Langelands ungdom er underuddannet
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
I ni ud af de ti fynske kommuner er andelen af de 25-34-årige uden uddannelse klart over landsgennemsnittet. På Langeland er knap hver tredje ikke kommet videre end 9. klasse.
Ni ud af ti fynske kommuner halter efter, når det gælder om at få unge mellem 25 og 34 år videre i uddannelsessystemet, fremgår det af en rapport fra Region Syddanmark.
Andelen af unge, der nøjes med en grundskoleuddannelse, er højere end landsgennemsnittet i alle fynske kommuner - på nær Odense.
“Man skal enten til Svendborg eller Odense”
Værst står det til på Langeland, hvor knap hver tredje ung mellem 25 og 34 ikke kommer videre end 9. klasse.
Og det er ikke så godt, fordi et lavt uddannelsesniveau koster millioner af kroner i livsindkomst for den enkelte - og giver færre penge til velfærd.
Køer skal få den forsvundne hasselmus tilbage
Hasselmusen er i tilbagegang i den danske natur. Det vil et nyt projekt i Svendborg Kommune forsøge at ændre, og derfor har de sat køer på græs.
En ko og to kalve er flyttet ind på et lysåbent område i Sofielundskoven i Svendborg. Her skal de gå hele året og græsse.
Svendborg Kommune har nemlig sat gang i et projekt for at øge biodiversiteten i området. Og det tiltag er man glade for på Naturama.
- Jeg synes, det er et godt skridt i den rigtige retning. Vi mangler dynamik i den danske natur på naturens egne betingelser, siger Thomas Bjørnebo Berg, der er seniorforsker hos Naturama.
Biodiversitet
Biodiversitet er antallet af forskellige arter inden for et givent område. Jo højere biodiversitet, jo flere arter er der per areal.
Et eksempel er et gammelt egetræ. Der kan være langt over 1000 forskellige arter. Så der er en høj biodiversitet.
Kilde: Thomas Bjørnebo Berg, seniorforsker, Naturama
Køerne må ikke få foder
Køernes nye hjem er på 3,8 hektar, og det er netop den størrelse, der skal til for at undgå at fodre kvægene. Og den detalje er meget vigtig for projektet.
- De skal kunne klare sig selv året rundt derude. Helst helt uden tilskudsfoder. Så snart man begynder at fodre, bringer man næring ind fra det omgivende område. Og så skubber man til en balance i området, som ikke bliver naturlig, siger Thomas Bjørnebo Berg.
Sofielund Skov er ejet af kommunen, men dyrene tilhører et kogræsserlaug med fire husstande. En af medejerne er Emil Velsing Andersen. Han mener også, at det er det maksimale antal køer, der kan være på området.
- Hvis der er flere køer, vil der være for lidt føde. De tre køer passer med størrelsen på arealet, så kan de græsse det ned, siger han.
Hasselmus, kom frit frem
Et af de dyr, man håber på at få frem med projektet, er hasselmusen. Den har tidligere levet godt i Danmark, men har med tiden fået forværret levevilkårerne i den danske natur. Musen er nemlig kræsen og harsamtidig helt særlige behov.
- Hasselmusen har meget store krav til dens levested. Dens føde varierer meget fra de forskellige årstider, så derfor skal den have et meget bredspektret fødegrundlag. Det kræver en varieret natur, siger Thomas Bjørnebo Berg.
Den natur kan kvæget forhåbentligt være med til at skabe i lysningen i Sofielund Skov. Og hvis hasselmusen ender med at komme til området, så ved man, at der er en høj biodiversitet, fortæller Thomas Bjørnebo Berg.
- Det er godt tegn på sund natur, hvis man har hasselmus, da den understtøtter livsbetingelserne for en lang række andre dyr. Såsom sommerfugle, fugle og andre pattedyr, siger han.
En af dem er Kristen Hesselberg. Han bliver snart 25 år og er jobsøgende.
- Arbejdsgiverne vil godt have, at du har papir på uddannelserne, og at du har taget alle de ting, du skal tage.
- Det er også fint nok, og jeg kan også godt forstå det. Det er bare svært nogle steder, medmindre du bor inde i en storby, hvor du har adgang til mere eller mindre alle de institutioner, du har brug for, siger Kristen Hesselberg og tilføjer, at de offentlige transportmidler er en vigtig ting i den forbindelse.
- Eller at du har adgang til tog og andre ting, som kan få dig hen til de steder, hvor du skal hen og tage uddannelser. Herovre har du bussen.
Kristen Hesselberg forstår godt, at statistikken ser ud, som den gør, og han mener, at der god grund til at gøre noget ved situationen.
- Der er mange, der godt kunne bruge at komme videre i det system, og måske også har brug for en hjælpende hånd til at gøre det, men som vil være rigtig gode, når de først får den hånd og kommer videre.
Kristen Hesselberg støttes af 25-årige Suzie Jensen, der siger, at der ikke er mange muligheder på Langeland.
- Man skal enten til Svendborg eller Odense, konstaterer Suzie Jensen, der ligesom Kristen Hesselberg har grundskolen som højeste uddannelse.
“Jo flere tilbud der er, jo bedre er det for de unge generelt, så hvorfor ikke?”
Men Suzie Jensen har taget konsekvensen og har valgt at flytte til Nyborg. Her vil hun læse til tømrer, og med bopæl i Nyborg vil det øge hendes chancer for en læreplads.
- Så kan mine børn også se op til mig, og se at det faktisk er vigtigt, at man får sin uddannelse, at man kommer gennem skolegangen og får sine afgangseksamener, siger Suzie Jensen.
Konsekvenser for den enkelte og for samfundet
Ifølge tidligere lektor på Center for Landdistriktforskning på SDU Villy Søgaard er det et problem, når ikke flere har længere uddannelse end grundskolen. Og det kan have konsekvenser - både for den enkelte og for samfundet.
- Generelt er det sådan, at hvis man ikke har ret meget uddannelse, så får man en væsentlig lavere disponibel indkomst, end hvis man har en længere uddannelse.
- Det betyder, at ens skattebetalinger er lavere, siger Villy Søgaard.
Men der er da også positive takter for Langeland Kommune, tilføjer den tidligere lektor:
- Der er mange, der får en erhvervsfaglig grunduddannelse eller en erhvervsfaglig uddannelse i det hele taget.
- Og det, man kunne håbe på, har man set mange andre eksempler på, at folk med netop en erhvervsfaglig baggrund, nogle gange har startet virksomheder.
Lars har knækket koden for bevægelse i undervisningen
På Rantzausminde Skole i Svendborg underviser Lars Nissen med bevægelse i matematiktimerne.
“Hvis man ikke er indstillet på at eksperimentere med sit didaktiske koncept, er det op ad bakke”
Hvis det stod til Emma Vibæk Kristensen, burde alle skolebørns matematiktimer ligne hendes.
- Jeg synes, det er lidt underligt, for jeg synes, alle skulle prøve det her, for det er meget sjovt, siger Emma Vibæk Kristensen.
Hun er elev på Rantzausminde Skole i Svendborg, og hendes og klassekammeraternes matematikundervisning foregår udenfor med både kridt og cykelbingo.
Men det er ikke noget, der kommet af sig selv, fortæller Emmas matematiklærer, Lars Nissen.
Lars har knækket koden
Mange lærere har for meget om ørene til at leve op til kravet om bevægelse i undervisningen. Men i Svendborg har man måske knækket koden.
- Først og fremmest ville jeg jo et eller andet sted gerne have noget mere bevægelse ind i de der matematisk faglige sammenhænge, siger Lars Nissen.
Han har arbejdet med bevægelse i skoleundervisningen i 12 år. Bevægelse i undervisningen er et krav i folkeskolen, men undersøgelser viser, at det kniber for lærerne at få det ind i undervisningen.
Lars Nissen har knækket koden, men det er noget, der har krævet meget forberedelse, og det kan måske skræmme andre folkeskolelærere fra at eksperimentere med de alternative undervisningsformer, mener Danmarks Lærerforening.
- Der vil helt sikkert for mange lærere være perioder, hvor man forbereder sig mere, og andre perioder, hvor man forbereder sig mindre, siger Regitze Flannov, formand for undervisningsudvalget i Danmarks Lærerforening.
- Det, vi har oplevet de senere år, er klart, at lærerne siger, at forberedelsen er markant presset. Og det kan godt føre til, at der er nogen ting, man fravælger, tilføjer hun.
Ifølge en medlemsundersøgelse i Danmarks Lærerforening mente 74 procent af de adspurgte i 2019, at de ikke har forberedelsestid nok.
- Men det er klart, at jo mere ud af boksen du tænker, jo mere krævende vil det være at planlægge, siger Regitze Flannov.
Og det pres forstår Lars Nissen godt. Men det er et pres, der måske kan undgås.
“Jeg synes, alle skulle prøve det her, fordi det er meget sjovt”
- Til at starte med, når man går i gang med at arbejde med de her bevægelsesting i undervisingen, så tager det noget længere tid.
- Men, jeg vil sige, når man har været i gang i et par år, så får man opbygget nogle grundlæggende ting, også nogle måder at arbejde på, og det er altså, at forberedelsestiden bliver formindsket i forhold til at gå ud og lave sådan nogen ting, siger Lars Nissen.
Indstillet på eksperiment
Nogle gange gælder det også om at turde kaste sig ud i noget nyt.
- Det første år, måske de første to år, hvor man går i gang med det her, da er det hårdt et eller andet sted. En af tingene er at opbygge en "bank", en anden ting er også det med, at man faktisk skal lave om på sin måde at tænke undervisning på.
- Hvis man ikke er indstillet på at eksperimentere med sit didaktiske koncept, er det op ad bakke, siger Lars Nissen.
For Lars Nissen og hans elever har det været det helt rigtige valg. Især hvis man spørger Emma Vibæk Kristensen.
- Jeg synes, alle skulle prøve det her, fordi det er meget sjovt, og hvis det ikke går, kan man altid prøve om et år igen og se, om det bliver bedre, siger Emma Vibæk Kristensen.
Egen virksomhed ligger ikke lige for hos Kristen Hesselberg, men han har flere gange overvejet, om han bør læse videre.
- Jeg kunne godt finde på det, hvis muligheden bød sig, og jeg også var motiveret for det. Det kræver ligeså meget, at du motiveret for at gennemføre det.
- I øjeblikket er der alt for meget andet jeg skal jonglere med, konstaterer Kristen Hesselberg.
Men første skirdt bliver dog at finde et job, for den 25-årige langelænder. Og selvom det endnu er uvist, om han selv kommer videre end grundskolen, så håber han, at flere uddannelsestilbud vil finde vej til øen.
- Jo flere tilbud der er, jo bedre er det for de unge generelt, så hvorfor ikke, spørger Kristen Hesselberg.
Politisk debat om uddannelserne
Der er politisk holdningsforskel mellem regeringen og oppositionen, når det handler om uddannelse.
Dansk Folkeparti tror på øget adgang til uddannelser via øget kollektiv trafik, mens Socialdemokratiet vil flytte uddannelse ud decentralt - ud til for eksempel Langeland.
Herunder kan du se de fynskvalgte folketingsmedlemmer Bjørn Brandenborg (S) og Jens Henrik Thulsen Dahl (DF) diskutere problematikken.
En person omkommet i arbejdsulykke
kopieret!
Fredag formiddag klokken 11 er en mand omkommet i en arbejdsulykke på Heldagervej 1 i Svendborg.
Det bekræfter Fyns Politi over for TV 2 Fyn.
Vagtchef Christoffer Jacobsen fortæller, at politiet stadig er ved at efterforske sagen, og at ordensmagten har været på adressen ad flere omgange siden ulykken.
Det er endnu småt med oplysninger om, hvad der er sket. TV 2 Fyn har været i kontakt med Kim Kromann Jørgensen, som ejer gården, men han ønsker ikke at udtale sig om sagen.
Drama i Rema - kunder kom købmand til undsætning under klammeri med tyv
kopieret!
Det udviklede sig lidt mere dramatisk end håbet, da købmanden i Rema 1000 på Frisengårdsvej i Nyborg, Jakob Rehfeldt, lørdag rettede henvendelse til en kunde, der ifølge købmanden "ikke lige havde fået betalt for sine varer".
Jakob Rehfeldt fortæller til TV 2 Fyn, at han genkendte en mand, der tidligere var taget i at stjæle fra butikken, og da købmanden rettede henvendelse til manden, begyndte han at skubbe til Jakob.
Købmanden understreger, at skubberiet ikke udviklede sig til en decideret slåskamp, mens det skyldes til dels også, at der var to årvågne kunder, som hjalp til med at holde den formodede tyv tilbage.
Efterfølgende valgte Jakob Rehfeldt at lave et opslag på butikkens Facebookprofil, hvor han oplyste eventuelle kunder, der måtte have været i butikken, om “den ubehagelige oplevelse”, ligesom han efterlyste de to kunder, der trådte til for at hjælpe ham.
Vil ikke opfordrer andre til at hjælpe
Og efterlysningen bar frugt. Der gik nemlig ikke mange timer, før de to personer gav sig til kende, og søndag formiddag kunne Jakob Rehfeldt sige dem tak for hjælpen i butikken.
- Jeg nåede ikke at tale med dem efter episoden, så jeg ville sikre mig, at de havde det godt og sige tak for hjælpen, siger han og uddyber:
- Jeg sætter stor pris på det, de gjorde, men det er ikke noget, jeg forventer eller opfordrer andre kunder til at gøre, hvis de står i en lignende situation.
Jakob Rehfeldt roser i samme ombæring politiet for hurtigt at komme til butikken, efter han havde trykket på overfaldsalarmen.
Købmanden understreger samtidig, at der ikke var andet personale involveret i episoden, og at de medarbejdere, der var på arbejde, er blevet vejledt i, hvordan de kan få hjælp, hvis de har behov for det.
Kunstværker for skattekroner vækker debat - er det lavet i børnehaven?
kopieret!
Kunst har altid skabt debat, og udsmykningen i Nyborg Sundhedshus, der netop er offentliggjort, er ingen undtagelse.
Når man træder ind i det nye sundhedshus, så mødes man af kunst, der tager udgangspunkt i, at Nyborg Kommune er en kystkommune, fremgår det af et facebookopslag på kommunens hjemmeside.
Der er tale om et såkaldt integreret kunstprojekt, hvor kunsten er integreret i selve bygningen. Det er derfor ikke kun de kunstværker eller lamper, der hænger rundt omkring, men også udsmykning i form af maling, paneler, møbler og andet inventar.
Men tager man et kig på reaktionerne under opslaget, så lader det ikke til, at nyborgenserne falder på halen over den kunstneriske udsmykning.
Nogle er forargede over, at kommunen har brugt 700.000 kroner af skatteborgernes penge på udsmykningen, mens andre tilsyneladende mener, at kunsten kunne være lavet i en børnehave.
Hilser debatten velkommen
Blandt de 60 kommentarer, der er kommet, siden opslaget blev lagt op fredag aften, finder man også nogle, der kan lide, hvad de ser.
Formanden for Sundheds- og forebyggelsesudvalget i Nyborg Kommune, Jan Reimer Christiansen (V), hilser debatten velkommen, men håber, at kunsten vil vokse på folk.
- Jeg tænker, at det er lige meget, hvad man laver, så vil der væren nogen, der kan lide stilen, og andre der ikke kan. Der er ytringsfrihed i Danmark, så folk må have den holdning, de har, men jeg håber, de ændrer holdning, når de ser det med egne øjne, siger han til TV 2 Fyn.
Finansieringen af værkerne er - udover penge fra kommunen - kommet på plads via et tilskud på 500.000 kroner fra Statens Kunstfond.
Og selvom der er nogen, der give udtryk for, at de penge kunne være brugt bedre andre steder - eller at børnehaven kunne have gjort det billigere - så er Jan Reimer Christiansen meget tilfreds med det, han ser:
- Jeg synes, det er bundet godt sammen. Jeg ved godt, det kan dele vandene, og det er også okay. Men da jeg så det første gang, tænkte jeg “wow”. Jeg synes, det er flot og passer godt ind i sundhedshuset.
Jan Reimer Christiansen understreger, at ingen politikere har været involveret i processen med at udvikle kunstværkerne, og at kunstnerne bag har fået frie hænder.
Vejdirektoratet forventer jævn juletrafik søndag
kopieret!
Vejdirektoratet forventer, at søndag bliver en rejsedag med jævn trafik på de danske veje.
Det oplyser Mark Sigvardt, vagthavende i Vejdirektoratets trafikcenter.
Mandag ventes til gengæld at blive den helt store rejsedag på vejene med mest trafik fra klokken 11 til 14.
- Vi regner ikke med, at i dag bliver den helt store juletrafikdag. Det bliver først i morgen.
- I dag kalder vi en "grøn dag", men lillejuleaften forventer vi, at der kan være stærk trafik særligt fra øst mod vest og omvendt mellem klokken 11 og 14, oplyser Mark Sigvardt.
Han tilføjer, at de største hjemrejsedage bliver juledag og særligt 2. juledag fra vest mod øst.
DSB forventer julens travleste dag
kopieret!
Søndag bliver julens travleste dag for DSB. Det fortæller DSB's informationschef, Tony Bispeskov, til TV 2.
Men selvom rekordmange julerejsende skal med toget i år, er der stadig afgange at få i dag såvel som de næste dage, lyder det.
- Togene kører, som de skal. Og sammen med Banedanmark vil vi selvfølgelig gøre, hvad vi kan for, at det også er tilfældet i morgen, siger Tony Biskeskov.
Han tilføjer, at DSB løbende holder øje med, om togafgange bliver fyldt op, og i de tilfælde kan tilføje ekstra togvogne.
Gymnasie indfører kortere skoledage
kopieret!
Der skal være bedre balance mellem skole og fritid. Det mener eleverne på Mulernes Legatskole i Odense, og det har ledelsen på gymnasiet valgt at lytte til.
Derfor er mødetiden efter sommerferien ændret fra klokken 8 til klokken 9, mens skoledagen slutter klokken 14.30. Det fremgår af gymnasiets hjemmeside, hvor de også skriver, at det gerne skulle mindre pres på eleverne, uden at det sker på bekostning af pensum.
Eleverne har dog mulighed for at møde ind tidligere og blive længere, da der er indført såkaldt flexundervisning. Her kan man få hjælp og rådgivning af lærerne, hvis man har burg for hjælp eller ekstra faglige udfordringer.
Dødsfald og misbrug af skattekroner: - Vi er ligeglade, så længe det ikke koster for meget
kopieret!
Så længe, de ikke koster for meget, så accepterer vi som samfund, at udsatte mennesker ikke får det bedre på de bosteder, vi placerer dem på.
Sådan lyder den dystre analyse fra en af dem, der selv har været med til at lave den lovgivning, der skal sikre tilsynet med landets bosteder.
Knud Aarup er tidligere mangeårig kommunal leder og direktør i socialstyrelsen, og han har fulgt med i TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidendes afdækning af omsorgssvigt og kritisabelt forbrug af skattekroner på tre fynske bosteder.
- Det er virkelig skræmmende læsning. Det handler mere om ansvarsforflygtigelse end om de unge og voksne, som er udsat for de her vilkår på anbringelsessteder eller krisecentre. Så det får mig til at tænke: "Åh nej. Igen igen."
Ikke værdigt
Knud Aarup var selv med til at lave loven om sociale tilsyn i 2014. Ambitionen dengang var, at tilsynene skulle opdage og sætte en stopper for landets værste bosteder.
Men den ambition er fejlet. Stort. Det erkender Knud Aarup selv.
Det er der mange grunde til, mener han. Den primære er, at vi som samfund kort og godt har givet op på tanken om, at udsatte mennesker borgerne kan få det bedre på landets bosteder.
- Der er lidt en samfundsmæssig kynisme der går ud på, at vi accepterer det, hvis bare de her mennesker ikke ødelægger for meget for den store, brede middelklasse, siger han.
For det virker, i følge Knud Aarup, som om man politisk har besluttet, at udgifterne på det specialiserede område må koste 50 milliarder kroner om året - og ikke en krone mere.
Til gengæld har politikerne og samfundet givet op på ideen om, at de penge og den indsats rent faktisk skal hjælpe de børn og voksne med handicap og socialt udsathed, der bor på landets bosteder.
- Man har ligesom accepteret at, at de penge skal vi ikke have noget ud af. At det er et acceptabelt spild i samfundet. Et menneskeligt spild, siger Knud Aarup, og tilføjer:
- Det er ikke et velfærdssamfund værdigt.
Serien om de fynske bostedsbosser:
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har siden sommer afdækket kritisable forhold på tre fynske bosteder.
På Opholdsstedet Den Lille Gård døde en 18-årig kvindelig beboer i juli af en overdosis. Da socialtilsynet 10 dage senere kom på besøg, var det en pedel, som havde opsyn med selvmordstruede unge. Bostedet havde forinden fået fem påbud af socialtilsynet og var under skærpet tilsyn. Blandt andet kritiserede tilsynet stedet for manglende faglighed og direktørens høje løn på 1,1 millioner kroner i 2022. Direktør Peter Stausgaard valgte at lukke stedet efter beboerens død.
På bostedet Mellemstoppet kunne en af de tidligere beboere til TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortælle, hvordan hun ikke fik den rette hjælp. Mellemstoppet havde samtidig et meget højt overskud i 2023 på over seks millioner kroner, som ekspert kaldte "rigtig, rigtig usædvanligt".
Krisecentret TimeOut Fyn blev lukket i slutningen af 2023, efter direktøren indgik en kontrakt med sin søns vagtfirma, der kunne beløbe sig til op mod 162 millioner kroner. Efterfølgende kunne TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortælle, hvordan kvinder oplevede at blive udsat for social kontrol. Direktør Morten Lohmann Lauritzen og hans søn tjente samtidig millionlønninger og kørte i dyre luksusbiler. Efter lukningen af krisecentret startede de pornokonceptet Mansion Voyeur, hvor de ansatte aldrig fik løn. Selskabet er i dag gået konkurs.
I september kunne det nye Top Safe Krisecenter slå dørene op på TimeOut Fyns tidligere adresse - dog med samme bestyrelsesformand, samme daglige leder og flere at de samme ansatte. Beslutningen har mødt stor politisk modvind. Det er ejendomsinvestor Kurt Vindeløv, der er direktør i selskabet.
19 bosteder lukket på fire år
Siden august har TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende beskrevet kritisable forhold på de tre fynske bosteder Den Lille Gård, TimeOut Fyn og Mellemstoppet.
Alle tre steder er tidligere beboere stået frem og fortalt om omsorgssvigt og manglede hjælp – mens bostederne har haft store overskud og udbetalt høje lønninger til ledelsen.
Nye tal peger på, at de tre fynske bosteder langt fra er de eneste steder, hvor der er problemer. I forrige uge kunne Fagbladet FOA afsløre, at 19 private botilbud på godt fire år er blevet tvunget til at lukke, fordi de har fået inddraget deres godkendelse.
Begrundelsen er typisk 'alvorlige bekymringer' for borgernes trivsel og udvikling, viser Fagbladet FOAs gennemgang af sagerne. Samtidig har flere af ejerne tjent styrtende med penge, skriver fagbladet.
Statsministeren skal gribe ind
Sagerne og tallene fra FOA overrasker ikke Knud Aarup. For det ville kræve politisk slagkraft at ændre grundlæggende på området. En slagkraft, som Socialministeriet ifølge ham slet ikke har.
- Socialministeriet er i bund og grund et svagt ministerium. En god socialminister er historisk set en minister, der ikke vil for meget, og som får lukket problemerne ned.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har i flere måneder forgæves forsøgt at få et interview med socialminister Sophie Hæstorp Andersen i forbindelse med afdækningen for at få svar på, hvad ministeren vil gøre for at forhindre lignende sager i fremtiden.
Den seneste besked fra ministeriet er, at vi muligvis kan få et interview i det nye år.
Men i følge Knud Aarup skal en helt anden minister træde i karakter, hvis der effektivt skal sættes ind overfor de omstridte bosteder.
- Hvis området skulle ændres, ville det kræve, at det var statsminister Mette Frederiksen, der selv sætter sig for at få ændret på det her og selv sætter sig for enden af forhandlingsbordet.
Knud Aarup: Derfor ser vi skandalesagerne om bosteder
Kommunerne har ikke den nødvendige faglighed til at vurdere, hvilken hjælp og hvilket bosted, udsatte borgere har brug for.
Knud Aarup: Da vi lavede loven om de sociale tilsyn, troede vi stadig på, at der var en vis grundfaglighed tilbage i kommunerne. Den mangler alvorligt.KL og kommunerne modarbejder et stærkt social tilsyn
Knud Aarup: KL og kommunerne har forsøgt at at modarbejde at de sociale tilsyn blev tilstrækkeligt stærke, fordi de enkelte kommuner vil ikke ses over skulderen. Det er en misforstået opfattelse af, hvad kommunalt selvsyre er. At der skal ikke komme nogen udefra og bestemme.Politikerne og samfundet har givet op på at den hjælp, udsatte borgere får, gør en forskel
Knud Aarup: - Det er som om vi som samfund har accepteret, at mennesker med særlige behov, uanset om de har en funktionsnedsættelse, er psykisk syge eller har sociale problemer, så må det koste 50 milliarder. Man har accepteret at, at de penge skal vi ikke have noget ud af.
Om sit eget ansvar som tidligere direktør i socialstyrelsen og medvirkende til at udforme lovgivningen om de sociale tilsyn siger Knud Aarup:
- Vi troede dengang, at når vi så 10 år frem, så ville vi se tilbage og sige at denne her lov var der, vi for alvor forbedrede indsatsen og løftede bunden (af de dårligste bosteder, red.). Det er vi ikke lykkedes med. Det er jeg ret træt af.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har foreholdt kritikken for KL. I et skriftligt svar skriver formand for Socialudvalget, Ulrik Wilbek:
"Det billede, Knud Aarup tegner, genkender vi simpelthen ikke – så den kritik må stå for hans egen regning.
Vi og kommunerne er dybt bekymrede over de sager, der kommer frem. Og det understreger først og fremmest, at der er behov for både at styrke fagligheden og ledelsen på de tilbud, vi visiterer til, og sikre de rette kompetencer i sagsbehandlingen. Samtidig kalder det også på, at lovgiverne skaber rammer, som gør det sværere at etablere tilbud for egen vindings skyld"
Han tilføjer, at 98 procent af tilsyn på landets bosteder ikke giver anledning til bemærkninger, og at KL ønsker et mere "fokuseret" tilsyn.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har desuden foreholdt kritikken for Social- og Boligministeriet.
Socialminister Sophie Hæstorp Andersen har ikke haft mulighed for at stille op.
Søndag byder på mulighed for både sne og sol
kopieret!
Det ustadige vejr fortsætter frem mod jul med en blanding af byger og flere fronter.
Søndag er ingen undtagelse, og det bliver en dag med lidt sol og spredte byger.
Temperaturen lander et sted mellem fire og seks graders varme med en let til frisk sydvestlig vind. Ved kysterne kan man vinden blæse op til hård vind.
De lave temperaturer gør, at det ikke kan udelukkes, at der kommer en byge forbi med noget hvidt i form af sne eller slud.
Den mulighed bliver ikke mindre som aftenen skrider frem og temperaturerne daler.
Aryan skabte fodboldfest for flere hundrede piger
kopieret!
Hundredevis af unge piger får lørdag rørt benene i Odense idrætshal.
Her har et stort fodboldpigestævne været i gang hele dagen. Stævnet er kun for pigehold, og over 500 piger har valgt at bruge de sidste dage inden jul på at få rørt bentøjet.
Bag stævnet står Aryan Abdel Rahman fra B1909's ungdomsafdeling. Han mener, der mangler flere stævner til piger.
Derfor har han sammen med sin søster søsat Domina Cup, som gerne skulle inspirere endnu flere piger til at spille fodbold.
Trafikken er delvist spærret på Lillebæltsbroen
kopieret!
Opdateret klokken 19.25: Lillebæltsbroen er genåbnet efter uheldet.
Lillebæltsbroen er lørdag aften spærret i vestgående retning, fordi et køretøj med anhænger er væltet.
Det skriver Vejdirektoratet på det sociale medie X uden at konkretisere hændelsen.
Vejdirektoratet kan kort før klokken 19 ikke sige noget om, hvornår trafikken kan genoptages.
- Trafik i retning mod Jylland kan med fordel benytte den gamle Lillebæltsbro, opfordres det.
Fyns Politi oplyser på samme medie, at der ikke er kommet nogen til skade i forbindelse med uheldet, og at der er tale om en væltet trailer.
- Vi arbejder sammen med øvrige beredskaber på at få åbnet motorvejen så hurtigt som muligt, skriver politikredsen.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her