedsforvaltning er løsningen.

Til Peter Rahbæk Juels kritik svarer rådmanden:

- I de tre år, jeg har været rådmand og formand for Sundhedsudvalget, har vi fået sat rigtig gode aftryk på velfærdsudfordringerne i Odense, siger Tommy Hummelmose og nævner blandt andet 24 millioner til børn og unges mentale trivsel, flere psykologer, en psykiatrihandleplan og i næste måned en sundhedspolitik til hele Odense.

Debatten om fratrædelsesaftalerne kommer netop som Økonomiudvalget skal diskutere Sundhedsforvaltningens fremtid.

For 1 time siden
Tophistorie
Peter Salomon

Fyns Politi kommer med opfordring til bilister

LYT
Del
Link
kopieret!

Skulle det være gået nogens næse forbi, er Fyn ramt af tåge søndag morgen. Derfor opfordrer Fyns Politi nu bilister til at tænde baglygterne.

- Vi får opringninger fra folk, der har noteret bilister, som har glemt at tænde deres baglygter, og det er farligt, siger vagtchef hos Fyns Politi Kenneth Taanquist til TV 2 Fyn.

- Så vi opfordrer jer til at huske at tænde jeres baglygter. Pas på jer selv og hinanden, siger vagtchefen.

Fra middagstid forsvinder tågen kortvarigt, og der er chancer for, at solen bryder gennem skydækket. Søndag aften varsler TV 2 Vejret dog, at tåge igen vil præge det fynske vejr.

For 3 timer siden
Tophistorie
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Tåge og temperaturer på frysepunktet - men her på dagen er der gode chancer for sol

LYT
Del
Link
kopieret!

Dagen starter overskyet, men fra middagstid og et par timer frem er der gode chancer for sol.

Temperaturerne vil ligge på mellem frysepunktet og fire grader. Det holder tørt, og vinden vil være svag fra syd, som drejer og bliver fra sydøst, oplyser TV 2 Vejret.

I aften og i nat bliver det tåget, og temperaturerne vil ligge på lige omkring frysepunktet natten igennem.

I går kl. 19:42
Joe Klamar/Ritzau Scanpix

Stjerne forlader Odense

LYT
Del
Link
kopieret!

Landsholdsspiller Helena Elver er i gang med sin sidste sæson i Odense Håndbold.


Elver har udnyttet en klausul i sin kontrakt, der betyder, at hun til sommer forlader den fynske håndboldklub. I stedet jagter hun et skifte til udlandet.


Det skriver Odense Håndbold på klubbens hjemmeside.


Elver har været i Odense siden 2020, og tiden er inde til at søge nye udfordringer uden for landets grænser.


- Jeg har udviklet mig som person og som spiller her i Odense, og derfor er jeg også klar til et nyt eventyr efter sommer, siger Helena Elver til klubbens hjemmeside.


- Virkelig ærgerlig

Undervejs i tiden hos Odense har landsholdsspilleren kæmpet med to korsbåndsskader, men hun har kæmpet sig tilbage til at være en profil.

Derfor er klubben ærgerlig over, at den må slippe Elver, når sæsonen er færdigspillet.

- Altimens jeg virkelig er ærgerlig over, at hun stopper i Odense Håndbold, så er jeg også stolt over den andel, som klubben har haft i hendes vej til toppen, siger klubbens sportsdirektør, Trine Nielsen.

26-årige Helena Elver har spillet 45 landskampe for håndboldkvinderne.

Playmakeren var senest med for Danmark, da holdet vandt sølv til EM i december sidste år.

Elver var ligeledes med, da landsholdet vandt VM-bronze i 2023.

På klubplan har hun i sæsonen stået for 27 scoringer i 13 ligakampe, som Odense Håndbold har vundet rub og stub af.

Odense Håndbold fører aktuelt Kvindeligaen med to point ned til Team Esbjerg, der har 24 point.

Inden skiftet til Odense var Helena Elver i Aarhus United, Gudme HK og Hellerup IK.

I går kl. 18:55
Fyn
Sajjad Hussain/Ritzau Scanpix

Presset Axelsen spiller sig i finale

LYT
Del
Link
kopieret!

Viktor Axelsen blev presset til yderste mod indonesiske Jonatan Christie, men danskeren er alligevel finaleklar ved India Open.


Med cifrene 17-21, 21-14, 21-15 blev Christie nedlagt, men den tredjeseedede indoneser overmatchede i flere perioder Axelsen.


Danskeren formåede flere gange at vende momentum til egen fordel.


Dermed er den dobbelte olympiske mester klar til søndagens finale i Super 750-turneringen - samme niveau som Denmark Open - hvor Lee Cheuk Yiu fra Hongkong venter.


Vandt på fysikken

Viktor Axelsen tabte 7. januar til netop Lee Cheuk Yiu i første runde af Super 1000-turneringen i Malaysia. Her tabte danskeren klart med cifrene 17-21, 13-21.

Både Axelsen og Christie søgte lørdag efter at spille en masse dueller tæt omkring nettet, og de dueller faldt ud til danskerens fordel.

Axelsen straffede prompte Christies fejl i det korte spil, og OL-guldvinderen tog føringen 11-6.

Viktor Axelsen blev dog presset af den eksplosive indoneser, og i flere dueller kunne Axelsen ikke følge med tempomæssigt. På den måde bed Christie sig fast og snuppede første sæt med 21-17.

Danskeren rystede på hovedet og skulle hanke op i sig selv for at vende semifinalen.

Det gjorde Axelsen ved skrue op for tempoet, og på scoretavlen kunne han hurtigt se en 10-3-føring i egen favør.

Igen fik en stort set fejlfri Christie hentet danskerens føring ind til 13-13. Det lignede kortvarigt, at Axelsen mistede grebet, men han fik for alvor lukket andet sæt og vandt 21-14.

Jonatan Christie begyndte at vise træthed, og han lavede en række fejl fra starten af tredje sæt.

Det udnyttede Axelsen til at trække fra indoneseren, og med 21-15 i sidste sæt var finalebilletten sikret.

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Tobias Aagaard Hansen vinder "Årets Sportsnavn"

LYT
Del
Link
kopieret!

Der blev cykelstjernen Tobias Aagaard Hansen, der løb med den eftertragtede “Årets Sportsnavn 2024” ved Fynske Bank Sportslørdag.

Den 22-årige odenseaner vandt over blandt andre håndboldspiller Simon Pytlick og amerikansk fodboldspiller Hjalte Froholdt.

- Det er virkelig fedt. Det har været et helt vildt år, sagde Tobias Aagaard Hansen, der ikke kunne være til stede ved Odense Idrætspark, da han er på træningslejr, i en video.

Og det har så sandelig været et vildt år for fænomenet. Ved VM i Ballerup i oktober vandt han nemlig to guldmedaljer og en sølvmedalje.

Ved Fynske Bank Sportslørdag var flere stjerner mødt op. TV 2 Fyn dækkede showet fra start til slut, som du kan læse mere om her.

I går kl. 17:06
Fyn
Robert Wengler/Ritzau Scanpix

Et sted mellem 450 ton beton lå en mand begravet i to dage - det skete der i timerne efter dødsulykke

LYT
Del
Link
kopieret!

I to døgn ledte man efter ham.


To unge rumænske mænd var allerede fundet døde, og nu forsøgte redningsmandskabet at finde den sidste savnede person i den sammenstyrtede silo. Men det var svært.


Taget var ved at blive støbt, da det kollapsede 24 meter ned. Ufattelige mængder størknet beton braste sammen. Det gjorde arbejdet farligt og langsommeligt for politiet og beredskabet.


Men de vidste, at et sted mellem de 450 ton beton lå en 53-årig belgier.


I løbet af det første døgn havde myndighederne stadig et håb om, at han kunne findes i live, så man hejste blandt andet en stor gravko ned i siloen for at gøre oprydningsarbejdet mere effektivt.

Men tiden gik.

Og to døgn og en time efter sammenstyrtningen nåede redningsmandskabet frem til ham. De kunne konstatere, at han var død.

Dermed var den sidste arbejder på biogasanlæggets silo i Flemløse fundet, og man kunne gøre status. Men kun en midlertidig status, for efterspillet kan gå hen og blive langt i en af de værste arbejdsulykker i nyere tid i Danmark.

Intet overblik

26. november 2024 var en af de der efterårs-eftermiddage, som virkede mørkere end de andre omkring Glamsbjerg. Men det var kun lige blevet aftensmadstid, da udrykning og blå blink pludselig lyste den fugtige og kølige himmel op.

Først et par timer senere gik det op for resten af landet, at en tragedie havde udspillet sig ved et biogasanlæg et sted på Østfyn. Nyhedssiderne gik i breaking, og læserne og seerne kunne se billeder af den oplyste silo, der stod der majestætisk midt i mørket.

Men lå der mennesker derinde? Og var de kommet til skade?

Det vidste man ikke noget om før senere på aftenen, da Fyns Politi gav en kort opdatering. Flere personer var kommet alvorligt til skade, og to var døde. En mand var som bekendt stadig ikke fundet, lød det.

Men et overblik over situationen havde ingen endnu.

- Det er ikke muligt nu at gisne om, hvorfor den her ulykke sker, men jeg kan sige, at vi arbejder tæt sammen i myndighederne om at få belyst den her ulykke. Og herunder har vi også Arbejdstilsynet inde over, sagde politiinspektør Christian Rasmussen på et pressemøde formiddagen efter.

Og netop Arbejdstilsynet hørte man fra halvanden måned senere.

Arbejdstilsynet

”Alt var i orden”

Men inden da begyndte offentligheden at interessere sig for det biogasanlæg, der derude i Flemløse siden 2017 var blevet udvidet flere gange, men som nu var blevet danmarkskendt af helt andre grunde. TV 2 Fyn beskrev for eksempel, at anlægget i 2023 havde givet et overskud på 22 millioner kroner, og at selskabets egenkapital var på 42 millioner kroner.

Første gang, man hørte fra direktøren og hovedejeren af Flemløse Biogas, Kurt Brusgård Poulsen, var, da han kortfattet i Fagbladet 3F dagen efter ulykken sagde, at han ”havde det ad helvedes til”.

Men han fik også sagt, at de døde og tilskadekomne altså ikke var ansat i nogle af hans firmaer.

- Selvfølgelig har vi et ansvar. Men vi har som sådan ikke haft noget med det at gøre, lød det fra Kurt Brusgård Poulsen.

I en pressemeddelelse samme dag fortalte han, at han tre timer inden ulykken indtraf, selv havde været oppe på siloens tag for at besigtige det, og her ”var alt i orden”.

Tredje gang, han meldte sig på banen, var dagen efter, den belgiske mand var blevet fundet død. I en pressemeddelelse forklarede han, at han var dybt berørt over situationen, og at situationen var meget ulykkelig.

Siden har man ikke hørt meget fra Kurt Brusgård Poulsen.

Læs også: Person fik tag ned over sig - kollapset tag var fyldt med fejl
Gå tilbage Del
10. jan. 2025 kl. 12:46

Person fik tag ned over sig - kollapset tag var fyldt med fejl

Arbejdstilsynet

Det nedstyrtede tag hos Flemløse Biogas var fyldt med fejl, da tre personer blev dræbt, og fem kom til skade under arbejdet på en silo i Flemløse.


Syv personer arbejdede på toppen af taget, og én stod i bunden af siloen, da ulykken indtraf.


Det fremgår af en aktindsigt fra Arbejdstilsynet til TV 2 Fyn.


Ifølge Arbejdstilsynet havde det tyske firma Formtec Spezialschalungs GmbH & Co ikke sikret, “at støbeformskonstruktionen under det midlertidige arbejde, ophold eller færdsel i højden i forbindelse med støbning af betontaget på siloen var egnet og tilpasset hertil, så anvendelsen er sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarlig”.


Firmaet får derfor et strakspåbud.


Arbejdstilsynet konkluderer i sin rapport, at det ustabile tag var i fare for kollaps på grund af mangelfulde svejsninger, og at det var så alvorligt, at "det kunne medføre alvorlig personskade ved at styrte cirka 24 meter ned sammen med den kollapsende konstruktion eller ved at blive ramt af denne".



  • Det er Arbejdstilsynets vurdering, at der er en betydelig fare for alvorlig personskade som fx knoglebrud eller i værste fald dødsfald, skriver tilsynet.


Ifølge tilsynet arbejdede otte personer på taget, da det styrtede 24 meter ned sammen med den kollapsende konstruktion. Derudover befandt en person sig inde i siloen og blev ramt af konstruktionen.


Mangelfulde svejsninger

Af påbuddet fremgår det, at det tyske firma var leverandør af støbeformskonstruktionen, men havde overdraget støbeformskonstruktionen til den belgiske virksomhed Bio Dynamics, som det seneste år har fået flere påbud af Arbejdstilsynet.

- Der var flere svejsninger på støbeformens bærende ståldrager, der ikke havde den fornødne kvalitet og/eller var mangelfulde, idet flere ender af ståldragerne var mørke og anløbet, hvilket viser, at svejsningerne ved flangerne mellem enden på ståldragerne og stålpladen ikke har været smeltet sammen og dermed ikke har haft foreskrevne kvalitet, hedder det i påbuddet fra Arbejdstilsynet.

Arbejdstilsynet

De mangelfulde svejsninger medførte, at støbeformen ikke kunne optage de forudsatte konstruktionsmæssige belastninger, “hvilket bevirkede, at støbeformen blev ustabil i forbindelse med udlægning af store mængder beton til siloens tag og konstruktionen kollapsede”, hedder det videre.

Arbejdstilsynet

Stille var der også, da Fagbladet 3F beskrev, hvordan der tidligere er sket alvorlige arbejdsulykker i hans landbrugsfirma Andekærgård. For eksempel da en virksomhedspraktikant fra Vietnam i 2023 mistede noget af sin finger, mens en anden brækkede ryggen.

Siden januar 2018 har Arbejdstilsynet udstedt 11 påbud til virksomheden, skrev 3F, men det var vel at mærke, inden katastrofen indtraf.

Påbud, påbud og påbud

Der havde været stille om ulykken i nogle uger, da TV 2 Fyn ti dage inde i 2025 lige over middag udgav en artikel.

En aktindsigt viste, at Arbejdstilsynet nu havde givet Flemløse Biogas to påbud. Et fordi man ikke havde anmeldt arbejdet, der foregik på pladsen, til Arbejdstilsynet, og et fordi man ikke havde haft den lovpligtige sikkerhedsorganisation på byggepladsen.

Et strakspåbud var også blevet uddelt, og det skulle sendes til Tyskland.

Her ligger et firma, der hedder Formtec Spezialschalungs GmbH & Co, og det havde det overordnede ansvar for betonkonstruktionen.

I aktindsigten fra Arbejdstilsynet stod det klart, at taget var fyldt med fejl, og at tyskerne dagen inden ulykken havde gennemgået selve støbeformskonstruktionen. Man havde også undersøgt, hvordan støbearbejdet skulle foregå.

Der blev regnet på det

I dag ved alle, at det ikke foregik, som det skulle. Syv arbejdere på taget havde dog få minutter inden sammenstyrtningen fået mistanke om, at noget var helt galt, fremgik det også af aktindsigten.

De havde lagt mærke til, at selve konstruktionen var nedbøjet med op til tre centimeter. Så de stoppede arbejdet, fik fat i ingeniøren og viste ham billeder af scenariet. Ingeniøren regnede på sagerne og vendte tilbage med beskeden om, at konstruktionen kunne tåle at blive bøjet fem centimeter ned.

Arbejdet blev genoptaget, indtil det hele kollapsede ti minutter senere.

Læs også: 450 ton beton faldt ned - men skrækkelig dødsulykke kunne være undgået
Gå tilbage Del
17. jan. 2025 kl. 14:31
Fyn

450 ton beton faldt ned - men skrækkelig dødsulykke kunne være undgået

Dårlige svejsninger fik 450 ton beton til at kollapse på toppen af biogassiloen i Flemløse på Fyn.


Det fastslår Arbejdstilsynet, og det er forklaring, der nu understøttes af en af landets mest vidende svejseeksperter, nemlig Henrik Bang, der er ansat som svejseingeniør hos Force Technologiy.


Han har læst hele rapporten fra Arbejdstilsynet og mener, at ulykken helt kunne være undgået, hvis svejsningerne havde været udført korrekt.


Dårlig kvalitet

Ifølge Arbejdstilsynets observationer, der illustreres af tegninger i påbuddet til det tyske firma Formtec Spezialschalungs GmbH & Co var flere svejsninger mørke og anløbet og havde givet sig i den stålkonstruktion, der skulle bære støbeformen.

Desuden havde svejsesøm sluppet i selve samlingen, hedder det.

På den baggrund siger Henrik Bang, at de pågældende kantsøm i svejsningen ikke har været lavet i en ordentligt kvalitet

- Der er intet i vejen for at svejse kantsøm som følger svejsereglerne i Eurocode og EN 1090, som er fælleseuropæisk standard, men det skal gøres ordentligt. Skal standarden været helt i top kan man lave fuldt gennemsvejsede svejsesøm – særligt når der er tale om konstruktioner i høj risikoklasse. Her kan man kontrollere kvaliteten inde i svejsningen med eksempelvis ultralyd. Til gengæld er svejsningen formentlig 20-40 procent dyrere, siger Henrik Bang.

Svejsninger skal kvalitetssikres

Han mener dog, at pengene er givet godt ud, hvis det handler om, at ansatte ikke skal komme til skade ved deres arbejde.

- Derfor er det vigtigt, at svejsningerne kvalitetssikres, siger Henrik Bang.

Da jernkonstruktionerne er malede, går han ud fra, at de ikke er svejsede på stedet. Ifølge påbuddet til Formtec Spezialschalungs GmbH & Co tyder alt på, at Henrik Bang har ret.

Overfor Arbejdstilsynet har Formtec nemlig oplyst, at ”virksomheden ikke selv producerer de enkelte dele til støbeformskonstruktionen, men efter støbningen hjemtager den konkrete støbeformskonstruktion, når arbejdet er færdigt, hvorefter de enkelte dele bliver renset, tjekket for fejl mv., hvorefter de bliver genbrugt i en ny konstruktion.”

Tre døde og fire kom til skade ved ulykken i Flemløse.

Arbejdstilsynet overvejer fortsat om et eller flere firmaer skal politianmeldes.

Dårlige svejsninger var blandt andet skyld i, at taget faldt sammen, lød en af konklusionerne fra Arbejdstilsynets rapport.

Rapporten gav TV 2 Fyn til en af landets mest vidende svejseeksperter. Han hedder Henrik Bang og er ansat som svejseingeniør hos Force Technologiy. Efter at have læst rapporten var han ikke i tvivl. Var svejsningerne lavet korrekt, kunne ulykken være undgået.

I dag overvejer Arbejdstilsynet stadig, om et eller flere af firmaerne skal politianmeldes efter kollapset. Og det er det, som Flemløse, Kurt Brusgård Poulsen, resten af offentligheden og pårørende i Rumænien og Belgien nu venter på.

GOG sikrer sig landsholdsspiller

LYT
Del
Link
kopieret!

Den svenske landsholdsspiller Anton Lindskog og GOG har papirer på hinanden indtil 2027. Han har nemlig netop sat sin underskrift på en ny kontrakt, oplyser klubben på sin hjemmeside.

- Anton er en meget dygtig forsvarsspiller og et vigtigt defensivt anker i GOG. Tilmed er Anton utroligt vellidt i klubben og omklædningsrummet, hvor han er med til at skabe ro, uagtet hvor meget det blæser omkring os, lyder vurderingen fra cheftræner Kasper Christensen

Den 31-årige stregspiller kom til den sydfynske klub i sommeren 2023 fra tyske Flensburg-Handewitt.

GOG ligger nummer et i Herre Håndbold Ligaen med 29 point efter 17 kampe. De spiller næste kamp 8. februar, hvor klubben tager imod Skjern.

Leif Schack-Nielsen/Ritzau Scanpix

Jagende havørne sender bestanden af skarver på skrump

LYT
Del
Link
kopieret!

Bestanden af skarver herhjemme er siden 2000 skrumpet med 20 procent.

Det svarer til, at hvert femte ynglepar af skarver er forsvundet på to årtier, skriver Dansk Ornitologisk Forening (DOF) på sin hjemmeside.

En af årsagerne er, at den fiskespisende fugl forstyrres af en stigende bestand af havørne.

Det forklarer seniorforsker på Aarhus Universitet Thomas Bregnballe.

- Ørnene jager de store unger og skræmmer de voksne skarver væk fra rederne, så krager og måger kan snuppe æg og små unger, siger han til DOF's hjemmeside.

Havørnen genindvandrede til Danmark i 1995, og siden er bestanden vokset støt til cirka 150 havørnepar.

Frederik Kibsgaard

Genlæs liveblog: Stjerneregn i Odense, da kæmpe sportsfestival løb af stablen

LYT
Del
Link
kopieret!

Idrætten bliver hyldet, når Fynske Bank Sportslørdag nok en gang løber af stablen ved Odense Idrætspark lørdag.

Her mødes både sportsstjerner, foreningslivet og frivillige med tusindvis af besøgende, der får mulighed for at give sig i kast med alskens sportsgrene og aktiviteter.

I løbet af dagen uddeles priserne “Kammeratskabsprisen”, “Talentprisen” og "Årets Sportsnavn”, hvor blandt andet verdensmester og OL-guldvinder i håndbold Simon Pytlick, den dobbelte verdensmester i banecykling Tobias Aagaard Hansen samt Hjalte Froholdt, der lige nu nyder stor succes i amerikansk fodbold i USA, er nomineret.

TV 2 Fyn er til stede ved begivenheden og opdaterer løbende dagen igennem.

Fynske Bank Sportslørdag

Følg opdateringerne herunder

I går kl. 12:34
Anton Kranf

Borgmester taget i løgn og krævet afsat - nu kommer partifælle ham til undsætning med vild bredside

LYT
Del
Link
kopieret!

Det falder mildt sagt ikke i god jord hos byrådsmedlem i Kerteminde Kommune John Eriksen (S), at partikollegaen Kristian Hald (S) fredag opfordrede borgmester Kasper Ejsing Olesen (S) til at trække sig fra sin post.


- Det er helt ude af proportioner. Han (Kristian Hald, red.) skulle skamme sig og selv trække sig, siger John Eriksen til TV 2 Fyn.


Sagen tager sit omdrejningspunkt i en mail, som borgmester Kasper Ejsing Olesen (S) under et byrådsmøde påstod "netop" var tikket ind før mødets start. Sagen kunne derfor ikke nå at komme på den officielle dagsorden.


Det viste sig dog senere, at mailen havde ligget i borgmesterens indbakke i dagevis.


Centrerer sig om vejbod

Mailen var fra ministeren for byer og landdistrikter, Morten Dahlin (V), og handlede om en sag, der tager sit udgangspunkt i en langstrakt politisk føljeton om en vejbod i lokalsamfundet. Skovløkke Frilandsgrønt har i flere år kæmpet for at få lov til at fordoble arealet på deres lille vejbod.

Først fik ægteparret bag Verena og Michael Junge afslag fra Kerteminde Kommune. En afgørelse, som senere blev stadfæstet af Planklagenævnet.

Politikerne ville gerne hjælpe ejerne af vejboden, men kunne ikke på grund af lovgivningen. Derfor havde Kerteminde Kommune skrevet til ministeren. Og tre dage før et byrådsmøde i december kom svaret så: Ministeren ville ikke gå ind i den konkrete sag.

- En meget lille sag

Over for TV 2 Fyn gør John Eriksen det meget klart, hvilken side han står på.

- Det er jo ikke altid, man læser sine mails, når man modtager dem. Borgmesteren har nok mange mails liggende. Det kan da godt være, at han lige havde læst mailen før mødets start, siger John Eriksen og fortsætter sin bandbulle:

- Kristian Hald går efter manden i stedet for bolden. Han skulle se at blive voksen. Havde det været mig, havde jeg stille og roligt taget fat i borgmesteren og spurgt, hvad der er op og ned.

Men når borgmesteren er taget i at lyve, er der så ikke fair nok, at Kristian Hald opfordrer ham til at forlade sin post?

- Man skal da ikke tale uret, men det er en meget lille sag, denne her. Kasper (Ejsing Olesen, red.) har været en forgangsmand. Kristian Hald burde koncentrere sig om at være politiker i stedet for det her, raser byrådsmedlemmet.

Tilliden er væk

Kristian Hald mistænkte Kasper Ejsing Olesens oprigtighed omkring mailen, og derfor søgte han aktindsigt. Og her viste det sig, at borgmesteren ikke talte sandt. Derfor kræver Kristian Hald, at borgmesteren træder af. En opfordring, han første gang kom med torsdag til Kjerteminde Avis, og som han gentog fredag.

- Han skriver i sin mail, at han netop havde modtaget skrivelsen 10 minutter inden byrådsmødet, og det er jo ikke sandt. Det konfronterer jeg ham med i en mail og beder ham om at redegøre for, fortæller Kristian Hald til TV 2 Fyn og opsummerer sin version af borgmesterens ageren i sagen:

- Han har løjet, og han har løjet om sin løgn. Min tillid til borgmesteren er væk.

I et svar til Kristian Hald fra Kasper Ejsing Olesen lyder svaret fra borgmesteren, at det var vigtigt for ham, at han fik fat i parret bag vejboden, inden han videresendte den omtalte mail.

- Ikke sat sig ind i sagen

TV 2 Fyn har været i kontakt med Kristian Hald for at foreholde ham kritikken fra sin partifælle John Eriksen.

- Jeg har jo netop taget fat i borgmesteren. Jeg har ringet, hvor han ikke tog telefonen, hvorefter jeg skrev ham en mail, hvor han i sit svar til mig lyver om sin løgn. Der går vi til pressen, siger Kristian Hald til TV 2 Fyn.

- Jeg koncentrerer mig ene og alene om, hvad Kasper Ejsing Olesen siger og gør, så når John Eriksen siger, at jeg går efter manden, må det være et udtryk for, at han ikke har sat sig ind i sagen. John Eriksens øvrige kommentarer om min person ønsker jeg ikke at kommentere på, lyder det videre.

I går kl. 10:58
Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix

Letbanen slår rekord

LYT
Del
Link
kopieret!

Den deler vandene, men alligevel satte Odense Letbane rekord for antal passagerer i 2024.


Knap syv millioner - eller 6.937.000 - tog nemlig den kontroversielle sporvogn, hvilket er mere end en million mere end sammenlignet med 2023.


- Syv millioner påstigere er et tal, vi kan være meget tilfredse med. Fremgangen er på over én million passagerer - eller hvad der svarer til 3.000 flere, der steg på letbanen hver eneste dag. Det er en virkelig positiv udvikling, siger administrerende direktør for Odense Letbane, Dan Ravn.


Konkurrent til bilen

Dan Ravn påpeger, at letbanen er blevet en integreret del af pulsen i Odense.

- Vi kører med godt fyldte tog fra tidlig morgen til sidst på eftermiddagen de fleste af ugens dage. Letbanen er blevet det naturlige transportvalg i mange menneskers hverdag, og bilen har fået en værdig konkurrent, lyder det fra den administrerende direktør.

En af forklaringerne på det stigende antal passagerer er ifølge Odense Letbane QR-billetterne, som har været tilgængelige i 2024. Antallet af passagerer med QR-billet rundede en million 31. december, oplyser selskabet videre.

- QR-billetterne har vist sig helt afgørende i forhold til de passagerer, der kun en gang i mellem benytter kollektiv trafik, siger Dan Ravn.

For at imødekomme det øgede pladsbehov har Odense Letbane indsat et ekstra såkaldt “myldretidstog” fra centrum mod SDU - dermed er der i tidsrummet mellem 7.30 og 7.40 tre letbaneafgange med få minutters mellemrum.

I budgetforliget for 2025 har et flertal i Odense Byråd besluttet at udvide letbanen med en etape 2, som kommer til at gå fra Seden gennem Vollsmose og ud til Sukkerkogeriet. Anlægsprisen lyder på 1,777 milliarder kroner.

TV 2 Fyn, 2010

Hul i vejen spærrer motorvejstilkørsel

LYT
Del
Link
kopieret!

Opdatering klokken 11.07: Hullet er nu lappet, og tilkørslen er atter åben for trafik.

Tilkørslen Odense SØ til E20 Fynske Motorvej i retning mod Nyborg er lige nu spærret på grund af et hul i vejen.

Det oplyser Vejdirektoratet på dets trafikkort.

- Skader på vejbelægning, lyder det.

Vejhjælp er på stedet og arbejder på at udbedre skaderne.

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her