Bred landbrugsaftale falder i god jord på Fyn:
- Det giver os ro i maven
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Mandag aften faldt en grøn landbrugsaftale på plads. Et bredt flertal er blevet enige om den nye plan, og det vækker begejstring hos det fynske landbrug.
Efter mange timers forhandlinger faldt rammen endelig på plads. Mandag aften blev et bredt flertal i Folketinget enige om en ny landbrugsaftale, der skal sikre en grønnere omstilling og en større klimareduktion i landbruget frem mod 2030.
Det er ikke kun blandt partierne, at aftalen er blevet godkendt. Også hos landmændene på Fyn ser man med tilfredshed på den brede aftale.
- Hvis vi bare stritter imod, så kommer vi ingen steder. Og det synes jeg faktisk ikke, vi har gjort i landbruget i en periode. Vi er løsningsorienteret. Vi skal omstille os, ligesom resten af samfundet skal, og vi er en del af samfundet på lige vilkår, siger Torben Lyngsøe Povlsen, der er formand for den fynske landbrugsforening L & F Centrovice.
Lokale vil have stort boligbyggeri stoppet efter fund af fredet dyr
Byggeriet af et højhus i Strib skal stoppes omgående, mener modstanderne af projektet, der i weekenden har fundet et fredet dyr i området.
I weekenden er der blevet fundet tre store vandsalamandere i nærheden af et højhusbyggeri i Strib.
Ifølge modstandere af boligbyggeriet bør fundet af den truede dyreart på området få boligbyggeriet standset omgående.
- Vi skal have det lukket og genetableret som det grønne område, det var - så hurtigt som muligt, siger Arno Kristiansen, der er talsmand for aktionsgruppen “Vi vil ikke have højhuse i Strib”.
- Det har en altafgørende betydning for den videre proces for byggegrunden. Det er en art, der er totalt fredet. Man må ikke samle den op eller tømme de søer, de lever i, så man har en kæmpe udfordring i forhold til at fortsætte byggeriet og skovfældningen, tilføjer Lasse Schmücker, der også er modstander af byggeriet og desuden stiller op som spidskandidat for Enhedslisten i Middelfart.
Fundet af den truede padde sker, en måned efter at træfældningen på byggegrunden begyndte.
Fakta om stor vandsalamander
Den store vandsalamander er en padde med lang krop og lang hale. Maven er svovlgul med sorte pletter. Den bliver op til 16 centimeter lang.
Den er almindelig i hele landet. Forår og sommer lever den i vandhuller. Ellers kan den ses på land, også nær huse.
Den er gået tilbage i antal på grund af forurening og udsætning af fisk og ænder i vandhuller.
De voksne dyr er fredede. De fleste vandhuller og søer, hvor der findes stor vandsalamander, er beskyttet efter naturbeskyttelsesloven. Den må ikke fanges, slås ihjel eller forstyrres med vilje, og dens levesteder må ikke beskadiges eller ødelægges.
Kilde: Miljøministeriet
Som at vinde i lotteriet
Det er ikke første gang, at den fredede padde risikerer at give problemer for et boligbyggeri. Padden var i juli årsag til, at der blev sat en foreløbig stopper for byggeriet af 2.000 boliger i København.
Det var Lydia og Bent Kragh-Hansens datter, der i weekenden fandt den fredede dyreart. Ægteparret er naboer til byggegrunden og modstandere af højhusprojektet, så derfor glæder de sig over fundet.
- Det er som at vinde i lotteriet, siger Lydia Kragh-Hansen.
“Det er som at vinde i lotteriet”
- Vi skal ikke have højhuse. Det er ikke acceptabelt, at de vil bygge højhuse her ude på landet, tilføjer hun.
Padde lukkes ud igen
Når kommunen har fået dokumentation for, at de store vandsalamandere er fundet i området, vil de slippe dem fri igen.
- De skal selvfølgelig lukkes ud, men vi er i tvivl, om vi skal lukke dem ud, samme sted de blev fundet, for de er sikkert skræmt for vid og sans, når de kører med de store maskiner på den modsatte side af, hvor de har gemt sig, siger Bent Kragh-Hansen.
Middelfart Kommune vedtog i august en ny lokalplan, der gjorde det muligt at bygge på grunden, som tidligere har været olieberedskabslager. Grunden ligger ved Brændeskov og Røjleskov i udkanten af Strib.
Kommunen fik i den forbindelse undersøgt, om der var nogen truede arter i området, og det var der ikke, lød det. Ifølge modstandere af byggeprojektet var rapporten mangelfuld, og derfor har de selv forsøgt at finde nogle af de truede dyr, der opholder sig i området.
- Nu har vi fundet en stor salamander, men der er også flagermus. De fløj omkring ørerne på os i aftes. Vi er ikke blevet taget seriøse, siger Arno Kristiansen.
“Nu har vi fundet en stor salamander, men der er også flagermus”
Modstanderne af byggeriet har sendt dokumentation for fundet af det fredede dyr til kommunen.
Kommune: Vi undersøger henvendelsen
Middelfart Kommune bekræfter, at der mandag er modtaget en formel henvendelse, som kommunen hurtigst muligt vil håndtere.
- Vi kigger altid sådan nogle henvendelser grundigt igennem, siger Hanne Laursen, der er natur- og miljøchef i Middelfart Kommune.
Hun fortæller, at der tidligere er lavet en rapport, der konkluderer, at der ikke er fredede dyr i området, men kommunen vil inden for de næste par dage vurdere, hvad der skal ske i sagen.
- Skulle det vise sig, at der er stor vandsalamander i området, betyder det ikke, at det kommer til at have indflydelse på byggeriet derude, siger Hanne Laursen og henviser til, at det af lokalplanen fremgår, at der fortsat skal være beplantning og søer i området.
“Skulle det vise sig, at der er stor vandsalamander i området, betyder det ikke, at det kommer til at have indflydelse på byggeriet derude”
Efter planen skal der opføres 135 boliger på grunden, og tre af bygningerne vil være på seks etager.
Aftalen er indgået mellem regeringen, Venstre, SF, Dansk Folkeparti, de radikale, Enhedslisten, Konservative, Nye Borgerlige, LA og Kristendemokraterne.
Store mål
Et af de helt store bindende mål med den nye landbrugsaftale er, at land- og skovbrugssektoren skal reducere udledningen af CO2 med 55 til 65 procent i 2030 i forhold til udledningen i 1990. Det svarer til cirka 6,1 til 8 millioner ton.
Stor evakueringsøvelse: Efterskoleelever fløj i militærfly henover Fyn
Næsten 500 civile personer blev søndag aften evakueret i helikoptere og millitærfly ved en stor øvelse af Specialoperationskommandoen.
Søndag aften var der gang i det fynske luftrum. Flere helikoptere og et Hercules fly var i luften, da Specialoperationskommandoen gennemførte en stor evakueringsøvelse.
På trods af flere uforudsete udfordringer var øvelsen en succes.
- Evakueringsmissionen på Fyn betragtes af de deltagende nationer og os som ansvarlig for øvelsen som en succes, da ambitionsniveauet var at evakuere op til 500 borgere og der rent faktisk blev evakueret 473 i løbet af missionen, siger Louise Witus Schierup, der er presseofficer ved Stabsstøttesektionen.
Øvelsen minder om de operationer man for nyligt udførte i Kabul i Afghanistan, hvor man skulle flytte en stor gruppe mennesker fra et sted til et andet.
Det sker i forbindelse med Night Hawk 2021, hvor det danske jægerkorps, frømænd og specialoperationsstyrker fra hele verden mødes for at træne en lang række forskellige discipliner.
Efterskoleelever var med
Ved søndagens øvelse skulle borgere derfor flyves med helikopter fra Nyborg Destilleri til HCA Airport i Beldringe uden for Odense. Her blev de samlet op i transportfly, hvor de cirklede rundt i luften i 20 minutter, før de igen landede i lufthavnen og blev transporteret tilbage til Nyborg.
Alle borgere, der havde lyst til at deltage, havde mulighed for at møde op på dagen.
- Evakueringsøvelser er, ikke mindst i lyset af de seneste hændelser i Afghanistan, mere højaktuel end nogensinde før. Enkelte af de deltagende samarbejdspartnere havde på forhånd valgt at øve den slags opgaver under øvelse Night Hawk, siger Louise Witus Schierup.
Mere realistisk end forventet
At man ikke lykkes med at evakuere 500, men i stedet 473 har fået Specialoperationskommandoen til at beklage på Facebook.
- Vi er selvfølgelig ærgerlige over, at nogle borgere blev forbigået, men de deltagende specialoperationsstyrker fik et meget realistisk træningsscenarie at agere i, siger vicechef for Specialoperationskommandoen, oberst Poul Ebstrup, i et opslag.
På grund af det store trafikuheld på Storebæltsbroen måtte Specialoperationsstyrkerne holde i kø, og sammen med tekniske problemer på de flyvende kapaciteter, betød det, at ikke alle fremmødte borgere blev evakueret.
Infrastrukturen giver gode muligheder
At det var Nyborg, der dannede rammen for evakueringsøvelsen var ikke tilfældigt. Området og infrastrukturen giver gode muligheder for netop sådan en øvelse.
- Valget af Fyn blev foretaget pga. muligheden for at udføre luftoperationer fra H.C. Andersen lufthavn. Nyborg blev valgt som et opsamlingsområde med en tilstrækkelig infrastruktur og plads til at lande en større helikopter tæt på bymæssig bebyggelse, siger Louise Witus Schierup.
I Specialoperationskommandoens opslag på Facebook takker de for opbakningen blandt borgerne i Nyborg og håber, at alle de fremmødte havde en god oplevelse.
Presseofficeren oplyser, at der ikke umiddelbart er planlagt flere øvelser på Fyn.
På Facebook takker Specialoperationskommandoen for Nyborgensernes deltagelse i søndagens evakueringsøvelse.
Ifølge Torben Lyngsøe Povlsen vil det kræve, at alle parter hjælper til med at godkende og sætte projekter i gang, for at målet kan opnåes.
- Det er et meget ambitiøst mål, som vi vil gøre alt, hvad vi kan for at indfri. Hvis vi skal lykkes med at komme i mål med det her, skal vi være i samspil med hinanden. Det vil sige at producenterne, også ude på landet, vores virksomheder, men også myndighederne skal byde konstruktivt ind, sådan at vi hjælper hinanden med at løse de opgaver, der ligger, siger formanden.
Giver ro i maven
Torben Lyngsøe Povlsen ser blandt andet frem til, at aftalen sætter fokus på de såkaldte lavbundsjorde og grøn produktion af protein. Set med fynske briller er det dog særligt fokusset på vandmiljøet, der betyder noget.
'Velfærdsprocent' næsten i mål: Kommune får lov at hæve skatten igen
Indenrigs- og Boligministeriet har givet Odense Kommune lov at hæve skatten med 0,06 procentpoint.
For fem år siden besluttede et flertal i byrådet i Odense, at kommuneskatten skulle stige for at skaffe omkring 300 millioner kroner ekstra til børn og ældre i kommunen.
Planen var at hæve kommuneskatten fra 24,5 procent til 25,5 procent - også kaldet velfærdsprocenten.
Og den stigning er Odense Kommune nu snublende tæt på, efter Indenrigs- og Boligministeriet har givet kommunen lov til at hæve skatten med 0,06 procentpoint.
Efter stigninger i 2017, 2018, 2019, 2020 og 2021 og med en planlagte stigning i 2022, når kommuneskatten op på 25,49 procent.
- Det betyder, at vi med den planlagte velfærdsprocent kan forbedre forholdene for handicappede, og vi kan styrke indsatsen i forhold til, at vi i folkeskolen sørger for at få alle med. Derudover har vi en ambition om at få gæstekokke ud på byens plejehjem fire gange om måneden. Det når vi i mål med i den her omgang, siger Peter Rahbæk Juel (S), der er borgmester i Odense Kommune.
Mangler 0,01 procentpoint
Det står ikke kommunerne frit for at hæve kommuneskatterne, og det er derfor, man har måttet søge om tilladelse ved Indenrigs- og Boligministeriet. I aftalen for kommunernes økonomi mellem regeringen og Kommunernes Landsforening er der afsat en pulje på 50 millioner kroner.
Den kan kommunerne søge om andel i til at hæve skatterne. Odense Kommune var allerede garanteret at få lov til en stigning på 0,04 procentpoint, fordi man har fjernet dækningsafgiften for erhvervsejendomme.
Det skal pengene gå til
Pengene fra den planlagte skattestigning i 2022 er allerede prioriteret blandt forligspartierne.
13,0 mio. i 2022 (stigende til 13,4 i 2025) går til ’at videreføre og bygge ovenpå relevante indsatser, der styrker folkeskolens arbejde med inklusion’.
1,0 mio. går til specialskolerne - Enghaveskolen og Nørrebjergskolen får altså 500.000 hver.
1,5 mio. sættes af til at gæstekokke fire gange om måneden besøger byens plejehjem.
De resterende midler – 3,2 mio. i 2022 stigende til 3,3 i 2025 – placeres i en velfærdspulje under Økonomiudvalget, der skal udmøntes indenfor handicapområdet på bagkant af det Handicaptopmøde, der skal afholdes i 2022.
Odense Kommune havde søgt om at hæve skatten med 0,07 procentpoint for i år at kunne nå op på den fulde velfærdsprocent. Så vidt strækker tilladelsen sig dog ikke, og derfor vil man prøve igen til næste år, varsler borgmesteren.
- Vi er snublende tæt på at nå i mål. Vi lavede en aftale om at hæve skatten med én procent, og den aftale holder vi selvfølgelig, siger Peter Rahbæk Juel.
Søger igen næste år
At man ikke fik lov til at hæve med de fulde 0,07 procentpoint betyder, at kommunen næste år igen søger - dog ikke om mere end det resterende 0,01 procentpoint, forsikrer borgmesteren.
- Det er det, aftalen indeholder, så det er det, vi gør nu, siger han.
Det var et rødt flertal bestående af Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten og Radikale Venstre, der i 2016 indgik aftalen om velfærdsprocenten.
Samlet set giver skattestigningen kommunen en merindtægt i skat i 2022 på 18,7 millioner kroner. Den resterende 0,01 procentpoint svarer til omkring tre millioner kroner.
Her er L & F Centrovice nemlig allerede igang med et større projekt kaldet Odense Fjord-samarbejdet med blandt andet Vandcenter Syd, Syddansk Universitet og Danmarks Naturfredningsforening.
- For det første er det jo en bred aftale, så vi har også ro i maven her på Fyn. Vi har virkelig brug for, at vi kan få lov til at producere på nogle gode vilkår, og vi er også meget innovative. Men noget som også ligger os på sinde, det er, at vi skal have det gode vandmiljø, siger den fynske formand.
- Og det, at man kan lave lokale pilotprojekter om at gå ud i fællesskab og løse opgaven i de enkelte vandoplande, er også kommet med i form af, at der vil blive understøttet nogle af de pilotprojekter. Det, synes jeg faktisk, er et kæmpe cadeau til de steder, hvor man har været first movere, blandt andet her på Fyn, til at lave de ting. Så det glæder vi os til at blive en del af.
De konkrete initiativer i landbrugsaftalen vil kun sikre en CO2-reducering på 1,9 millioner ton frem mod 2030.
Sygehus efterlyser folk med coronavirus
kopieret!
Selvom dagene med nedlukninger for længst er bag os, bliver nogle stadig så syge af coronavirussen, at de må indlægges. Nu søger Odense Universitetshospital forsøgspersoner til at teste en ny slags medicin.
Kravet for at blive forsøgsperson er, at man indenfor de seneste fem dage har testet sig positiv for covid-19 med en hjemmetest. Desuden skal man være over 55 år gammel, eller lide af en sygdom som giver øget risiko for et svært sygdomsforløb. Det fremgår af et opslag på Facebook.
Forsøgsmedicinen gives i drop. Man skal også være klar på seks efterfølgende konsultationer, hvoraf de to sker fysisk på sygehuset. to blodprøver, to næsepodninger og to spytprøver er også med i forsøgspakken.
Ny beredskabsaftale møder kritik fra kommunale beredskaber
kopieret!
Pengene i den nye beredskabsaftale skal gå til blandt andet mere klimamateriel i form af højkapacitetspumper samt bedre uddannelse af beredskabspersonalet. Desuden tilføres 50 værnepligtige til beredskabet.
Men planen imponerer bestemt ikke formanden for Danske Beredskaber, Jarl Vagn Hansen, skriver TV 2.
Danske Beredskaber repræsenterer nemlig de kommunale beredskaber, og her kan man ikke se, at der er kommet flere midler.
- Nu får statens beredskab (altså Beredskabsstyrelsen, red.) flere muskler. Det er ganske fint. Men vi har en statsminister, der siger, at vi ikke er i fredstid. Og så har vi et beredskab, der ikke får tilført penge. Det er lidt specielt, siger Jarl Vagn Hansen.
Odenseaner vinder prominent kokkekonkurrence
kopieret!
Guldmedaljen ved årets udgave af Danmarks største kokkekonkurrence gik til den fynsk-fødte kok Kristoffer Madsen.
Onsdag blev Melstedgård på Bornholm forvandlet til epicentret for dansk gastronomi, hvor fire unge kokketalenter dystede om titlen som Rising Star 2025.
Og efter flere timers hårdt arbejde, var den der imponerede mest netop Kristoffer Madsen, som er født i Odense.
Rising star
Kristoffer leverede imponerende præstationer i to discipliner: en hovedret baseret på ingredienser fra en “Mystery Box” og en dessert, der udfordrede deres kreativitet med råvarer fra Arla, der er hovedsponsor for konkurrencen. Det fremgår af en pressemeddelelse.
Kristoffer Madsen har været på Bornholm siden søndag, hvor han har sanket urter og besøgt forskellige producenter af bornholmske fødevarer.
Det viste sig tydeligt i pointene, hvor han fik 77 point ud af 80 mulige for netop at inddrage Bornholm i sine retter, skriver TV 2 Bornholm.
Kunstværk til 40.000 kroner stjålet - mistænker politisk motiv
kopieret!
Et kunstværk er forsvundet fra et mikrogalleri på Odense Havn. 40.000 kroner er beløbet, kunstneren ville have solgt det for.
Kunstværket forestillede en miniatureudgave af en tank og var lavet som en kritik af militæret og vindindustrien. Kunstneren mistænker, at indbruddet kunne have haft noget med dét at gøre, siger han med et smil.
Men selvom kunstneren Dylan Cawthorne ærgrer sig over ikke at have fået penge for det, har han tænkt sig at blive ved med at udstille kunst i sine mikrogallerier.
- Jeg dømmer ikke alle for én persons handlinger, Dylan Cawthorne.
Privat
FørPrivat
EfterOg selvom han ved, det er risikabelt, er det lykkedes ham at have kunstværker udstillet i mikrogalleriet ved Odense Havn i et par år, før nogen har taget det.
- Da vi satte galleriet op første gang i oktober for et par år siden, var vi sådan "det kommer til at holde i to dage". Men jeg synes, det er vigtigt at være naiv nogle gange. Og de fleste gjorde ikke noget, siger han.
Galleriet hedder Mikro Kunsthal og var i sin tid en popcornmaskine, som Dylan Cawthorne fandt i en container.
Hele formålet med at udstille kunst i galleriet, er at få kunsten ud i offentligheden, hvor folk kommer forbi, fortæller han.
Hvis nogen har set noget eller ved, hvor kunstværket befinder sig, kan kunstneren kontaktes per mail. Du finder den nederst på hans hjemmeside.
Kristian Ditlev Jensen er blevet fårehyrde: - Det er en kærlighedshistorie
kopieret!
Kan man elske får? Måske endda have brug for dem? Det bliver et ja herfra, i hvert fald for Kristan Ditlev Jensen, præst og forfatter.
- Jeg manglede nogen at tage mig af. Jeg var meget alene i verden på det tidspunkt og ville gerne have nogen at passe på.
På det tidspunkt, i foråret 2021, havde Kristian Ditlev Jensen som relativt nybagt præst fået et embede på den isolerede ø Anholt langt ude i Kattegat. Der er ikke mange fastboende på øen, så et fårehold gav selskab og god mening.
Kristian Ditlev Jensen er nu hyrde for både får og menighed i Kværndrup, hvor han er sognepræst og med inderlig glæde røgter sine ti Ertebøllefår hver evige eneste dag.
Der er nemlig noget særligt ved netop får:
- For mig er det en kærlighedshistorie. Jeg kan lide får. Af flere grunde. De kan ikke så meget. De kan stå og gå og sige mæh. De kan ikke jage noget, man kan ikke ride på dem, de kan ikke trække noget. De er der bare. I en rå eksistens som spejler, at vi andre faktisk er i samme situation. Vi kan godt bilde os ind, at vi er præster og alt muligt andet, men egentlig er vi her bare som mennesker og lever. Det får jeg spejlet, når jeg står med mine får, siger Kristian Ditlev Jensen.
Kærligheden til fåreflokken er blevet til essaysamlingen “Hyrde”, som for nylig udkom på forlaget Gyldendal.
To gange hyrde
Netop som præst giver et fårehold mening i mere end én forstand. For ordet “pastor” betyder hyrde på latin, og en præst passer på sin menighed, sin flok, på samme måde som en hyrde passer på sine får. Blot med omsorg og åndelig føde frem for med hø og korn og ormekur.
Desuden er hyrden, fåret og lammet nogle af de mest kendte symboler i kristendommen for Gud og Jesus, og i langt de fleste kirker kan man finde et lille lam et sted. Også på altertavlen i Kværndrup Kirke, hvor Kristian Ditlev Jensen hver søndag kan få øjenkontakt med et lille, guldbelagt lam balancerende på en guldbibel samtidig med, at han kan høre den velkendte mæhen fra hans egne får lige ude på marken.
Blod, sved og en lille tåre
At være fårehyrde i gummistøvler og støvregn giver god balance til at være præst iført ord og åndelighed. For der er en fast cyklus året igennem.
- Det er nogle rytmer, der passer godt til mit temperament, for der meget intense perioder, hvor fårene lemmer. Det er meget voldsomt og cowboyagtigt med blod over det hele. Så er der perioden, hvor man har lam på marken og er omsorgsfuld. Det er nok den tid, de fleste bedst kan lide. Den værste dag er slagtedagen, men den er en naturlig del af at have får. Man bringer dem til verden, og man sætter dem ud af spillet igen, siger Kristian Ditlev Jensen.
Daglige meditation
Livet som hyrde med får og præstegerning giver hverdagen rammer og rytme. Både den den faste gudstjeneste om søndagen, og den daglige fordring af flokken giver ro, stabilitet og nærvær til hyrden i Kværndrup.
- Der er så mange stunder med fårene, hvor jeg stopper op og bare ér. Det er meditativt. Og man glemmer nogen gange, at man gerne må meditere i kristent regi. Det er jo bare et udtryk, der dækker over nærvær og tilstedeværelse, og det kan man opleve med får.
Kristian Ditlev Jensen
Kristian Ditlev Jensen, født 1971, er forfatter, journalist, præst og fårehyrde. Han er uddannet fra Forfatterskolen og har studeret Litteraturvidenskab og teologi.
Han har udgivet en række romaner, essays og rejsebeskrivelser. Senest bogen Hyrde, en samling essays om livet som fårehyrde.
Han er i dag sognepræst i Kværndrup.
Trafikkaos efter uheld i eftermiddagstrafikken
kopieret!
Onsdag eftermiddag er der sket et trafikuheld i krydset mellem Niels Bohrs Allé og Skovsbovænget i Odense. Det oplyser vagtchef ved Fyns Politi, Milan Holck.
- Vi fik anmeldelsen klokken 16.23, om at der var et færdselsuheld med to implicerede biler og fire personer. Der blev sendt patruljer og ambulancer til stedet. Umiddelbart ser det ikke ud til, at nogen er kommet alvorligt til skade, siger han.
Til gengæld har uheldet ført til store trafikale udfordringer. Blandt andet fordi man har været nødt til at spærre begge spor i den ene retning, mens bilerne bliver læsset på bjærgningskøretøjer.
- Jeg regner ikke med der går så lang tid, før vi er helt færdige med oprydningsarbejdet, siger han.
Der er tåge og dis over Fyn med sigtbarheder sidst på eftermiddagen på ned mellem 200 og 300 meter.
I løbet af aften og natten kommer der mere tåge, og der er en tiltagende risiko for, at sigtbarheden kommer ned under 100 meter.
Det svarer til afstanden mellem to kantpæle, som er de reflekspinde, der står langs vejene. Kommer sigtbarheden under denne afstand, kaldes det tæt tåge.
I tæt tåge bør billister sænke farten betragteligt og tænde tågelygterne. Læs gode råd til kørsel i tåge fra Rådet for Sikker Trafik.
Far dømt for at udsætte søn for livsfarlig vold
kopieret!
En lille dreng kom i livsfare og har en betydelig risiko for varige mén, efter at hans far sidste år udsatte ham for kraftig ruskevold.
Onsdag har Retten i Odense idømt faren en straf på fire års fængsel for grov vold under særdeles skærpende omstændigheder.
Anklager Maria Blomsterberg fortæller, at den lille dreng var i livsfare.
Under sagen har farens forklaring og retsmedicinske rapporter været centrale.
Ifølge anklageskriftet fik drengen et uopretteligt hjernesvind. Han har en betydelig risiko for varige mén og kan forvente nedsat syn, nedsat bevægeevne og nedsatte mentale evner.
Volden fandt sted ved to episoder, fortæller anklageren. Den 36-årige far har erkendt at have udsat drengen for ruskevold den ene gang i september 2024. Dengang var drengen knap fire måneder gammel.
Ved episoden i september holdt faren ifølge anklageskriftet drengen ud fra sin krop med begge hænder og ruskede drengen flere gange kraftigt.
Derefter tog han drengen ind til sig, og til sidst kastede han drengen ned på en seng og/eller slog ham.
- Det, han siger, er, at det er en form for frustration for en forælder, at man ikke kan få barnet til at stoppe med at græde, siger Maria Blomsterberg.
Faren har dog nægtet at have udsat drengen for vold før episoden i september og har anket til landsretten for at blive frifundet i det omfang, som han ikke erkendt.
Omrejsende svindler blev taget med fingrene i kagedåsen
kopieret!
Retten i Odense har tirsdag idømt en 47-årig mand et års ubetinget fængsel, efter han var blevet afsløret i flere forhold om bedrageri.
Han blev taget på fersk gerning, da han var i gang med et bedrageri i Odense den 19. november 2024, men en lang række bedragerier bag sig på Nordsjælland og i Køge-området, oplyser anklager Vimalendiran Kailasanathan fra Fyns Politi.
Manden, som er fra Sjælland, tilstod bedrageriet, der var foregået ved at hæve 200.000 kroner på betalingsskort, som han havde fået udleveret ved at påstå han kom fra banken.
Anklageren er tilfreds med straffens længde, oplyser han til TV 2 Fyn. Manden fik en smule rabat fra den almindelige straflængde, da han selv tilstod.
Han "følte sig sikker" for otte måneder siden - men Fyn fik lang næse
kopieret!
I maj sidste år landede et forsvarsforlig, der blandt andet lød på, at op mod 300 værnepligtige skulle lande på Fyn i et beredskabscenter i fremtiden.
Onsdag blev en ny beredskabsaftale så præsenteret, og her lander et nyt beredskabscenter ikke på Fyn - i denne omgang.
Og selvom det ærgrer fynskvalgte Lars Christian Lilleholt (V), peger han på, at den nye aftale er en akutaftale, og at der nu venter et arbejde for en større samlet aftale, der stadig kan ende med et beredskabscenter på Fyn.
Skuffet politiker
I maj sidste år sagde Lars Christian Lilleholt sådan her.
- Udrykningstiden til Fyn er simpelthen for lang, og når 300 af de 450 nye værnepligtige skal placeres i et nyt beredskabscenter, vil det ikke give mening at placere det andre steder end på Fyn. Gerne i Odense.
Dengang pegede han på, at et beredskabscenter på Fyn vil øge trygheden på øen markant.
Derfor er det også en ærgerlig Lars Christian Lilleholt, da TV 2 Fyn spørger ham, om han er skuffet over, at aftalen ikke tilgodeser Fyn.
- Jeg havde håbet og havde arbejdet for det. Den her aftale håndterer udfordringerne her og nu. Nu skal der laves en analyse af det yderligere behov, og der håber jeg, at der vil komme et større fokus på beredskabet på Fyn, siger han.
Den del er hans kollega hos Dansk Folkeparti, Alex Ahrendtsen, enig i. Han har siddet med ved forhandlingsbordet til aftalen og understreger ordet akut.
- Det her er en akutpakke, der sender penge til eksisterende indsatser. Beredskabscenter var slet ikke på bordet i denne omgang, siger han.
Dermed er han på ingen måde skuffet over aftalen, der afsætter i alt 608 millioner kroner i 2025 og 2026. Dertil afsættes der 183 millioner kroner årligt frem til og med 2033.
Det fremgår ikke, hvor mange nye medarbejdere der skal ansættes i Beredskabsstyrelsen. Men der er afsat 145 millioner kroner til mere uniformeret personel samt udbedring af akutte udfordringer i styrelsens bygninger og faciliteter.
En forsvarsmæssig ørken
I forliget fra foråret sidste år lød det, at antallet af værnepligtige skulle øges med 7.500 i forsvaret og 450 i beredskabet.
Når det kommer til flere værnepligtige på beredskabsområdet, tilføres der fra 2027 yderligere 50 værnepligtige for at øge den operative kapacitet til blandt andet at assistere kommunale redningsberedskaber. En del af aftalen lægger op til en yderligere analyse af behovet.
Og selvom Lars Christian Lilleholt ærgrer sig, så mener han, at det giver god mening.
- Det er god fornuft at lave en analyse af området for at kende behovet fremadrettet. Min forventning er, at det vil tage godt et år. Der er et behov for det, også på Fyn, så det er min forventning, at der kommer et fokus på det.
Alex Ahrendtsen peger på, at han ligesom Lars Christian Lilleholt vil lægge tryk på for at sikre et øget beredskab på Fyn.
- Det vil være oplagt, da Fyn er en ørken på forsvarsområdet. Jeg vil gøre mit for, at det bliver til virkelighed. Afstand betyder noget. Det statslige beredskab skal hjælpe kommunerne, når de ikke kan håndtere det og jo tættere på det er, desto hurtigere kan hjælpen komme til, siger han.
Ifølge den nye beredskabsaftale skal Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab i foråret "iværksætte en analyse af civilbeskyttelsesområdet, herunder i relation til beskyttelsesrum".
Minister for samfundssikkerhed og beredskab Torsten Schack Pedersen kan ikke garantere, at det kommende analysearbejde bliver færdiggjort i år.
Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her