Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Valle Hansens kone er blandt de hårdere ramte af covid-19. Hun er fortsat indlagt på Odense Universitetshospital, men hun er nu uden for livsfare.
- Det rammer som et lyn fra en klar himmel.
Sådan fortæller Valle Hansen om sin kone Lisbeth Drasbeks sygdomsforløb med covid-19.
“Da det var allerværst, bad jeg alle mine venner og bekendte om at tage hende med i deres aftensbøn”
Søndag den 15. marts vil stå som begyndelsen på en mørk tid for Valle Hansen og ikke mindst hans kone. Her blev den 66-årige kvinde, som en af de første på Fyn, indlagt med covid-19, efter hun i en uge havde haft symptomer.
- Der bliver hun så syg og får så høj feber, at hun besvimer ude på badeværelset, fortæller Valle Hansen.
På sygehuset bliver Lisbeth Drasbek testet positiv for coronavirus. Hun var så hårdt ramt af virussen, at hun blev lagt i respirator og i kunstigt koma, og efter få dage opdagede lægerne, at hendes nyrer begyndte at svigte.
- Lægerne turde ikke rigtig sige noget om prognoser. De sagde, at hun var i livsfare. Mere kunne de ikke sige, lyder det fra Valle Hansen.
Ny plan: OUH skruer ned for corona-beredskabet
Antallet af indlagte med coronavirus blev ikke i første bølge så højt som frygtet. Derfor laver de nu en ny plan på OUH.
Odense Universitetshospital ændrer nu på planerne for det store coronaberedskab, som er blevet klargjort lynhurtigt i løbet af den seneste måned.
Baggrunden er, at antallet af coronapatienter på OUH fortsat falder. For to uger siden var der 44 indlagte, men onsdag var der blot 15 indlagte, hvoraf to ligger i respirator og fire ligger på intensiv.
“Vi forventer, at der i løbet af maj – slutningen af maj – kommer et peak igen i antallet af indlagte covid19-patienter”
Den postive udvikling betyder, at OUH nu er igang med en ny plan for coronaberedskabet.
- Vi er i gang med en ny proces, ja vi starter sådan set forfra, siger Michael Dall, lægefaglig direktør ved OUH, til TV 2/Fyn.
Nogle af de reserverede afsnit til coronapatienter lukkes nu derfor ned, og personalet rykkes tilbage til deres vante opgaver og afdelinger. De skal dog fortsat være klar, hvis udviklingen pludselig vender. Og det regner Michael Dall faktisk med, at den gør.
- Vi havde en eskaleringsplan, og nu er vi ved at tilrettelægge en ny eskaleringsplan, fordi vi forventer, at der i løbet af maj – slutningen af maj – kommer et peak igen i antallet af indlagte covid19-patienter, siger den lægefaglige direktør.
I den nye plan skal OUH have 54 sengepladser og også hurtigt kunne levere 14 ekstra intensivpladser - udover de cirka 60, der allerede findes i Svendborg og Odense.
Ikke brug for lynuddannede sygeplejersker
Sundhedsstyrelsen vurderede i marts, at op mod 580.000 danskere - cirka ti procent af befolkningen - ville blive smittet med coronavirus i første bølge af sygdommen i løbet af foråret.
Men antallet af indlagte med covid-19 er på OUH slet ikke kommet i nærheden af det niveau, som Sundhedsstyrelsen frygtede.
Derfor har de på heller ikke haft brug for de mange sygeplejersker, der med en uges lynuddannelse til assisterende intensivsygeplejersker blev gjort klar til at hjælpe de intensive corona-patienter.
Men Michael Dall er glad for, at de fik uddannet mange, som der i første omgang ikke blev brug for – og at det ikke var omvendt.
- Det må være lidt det samme, som når brandvæsenet rykker ud til en ulykke, hvor de ikke kender omfanget af ildebranden, ja så er det nok bedst, at man sender alle sine stigevogne med i første omgang, og så må man jo trække nogle hjem, hvis det viser sig, at der ikke er brug for dem. Derfor vil jeg sige, at i den her anden omgang, i den nye eskaleringsplan, har vi et andet grundlag at planlægge ud fra, og det er det, der forhåbentlig skal hjælpe os med at lave en mere rationel planlægning den her gang.
- Jeg kan godt forstå, hvis personalet har følt, at man har siddet standby til en opgave, som så ikke kom. På den anden side må man også bare være taknemmelig for, at vi ikke har fået tilstande som man har set i både Spanien og Italien, siger Michael Dall.
Smittet ved fødselsdag
En uge inden Lisbeths indlæggelse, søndag den 8. marts, er parret sammen med deres søn til fødselsdagfest ved nogle venner.
- Det er her hun bliver syg, og det meste af selskabet har også været syge sidenhen, forklarer Valle Hansen og fortsætter:
- Lisbeth bliver syg derovre, og vores søn og jeg bliver syge et par dage efter.
De alle tre er smittet og har feber, og efter nogle dages sygdom bliver Valle Hansen og parrets søn raske. Det gælder altså ikke den Lisbeth Drasbek.
Lumsk sygdom
Overlæge på Infektionsmedicinsk Afdeling Anne Øvregaard fortæller, at der er mange ubekendte faktorer i forbindelse med coronavirus.
- Vi ved ikke ret meget om, hvorfor nogen får én reaktion, og nogen får en anden. Det er der mange, der forsker meget i nu og prøver at finde ud af, hvorfor den her sygdom er forskellig hos forskellige mennesker, siger overlægen til TV 2/Fyn.
Anne Øvregaard forklarer, at der som regel kan være to sygdomsforløb. Nogle patienter har et mildt sygdomsforløb, hvor virussen sætter sig i halsen.
- Andre får en infektion i selve lungerne, og det er nogle af dem, som får problemer med at trække vejret og bliver indlagt på sygehuset.
Corona: Antallet af indlagte på OUH falder
Antallet af indlagte med covid-19 på Odense Universitetshospital falder fortsat. Onsdag er tallet 29. Heraf ligger 9 i respirator. En god udvikling, der skal tages med forbehold, mener professor.
I den seneste uge er antallet af indlagte patienter med covid-19 faldet i hele landet. Det gælder også på Fyn. Tirsdag i sidste uge var der 38 patienter indlagt på Odense Universitetshospital (OUH), mens der onsdag i denne uge er 29 patienter indlagt.
Den udvikling giver grund til forsigtig optimisme, mener Hans Jørn Kolmos, der er professor, pensioneret overlæge og tidligere hygiejneansvarlig på OUH. Udviklingen skal dog tages med et forbehold forklarer han.
- Hvis tallet stiger, er det fordi der kommer flere indlæggelser, men når det falder, kan det jo både være, fordi nogen er blevet udskrevet, og fordi nogen er døde, siger den pensionerede overlæge.
God udvikling
Hans Jørn Kolmos ser tallet som en del af en landsdækkende tendens. 30. marts ramte antallet af indlagte på landsplan sit hidtil højeste niveau med 533. Siden er det faldet til 453.
I Region Syddanmark var antallet højest 2. april, hvor 85 personer var indlagt. Det tal er nu faldet til 66.
- Det er en god udvikling. Det er opmuntrendende at se, at det lader til, at de foranstaltninger, der er lavet, ser ud til at virke. Det er også derfor, man så småt kan begynde at åbne op for samfundet igen, siger han.
Småudbrud skal kunne håndteres
Mandag fortalte statsminister Mette Frederiksen (S) på et pressemøde, at man forsigtigt begynder at genåbne det danske samfund efter påske.
Det indebærer blandt andet, at daginstitutioner og skoler åbner igen. Dog er det kun 0. til 5. klassetrin, der kommer i skole igen efter påske. Med åbningen forventer man, at der vil ske en grad af smittespredning i samfundet, og derfor bliver de kommende måneder afgørende, fortæller Hans Jørgen Kolmos.
- Når der bliver åbnet op igen, så forventer man er der kommer nogle småudbrud, og så er det vigtigt, man har testkapaciteten til at kunne håndtere det, og at man har et system, der kan kontaktopspore, så man kan inddæmme udbruddene, siger han og uddyber.
- Vi spiller stadig defensiv fodbold. De ting, vi har gjort indtil nu, såsom at have fokus på hygiejne og på ikke at samles for mange ad gangen, det bliver lige så vigtigt i de kommende måneder.
I de helt slemme tilfælde, hvor patienten bliver meget syg, er det ofte på grund af en overreaktion fra immunsystemet.
- Vi får en voldsom aktivering af vores immunsystem, som om man kan forestille sig, at det vågner op og siger: Hvad sker der her? Den her overreaktion, på det man har i lungerne, det kan så gøre, at man får det, der hedder hvide lunger eller akut lungesvigt, og det er der respiratoren kommer ind.
Lisbeth med i aftensbønnen
Valle Hansen kunne ikke få lov at se sin kone, da det stod værst til under indlæggelsen.
- Det var næsten det mest forfærdelige at gå herhjemme.
Mens Lisbeth Drasbek lå i koma i en uge, fandt Valle Hansen støtte og trøst i parrets vennegruppe.
- Da det var allerværst, bad jeg alle mine venner og bekendte om at tage hende med i deres aftensbøn, fortæller Valle Hansen.
Om bønnerne hjalp vides ikke, men efter nogle dage begyndte Lisbeth Drasbeks helbred at vende. Lægerne holdt hele tiden Valle Hansen orienteret, og de kunne nu fortælle, at konens helbred var i bedring. Efterfølgende vågnede Lisbeth Drasbek af sin koma.
Øget testkapacitet: SDU hjælper OUH i kampen mod corona
Syddansk Universitet går sammen med Odense Universitetshospital om coronatests. Det kan ifølge universitetslektor potentielt gøre ventetiden kortere.
Fynboerne kan potentielt se frem til kortere ventetid på at blive coronatestet.
Forskere fra Institut for Molekylær Medicin på Syddansk Universitet (SDU) er nemlig gået sammen med Klinisk Mikrobiologisk Afdeling på Odense Universitetshospital (OUH) om at teste for covid-19, så testkapaciteten kan øges.
Det kan ifølge universitetslektor på SDU Jesper Bonnet Møller komme corona-bekæmpelsen til gode.
- Det har jo alt sammen noget at gøre med at spore smittespredning. At vi får opsporet dem, der potentielt har infektion. Det er jo mange gange sådan, at man enten er symptomfri eller kun har meget milde sypmtomer, siger Jesper Bonnet Møller til TV 2/Fyn.
SDU hjælper nu OUH med 200 tests dagligt. I løbet af næste uge forventer Jesper Bonnet Møller, at kapaciteten kommer op på omkring 400 tests, hvis det er nødvendigt.
Gammel metode
Fordelen ved at få SDU involveret i coronatests ses ikke kun i øget testkapacitet. De maskiner, der normalt bruges til test af corona, har OUH ikke kunnet skaffe nok reagenser og testkits til. Derfor har testkapaciteten været begrænset.
På SDU bruger de en gammel, kendt teknik, der ikke er afhængig af de materialer, der er i restordre.
- Den er helt lav-teknisk og kan udføres i et hvilket som helst laboratorie verden over, fordi den er baseret på ganske almindelige kemikalier, som ikke er i restordre, forklarer Jesper Bonnet Møller.
Den normale coronatest fungerer automatisk og kan give svar efter et par timer. Her er SDUs metode mere arbejdstung og kræver en del håndtering.
- Vi har lige søgt penge, så vi kan prøve at se, om man kan flytte processen til en mere automatiseret metode, hvor en simpel robot kan overtage manuelle trin, siger Jesper Bonnet Møller.
Det skal ifølge universitetslektoren kunne øge kapaciteten og sikre en høj grad af ensartethed.
Første trin
Det er ikke hele testforløbet, SDU skal hjælpe med. De skal hjælpe OUH med at oprense arvemateriale fra prøverne. Det er nemlig her, flaskehalsene opstår, og resurserne er i restordre.
På OUH er de glade for hjælpen fra SDU, fordi der er mangel på testudstyr som for eksempel reagenser. Det fortæller ledende molekylærbiolog på OUH Marianne Skov.
- Det har vist sig at være svært at få nogle af de her ting, og det er man jo afhængig af, hvis man skal køre på et bestemt system. Det, SDU hjælper os med, er at lave trin ét med nogle helt simple reagenser, siger hun.
Når SDU er færdig med trin et, sendes reagensen videre til OUH, der laver trin to. Herefter finder OUH ud af, om testen er positiv eller negativ.
Selvom testkapaciteten endnu ikke er stor på SDU, betyder bidraget meget for OUH.
- Alt hvad vi kan spare på plast og reagenser, det kan vi gemme og bruge senere. Så på den måde har alt ret, siger Marianne Skov.
Ifølge den ledende molekylærbiolog udfører OUH mellem 300 og 1300 prøver om dagen.
Tilfredstillende samarbejde
Samarbejdet startede ved, at OUH spurgte, hvad SDU-instituttet havde af udstyr og personale, hvis testkapaciteten skulle opgraderes.
Herefter gik det hurtigt. Tirsdag i sidste uge afprøvede man testen, torsdag startede man testen op, og i dag onsdag kører man 200 tests om dagen. Så længe SDUs bidrag gavner, vil Jesper Bonnet Møller fortsætte med at hjælpe.
- Det giver en utrolig tilfredsstillelse, at det faktisk kan bruges til noget, det man laver.
Glæder sig til gensynet
I dag søndag er det fem uger siden, Valle Hansen sidst så sin kone. Det har dog været muligt med videoopkald, men i levende live har parret ikke været sammen siden Lisbeth Drasbeks indlæggelse.
Selvom coronavirussen nu har løsnet sit tag i Lisbeth Drasbek, vil hun stadig være mærket. Hun bevæger sig nu ind i sin sjette uge som indlagt, og efter så lang tids indlæggelse på intensiv vil det tage måneder før Lisbeth Drasbek er helt genoptrænet. Genoptræningen vil dog ikke holde Lisbeth på sygehuset, og det glæder Valle Hansen:
- Nu har jeg fået den glædelige besked, at hvis alt går vel, så kommer hun hjem i næste uge.
