Erhvervsstyrelsen kan give tilskud til projekter, der styrker vækst og etablering af arbejdspladser ude i landdistrikterne.

Det er de såkaldte Landdistriktsaktionsgruppe-midler (LAG), der er finansieret af staten og EU.

I år er der 93 millioner kroner at søge og 27 lokale aktionsgrupper, der kan søge. Én af dem er gruppen MANK, der består af Middelfart, Assens, Nordfyn og Kerteminde.

Sven Harder er ejer af Måle Bagerbod, der har fået godkendt tilskud fra LAG MANK. Det er ni måneder siden, men pengene er endnu ikke dukket op.

- Det er en mental udfordring, at man regner med, at pengene er på vej. Men det er de ikke, og man ved ikke, hvornår de kommer, fortæller ejeren af bagerboden til TV 2/Fyn.

Derudover er det økonomisk udfordrende for Sven Harder. LAG-midler fungerer sådan, at modtagerne af tilskud selv lægger ud. Han har 100.000 kroner til gode.

- Det betyder, at vi så skal kigge os om efter, hvor vi skaffer den likviditet, vi havde regnet med, forklarer han.

Startede som en sjov idé

Bagerboden i Måle startede med, at Sven Harders børn fik en idé. De synes, at der skulle sættes et bord udenfor, og moren skulle levere bagværk.

- Der gik ikke ret lang tid, så begyndte biler at holde og skulle have brød. Hun er god til at bage, hende jeg har giftet mig med, siger han.

I starten var det kun for sjov. Nu har de et sted, hvor folk kører til for at opleve brødet og landsbyen. Hvis det ikke havde været for coronakrisen, ville pladsen foran huset i Måle være fyldt med påske-gæster.

- Der ville sidde folk alle vegne og glæde sig til, de skulle til stranden eller i skoven, siger Sven Harder.

Ejeren af Måle Bagerbod mener, LAG-midlerne er et nødvendigt tiltag, men måden, det fungerer på nu, kan skabe problemer.

- Lige nu er det faktisk sådan, at man skal have rigtig god økonomi fra starten for at kunne tåle at vente rigtig længe på de LAG-midler. Det var ikke det, der var meningen, forklarer Sven Harder.

Opbakning fra MANK

Formand for LAG MANK Carsten Pedersen er enig i Sven Harders betragtning.

- Helt overordnet er det ikke godt nok, at man skal vente så lang tid på pengene, siger han.

Det er små virksomheder, som Måle Bagerbod, LAG-midlerne er målrettet. Det er små, gode idéer, som bankerne ofte ikke tror på, forklarer Carsten Pedersen.

Ifølge formanden er ventetiden et udtryk for LAG-midlernes succes. Han oplyser, at Erhvervsstyrelsen modtager mange ansøgninger, og det forlænger ekspeditionstiderne. Alene hos den lokale aktionsgruppe er der fem til seks, der venter på penge.

- På landsplan er det endnu værre, fortæller Carsten Pedersen.

Ikke godt nok

Tirsdag svarede erhvervsminister, Simon Kollerup, på, om en sagsbehandlingstid på ni måneder er rimelig.

- Nej, ni måneder er ikke en rimelig sagsbehandlingstid, og det skal vi arbejde for at bringe ned, skrev han i et svar til folketingets Udvalget for Landistrikter og Øer.

I svaret oplyste erhvervsministeren desuden, at der for nyligt er etableret en task force, der skal nedbringe sagsbehandlingstiden på udbetalingssager. Målet er at komme ned på 60 arbejdsdage fra sommer.

Erhvervsstyrelsen kan give tilskud til projekter, der styrker vækst og etablering af arbejdspladser ude i landdistrikterne. Det er de såkaldte Landdistriktsaktionsgruppe-midler (LAG), der er finansieret af staten og EU.

I den seneste ansøgningsrunde melder den Lokale Aktionsgruppe for Syd- Øst- og Midtfyn (LAG SØM) om rekordhøjt antal ansøgere. Egentlig havde aktionsgruppen forventet lavere antal ansøgere på grund af corona-krisen.

LAG SØM har i denne runde uddelt 2,5 millioner kroner.

Én af modtagerne er Torben Kjærulff, der er indehaver af Faaborg Camping ved Svanninge Bakker. Campingpladsen modtager 300.000 kroner, og det vækker glæde hos indehaveren.

- Det er jo en pæn pose penge, vi har fået sat i udsigt, så vi er jublende lykkelige for, at vi er gået igennem, siger han til TV 2/Fyn.

Outdoor-turisme

Pengene skal bruges på at renovere en ubrugt bygning på 170 kvadratmeter. Bygningen skal blive til et outdoor-center og lokke vandrere, orienteringsløbere og ikke mindst mountainbikerne til Svanninge Bakker.

Med de nye tiltag omkring mountainbike-spor i bakkerne oplever Torben Kjærulff, at mange mountainbikere efterlyser faciliteter.

- Så det lå lige til højrebenet at lave det om til et outdoor-center, hvor vi vil indrette et cykelværksted, tørrerum, grupperum og udendørs vaskeplads, siger han og oplyser, at der også bliver et aflåst rum, hvor blandt andet dyre cykler kan opbevares.

Det er ikke kun campingpladsens gæster, der får mulighed for at benytte faciliteterne.

- Det bliver et samlingspunkt. Hvis der er nogen, der skal på cykeltur fra Odense, så kan man lave et pitstop her. Har man defekter eller andet, så er der mulighed for, at vi kan servicere, siger Torben Kjærulff.

Drømmer om at åbne næste år

Indehaveren af Faaborg Camping fortæller, at pengene fra LAG SØM betyder meget for den lille campingplads.

- I disse tider er det jo svært at låne noget som helst nogen steder. Hvis vi kommer med en god idé, så får vi jo et ryst på hovedet. LAG-midlerne er helt klart med til at åbne vejen for os, siger Torben Kjærulff.

Hvis alt går vel, så står outdoor-centeret klar til næste år, hvor Faaborg Camping fejrer 20 års jubilæum.

- Det ville være fantastisk, hvis vi kunne åbne det hele i den sammenhæng.

Ni ud af ti fynske kommuner halter efter, når det gælder om at få unge mellem 25 og 34 år videre i uddannelsessystemet, fremgår det af en rapport fra Region Syddanmark.

Andelen af unge, der nøjes med en grundskoleuddannelse, er højere end landsgennemsnittet i alle fynske kommuner - på nær Odense.

Værst står det til på Langeland, hvor knap hver tredje ung mellem 25 og 34 ikke kommer videre end 9. klasse.

Og det er ikke så godt, fordi et lavt uddannelsesniveau koster millioner af kroner i livsindkomst for den enkelte - og giver færre penge til velfærd.

En af dem er Kristen Hesselberg. Han bliver snart 25 år og er jobsøgende.

- Arbejdsgiverne vil godt have, at du har papir på uddannelserne, og at du har taget alle de ting, du skal tage.

- Det er også fint nok, og jeg kan også godt forstå det. Det er bare svært nogle steder, medmindre du bor inde i en storby, hvor du har adgang til mere eller mindre alle de institutioner, du har brug for, siger Kristen Hesselberg og tilføjer, at de offentlige transportmidler er en vigtig ting i den forbindelse.

- Eller at du har adgang til tog og andre ting, som kan få dig hen til de steder, hvor du skal hen og tage uddannelser. Herovre har du bussen.

Kristen Hesselberg forstår godt, at statistikken ser ud, som den gør, og han mener, at der god grund til at gøre noget ved situationen.

- Der er mange, der godt kunne bruge at komme videre i det system, og måske også har brug for en hjælpende hånd til at gøre det, men som vil være rigtig gode, når de først får den hånd og kommer videre.

Kristen Hesselberg støttes af 25-årige Suzie Jensen, der siger, at der ikke er mange muligheder på Langeland.

- Man skal enten til Svendborg eller Odense, konstaterer Suzie Jensen, der ligesom Kristen Hesselberg har grundskolen som højeste uddannelse.

Men Suzie Jensen har taget konsekvensen og har valgt at flytte til Nyborg. Her vil hun læse til tømrer, og med bopæl i Nyborg vil det øge hendes chancer for en læreplads.

- Så kan mine børn også se op til mig, og se at det faktisk er vigtigt, at man får sin uddannelse, at man kommer gennem skolegangen og får sine afgangseksamener, siger Suzie Jensen.

Konsekvenser for den enkelte og for samfundet

Ifølge tidligere lektor på Center for Landdistriktforskning på SDU Villy Søgaard er det et problem, når ikke flere har længere uddannelse end grundskolen. Og det kan have konsekvenser - både for den enkelte og for samfundet.

- Generelt er det sådan, at hvis man ikke har ret meget uddannelse, så får man en væsentlig lavere disponibel indkomst, end hvis man har en længere uddannelse.

- Det betyder, at ens skattebetalinger er lavere, siger Villy Søgaard.

Men der er da også positive takter for Langeland Kommune, tilføjer den tidligere lektor:

- Der er mange, der får en erhvervsfaglig grunduddannelse eller en erhvervsfaglig uddannelse i det hele taget.

- Og det, man kunne håbe på, har man set mange andre eksempler på, at folk med netop en erhvervsfaglig baggrund, nogle gange har startet virksomheder.

Egen virksomhed ligger ikke lige for hos Kristen Hesselberg, men han har flere gange overvejet, om han bør læse videre.

- Jeg kunne godt finde på det, hvis muligheden bød sig, og jeg også var motiveret for det. Det kræver ligeså meget, at du motiveret for at gennemføre det.

- I øjeblikket er der alt for meget andet jeg skal jonglere med, konstaterer Kristen Hesselberg.

Men første skirdt bliver dog at finde et job, for den 25-årige langelænder. Og selvom det endnu er uvist, om han selv kommer videre end grundskolen, så håber han, at flere uddannelsestilbud vil finde vej til øen.

- Jo flere tilbud der er, jo bedre er det for de unge generelt, så hvorfor ikke, spørger Kristen Hesselberg.

Politisk debat om uddannelserne

Der er politisk holdningsforskel mellem regeringen og oppositionen, når det handler om uddannelse.

Dansk Folkeparti tror på øget adgang til uddannelser via øget kollektiv trafik, mens Socialdemokratiet vil flytte uddannelse ud decentralt - ud til for eksempel Langeland.

Herunder kan du se de fynskvalgte folketingsmedlemmer Bjørn Brandenborg (S) og Jens Henrik Thulsen Dahl (DF) diskutere problematikken.