Langeland Kommune skal i år aflevere fem millioner kroner til hovedstadskommunerne Gentofte og Frederiksberg, som får del i en særlig pulje penge, som er beregnet til kommuner med affolkning.
- Det er fuldstændig skævt, at vi skal aflevere penge til de rige kommuner, siger Langelands borgmester, Tonni Hansen (SF).
Bliv klogere på udligningsreformen - klik på linket herunder:
Borgmesteren håber, at politikerne på Christiansborg vil have eksemplet med i baghovedet, når de i løbet af de kommende uger og måneder skal forhandle en reform af udligningssystemet, så det kommer til at leve op til intentionerne om, der skal være et nogenlunde ens serviceniveau uanset, hvor man bor i Danmark.
Omvendt Robin Hood-politik
Når Gentofte og Frederiksberg skal have penge fra de fattige kommuner, er det, fordi de to hovedstadskommuner har været i stand til at fremvise et fald i befolkningstallet.
Faldet er sket ved, at hovedstadskommunerne har ryddet op i deres cpr-registre og slettet borgere, som er flyttet bort. Det drejer sig især om fillippinske og amerikanske statsborgere, der selv om de rejste hjem for flere år siden, stadig har stået registreret i folkeregisteret.
På den måde kommer Gentofte og Frederiksberg til at modtage henholdsvis 68 millioner og 117 millioner kroner fra puljen, mens en række udkantskommuner tilsvarende mister omkring 270 millioner kroner.
Det viser beregninger foretaget af NB-Økonomi, som er Danmarks førende nicheportal inden for økonomisk politik
Spekulation i udligning
Det er kommunerne selv som styrer CPR-registrene, og det har ført til spekulationer om, at de to kommuner bevidst spekulerer i at lede efter de fejlregistreringer, som det ud fra en udligningsmæssig betragtning er mest profitabelt at miste.
Gentoftes borgmester Hans Toft (K) kalder det en grov og uhørt insinuation.
- Gentofte kommune manipulerer ikke statistikker. Tværtimod udfører vi i modsætning til en hel del andre kommuner løbende den lovpligtige oprydning i CPR. Og det uanset, om de er til gunst eller ugunst for kommunens økonomi.
Borgmesteren tilføjer, at han ikke kan se noget forkert i, at kommunen modtager tilskud for faldende befolkningstal.
- Denne særlige pulje er et lillebitte element i et stort og komplekst udligningssystem, og faldet i befolkningstallet har negative konsekvenser for Gentofte på nogle parametre og positive på andre. Faktum er, at Gentofte kommunes udligningsbidrag til andre kommuner stiger stødt fra år til år og er fordoblet siden 2007, siger Hans Toft til TV 2/Fyn.
Reglerne er fulgt
Borgmesteren på Langeland anerkender da også, at både Gentofte og Frederiksberg har handlet i overenstemmelse med reglerne.
- De her kommuner har på papiret et faldende befolkningstal, blandt andet fordi Gentofte i en årrække har glemt at slette au pair pigerne i CPR-registeret, efter de er flyttet hjem. Så kommer de i tanke om, at der skal ryddes op, og så går de fire år tilbage og sletter så mange personer, at de i 2020 kan få del i puljen, som var tiltænkt vanskeligt stillede kommuner. Det synes jeg er urimeligt, siger Tonni Hansen (SF).
Venstres kommunalordfører Anni Matthiesen forventer, at 2020 bliver sidste gang, at Gentofte og Frederiksberg får del i puljen.
- Jeg har allerede rejst spørgsmålet overfor social- og indenrigsminister Astrid Kragh (S), og hun fastslår i et skriftligt svar, at der ikke bliver ændret ved de tilskud, som uddeles for i år. Men jeg har også fået hendes ord for, det ikke er hensigtsmæssigt, at et udligningskriterium kan give anledning til så store udsving, siger Anni Matthiesen og fortsætter:
- Jeg forstår ministerens svar på den måde, at det ikke er retfærdigt, at man i hovedstaden skal have del i den pulje, som var tiltænkt kommuner i yderkanterne med affolkning. Jeg gå derfor ud fra, at det her er en af de skævheder, som regeringen vil rette op i forbindelse med den kommende udligningsreform.
Det ventes, at forhandlingerne om en ny udligningsreform går i gang i løbet af nogle uger, og at der kan landes en endelig aftale inden sommer.
