BaggårdTeatret vinder Den Fynske Kulturpris

Mandag aften blev vinderen af Den Fynske Kulturpris afsløret ved en stor prisoverrækkelse på Posten i Odense. Og det blev børneteaterforestillingen "Statsministeren", der løb med æren og de 75.000 kroner.

Stykket blev vist sidste år på BaggårdTeatret i Svendborg, og formålet med stykket var at få børn i alderen 4-8 år til at tale om og lege med emnet demokrati.

Prisen blev givet med den begrundelse, at forestillingen på et højt plan scenografisk og skuespilmæssigt på tværs af race og religion - nationalt og internationalt - fremlagde et vanskeligt forståeligt stofområde for børn.

Teaterforestillingen er desuden blevet vist i Bruxelles.

Oversigt

    Oversigt