Au pair-piger i Gentofte koster kassen på Langeland
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Langeland kommune skal i 2020 aflevere penge til to af landets rigeste kommuner i hovedstadsområdet. Årsagen er, at befolkningstallet er faldet i Gentofte og Frederiksberg, blandt andet fordi au-pair pigerne er rejst hjem til Fillippinerne.
Langeland Kommune skal i år aflevere fem millioner kroner til hovedstadskommunerne Gentofte og Frederiksberg, som får del i en særlig pulje penge, som er beregnet til kommuner med affolkning.
- Det er fuldstændig skævt, at vi skal aflevere penge til de rige kommuner, siger Langelands borgmester, Tonni Hansen (SF).
Bliv klogere på udligningsreformen - klik på linket herunder:
Redaktør: Derfor er udligningsreformen så svær
TV 2/Fyns Christiansborgredaktør forklarer, hvorfor udligningsreformen er så svær at forstå.
Det kan være svært at forstår komplekse politiske reformer, og udligningsreformen er en af dem, det er svært at finde hoved og hale i. TV 2/Fyns Christiansborgredaktør, Katrine Fuglsang, forklarer her, hvad det er, hvorfor den er så vigtig og hvorfor den er så pokkers svær at finde rundt i.
Hvorfor er udligningsreformen vigtig?
- Det her er vigtige penge, som borgerne ude i de fattige kommuner kan mærke mangler. Udligning handler simpelthen om, hvor tit de ældre får gjort rent, hvor god dagplejen er, og hvor mange penge der er til folkeskolen.
- I dag fordeles cirka 18 milliarder kroner hvert år mellem kommunerne i den kommunale udligning, og et skøn er, at en tredjedel ender i de - så at sige - forkerte kommunekasser med det nuværende system.
- Så selvom ordet "udligningsreform" ikke er særligt sexet, så skal man ikke lade sig snyde. Hvis man som helt almindelig borger det her forår skal fordele sin opmærksomhed mellem flere forskellige politiske emner, er udligningsreformen sandsynligvis dét, der kommer til at have allerstørst indflydelse i ens hverdag - hvis det vel at mærke lykkes politikerne på Christiansborg at få landet reformen.
Hvorfor er det svært?
- Det er svært, fordi ingen er tilfredse i dag. Og uanset, hvordan en reform bliver sammensat, så bliver meget få kommuner tilfredse trods alle anstrengelserne.
- I dag mener de rige kommuner, at de afleverer for mange penge, og de fattige kommuner mener, de modtager for få. En rundspørge fra 2019 viser, at syv ud af ti borgmestre forventer, at de får flere penge med den nye udligningsreform, og det siger sig selv, at det kommer jo helt matematisk ikke til at ske, medmindre den sidste tredjedel får en kæmperegning.
- Og så er der hele sammensætningen af en ny udligningsreform. Det her er allerede gået galt én gang, hvor den tidligere regering forsøgte sig med en udligningsreform i 2018, men måtte give op, da man simpelthen ikke kunne blive enige.
- Nu er det så en socialdemokratisk regering, der skal forsøge sig. Det gør nærmest kun problemerne endnu større, for i landets fire største byer er borgmesteren socialdemokrat, og dermed kan Mette Frederiksen let havne i en sprængfarlig position mellem partiets mest magtfulde borgmestre og de udkantskommuner, hun gik til valg på at ville hjælpe.
- Det er også derfor, det er vigtigt, at de to store borgmesterpartier, altså både Venstre og Socialdemokratiet, kan se sig selv i aftalen. Det vil være uholdbart og åbne en alt for stor flanke, hvis regeringen blot laver en reform med støttepartierne.
- Den tidligere VLAK-regerings forsøg på en reform faldt da også netop på, at man ikke kunne enes med Socialdemokratiet.
Hvor vigtig er timingen?
- Hvis det her lykkes, så vil det være det største, der er sket for kommunerne siden kommunesammenlægningen i 2007.
- Regeringen kommer i næste måned med et udspil til, hvordan en udligningsreform kan se ud, og når forventningen som nævnt er, at der bliver ballade uanset hvad … ja, så kan man i det mindste time, hvornår dén ballade rammer.
- Det er afgørende at være i god afstand af kommunalvalget, som vi jo bekendt skal til næste år. Men det bliver sprængfarligt, og det er også derfor, mit budskab til fynboerne er: Sørg for at interessere jer for det her, for det handler om jeres hverdag, dér hvor I bor – også selvom det hedder noget så ucharmerende som udligningsreform.
Borgmesteren håber, at politikerne på Christiansborg vil have eksemplet med i baghovedet, når de i løbet af de kommende uger og måneder skal forhandle en reform af udligningssystemet, så det kommer til at leve op til intentionerne om, der skal være et nogenlunde ens serviceniveau uanset, hvor man bor i Danmark.
Omvendt Robin Hood-politik
Når Gentofte og Frederiksberg skal have penge fra de fattige kommuner, er det, fordi de to hovedstadskommuner har været i stand til at fremvise et fald i befolkningstallet.
Faldet er sket ved, at hovedstadskommunerne har ryddet op i deres cpr-registre og slettet borgere, som er flyttet bort. Det drejer sig især om fillippinske og amerikanske statsborgere, der selv om de rejste hjem for flere år siden, stadig har stået registreret i folkeregisteret.
På den måde kommer Gentofte og Frederiksberg til at modtage henholdsvis 68 millioner og 117 millioner kroner fra puljen, mens en række udkantskommuner tilsvarende mister omkring 270 millioner kroner.
Det viser beregninger foretaget af NB-Økonomi, som er Danmarks førende nicheportal inden for økonomisk politik
Spekulation i udligning
Det er kommunerne selv som styrer CPR-registrene, og det har ført til spekulationer om, at de to kommuner bevidst spekulerer i at lede efter de fejlregistreringer, som det ud fra en udligningsmæssig betragtning er mest profitabelt at miste.
Gentoftes borgmester Hans Toft (K) kalder det en grov og uhørt insinuation.
- Gentofte kommune manipulerer ikke statistikker. Tværtimod udfører vi i modsætning til en hel del andre kommuner løbende den lovpligtige oprydning i CPR. Og det uanset, om de er til gunst eller ugunst for kommunens økonomi.
Borgmesteren tilføjer, at han ikke kan se noget forkert i, at kommunen modtager tilskud for faldende befolkningstal.
- Denne særlige pulje er et lillebitte element i et stort og komplekst udligningssystem, og faldet i befolkningstallet har negative konsekvenser for Gentofte på nogle parametre og positive på andre. Faktum er, at Gentofte kommunes udligningsbidrag til andre kommuner stiger stødt fra år til år og er fordoblet siden 2007, siger Hans Toft til TV 2/Fyn.
Reglerne er fulgt
Borgmesteren på Langeland anerkender da også, at både Gentofte og Frederiksberg har handlet i overenstemmelse med reglerne.
- De her kommuner har på papiret et faldende befolkningstal, blandt andet fordi Gentofte i en årrække har glemt at slette au pair pigerne i CPR-registeret, efter de er flyttet hjem. Så kommer de i tanke om, at der skal ryddes op, og så går de fire år tilbage og sletter så mange personer, at de i 2020 kan få del i puljen, som var tiltænkt vanskeligt stillede kommuner. Det synes jeg er urimeligt, siger Tonni Hansen (SF).
Venstres kommunalordfører Anni Matthiesen forventer, at 2020 bliver sidste gang, at Gentofte og Frederiksberg får del i puljen.
- Jeg har allerede rejst spørgsmålet overfor social- og indenrigsminister Astrid Kragh (S), og hun fastslår i et skriftligt svar, at der ikke bliver ændret ved de tilskud, som uddeles for i år. Men jeg har også fået hendes ord for, det ikke er hensigtsmæssigt, at et udligningskriterium kan give anledning til så store udsving, siger Anni Matthiesen og fortsætter:
- Jeg forstår ministerens svar på den måde, at det ikke er retfærdigt, at man i hovedstaden skal have del i den pulje, som var tiltænkt kommuner i yderkanterne med affolkning. Jeg gå derfor ud fra, at det her er en af de skævheder, som regeringen vil rette op i forbindelse med den kommende udligningsreform.
Det ventes, at forhandlingerne om en ny udligningsreform går i gang i løbet af nogle uger, og at der kan landes en endelig aftale inden sommer.
Borgmester: Fordeling af penge mellem kommuner er helt skæv
Det nuværende udligningssystem har spillet fallit, mener Svendborg Kommunes borgmester, Bo Hansen (S).
Den økonomiske ulighed mellem kommunerne vokser og vokser, og det skyldes det nuværende udligningssystem. Det mener borgmester i Svendborg Kommune, Bo Hansen (S).
Han oplever, at andre kommune kan tilbyde deres borgere et bedre serviceniveau end i Svendborg.
- Det, der gør det særligt svært at være i, er, at de samtidig har en skatteprocent, der er markant lavere end min. Det er for længst knækket over i et A og et B-hold. Det tror jeg, de fleste vil anerkende, siger han.
Som eksempel peger han på en opgørelse fra februar 2018, da den tidligere regering havde planer om at lave en udligningsreform.
- Der viste den, at Svendborg Kommune havde et strukturelt underskud på 30 og 54 millioner kroner. Så det er i den omegn for den del, der handler om Svendborg Kommune. Vi mangler reelt mellem 30 og 50 millioner, siger Bo Hansen.
Stor forskel på pris og service
Ifølge Bo Hansen, er der kommuner hvis største spekulation består i, hvad de skal stille op med deres penge. På den anden side står andre som Svendborg Kommune "med den ene endeløse besparelse efter den anden".
- Det, der gør det særligt svært at være i, er, at de samtidig har en skatteprocent, der er markant lavere end min, siger han.
Den økonomiske udligning mellem kommunerne nu gør, at pris og service mange steder ikke hænger sammen, mener borgmesteren:
- Der er Langeland et godt eksempel, for de har Danmarks højeste skatteniveau, men vi ved alle sammen godt, at de ikke har Danmarks højeste serviceniveau. Det er et meget karikeret eksempel på, at det er helt skævt.
Han ønsker sig en reform af systemet, som gør, at alle har ens forudsætninger, så kommunalbestyrelser alt efter politisk ståsted kan skrue op eller ned for skatten og dermed serviceniveauet.
- Det er at give nogle ens forudsætninger. Ellers skal man bare beslutte, at i Danmark er der nogle himmelvide forskelle, alt efter hvor man bor. Det har jeg bare ikke hørt nogen ønske sig. Derfor er man nødt til at give alle ens forudsætninger.
Opgør: Fynske borgmestre forventer retfærdighed
På Fyn er der store forventninger til retfædighed, når Folketingets forhandlinger om udligningssystemet begynder til næste år.
Syv ud af ti borgmestre forventer at få flere penge til kommunekasserne, når udligningsreformen til næste år skal genforhandles. Det gælder også for flere af de fynske borgmestre.
Udligningsreformen har til hensigt at skabe lige forudsætninger for kommunerne, uanset hvor de befinder sig i landet, så borgerne kan forvente den samme kommunale service, men sådan forholder det sig ikke længere, siger borgmestrene.
- Der er større spænd i, hvor stor skatteudskrivning man har. Og der er også et større spænd i, hvilken service man kan tilbyde sine borgere, siger borgmester Søren Steen Andersen (V), Assens Kommune, og tilføjer, at spændet er vokset de senere år.
- Det er sådan at når du har høj skat, så har du lav service, og så du har lav skat, så har du høj service. Og det har aldrig været meningen med udligningsloven. Det kan man læse på side 1 i udligningsloven for at få bekræftet, siger Søren Steen Andersen.
Søren Steen Andersen har tidligere kridtet banen op og til mediet Kommunal Sundhed blandt andet sagt, at "... hvis status quo fortsætter, vil vi også i fremtiden være nødt til at skære i kernevelfærden og droppe store dele af vores forebyggende indsats".
Fakta
Hidtil har den kommunale udligning været et såkaldt nulsumsspil, hvor man flytter penge mellem kommunerne. Hvis den model fortsætter, bliver det svært at få regnestykket til at gå op, hvis syv ud af ti vil have flere penge.
Pilen peger mod øst
På Fyn peger pilen ét sted hen, hvis udligningen skal være mere retfærdig. Og det er mod øst og hen over Storebælt.
- Hovedstadskomunerne har i gennemsnit en lavere skatteprocent og bruger flere penge på velfærd end os andre.
- Så det er der, man primært skal kigge hen. Der kan også være enkelte andre kommuner, men der er i øjeblikket et misforhold mellem hovedstaden og resten af landet, når vi ser på nøgletallene, siger Hans Stavnsager (S), borgmester i Faaborg-Midtfyn Kommune.
Det giver Søren Steen Andersen sin sydfynske kollega ret i og tilføjer, at det ikke giver mening, at der er 34 kommuner rundt om hovedstaden, som - oveni det udligningsssystem som alle landets 98 kommuner er en del af -, har deres eget udligningssystem.
- Du er nødt til at have det hele lagt ud på bordet og have kigget på, hvordan ser kommunerne ud, hvad er det for nogen indkomststørrelser man har, når man bor her eller der og hvad er behovene rundt omkring, påpeger Søren Steen Andersen.
Højere skat end gennemsnittet
Alle Fynske kommuner har et højere skattetryk end landsgennemsnittet. Det vil borgmester Morten Andersen (V), Nordfyns Kommune, gerne have ændret, så man kommer på niveau, og det kommer til at koste.
- Jeg synes, at med det serviceniveau vi præsterer, der bør vi også kunne have en skatteprocent der er på landsgennemsnittet.
- Så hvis den skal være det, så vil det svare til at Nordfyns Kommune skal have omkring 40 til 45 millioner kroner mere fremadrettet for, at kunne sænke skatten til landsgennemsnittet. Det svarer til én skatteprocent.
Støjbergs Syrien-forslag frister ikke - Jafar vil hellere være fattig i Danmark end rig i Syrien
kopieret!
31.000 syriske flygtninge skal vende tilbage til hjemlandet.
Det fortæller partiformand for Danmarksdemokraterne, Inger Støjberg, i Jyllands-Posten torsdag. Og hun har sågar en klar plan for, hvordan hun skal få hovedparten af de 45.000 syrere i Danmark til at rejse tilbage.
Jafar Hassan, der kom til Danmark i 2015, har dog ingen planer om at takke ja til dette tilbud.
Tak for tilbuddet, men nej tak
Som det ser ud nu, giver den danske stat en repatrieringsydelse på lidt over 150.000 kroner til syrere, der vender hjem.
Dette beløb vil Inger Støjberg fordoble, så ydelsen kommer til at hedde 310.834 kroner per voksen syrer.
Hun forklarer til Jyllands-Posten, at man for de penge vil have mulighed for at skabe sig en indtægt og et hjem dernede.
Men hvis Inger Støjberg bankede på Jafar Hassans dør med en check på 300.000 kroner, så ville svaret være kort og klart.
- Jeg ville sige tak for tilbuddet, men pænt nej tak, fortæller han til TV 2 Fyn.
Han forklarer dog videre, at han tror, mange vil takke ja til tilbuddet.
- Du kommer langt i Syrien for 300.000 kroner, men jeg vil hellere være fattig i Danmark end rig i Syrien, siger Jafar Hassan.
Han uddyber, at mange syrere blot har ventet på, at Bashar al-Assad blev væltet, og at flygtninge nu vil vende tilbage i større grad.
Jeg rejser tilbage, hvis …
Jafar Hassan har siden 2015 bygget et liv op i Danmark, og bor i Ullerslev. Han ser det ikke som en mulighed at rejse permanent tilbage til Syrien.
- Jeg har afsluttet 9. klasse, 10. klasse og er i gang med en pædagoguddannelse, så jeg har næsten alt her, fortæller han.
Dog findes der også noget, der trækker ham tilbage til hjemlandet.
- Min mor, far og tre søskende bor stadig i Syrien, og dem vil jeg meget gerne se noget mere, siger han.
Derfor ser han, at der kun findes ét tilbud, der kunne få ham til at rejse tilbage til Syrien.
- Jeg skulle have mulighed for at bo begge steder og kunne rejse frit mellem landende, forklarer han afrundende.
Jafar Hassan er bevidst om, at han kan bidrage i Syrien, men står det til ham, kan han også bidrage i Danmark med sin uddannelse.
Et land han hellere vil være i.
Krudtsælgere frygter kunder kvæler nytårsaften: - Synd for de små
kopieret!
I år er nye regler for fyrværkeri trådt i kraft, som betyder, at det nu kun er lovligt at fyre af i to dage - fra den 31. december til 1. januar.
Men den nye lovgivning får flere fynske fyrværkerisælgere til at se på fremtiden med bekymring. To fyrværkeriforhandlere, som TV 2 Fyn har talt med, tvivler nemlig på, at alle kan overholde reglerne.
Og hvis ikke folk kan holde i raketterne i ro, så frygter forhandlerne, at det kan føre til yderligere stramninger, som i sidste ende vil betyde, at man ikke må sælge eller købe nytårsfyrværkeri.
- Så siger politikerne, at nu er der ikke noget, der hedder nytårskrudt, og det vil være synd for de små, siger Claus Oldenbjerg, der driver Krudttossen.
Kan du forudse, hvad der sker i 2025? Tip en 13'er og vind kæmpe gavekurv
kopieret!
Vinder Viktor Axelsen Denmark Open, bliver det nye supersygehus udskudt endnu en gang, og vender forsiden tilbage på tv2fyn.dk?
Hvis du kan spå om året 2025, kan du vinde en gavekurv til en værdi af 500 kroner.
Du skal have kigget i spåkuglen og indtastet dine svar, inden kongens første nytårstale begynder den 31. december.
Vinderen findes, når året 2025 går på hæld.
Regler og betingelser:
Husk at udfyld både mail og telefonnummer, så vi kan komme i kontakt med vinderen. Ved deltagelse accepterer du samtidig, at vi må kontakte dig. Vinderen vil blive kontaktet direkte og skal være indstillet på, at præmieoverrækkelsen filmes til web og tv. Flest korrekte svar vinder. Er der lige mange korrekte svar, findes vinderen ved lodtrækning. Seneste besvarelse gælder.
Er din hund klar til nytår? Få tjeklisten her
kopieret!
Er man en af de hundeejere, hvis firbenede ven reagerer kraftigt på fyrværkeri, så er Dansk Kennel Klub klar med en tjekliste, der kan hjælpe ens hund gennem nytårsdagene.
I et opslag på Facebook opfordrer de til, at man har planlagt, hvor ens hund er nytårsaften, hvis man ikke er hjemme. Kan man ikke tage den med sig, skal man overveje, om den skal passes.
Derudover skal man skynde sig, hvis hunden skal have angstdæmpende medicin, og i tilfælde af at ens hund kan finde på at løbe væk, er det en god idé at sikre sig, at der er et lovpligtigt hundetegn i hundens halsbånd.
Sidst men ikke mindst kan man venligt huske folk på den nye lovgivning, hvis de affyrer fyrværkeri før 31. december.
Ventetiden i Familieretshuset stiger - fynsk politiker vil undgå "tåbeligt dobbeltarbejde"
kopieret!
Foreningen af Faste Værger i Danmark foreslår, at det fremover skal være kommunerne, som skal oprette værgemål for demente og senhjerneskadede borgere.
Blandt andet for at mindske ventetiden og undgå dobbeltadministration ved, at der ikke er to myndigheder, som skal sagsbehandle de samme sager, lyder argumentet. Det skriver DR.
KL er ikke videre begejstret for forslaget, men flere ordførere på Christiansborg synes, at forslaget er spændende, og de er parate til at kigge på, om kommunerne skal overtage opgaver fra Familieretshuset. Blandt andet fynskvalgte Katrine Daugaard, der er socialordfører for Liberal Alliance.
- Hvis der er dobbeltarbejde, er det jo tåbeligt, siger hun.
Vej kortvarigt spærret på grund af politiarbejde
kopieret!
Torsdag eftermiddag var det ikke muligt at passere Lillebæltsbroen.
Af Vejdirektoratets trafikinfo fremgik det, at broen var spærret i begge retninger på grund af politiarbejde.
TV 2 Fyn har været i kontakt med Fyns Politi, der oplyser, at Sydøstjyllands Politi kortvarigt var til stede på broen, men derudover ikke har yderligere at tilføje.
Selv Christian Eriksen har deltaget - Traditionsrigt fodboldstævne sparket i gang
kopieret!
2. juledag blev et af Danmarks største indefodboldstævner sparket i gang i Odense idrætshal.
Stævnet, Fyens Stiftstidendes indefodboldstævne, er en tilbagevendende tradition og har været afholdt næsten hvert år siden 1961.
Over fem dage spilles mere end 1.000 kampe.
Gennem årene har fodboldtalenter som Christian Eriksen og Rasmus Falk slået deres folder til stævnet.
Og hos både stævneleder og forældre glæder man sig til at bruge de kommende dage rundt om det brune trægulv.
Vejret skifter frem mod nytårsaften
kopieret!
Vejret over Danmark styres i øjeblikket af et højtryk over Centraleuropa, der giver os det milde og grå vintervejr. Til gengæld sørger det også for mest tørt vejr.
Det bliver der dog lavet om på i den kommende weekend, hvor et vejrskifte ventes at finde sted.
Året ser således ud til at slutte af med markant mere ustadigt vejr, når der bliver åbnet for, at lavtrykkene kan sende regnvejr ind over landet.
I starten af det nye år viser prognoserne så lidt køligere, som måske kan være med til at give sne til Danmark.
Rekordmange dage med strømpris under nul kroner i 2024
kopieret!
Danske elkunder har kunnet glæde sig over et rekordhøjt antal dage, hvor strømprisen har været under nul kroner.
Det viser en opgørelse lavet af energiselskabet NRGi og forsikringsselskabet Gjensidige. I Østdanmark har der været 275 timer, hvilket er 19 procent flere end de 231 timer i 2023.
- Der har været et stort fokus på de tidligere års meget svingende elpriser, særligt når prisen er høj. Men vi ser nu også flere perioder med lave eller negative elpriser, siger Bo Halm Andersen, der er byggesagkyndig og energikonsulent hos NRGi, i en pressemeddelelse.
Det er særligt kunder med en variabel elaftale, der har fordel af de negative elpriser.
Flere er blevet julemillionærer - her er den fynske vinderkupon købt
kopieret!
1. juledag blev 29 danskere en million kroner rigere, da Danske Spils nye “juletradition” Det Store Jule Lotto løb af stablen.
Vinderne kommer fra alle egne af det ganske land, og på Fyn udløste en enkelt kupon en milliongevinst. Danske Spil oplyser, at kuponen er købt i Føtex på Møntergade i Svendborg, og at gevinsten var på en million kroner.
Det Store Jule Lotto fungerer præcis som alle andre trækninger i Lotto, men trækkes ekstraordinært den 25. december. Den helt store forskel er, at der trækkes 25 ekstra julemillionærer – og at trækningen ikke finder sted på en lørdag.
Her er forældrene mest tilfredse med folkeskolen
kopieret!
Umiddelbart kan det være svært at forestille sig, hvad Langeland-, Lemvig- og Thisted Kommune har til fælles. Men det er de tre kommuner i Danmark, hvor forældrene er mest tilfredse med folkeskolen.
Ifølge CEPOS, som står bag analysen, er der dog sket en ændring i den måde, hvorpå forældre vurderer folkeskolen. For i år lægger forældrene i højere grad vægt på børnenes trivsel og ikke længere kun på faglige resultater.
- Forældrenes øgede fokus på trivsel i forhold til for få år siden viser, at vi som samfund har taget en kraftig og hurtig drejning mod en mere helhedsorienteret tilgang til uddannelse, siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS.
Negativt pres på folkeskolen
Ifølge Andreas Rasch-Christensen, forskningschef ved VIA UC, er det øgede fokus på trivsel ikke kun en positiv ting for folkeskolen. Det kan nemlig være med til at skabe et uretfærdigt pres, som folkeskolen ikke kan løse alene.
- Trivsel er ikke stationær, og det påvirkes af mange andre forhold end skolen. Som barn indgår man i mange typer fællesskaber, så det er ikke en opgave, skolen kan løse alene.
Trivselsmålinger blandt elever viser ifølge Andreas Rasch-Christensen, at over 86 procent af alle elever i folkeskolen er glade for at gå i skole. Det er positivt, men der er en skæv tendens, hvor det primært er børn fra socialt velfungerende familier, som scorer højt.
Tilbage til Langeland, Lemvig og Thisted – for her er forældrene, målt på en skala fra et til fem, i gennemsnit 4,1 tilfredse med folkeskolen. Otte kommuner ligger med en tilfredshed over 4,0, mens tre kommuner ligger under 3,5.
Antallet af juleindbrud er næsten fordoblet
kopieret!
Indbrudstyvene har haft travl på Fyn, der er hårdere ramt af juleindbrud end i andre regioner.
Juleaften noterede Fyns Politi 24 anmeldelser om indbrud, og bare et døgn senere er det tal oppe på 40. Det fortæller vagtchef hos Fyns Politi, Bjarne Tykgaard, til TV 2 Fyn.
2. juledag forventes at være dagen med mest juletrafik, og derfor er der også mange, som vender snuden hjemad. Det kan få antallet af anmeldelser til at stige yderligere, fortæller vagtchefen:
- Det er desværre nok realistisk, at der er folk, som vender hjem til et hus, der har været indbrud i, fortæller han.
Onsdag lød det fra vicepolitiinspektør ved Fyns Politi Anders Therkelsen, at intet er for småt til, at man ringer 114.
Politiet giver opdatering efter bil kørte i havnen
kopieret!
Tidlig torsdag morgen endte en bil i vandet i Svendborg Havn. Politiet blev tilkaldt og fik sendt dykkere ned til bilen for at undersøge sagen nærmere.
- Der var ikke nogen i bilen, fortæller vagtchef ved Fyns Politi Bjarne Tykgaard til TV 2 Fyn.
Vagtchefen kan ikke fortælle, hvordan bilen er havnet i havnen, og at man stadig efterforsker sagen.
Politiet har været i kontakt med bilens ejermand, men vagtchefen ønsker ikke at fortælle, hvorvidt bilejeren selv har været involveret i episoden.
Bilens ejer har dog fået til opgave at få bilen hevet op af havnen, fortæller Bjarne Tykgaard.