Beruset spøgelsesbilist kørte 33 kilometer på motorvejen i det forkerte spor
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
En mand blev natten til søndag anholdt på Fynske Motorvej, efter han havde kørt en længere strækning mod trafikken.
En 29-årig mand fra Østeuropa blev natten til søndag anholdt på Fynske Motorvej, efter han havde kørt fra Kolding til Nørre Aaby i det forkerte spor. Oven i det var manden beruset.
Det er en strækning på omkring 33 kilometer.
Opdatering
Den 29-årige østeuropæer er blevet varetægtsfænglset. Anklagemyndigheden vil nedlægge påstand om, at bilen konfiskeres. Det skriver Fyns Politi på Twitter.
Ifølge Fyns Politi måtte flere bilister undervejs køre helt ind i siden af motorvejen for at undgå kollision. Forseelsen falder ind under de skærpede regler for vanvidsbilisme, forklarer vagtchef Lars Thede.
Forsøgte at dræbe: Kvinde varetægtsfængslet efter mindst seks knivstik
En 21-årig kvinde er søndag blevet varetægtsfænglset efter at have stukket en anden mindst seks gange i et forsøg på at dræbe.
En 21-årig kvinde er blevet varetægtsfængslet i fire uger, fordi hun ifølge Fyns Politi lørdag forsøgte at dræbe en 20-årig kvinde med minimum seks knivstik. Det skriver fyens.dk.
Opdatering
Den 21-årige kvinde er blevet varetægtsfænglset indtil 12.maj. Ifølge Fyns Politi fordi hun med minimum seks knivstik har forsøgt at dræbe en en 20-årig kvinde.
Fyns Politi efterforsker sagen som drabsforsøg.
- Der er en relation mellem gerningsmand og offeret, men det er ikke en familiær relation, siger Lars Thede, vagtchef hos Fyns Politi.
Han fortæller, at politiet har efterforsket sagen intensivt hele natten, men fordi det blev så sent, har de endnu ikke kunnet afhøre den formodede gerningsmand bag knivstikkeriet.
- Hun skal afhøres her til formiddag, og anklagemyndigheden sidder lige nu og går materialet igennem og skal så efterfølgende beslutte, om hun skal i grundlovsforhør.
Offeret for knivstikkeriet er en 20-årig kvinde, der var i kritisk tilstand efter knivstikkeriet. Ifølge vagtchefen er hun søndag morgen i stabil tilstand, efter hun er blevet opereret.
- Hun er stabil, men det er forholdsvis voldsomme skader, hun har pådraget sig, siger vagtchef Lars Thede.
Godmorgen! I sagen omkring knivstikkeri kan vi oplyse, at vi i går aftes kl. ca. 2030 har anholdt en 21-årig kvinde som vi mistænker i sagens anledning. Hun fremstilles formentlig i grundlovsforhør senere i dag. Den tilskadekomne kvinde er opereret og stabil. Vagtchefen.
— Fyns Politi (@FynsPoliti) April 18, 2021
Ikke en tilfældig forbrydelse
Ifølge vagtchefen er det endnu for tidligt at udtale sig om motivet for knivstikkeriet, da de endnu ikke har kunnet afhøre nogen af de involverede.
Men han vil godt udelukke, at det skulle være banderelateret.
- Vi har en idé om motivet, men det holder vi for os selv indtil videre. Hun er endnu kun mistænkt, så vi fortsætter efterforskningen.
- Men det er ikke en tilfældig forbrydelse, som alle går og frygter. Det er sket i en døropgang til en ejendom, så det er ikke sket i privat beboelse eller ude midt på vejen, siger Lars Thede.
Knivstikkeriet foregik i Sankt Knuds Gade i det centrale Odense.
- Det vanvittige består i, at man kører 33 kilometer i modgående spor i den tilstand, siger vagtchefen.
Den 29-årige bilist kørte i en dansk indregistreret varebil, som politiet nu har beslaglagt.
Ifølge vagtchefen blev manden anholdt af en patrulje fra Sydøstjyllands Politi, som – i det rigtige spor – havde fulgt efter manden fra Jylland mod Fyn.
Vidner søges: I forhold til sagen omkring spøgelsesbilisten på motorvejen i nat, søger vi vidner. Har du mødt bilen på Vestfyn i nat hører vi gerne fra dig. Tidsrum mellem 0215 og 0230. Ring 114. Vagtchefen.
— Fyns Politi (@FynsPoliti) April 18, 2021
- De lykkes ved brug af udrykningssignaler at få så meget kontakt til manden, at han standser, siger Lars Thede.
Den 29-årige østeuropæer blev efterfølgende taget med tilbage til Jylland, men vil i løbet af formiddagen returnere til Fyn, hvor han blev anholdt.
Her skal politiet med hjælp fra en tolk afhøre manden, inden der bliver taget stilling til, hvorvidt han skal fremstilles i grundlovsforhør i forbindelse med de skærpede krav for vanvidsbilisme.
Manden blev anholdt klokken 02.30 natten til søndag. Politiet mangler vidner til episoden, så har du mødt bilen på Vestfyn i tidsrummet mellem klokken 02.15 og 02.30 i nat, hører Fyns Politi gerne fra dig på telefon 114.
Borgere chokeret over omfattende hærværk:
- De har jo været helt oppe på terrassen
Borgerne i Glamsbjerg er chokeret over den omfattende række af hærværk, der har ramt byen.
Da Ole Dupont Kofod vågnede lørdag morgen, ændrede den ellers fredelige lørdag ganske hurtigt karakter.
Som noget af det første så han i en lokal Glamsbjerg-gruppe på Facebook, at der stod en cykel et andet sted i byen, som han genkendte som sin egen. Da han havde hentet den og kom hjem igen, kunne han se, at der flere steder i kvarteret var øvet hærværk på biler, postkasser og meget andet.
Det var blandt andet gået ud over bagruden i hans egen bil.
- Der var glasskår helt frem til forruden, så de har virkelig slået til, fortæller Ole Dupont Kofod.
Han kontakter derfor politiet for at melde hærværket, og politiet fortæller ham, at han ikke er den første.
- I løbet af dagen går det så op for os, at der på nabovængerne er blevet smadret havelåger, legehus og endda en rollator er blevet ødelagt. Det er jo så meget mangel på respekt for folks ejendele, mener han.
Og Ole Dupont Kofod og familien var langt fra alene om at stå op til smadrede ejendele. Fyns Politi havde lørdag formiddag modtaget otte anmeldelser om hærværk på fire vænger i Glamsbjerg.
Ole Dupont Kofod forklarer, at han i en vis udstrækning kan forstå, at man kan stjæle noget, der kan omsættes.
- Men bare at skære bildæk op på den måde og bare ødelægge på den måde. Jeg kan ikke se, hvad glæde man kan have af det.
Politiet: Seriehærværk
Ifølge Fyns Politi har flere biler fået punkteret dæk, sparket eller vredet sidespejle af, en bagrude er blevet knust, ligesom vinduesviskere er blevet knækket af.
Derudover er flere postkasser blevet gjort ubrugelige, cykler er blevet sparket skæve, et legehus er blevet væltet, en rollator er blevet smadret og en havelåge er blevet ødelagt.
- Der er tale om seriehærværk for et forholdsvist stort beløb samlet set. Det er ikke tilfældighedsraseri, som pludselig er opstået, det vidner om, at det er foregået over et stykke tid, siger Lars Thede, vagtchef ved Fyns Politi.
Smadret havelåge og barnecykel
På et vænge i den umiddelbare nærhed har Stephanie Lykke Melander også haft ubudne gæster. Hun er i løbet af weekenden blevet en havelåge og et par børnecykler fattigere, efter kvarteret blev raseret af indtil videre ukendte gerningsmænd.
- Min datters cykler lå inde i naboens have. Hendes løbecykel var blevet fuldstændig smadret, den var vredet helt skæv, fortæller hun, mens hun skæver ned til en bunke brædder, der indtil fredag aften var en havelåge.
- Den fandt min datter i en anden have, da hun var ude at gå en tur, konstaterer Stephanie Lykke Melander.
Hun har ikke noget bud på, hvad der foregår i det ellers meget fredelige kvarter i Glamsbjerg. Men ifølge hende har det stået på i et stykke tid.
- Det er sket over den sidste måned, hvor der er nogen, der går amok på vores ting. Vi kan faktisk ikke have noget i fred. Jeg synes det er brandærgerligt, at man ikke kan have noget i fred. Altså bare det med at gå amok på et barns ting. Jeg synes, det er voldsomt, siger Stephanie Lykke Melander.
Hun blev meget ked af det, da hun så de ødelagte ting.
- Jeg måtte tage mig et par hyleture. Jeg var chokeret, for de har jo været helt oppe på terrassen for at vælte hendes legehus. Man er dybt chokeret over, at de har været inde hos os for at ødelægge tingene, siger Stephanie Lykke Melander.
To-tre personer set
Seriehærværket foregik på Hybenvænget, Tujavænget, Hasselvænget og Gyvelvænget i Glamsbjerg.
Men faktisk var det en beboer på et helt femte vænge, som kontaktede politiet.
- Omkring klokken tre er der en mand på Syrenvænget, der bliver opmærksom på, at der foregår noget uden for hans hus. Han støder på to-tre unge mennesker, der hurtigt får benene på nakken, da han kontakter dem, sagde vagtchef Lars Thede fra Fyns Politi lørdag formiddag.
Beboeren nåede derfor ikke at få et signalement af de unge mennesker. Men alligevel er det nu i den retning, politiet fokuserer efterforskningen.
- Så vi kigger nok den vej - uden at være forudindtaget. Men det er nok tænkeligt, at de her mennesker har et kendskab til, hvad der er foregået. Så mange mennesker er der heller ikke, der drøner rundt i Glamsbjerg by night, konstaterer Lars Thede.
Vagtchefen fortæller søndag morgen, at der ikke er noget nyt fra efterforskningen af sagen, men politiet hører meget gerne fra borgere, der enten har set noget eller har andet kendskab til sagen.
Politiet kan kontaktes på telefon 114.