9. april?
- Det siger mig ikke det store
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Datoen den 9. april udviskes i de yngre generationer. Historiker mener, vi bør bør vide, at der var soldater fra Fyn, der sloges ved den dansk-tyske grænse.
For mange er den 9. april en helt specielt dag. Flaget går på halv indtil middag, og dagen er fyldt med historie, som er et mørkt kapitel i Danmarkshistorien.
Det var nemlig på den dato, tyskerne for 82 år siden invaderede Danmark, og for alvor trak danskerne ind i 2. verdenskrig.
Men for mange passerer den 9. april som, hvilken som helst anden dato.
Dusør på 20.000 kr.: 22 kanoer stjålet fra aafarten
22 kanoer og tre trailere er stjålet fra Odense Aafarts vinteropmagasinering. Værdien er i omegnen af 400.000 kroner.
Kanoer til en værdi i omegnen af 400.000 kroner er stjålet fra Odense Aafart. Det oplyser Morten Skytte, som ejer Odense Aafart.
Han fortæller, at der er stjålet i alt 22 kanoer og tre trailere.
Tyveriet er sket det sted, hvor kanoerne var opmagasineret for vinteren, og de forsvandt i begyndelsen af marts og blev meldt stjålet til Fyns Politi for cirka tre uger siden.
- Jeg sidder med en mærkelig og ubehagelig fornemmelse. Jeg føler det som et overgreb. Det rammer hårdt min retsfølelse, siger Morten Skytte.
Han har valgt indtil i dag, lørdag, at holde tyveriet hemmeligt for offentligheden, men har ladet tyveriet sive ud til kolleger over hele landet.
- Så de er så varme, at de kommer aldrig ud at sejle uden at blive opdaget.
- De er mærket med indhuggede bogstaver og telefonnummer, som ikke kan fjernes, fortæller Morten Skytte.
Han er dog overbevist om, at kanoerne befinder sig på Fyn.
- Det jeg kan sige er, at der er kommet nogle tip ind, og at vi føler os tæt på, at finde dem.
- Rygtet siger, at de på Fyn, så der sidder nogen, der ved, hvor de er henne, siger Morten Skytte, men vil ikke komme nærmere ind på, hvor meget han ved, og hvor langt politiets efterforskning er.
Ved middagstid lørdag efterlyste Morten Skytte de stjålne kanoer på Facebook. Her udlovede han samtidig enn dusør på 20.000 kroner til den, som kan hjælpe ham til at finde kanoerne.
140 års jubilæum
Odense Aafart åbnede sæsonen i sidste weekend, men måtte åbne 140 års jubilæet uden kanoer. Men nye kanoer er på vej.
- Vi har bestilt nye, så folk skal nok komme ud alt sejle, lover Morten Skytte.
Ifølge Morten Skytte var det eneste der forsvandt fra vinteropmaganiseringen aafartens 22 kanoer og de tre trailere.
- Det er bestillingsarbejde, konstaterer han.
De stjålne kanoner er af mærket Linder 525 og er af aluminium.
Et hurtigt opslag på internettet viser, at en Linder 525 rask væk koster 15.000 kroner.
Således er værdien af kanoerne alene i omegnen af 330.000 kroner. Dertil kommer de tre trailere, som hurtigt koster over 20.000 kroner stykket.
For mens flaget ved blandt andet Fyns Militærhistoriske Museum på Odense Kaserne endnu en gang blev sat på halvt, så smuttede livet rask videre i blandt andet gågaden i Odense.
- For mig er det bare en fridag. En lørdag. Jeg tænker ikke rigtig over det, siger Patrick Poulsen, da TV 2 Fyn møder ham og kammeraten Robert Uraha på den pulserende gågade.
- Jeg var ikke lige født på det tidspunkt. Det siger mig ikke det store, tilføjer Robert Uraha.
Begge er unge og således endnu en generation, hvor selve datoen bliver mere utydelig, mens året 1940 formentlig med tiden vil stå alene tilbage.
Patrick Poulsen og Robert Uraha er ikke alene om, at de historiske detaljer om besættelsen hører ældre generationer til.
Således er Karen Kofoed Pinholt og Søren Daugaard Nielsen heller ikke helt skarpe på datoen.
- Det er den dag vi blev befriet, siger Søren Daugaard Nielsen, men retter kvikt:
- Nej, det er det ikke. Er det det? Shit, jeg kan ikke huske det ...
Han erkender, at datoen ikke betyder det store for ham.
- Jeg er en anden generation. Jeg har ikke det store tankemylder over det.
Heller ikke Karen Kofoed Pinholt har tænkt over datoen, men synes, at det er godt, at dagen mindes.
- Det er godt, at huske historien og hvad man kommer fra, siger hun, mens Søren Daugaard Nielsen tilføjer:
- Det er specielt vigtigt, når der foregår det, der foregår i Europa (Ruslands invasion af Ukraine, red.), at man mindes om, hvad der er på spil.
Historiker: De gjorde en forskel
Til gengæld er Claus Skaarenborg ikke i tvivl om, hvad der skete 9. april 1940.
Han er nemlig militærhistorisk konsulent og bestyrelsesmedlem i Fyns Militærhistoriske Museum, og er aldersmæssigt også tættere på begivenheden.
Han mener, at man som fynbo bør vide, at der var soldater fra 6. regiment på Fyn, der gjorde en indsats for Danmark på denne dato for 82 år siden.
- Og som faldt for Danmark. De gjorde en forskel. De tog kampen op mod overmagten, siger Claus Skaarenborg.
- Det er også det vi ser i Ukraine, hvor Ukraine ikke bare lægger sig ned og siger; "vi overgiver os".
- Det var sådan set det, som de danske soldater prøvede dengang, det var at sige; "vi forsvarer vores land".
Det nazistiske Tysklands besættelse af Danmark var et overraskelsesangreb.
Der opstod få kampe ved den dansk-tyske grænse, hvor der døde 11 danske soldater og tre grænsevagter.
I alt døde 16 danskere under invasionen, mens 21 blev sårede.
Den danske regering kunne hurtigt se, at Danmark ikke havde en chance mod den store tyske hær, og kapitulerede efter få timer.
Fynske familier vil af med indlogerede ukrainere
650 ukrainere er kommet til Fyn, siden krigen begyndte, og flere af dem er privat indlogeret. Nu ønsker flere fynboer dog, at ukrainerne flytter ud igen.
Det begynder lige så stille at knage i de nye familiesammensætninger, hvor flygtende ukrainere er flyttet ind i private hjem.
For godt en måned siden ankom de første ukrainske flygtninge til fyn, og massevis af fynboer var hurtigt klar til at åbne deres hjem for de mænd, kvinder og børn, der var flygtet fra deres hjemland.
Siden da er omkring 650 ukrainerne kommet til Fyn.
Men det er dog mere end bare husly og hygge, når man åbner hjemmet for fremmede.
- Vi danskere var i starten drevet af at hjælpe, næstekærlighed og identifikation over for den skrækkelige katastrofe i Ukraine. Og der er noget skønt over næstekærlighed, men idealisme har det også med at lukke øjnene over for realiteterne, siger Louise Schwartz, afdelingschef ved Afdeling for Traume og Torturoverlevere i Odense i Psykiatrien i Region Syddanmark
Virkeligheden er nemlig, at alt fra spisetider, morgenrutiner og lån af bil er blandt de ting, der skal afstemmes, når man er værtsfamilie.
Fra privat til kommunal indkvartering
Odense, Ærø, Nordfyns og Faaborg-Midtfyn kommuner bekræfter overfor TV 2 Fyn, at de har modtaget henvendelser fra borgere, der ønsker hjælp til at få genhuset de ukrainere, de har boende.
Og det overrasker ikke Louise Schwartz. For det er en menneskelig reaktion, ligesom man kan blive træt af at have svigerfamilien boende.
- Vi bliver alle socialt mætte indimellem. Det bliver vi især, når vi bor med andre end ens familie. Når man så samtidig har sproglige og kulturelle vanskeligheder, kan det være svært at forventningsafstemme, og så kan man komme til at træde hinanden over tæerne, siger hun.
Kommunerne fortæller, at der virker til at være en tendens, hvor borgere, der har indkvarteret ukrainere privat, nu beder om hjælp.
- Vi har hørt fra værtsfamilier, at de synes, det er lidt anstrengende. Selvom det er gjort med deres gode hjerte, er det hårdt at have nogle boende i sit hjem hele tiden, siger Marianne Vitus, der er job- og voksenchef ved Ærø kommune.
Og det er ikke kun de danske værtsfamilier, der er presset af at leve op og ned af fremmede.
- Ukrainerne føler sig trængt og klemt, da det ikke er deres hjem, og de er gæster, fortæller Marianne Vitus.
De fynske kommuner, der har modtaget henvendelser fra borgere, har alle hjulpet med kommunal indkvartering.