4. nov. 2021 kl. 19:59
Fyn

1 million har allerede taget kandidattesten: Se, hvem du er mest enig med

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

1 million danskere har på landsplan nu været inde og gennemføre kandidattesten, der er udarbejdet af 33 lokale og regionale medier og er den mest lokale test nogensinde.

I forbindelse med kommunalvalget har TV 2, TV 2-regionerne, Jysk Fynske Medier, Sjællandske Medier, Det Nordjyske Mediehus, Megafon, Paqle og en række lokale medier udarbejdet kandidattesten

Testen består af 25 spørgsmål, og de 25 spørgsmål har 1 million på landsplan nu været inde og trykke sig igennem. På de digitale platforme hos de tre fynske medier, Fyns Amts Avis, Fyens Stiftstidende og TV 2 Fyn, har knap 25.000 gennemført kandidattesten.

6.521 kandidater fra hele landet er lige nu repræsenteret i kandidattesten, og ifølge samfundsredaktøren på TV 2 Fyn, Jakob Risbro, er testen både en underholdende og seriøs måde at engagere folk i politik.

Læs også: S-borgmesterkandidat: I stedet for brok, så gør selv rent for dine gamle forældre
Gå tilbage Del
2. nov. 2021 kl. 19:50

S-borgmesterkandidat: I stedet for brok, så gør selv rent for dine gamle forældre

Hvis Langeland skal blive et mere attraktivt sted at bo, skal befolkningen ændre sit tankesæt, mener René Larsen.

- Jeg appellerer til, at vi alle sammen bidrager til Langeland.

Sådan lyder ordene fra den socialdemokratiske borgmesterkandidat på Langeland, René Larsen, når snakken falder på, hvordan Langeland skal blive mere attraktiv for tilflyttere.

Den økonomiske situation i den sydfynske ø-kommune er nemlig rigtig presset, og derfor vil René Larsen have den langelandske befolknings hjælp til at rette op på tingene. 

For trods massive besparelser og den pressede kommunale økonomi skal der fortælles positive historier om Langeland uden for kommunen. Og så skal borgerne selv trække i arbejdstøjet. 

- Man kan bidrage som ambassadører, men det kan også være, at hvis ens gamle forældre ikke får gjort rent, fordi der er sygdom i hjemmeplejen, at man så i stedet for at klage og skrive vrede læserbreve, så gør man lige selv rent, siger René Larsen.

Langelændere skal spørge: ”Hvad kan jeg gøre for Langeland?”

Den økonomiske situation på Langeland er af byrådet blevet omtalt som ”kritisk”, efter man tidligere på året måtte nøjes med 37 ud af de 69 millioner, man søgte om hos staten i en pulje for særligt økonomisk trængte kommuner.

Det har efterladt det kommunale budget med et underskud på 20 millioner og en deklaration som ”krisebudget.”

“Langelændere skal tale Langeland op. Det er den fremmeste opgave for os alle, for ellers får vi ikke god økonomi i pengekassen.”

— René Larsen, S

Derfor vil René Larsen have flere tilflyttere til Langeland, og de skal altså lokkes til med gode historier fra den almene borger.

- Det er vores tankesæt, vi skal have ændret. Vi skal mere spørge om: "Hvad kan jeg gøre for Langeland?” end ”Hvad kan Langeland gøre for mig?”, sagde René Larsen på valgfolkefesten i Rudkøbing.

Ordvalget minder til forveksling om de samme ord, som USA's præsident, John F. Kennedy, ytrede i en tale i starten af 1960'erne - dog om USA og ikke om Langeland.  

- Det hedder solidaritet

Det ændrede tankesæt handler dog ikke bare om, at man skal fortælle de gode historier. René Larsen appellerer nemlig til, at borgerne dækker af for kommunen, når enderne har svært ved at nå sammen.

- Det kan også være, at hvis den kommunale side af ens hæk ikke bliver klippet, så går man selv lige ud og klipper den i stedet for at skrive vrede læserbreve og klage til kommunen, siger René Larsen.

Det er jo ikke borgerne, der har forvaltet den kommunale økonomi, så hvorfor er det dem, der skal rette op på det?

- Det hedder solidaritet. Jeg appellerer til solidaritet, og at vi står sammen. Jeg vil gerne, at vi skaber solidariske fællesskaber.

Når der sidder kommunalpolitikere, der har haft ansvaret for økonomien de seneste mange år, hvor den er blevet værre og værre, kan du så forstå, hvis der er nogle borgere, der føler, at det ikke er særlig fedt, at de nu skal være med til at ændre fortællingen, før den økonomiske situation er vendt?

- Jamen, fortællingen er jo en del af at få rettet op på økonomien. De skal jo være med til at få folk til at besøge Langeland.

Men er det ikke svært at fortælle de positive fortællinger, når økonomien bliver dårligere for hvert år der går?

- Det mener jeg ikke, det er.

Hvorfor ikke det?

- Hvis du kun har fokus på det negative, så bliver det negativt. 

Derudover er det en god hjælp til de borgere, der måtte være i tvivl om, hvor de skal sætte krydset tirsdag den 16. november, når de træder ind i stemmeboksen og griber kuglepennen.

- Det er ikke eksakt videnskab, men det er en måde at gøre folk interesseret i kommunalpolitik på, og så kan man også bruge testen til at orientere sig lidt i, hvem der stiller op, fortæller han.

Bliv klogere på dit kryds

Kommunalvalget fylder både på lygtepælene, i medierne og i den grad også på TV 2 Fyns hjemmeside, www.tv2fyn.dk/valg, hvor man kan angribe kommunalvalget på flere forskellige måder – og tilpasse nyhedsstrømmen helt efter sit eget kommunale afsæt.

Foruden at tage kandidattesten kan man inde på siden også vælge sin respektive kommune og få et samlet overblik over de kommunalvalgsnyheder, der er i ens egen kommune.

Læs også: Klimaforslag i valgkampen:
  • Odense skal have et atomkraftværk
Gå tilbage Del
2. nov. 2021 kl. 15:01

Klimaforslag i valgkampen:
  • Odense skal have et atomkraftværk

Fotograf og redigering: Ole Holbech

Odense bør være foregangskommune og bede staten om tilladelse til at opføre et atomkraftværk. Det mener spidskandidaten for Liberal Alliance, der forestiller sig, at atomkraftværket kan ligge i et af Odenses industriområder.

Atomkraft har i årtier været lagt helt på is i Danmark. Frygten for radioaktivt udslip og problemer med uran-affald har gjort, at et stort flertal i befolkningen og skiftende regeringer alle har sagt klart nej til a-kraft i Danmark.

“Odense bør gå forrest og tilbyde etablering af et atomkraftværk i et af byens industriområder”

— Gustav Aakerlund Jensen, kandidat for Liberal Alliance, Odense

Men den globale klimakrise har givet den i Danmark frygtede energikilde nye tilhængere. 

En af dem er Gustav Aakerlund Jensen, der er spidskandidat for Liberal Alliance i Odense Kommune. Han mener, at hele landets elforsyning skal omlægges til a-kraft, og at Odense skal gå forrest i omlægningen til atomkraft.

- Hvis vi vil stoppe CO2-udledningen, så skal vi omstille hundrede procent til atomkraft. Derfor må Odense lægge pres på regeringen, så vi kan få bygget atomkraftværker i kommunerne. Og her bør Odense gå forrest og tilbyde etablering af et atomkraftværk i et af byens industriområder, siger Gustav Aakerlund Jensen, der forestiller sig, at værket for eksempel kunne ligger i Tietgenbyen.

Ifølge spidskandidaten er den folkelige skepsis over for atomkraft irrationel.

“Atomkraft er beviseligt en kilde til elektricitet og et afgørende værktøj for med succes at hjælpe verden med at afbøde klimaforandringernes påvirkninger”

— Udddrag fra rapport fra FN’s Økonomiske Kommission for Europa

- Danskernes frygt for atomkraft hænger sammen med ulykken i Tjernobyl, hvor en slyngelstat drev et atomkraftværk helt uden den nødvendige sikkerhed. I dag er teknologien udviklet, så man hverken har problemer med affald eller risikerer nedsmeltning af brændselskerner, siger Gustav Aakerlund Jensen.

FN støtter udbredelse af atomkraft

Odense Kommune har som mål at blive klimaneutral inden 2030, og ifølge FN er landene nødt til at omstille til atomkraft, hvis CO2-udledningen skal reduceres globalt.

- Atomkraft er beviseligt en kilde til elektricitet og et afgørende værktøj for med succes at hjælpe verden med at afbøde klimaforandringernes påvirkninger, hedder det i en rapport fra august i år fra FN’s Økonomiske Kommission for Europa, UNECE.

Op gennem 70'erne og 80'erne var der tanker om at indføre atomkraft i Danmark, men modstanden mod dansk a-kraft blev kun højere, og i 1985 blev den omstridte energikilde helt taget ud af Danmarks energiplanlægning. 

Siden da har ingen regeringer forsøgt at få kernekraft indført i Danmark.

Folketingspolitikere lodret imod

På Christiansborg tror politikerne da heller ikke, at det bliver nødvendigt for Odense Kommune at sende en ansøgning om tilladelse til opførelse af et atomkraftværk i Tietgenbyen.

- Jeg er ret sikker på, at 99,9 procent af odenseanerne vil være modstandere af, at der bliver bygget et atomkraftværk i byen. Og det er der god grund til. Affaldsproblemerne er ikke løst, og i Danmark er vi rig på vand, vind og hav, som meget hurtigere kan give os CO2-neutral energi, siger formanden for Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget, Rasmus Helveg Petersen fra De Radikale.

- Det tager mere end ti år at bygge et atomkraftværk, og det er alt for lang ventetid i forhold til, hvor hurtigt vi kan udnytte de vedvarende ressourcer her i landet, siger formanden, der dog mener, at atomkraft godt kan give mening i andre lande.

Samme holdning har Venstres repræsentant i udvalget.

- Vi kvitterer for forslaget fra Liberal Alliance, men lige nu har Danmark gang i en omstilling, hvor vi omlægger, så vi får energi fra sol, vind og hav, og det har vi satset rigtigt meget på. Så atomkraft i Danmark går vi ikke ind for, siger Mark Grossmann, der udover at sidde i Folketinget som suppleant for sygemeldte Lars Christian Lilleholt også stiller op for Venstre i Odense.

Bør vælge el fra atomkraft

Hvis det ikke lykkes for Liberal Alliance at få placeret et atomkraftværk i Odense, mener Gustav Aakerlund Jensen, at kommunen bør vælge at få en større andel af sin elektricitet fra atomkraftværker i udlandet.

- Allerede i dag får vi strøm fra atomkraft, da elektricitet bliver udvekslet mellem landene, og der kan Odense godt vælge at få en større del af sin strøm fra atomkraftværker, siger den liberale spidskandidat.

Ifølge Energinet kommer tre procent af elektriciteten i Danmark fra atomkraft, mens 35 procent kommer fra vind og 30 procent fra kul.

Derudover kan man under fanen ”Kommunereportere” se hvem, der er TV 2 Fyns reportere i de ti fynske kommuner. Det er også her, man kan dele en historie med en reporter.

Under fanen ”Valgkalender” har vi samlet en oversigt over alle de arrangementer, der frem til den 16. november kan gøre dig klogere på politikerne, deres holdninger og forhåbentligt dit endelige kryds. 

Det er også her programmet for de ti fynske valgfolkefester, der er stablet på benene i samarbejde med Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis, bliver offentliggjort. Kalenderen bliver løbende opdateret med programmer til valgfolkefesterne. 

27. dec. 2024 kl. 22:24

Købmand håber på ny lukkelov

LYT
Del
Link
kopieret!

En ny lukkelov kan være på vej, og det kan give endnu flere butikker lov til at holde åbent på helligdage.

Det er sød musik i ørene på købmand Peter Kirkegaard i Meny i Bogense.

- Nu har vi lige haft julelukket, og tre dage betyder bare flere indkøbsvogne med varer, som vi er nødt til at smide ud, og som vi ikke kan gøre noget ved, forklarer han.

Købmanden spår også at en ny lukkelov kan gavne turister, som kan købe ind mens de er på ferie i Bogense - også på helligdage.

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Politiet leder efter mand i kedeldragt - har du set ham?

LYT
Del
Link
kopieret!

Fyns Politi leder fredag aften efter en mand, som har været forsvundet siden torsdag aften, oplyser politikredsen på X.

Manden hedder Poul Frank Andersen og er 70 år gammel. Om eftermiddagen torsdag forlod han sin bopæl i Årslev og gik i en ukendt retning. Han er senest set i området omkring Dømmestrupvej ved Årslev. Det skete omkring klokken 18 torsdag.

Han var iklædt en sort eller grå kedeldragt og har hvidt hår samt gråt fuldskæg.

Hvis du har oplysninger, som kan bringe ham hjem, kan politiet kontaktes på telefon 114.

27. dec. 2024 kl. 21:08

14-årige Anton gav byrådet en god ide: - Jeg føler at jeg gør en forskel

LYT
Del
Link
kopieret!

Anton Sund fra Nyborg har været med til at beslutte at det nu skal være gratis for unge som ham at tage bybussen.

Som en medlem af Ungebyrådet i Nyborg Kommune har den kun 14-årige dreng givet byrådet ideen om de gratis busser for unge. Og nu er ideen blevet til virkelighed.

Fra januar 2025 vil det blive gratis for børn under 16 år, at tage bybussen i Nyborg, det er blevet vedtaget af byrådet.

Og Anton Sund er glad for beslutningen og for at der blev lyttet til de unge som ofte hænger ud inde i byen.

- Vi synes det er en god ide, fordi man gerne vil have flere unge til at tage busserne. Busserne kan man bruge som transport, så man kan se vennerne og ikke bare sidde på et indelukket værelse.

27. dec. 2024 kl. 20:12

Video viser bil der kørte i havnen

LYT
Del
Link
kopieret!

Tidligt torsdag morgen endte en bil i vandet i Svendborg Havn. Politiet blev tilkaldt og fik sendt dykkere ned til bilen for at undersøge sagen nærmere.

Ingen mennesker var i bilen under vandoverfladen, og derfor indstillede beredskaberne hurtigt deres indsats. Politiet efterforsker endnu hvordan den endte i vandet.

Michael Bødker Justesen har haft en undervandsdrone i havnebassinet, for at fotografere bilen. Se videoen øverst i artiklen.

Politiet har været i kontakt med bilens ejer, som har fået til opgave at få bilen hevet op af havnen.

27. dec. 2024 kl. 19:12
Fyn
"Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix"

Hellere dårlige overskrifter end at ende i fængsel, siger Trine Bramsen

LYT
Del
Link
kopieret!

Da Socialdemokratiets Trine Bramsen i 2019 blev spurgt, om hun ville være forsvarsminister, oddsede hun og familien på, hvor længe hun ville beholde posten.

- Vi vidste godt, at det var øretævernes holdeplads, siger hun til TV 2.

Det fik hun ret i. Nok mere end hun anede dengang.

Både før og efter Bramsens tid i ministeriet har skandalehistorier været et genfærd, der er blevet ved med at spøge i Forsvaret. Men i sin tid som minister ramte de kritiske historier særligt hårdt, og ofte var hun selv i centrum for dem.

- Jeg har da gået og tænkt, hvornår tiden er rigtig til at vise den anden side af fortællingen, siger hun.

Men det bliver tiden aldrig rigtig til.

Bramsen insisterer på, at meget af den kritik, som hun blev mål for i sin ministertid, er forfejlet og i nogle tilfælde det pure opspind. Men de håndfaste beviser, som hun hævder at have, hører under en tavshedspligt, som hun stadig er underlagt.

Skandaler og uretfærdighed

Da Trine Bramsen trådte til, lå der et væld af skandalesager og ventede på hende. En af dem var en spektakulær sag om svindel i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse.

En anden var om den daværende hærchef, Hans-Christian Mathiesen, som blev beskyldt for nepotisme og pligtforsømmelse og siden idømt 60 dages fængsel i sagen.

Der var faldefærdige bygninger og dårlig mad på kaserner – listen var lang.

- Der var den ene skandale efter den anden. Men de tog til og blev vildere og vildere, siger Trine Bramsen.

Hendes oplevelse var, at sagerne kom til at handle mere og mere om hende.

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

- Uanset om det var en kantine, hvor der var dårlige sandwich, eller et køretøj, der ikke kunne køre, så blev det jo til en historie om mig. Det var mit billede og mit ansigt, der var på forsiden, siger hun.

Er det ikke meget naturligt, når du var minister, og det var dit område?

- Jo, det er det til en vis grad. Det, jeg oplevede, var bare, at det var hvad som helst, som blev til mit ansvar i en organisation med 33.000 medarbejdere og en hel masse funktioner. 

Tidligt traf hun beslutningen om, at hun ikke ville modsige de kritiske historier, selvom de i hendes øjne var falske.

Hvorfor modsagde du dem ikke bare?

- Hellere dårlige overskrifter end at ende i fængsel, siger hun.

Havde du en bekymring for at ryge i fængsel?

- Det har jeg stadigvæk. Jeg har stadig følelsen af, at der er skrevet mange ting, som er forkerte. Men jeg kan ikke gå ud og modbevise dem, for så bryder jeg den tavshedspligt.

Den mest bizarre historie

Det var ikke kun i medierne, at Trine Bramsen oplevede modstand. Også internt i Forsvaret oplevede hun pres i form af lækager og følelsen af at blive modarbejdet.

- Det, jeg blev mest overrasket over, var de mange anonyme læk og forsøg på at smudse mig til. Også med historier, der ikke passede, siger hun.

Indefra?

- Ja, inde fra organisationen. Det kunne også være nogle, der ikke sad i organisationen, men som gerne ville have det til at blive en fiasko for mig.

Den mest "bizarre" ifølge Bramsen selv var en historie om, at hun skulle have fyret forsker ved Forsvarsakademiet Peter Viggo Jakobsen.

Forsvarsmediet Olfi gik ud med en historie på baggrund af anonyme kilder, der bekræftede, at det var tilfældet.

Senere meddelte Forsvarsakademiet, at det ikke passede, og Olfis chefredaktør Peter Ernstved Rasmussen måtte skrive et fyldigt genmæle, der sluttede af med opsummeringen:

- Undskyld.

Her kunne man tro, at den sag var lagt død, men det er ikke tilfældet. Fire år efter bliver der stadig talt om den.

I et program på Radio4 med titlen 'Danmarks dårligste forsvarsminister?' fra december i år, fortæller Peter Ernstved Rasmussen, at han ikke længere er så sikker på, at han og mediet dengang tog fejl.

Trine Bramsen, er det grebet ud af den blå luft?

- Ja. Det er det. Jeg har aldrig nogensinde haft noget som helst med den sag at gøre. At man fortsætter med at påstå det, bekræfter, at det nærmest blev en sport at påstå alt muligt, også selvom det var fuldstændig forkert, siger hun.

Stormvejret tog til

Lavinen begyndte for alvor at rulle, da FE-chef Lars Findsen 21. august 2020 blev hjemsendt efter hård kritik fra efterretningstjenesternes tilsynsmyndighed for mulige lovbrud. Findsen og fire andre blev hjemsendt, og i en bog beskylder Findsen Trine Bramsen for at handle politisk.

Stormvejret ville ingen ende tage, husker Trine Bramsen.

- Der var også sager om, at jeg skulle have smidt en journalist ud fra mit kontor. Der var historier om, at jeg skulle have beriget mig selv ved at sejle med hjemmeværnet til Ærø, selvom det var en hjemmeværnsøvelse, som de havde inviteret mig til, siger hun.

Kernen var vel, at det skete oveni, at Danmark trak sig ud af Afghanistan?

- Men den sidste soldat var kommet hjem tre måneder tidligere, så der var ikke en eneste dansk soldat tilbage i Afghanistan. Dem havde jeg taget imod i lufthavnen, siger hun.

Var der ikke noget i dig, som tænkte, at det måske ikke var den klogeste ting at gøre i den tid?

- Jo, hvis jeg havde en krystalkugle. Men sandheden var jo, at vi for længst var sejlet afsted med hjemmeværnet, da meldingerne om Afghanistan kom.

Hold dig fra politik, hvis du vil elskes

Selvom Trine Bramsen vidste, hvad hun gik ind til, var der alligevel plads til overraskelser, fortæller hun.

Hun husker, hvordan journalister gik rundt foran hendes hus og bankede på hos naboerne for at interviewe dem om hende, og hvordan en bil fulgte efter hende, da hun kørte til bageren efter brunsviger.

Det var hårdt, men hun fandt en støtte i skikkelse af en person, der om nogen har været i modvind – forhenværende socialdemokratiske overborgmester i København Ritt Bjerregaard.

Bramsen besøgte ofte Ritt Bjerregaard i hendes hjem. De sad i sofaen i hendes stue og snakkede om sagerne, fortæller hun.

- Hun var den tætteste sparringspartner, for hun havde også prøvet at blive beskyldt for hvad som helst, siger Trine Bramsen.

Ritt Bjerregaard havde en leveregel, som Trine Bramsen ofte ville gentage for sig selv:

- Hvis man gerne vil elskes, skal man ikke gå ind i politik.

Elsket kan man blive i sin familie.

27. dec. 2024 kl. 18:05

OB-spiller stopper i fodbold

LYT
Del
Link
kopieret!

20-årige Hannah Kirketorp-Madsen har valgt at lægge støvlerne på hylden, når hendes kontrakt udløber til nytår. Det skriver Odense Boldklub på dens hjemmeside.

Hun har været en del af akademiet og klubben i Odense Q og siden Odense Boldklub i mange år. Men når Hannahs kontrakt udløber til nytår, har hun valgt at hun vil opleve verdenen uden for fodbold.

- Jeg har kendt Hannah igennem mange år, hele vejen op igennem akademiet, og har også selv trænet hende på et tidspunkt. Hun har min dybeste respekt. Jeg ønsker hende kun alt det bedste fremover, og hvem ved måske vi en dag ser Hannah retur på banen, siger sportschef John Bæksted. 

27. dec. 2024 kl. 17:09
Fyn
Vibeke Toft/Ritzau Scanpix

Spis op af julemaden - lav boller af din risalamande

LYT
Del
Link
kopieret!

De fleste julearrangementer er overstået, og nu skal der ryddes ud i køleskabet efter julen, desværre lander mange rester i skraldespanden og ikke på tallerkenen.

Too Good To Go, som hjælper restauranter med at komme af med overskudsmad, vil indføre en ny tradition i danskernes juleferie, nemlig 'Spis Op Dag' d. 27 december. Landedirektør i Too Good To Go, Ken Vanhoegaerden, forklarer, at vi køber mere mad end hvad vi har brug for i julen, fordi vi gerne vil sikre, at der er nok til alle.

- Desværre ender meget af maden med at blive smidt ud, selvom den stadig kan bruges. Med 'Spis Op Dag' vil vi opfordre danskerne til at tage et opgør med madspild og give julens rester en chance for at blive nydt.

Alle rester skal bruges

Ifølge en undersøgelse fra Too Good To Go køber 68 procent af danske familier for meget mad til juledagene.

Og det er vigtigt, at selv den sidste rest af flæskesteg bliver brugt fortæller Ken Vanhoegaerden.

- Madspild er noget af det der har størst CO2-udledning. At mindske vores generelle madspild er det vigtigste bidrag vi kan yde til et bedre miljø og en større bæredygtighed.

Derfor har Too Good To Go i samarbejde med den fynske kogebogsforfatter Maria Vestergaard, udformet opskrifter med udgangspunkt i vores rester fra julemaden.

Nedenunder har vi samlet en række bud på retter du kan bruge til at lave dine julerester til.

Opskrifter med rester fra julen

Risalamande-boller

toogoodtogo.dk

Når mandlen er fundet, stopper mange med at spise videre af risalamanden, derfor står man ofte tilbage med rester af den søde grød.

Heldigvis kan man bruge resterne til en en luftig bolledej med et strejf af jul.

Du kan finde resten opskriften her.

Flæskestegssandwich

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

En klassiker i juledagene er flæskestegssandwich, her kan du også genbruge rødkålen.

Vil du have sprøde svær dagen efter, så skær sværene fra stegen og gem dem i noget madpapir i køleskabet. Er de allerede blevet bløde, så skær dem fra stegen og put dem i din Airfryer på høj varme.

Biksemad med and og brunkartofler

Vibeke Toft/Ritzau Scanpix

28 procent af danskerne i Syddanmark svarer, ifølge Too Good To Go, at det de smider mest ud efter jul er kartofler.

Men faktisk kan både dine brune og hvide kartofler bruges i en biksemad, sammen med rester af and og eller flæskesteg.

Kartoffelgratin med and og brunsovs

toogoodtogo.dk

Har du både brun sovs, and og kartofler til overs fra julen, kan de bruges til en kartoffelgratin.

Du skal blot bruge lidt mozzarellaost til toppen og så er aftensmaden reddet - og du slipper for at smide maden ud.

Du kan finde opskriften her.

Flæskesteg i rød karry

toogoodtogo.dk

Efter tre dage med fed mad og flæskesteg, så er mange nået til et punkt, hvor de gerne vil have noget grønt og helt andet end julemad.

Flæskestegen bruges ofte også i det asiatiske køkken, og der er derfor et hav af retter hvor du kan genbruge dine rester, blandt andet i en rød karry med ris til.

Du kan finde opskriften her.

27. dec. 2024 kl. 16:12

Store byttedag - forretning forventer mere end 10.000 kunder

LYT
Del
Link
kopieret!

I Magasin i Odense har de travlt med at hjælpe kunder, der skal have byttet eller returneret en julegave.

Fredag er den helt store bytte dag og Dansk Erhverv forventer at danskere bytter gaver for over halv milliard.

Alligevel fortæller Sofie Andreassen, Store Manager i Magasin Odense, at deres kunder er blevet mere bevidste om deres forbrug og julegaveindkøb.

- Folk efterspørger mere og mere noget der holder, og af god kvalitet - og de vil gerne betale lidt mere for det, fordi de gerne vil væk fra den her brug-og-smid-væk kultur. Så man i stedet får nogen gode ting som modtageren kan have i mange år.

Magasin Odense forventer at få 10.000-12.000 kunder igennem butikken i løbet af fredagen.

27. dec. 2024 kl. 15:12
Fyn
Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

På denne ø er sygefraværet stukket helt af

LYT
Del
Link
kopieret!

Sygefraværet blandt kommunalt ansatte på Langeland er dobbelt så højt som det gennemsnitlige sygefravær for samtlige funktionærer på det danske arbejdsmarked.

Faktisk har kommunalt ansatte på Langeland det højeste sygefravær blandt kommunalt ansatte i hele landet.

Det skriver Dansk Erhverv i en ny analyse, som viser at forskellene på sygefraværet i landets kommuner er meget forskelligt. Til sammenligning er Nordfyns Kommune en af de kommuner, hvor de ansatte har lavest fravær. Her er fraværet 14,7 arbejdsdage om året, mens det på Langeland er 20,9 arbejdsdage om året.

Tallene er fra arbejdsåret 2023.

Svarer til 2800 fuldtidsjobs

Den gennemsnitlige dansker i arbejde har 10,2 sygedage om året, men i kommunerne er gennemsnittet 16,1 sygedage om året.

Ifølge Dansk Erhverv vil det svare til at man ansatte 2800 yderligere fuldtidsansatte, hvis man i kommunerne kan lykkes med at nedbringe sygefraværet til samme niveau som det man har i Nordfyns Kommune.

- En vigtig nøgle til at forbedre den kommunale service er at få nedbragt sygefraværet, fremgår det af analysen.

Fyn og Sjælland klarer sig dårligst i statistikken, mens man i Jylland generelt har et lavere sygefravær. Blandt de 25 kommuner med den laveste sygefravær er 20 jyske, én er på Fyn og fire er på Sjælland.

27. dec. 2024 kl. 14:15
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Prognoser spår elendigt fyrværkeri-vejr

LYT
Del
Link
kopieret!

På fyrværkeri og raketter står der hvilken afstand, tilskuere skal have til dem.

Men når det blæser med mere end fem meter per sekund, skal denne afstand fordobles, skriver TV 2 Vejret.

Det samme gælder afstanden til letantændelige materialer, for eksempel bygninger med stråtag. Her skal afstanden være 400 meter i vindretningen, når det blæser.

Prognoserne viser lige nu en middelvind på op til 16 meter per sekund nytårsnat, som svarer til kulingstyrke.

Derudover kan vådt fyrværkeri fyre anderledes af end forventet. Det er derfor særligt farligt at fyre af, hvis det kommer til at stå ude i regnen.

De fem udvidede fyrværkeriråd

  1. Brug altid beskyttelsesbriller. Også selvom du kun er tilskuer.

  2. Brug kun godkendt og aldrig hjemmelavet eller ulovligt fyrværkeri. Fyrværkeri opfører sig ikke altid efter hensigten, og der er ingen kvalitetskontrol på fyrværkeri, der ikke er godkendt.

  3. Hold aldrig tændt fyrværkeri i hånden. Følg altid brugsanvisningen om sikkerhedsafstand.

  4. Hold sikkerhedsafstanden, og læn dig ikke ind over fyrværkeriet.

  5. Gå aldrig tilbage til en fuser. Fusere er utilregnelige og skal fjernes med skovl og spand.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her