Året der gik på Facebook: Her er de 10 favoritter
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Der er både grove, sjove og rørende historier på listen over de mest populære historier på TV 2/Fyns Facebook fra 2017. Over to millioner har set det mest populære opslag.
Popularitet defineres i dette tilfælde som den samlede mængde interaktioner. Det vil sige 'likes', kommentarer og delinger lagt sammen.
Nummer 1: Den vrisne slagter fra Langeskov
- Det er jo alle de der pensionister, de har kraftedeme så god tid!
Citat: Helge Winther, 81 år og slagtermester.
Top-10: Her er de mest læste historier fra 2017
2017 har budt på rigtig mange store fynske historier. Her får du overblikket over de allermest læste artikler på tv2fyn.dk, hvor kærlighed, krimi, kød og krudt fylder en del.
Nummer 10: Barn kørt ned: Lå på bilen 50 meter
Historien om bilisten, der stak af efter, at han havde ramt en dreng, er fra 5. december. Men den er alligevel den 10. mest læste historie igennem hele 2017.
Bilisten ramte den 13-årige Victor Bødker bagfra på Anderupvej ud for Rema 1000 og fortsatte 50 meter med drengen og cyklen liggende på køleren.
- Jeg kommer cyklende, og lige pludselig kører jeg forbi Rema, og så synes jeg, det er mærkeligt, at jeg kigger op i himlen. Det burde jeg ikke. Det gik så hurtigt, siger Victor Bødker til TV 2/Fyn.
- Lige pludselig rammer jeg jorden og glider hen ad cykelstien, fortæller han.
Et par dage senere blev en ældre mand sigtet i sagen. Vragrester fra ulykkesstedet stemte overens med skaderne på den beslaglagte bil, som den ældre mand ejer.
Nummer 9: "Elefantoverhalinger": Debat om forbud på den fynske motorvej
Er der noget, som vi har en mening om, så er det køer og elefanter. Altså som i trafikkøer og lastbiler, der overhaler hinanden på den fynske motorvej.
I januar luftede man et forslag om totalt overhalingsforbud for lastbiler på en bestemt strækning. Og det var noget, som mange lige skulle læse lidt mere om.
Du kan læse den historie lige her.
Eller se indslaget fra januar herunder:
Nummer 8: Her får du Fyns bedste vaffelis
Selvom sommeren 2017 i Danmark var alt andet end solrig og varm, så kan man vel altid klemme en vaffelis ned. TV 2/Fyn bad fynboerne om at komme med deres bud på, hvor man får den allerbedste is. 4.000 stemte med, og TV 2/Fyns Facebookside flød over med egne is-erfaringer.
Find din næste vaffel her (eller læs artiklen)
Vinderen blev Vaffelhuset i Kerteminde med 39 procent af stemmerne.
Nummer 7: Et ægte havuhyre: Kæmpe havål fanget tæt på Fyn
Den syvende mest læste artikel på tv2fyn.dk er en næsten frisk nyhed. Det er historien om den to meter lange og knap 30 kilo tunge havål, der blev hevet ombord på Sejer Pedersens kutter en grå decembertirsdag. "Havuhyret" blev den slibrige karl hurtigt døbt.
Sejer Pedersen troede faktisk først, at det var en sæl, som han havde fået i rusen. Men det var en kæmpe havål.
- Hold kæft, den er ulækker.
- Jeg er færdig med at bade i Lillebælt, lød reaktionen fra Sejer Pedersen.
To dage senere blev havålen solgt - eller nærmere revet væk, da Strib Fisk solgte stykker til 25 kroner.
Og skulle du falde over en havål eller et stykke i fiskehandleren - så får du her et bud på, hvordan man tilbereder sådan en havfætter:
Nummer 6: Se eksplosionsbillederne: Kran sprængt på Odense Havn
En grå februardag lød pludselig et kæmpebrag fra havnen i Odense.
Læs mere om kraneksplosionen her
Det var en over 50 år gammel kran, der skulle fjernes fra Tysklandkaj i Odense. Men det var en sejlivet kran, for der skulle to forsøg til, før kranen kapitulerede og faldt til jorden.
Nummer 5: Rosengårdcentret kortvarigt evakueret - kaos på p-pladsen
Fredag den 20. oktober midt i fynboernes efterårsferie lød alarmen pludselig i Rosengårdcentret i Odense. Alle de handlende måtte evakueres.
Men det betød kaos på parkeringspladsen, da alle skulle ud på samme tid.
Nummer 4: Efterskole sender 46 hjem efter fund af snus og alkohol
I maj blev 46 elever fra Bernstorffsminde Efterskole ved Faaborg sendt hjem på "tænkepause".
Det skete efter man fandt snus og alkohol på skolen.
Efterfølgende blev 16 af de 46 elever bortvist, fordi de havde drukket alkohol.
- Vi ønsker ikke at tage ansvar for elever, der indtager alkohol. Det påvirker dem, og vi vil ikke have det ansvar for påvirkede elever, lød det fra forstander Lars Kirkegaard til TV 2/Fyn.
Sagen fik flere forældre til at kritisere efterskolen for at straffe eleverne for deres ærlighed, fordi de havde indrømmet, at de havde drukket.
Nummer 3: Ægtepar fra Odense fik sig usædvanlig overraskelse
Gitte og Bjarne Christensen bor på Krügersvej i Odense. I 25 år har de været til Grøn Koncert på Dyrskuepladsen, der ligger lige ved siden af.
Arrangørerne bag koncerterne besluttede sig derfor for at vække ægteparret og fejre sølvbryllup fredag morgen klokken syv - til stor overraskelse for Odense-parret.
Også Jacob Haugaard, der har været konferencier i 30 år, var med for at fejre Gitte og Bjarne Christensen, der bogstavelig talt blev taget på sengen. Efter morgensang var der selvfølgelig grøn kage og Grøn Tuborg.
Få hele overraskelsen med tårer og Tuborg lige herunder:
Nummer 2: Dyremishandling i Vollsmose: Børn river hoved og ben af katte
Den næstmeste læste historie på tv2fyn.dk i 2017 handler om grov dyremishandling. En tidligere beboer fortalte i april om, hvordan katte blev mishandlet af blandt andet børn i Vollsmose.
- Jeg har set kattekillinger, der bliver spillet fodbold med. Jeg har set børn, der har cyklet rundt med killinger på cyklen, og jeg har set katte, der har fået revet ben af og øjne ud, siger Anja, der også fortæller, at hun har modtaget dødstrusler på Facebook.
Kattens Værn bekræftede de grove episoder, og Dyrenes Beskyttelse ville ikke længere køre i bydelen, efter en dyreredder var blevet overfaldet af en gruppe unge, da hun skulle hente en kat.
Nummer 1: Guld fra arkivet: 'Den vrisne slagter' storhitter på Facebook
Man behøver ikke sige så meget andet end:
- Ej, nu kommer de - og jeg skal af sted. For satan i helvede!
- Jeg har sgu andet at lave end at underholde alle de der, der skal have mørbradbøf eller hvad fanden det nu er!
Så har du årets suverænt mest læste og mest sete videoklip på tv2fyn.dk.
Det er selvfølgelig historien om Langeskovs vrisne slagter, Helge Winther, der pludselig gik viralt i januar.
Indslaget er fra 2011, men indimellem dukker ældre historier op på de sociale medier, hvor de delt igen og igen. Og det skete i den grad med indslaget herunder. I skrivende stund har over 400.000 klikket på artiklen her.
Og du skal selvfølgelig ikke snydes, hvis du er en af de få, der endnu ikke har set indslaget. Knap 14 minutter i selskab med vist nok Danmarks bedst kendte slagter.
Helge Winther døde i 2016.
Historien er egentlig fra 2011, og den blev lavet af journalist og tidligere TV 2/Fyn-vært, Gert Hansen og fotograf Flemming Ellegaard.
I januar 2017 gik historien pludselig viralt, og den er både den mest læste artikel på tv2fyn.dk og det mest populære opslag på TV 2/Fyns Facebookside med over to millioner visninger og tusindvis af kommentarer som denne her.
Nummer 2: Dyremishandling i Vollsmose: Børn river hoved og ben af katte
Historien om dyremishandlingen er fra april. Her fortalte en tidligere beboer fra Vollsmose om, hvordan hun havde set børn spille fodbold med kattekillinger.
Kattens Værn bekræftede den grove mishandling, og Dyrenes Beskyttelse ville ikke længere køre til området, efter en dyreredder var blevet overfaldet af en gruppe unge, da hun skulle hente en kat.
Historien fik mange til at reagere på Facebook.
Nummer 3: Æhh pensionerede..nej paterede æg..Eller...penetrede?
Signe Ryge var på madkursus sammen med en flok teenagere på Helnæs, der skulle lave deres egen aftensmad. Men det kan være pænt svært at huske alle de der kokkegloser.
Nummer 4: Expelliarmus - Winguardium Leviosa: Laurits, Theodor og Kalle er kæmpefans
De tre drenge, der fyrede vilde Harry Potter-formularer af fik tusindvis af kommentarer og likes med på vejen. Laurits, Theodor og Kalle var alle i Odense for at være med i Harry Potter-festivalen i oktober.
Nummer 5: Vognmænd raser over overhalingsforbud på motorvejen
Forbyd lastbiler at overhale på bestemte strækninger på den fynske motorvej døgnet rundt. Sådan et forslag blev luftet tilbage i januar, da en arbejdsgruppe så på, hvad der kunne gøres for at forbedre de trafikale forhold på den fynske motorvej.
Glem det, lød det prompte fra de fynske vognmænd. Reaktionerne væltede ind efter opslaget her. Og der var både for og imod.
Nummer 6: Flyv til London eller Barcalona fra Odense
Midt i en regnvåd sommer kom historien om, at fynboerne kunne begynde at drømme om at flyve med rutefly til europæiske hovedstæder fra Odense. TV 2/Fyn bad fynboerne om at komme med bud på, hvor de gerne ville flyve hen fra Odense. Og så væltede det ellers ind med gode bud.
Nummer 7: Kattekillinger smides ud
Sommeren er højsæson for indlevering af herreløse katte på internaterne. I august skrev TV 2/Fyn om kattekillinger, der blev smidt ud på rastepladser eller i skraldespanden. Internatlederen efterlyste en kattelov, der sidestiller katte med hunde.
Nummer 8: Lindø i rivende udvikling
En succeshistorie fra februar 2017. For fem år siden lukkede A.P. Møller Lindøværftet. Men nu er det gamle Munkebo-værft blomstret op på ny. Små 100 virksomheder og 2.200 mand har deres gang på værftet.
Nummer 9: Her er Fyns bedste vaffel-is
Fyns bedste vaffelis er en friskbagt vaffel med tre kugler, drys og 150 gram softice og flødebolle oven på. Og så er den fra Kerteminde. Det mente fynboerne i hvert fald, da de blev bedt om at kåre den bedste is på Fyn.
Nummer 10: Hospitalklovnen Lulu fik sig en overraskelse direkte på tv
Hospitalklovnen Lulu troede, at hun skulle i tv for at få flere til at melde sig som bloddonorer, men i Blodbanken på OUH havde man en lidt anden plan med Lulu. Og Lulu er en populær klovn på OUH. Her er et par reaktioner fra Facebook: