Axelsens finalemodstander er fundet
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Viktor Axelsen kan vinde Hong Kong Open for første gang, når han søndag spiller finale i Super 500-turneringen i Kina.
Modstanderen bliver verdens nummer 33, Lan Xi Lei fra Kina. Lørdag eftermiddag dansk tid slog kineseren den forsvarende mester Jonatan Christie ud af turneringen i Hongkong i tre sæt.
Viktor Axelsen, verdensranglistens nummer to, kan blive turneringens første danske herresinglevinder i 27 år.
Axelsen får revanche og spiller sig i finale
Viktor Axelsen er i finalen i Super 500-turneringen Hong Kong Open i Kina.
I semifinalen besejrede han lørdag indoneseren Anthony Ginting med cifrene 21-9, 21-19.
Dermed fik den fynske badmintonstjerne en længe ventet revanche over verdens nummer ti. Viktor Axelsen tabte i marts overraskende til indoneseren i All England.
Den dobbelte OL-guldvinder møder i finalen enten den forsvarende mester Jonathan Christie fra Indonesien eller Lan Xi Lei fra Kina. Viktor Axelsen, verdensranglistens nummer to, kan blive turneringens første danske herresinglevinder i 27 år.