Broafgiften på Storebæltsbroen kan være nøglen til en fast forbindelse over Kattegat
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Indtægter fra Storebæltsbroen kan komme i spil til at betale for en vej- og togforbindelse over Kattegat.
Netop som et borgerforslag har fået støtte nok til, at Folketinget igen skal diskutere, om Storebæltsbroen skal gøres gratis, viser en ny undersøgelse, at indtægter fra Storebæltsbroen kan få en fast forbindelse over Kattegat til at blive en realitet.
Undersøgelsen indeholder en helt ny model for det enorme byggeprojekt: nemlig at slå økonomien i Storebæltsbroen sammen med Kattegatforbindelsen, skriver Politiken fredag.
Overskuddet på Storebæltsbroen er nemlig så stort, at begge forbindelser vil kunne være betalt 25 år efter åbningen.
Sådan har prisen for at krydse Storebælt ændret sig
Folketinget skal igen til at diskutere, om Storebæltsbroen skal gøres gratis. Tilhængere af en gratis bro siger, broafgiften er urimelig for fynboerne, men politikerne vil gerne finansiere andre projekter med milliardindtægterne.
Skal det være gratis at krydse Storebæltsbroen i bil?
Det mener mindst 50.000 danskere, der støtter et nyt borgerforslag om at fjerne broafgiften på Storebæltsbroen fra 1. juli - altså om godt fire måneder.
Borgerforslaget betyder, at politikerne på Christiansborg helt ekstraordinært skal diskutere forslaget i folketingssalen. Normalt er det kun folketingsmedlemmer og ministre, der kan fremsætte forslag i Folketinget.
Derfor skal broen gøres gratis
Tilhængere af forslaget peger på, at bilisterne, der har kørt over Storebæltsbroen siden åbningen i 1998, for længst har betalt for broens udgifter. Anlægsudgiften for Storebæltsbroen var 26 milliarder kroner, men bilisterne har betalt mere end 43 milliarder kroner for at køre over den.
I dag koster det 250 kroner at køre over broen i en almindelig personbil. Til sammenligning kostede det 210 kroner, da broen åbnede i 1998.
Herunder er derfor beregnet, hvor meget broafgiften for en almindelig personbil har udviklet sig i udvalgte år siden 1998.
Der kan i dag benyttes forskellige rabatordninger, hvis du kører over broen flere gange eller i mindre køretøjer. Derudover kan bilister også passere broen med rabat, hvis de har brobizz eller har lavet en nummerpladeaftale - så koster turen kun 194 kroner.
Sådan har priserne udviklet sig
Det er billigere for den enkelte dansker at køre over Storebæltsbroen i dag, end det var da broen åbnede.
Priserne for varer og tjenester kan ikke umiddelbart sammenlignes direkte mellem årene på grund af inflation. En liter mælk koster i kroner og øre mere i dag end for 50 år siden, fordi priserne udvikler sig. Det betyder ikke nødvendigvis, at det er dyrere for de danske forbrugere at købe mælk i dag end dengang.
Tallene viser, at det var dyrest at køre i bil over Storebæltsbroen i 2004, hvor broafgiften steg til 250 kroner. Samme beløb koster det i dag, men 250 kroner var mere værd for 18 år siden, end det er i dag, og det var derfor dyrere dengang.
For ti år siden valgte man at sænke broafgiften til 230 kroner, og det er i disse år, at det har været billigst at passere bæltet i bil.
Initiativtager: Danskerne vil have gratis bro over Storebælt
Debatten om en gratis bro over Storebælt er ikke ny. Tværtimod.
Bag borgerforslaget står Bent Thodsen fra Hanstholm - langt væk fra Fyn og Storebælt. Selv om det er flere år siden, han selv har kørt over broen, mener han, det er urimeligt, at det er fynboerne og andre tæt på broen, der skal betale gildet.
- Jeg tror på, at halvdelen af de stemmeberettigede danskere vil, at det skal være gratis at køre over Storebælt, siger han til TV Midtvest.
Tilhængere af, at Storebæltsbroen gøres gratis, peger på, at indtægter fra broen allerede har betalt dét, som det i sin tid kostede at bygge broen. Derudover betaler bilister i forvejen vægtafgift, som dækker vedligeholdelse af vejnet og broer i Danmark.
Hvordan er Storebæltsbroen finansieret?
Storebæltsbroen er bygget for lånte penge, som tilbagebetales af broens brugere.
Finansieringen af forbindelsen er sket ved låntagning i ind- og udland.
Der er tale om et brugerfinansieret trafikanlæg. Det betyder, at byggelånene betales tilbage ved hjælp af et årligt vederlag fra Banestyrelsen og bropenge fra trafikanterne på vejbroen.
Hvorfor sænkes eller fjernes broafgiften ikke?
Selv om Nye Borgerlige allerede har meldt sin støtte til borgerforslaget, har der længe været et flertal i Folketinget, som argumenter for en broafgift.
Tilhængere af broafgiften gør opmærksom på, at gælden på broen - trods de mange milliarder kroner i broafgifter - ikke er betalt endnu.
Gælden på Storebæltsbroen er først betalt i 2032. Derudover skal indtægterne fra broen bruges til at vedligeholde anlægget. Det koster årligt cirka en halv milliard kroner.
Indtægterne fra broafgiften bruges desuden til at finanisere nye infrastrukturprojekter. Det kan eksempelvis være et tredje spor på Fynske Motorvej, en ny jernbane hen over Fyn eller endnu en forbindelse ved Limfjorden.
I juni 2021 blev samtlige partier i Folketinget - med undtagelse af Nye Borgerlige - enige om en såkaldt infrastrukturaftale.
I aftalen er partierne blevet enige om, hvilke infrastrukturprojekter der skal gennemføres frem til 2035 - og ikke mindst, hvor pengene skal komme fra.
Aftalen lyder på 160 milliarder kroner, heraf kommer 9,8 milliarder kroner fra Storebæltsbroen. Hvis broen skal gøres gratis inden 2035, skal partierne bryde deres aftale.
Langt billigere end storebæltsfærgerne
En gratis tur over Storebæltsbroen vil desuden have indflydelse på andre ruter. Selv om storebæltsfærgerne indstillede driften efter broens åbning, er det fortsat muligt at tage færgen mellem Jylland og Sjælland, eksempelvis Molslinjen. Hvis broen gøres gratis, frygter man, at færgerne også her må indstille driften.
Til sidst peger tilhængerne af broafgiften på, at det generelt set er blevet billigere at passere Storebælt i bil. Billetter til storebæltsfærgerne var dobbelt så dyre som broafgiften, og der oplevede Fyn i årene efter broens åbning et vækstboom. Samtidig er broafgiften reduceret flere gange i de senere år, mens det er gjort billigere for pendlere og bilister, der benytter brobizz og nummerpladebetaling.
Uanset om man mener, en gratis bro er en god idé eller ej, er der ingen tvivl om, at Storebæltsbroen trafikmæssigt har været en succes.
Med storebæltsfærgerne var der cirka 8.000 køretøjer dagligt, som blev fragtet over bæltet. I 2021 er det steget til over 34.000 køretøjer dagligt. Samtidig er rejsetiden blevet reduceret fra 50 til 8 minutter, så det er blevet langt lettere at komme fra Fyn til Sjælland - og ikke mindst hjem igen.
Med det greb vil en fast forbindelse over Kattegat ifølge undersøgelsen kunne bygges uden penge fra statskassen
Prisen for at bygge to broer over Kattegat fra henholdsvis Jylland og Sjælland til Samsø, en ny motorvej og jernbane på Samsø og i Østjylland samt en helt ny jernbane fra Ringsted til Kalundborg er på 110 milliarder kroner.
Det viser et notat, der er udleveret til Folketingets transportordførere, og som Politiken har fået aktindsigt i.
Ifølge notatet, der sammenfatter de næsten færdige resultater af en forundersøgelse af projektet, vil en forbindelse over Kattegat på næsten alle måder være en bedre forretning for samfundet, end tidligere beregninger har vist.
Den forventede byggepris vurderes således at være over ti milliarder lavere end beregnet i den seneste undersøgelse fra 2018.
Desuden viser nye prognoser, at langt flere togpassagerer og lidt flere bilister end tidligere vurderet vil benytte den nye forbindelse, som vil give en rejsetid med tog mellem København og Aarhus på én time og otte minutter.
En fast forbindelse over Kattegat kan tidligst stå klar i 2038, og vil kunne spare bilister næsten en times kørselstid mellem de to byer.
Undersøgelse viser halv pris
Samlet indebærer det ifølge Politiken, at en fast forbindelse vil kunne bygges med et statstilskud på 21 milliarder kroner. Det er halvt så meget, som tidligere estimeret.
At slå økonomien sammen med Storebælt løser ifølge Politiken den gordiske knude, som hidtil har gjort Kattegat-projektet urealistisk.
Det skyldes, at rød blok kræver, at der også kommer en jernbane, men det har hidtil været for dyrt for statskassen.
Transportminister Trine Bramsen (S) vil ikke udtale sig om regeringens holdning til at bygge en Kattegatbro med penge fra Storebælt.
De Konservative ser positivt på en sådan model, mens Venstre endnu ikke har taget stilling.
Sadler om: Fjernvarme Fyn vil ikke sende gas-millioner til Rusland
Den planlagte konvertering fra kul til gas udskydes foreløbigt tre måneder. Årsagen er høje gaspriser og en frygt for at kanalisere penge til Rusland.
Situationen efter Ruslands invasion af Ukraine sætter nu endnu et spor på Fyn.
Som følge af situationen udskydes den planlagte konvertering fra kul til gas nemlig hos Fjernvarme Fyn. Det var planen, at afskeden med kul skulle ske i løbet af 2022.
Udskydningen betyder nu, at det tidligste bliver i 2023.
“Man kan sige, at fornuften har sejret over ideologien.”
Doorstep torsdag
Udviklingen blev meldt ud til et såkaldt "doorstep" torsdag på Flakhaven i Odense. Her mente By- og Kulturrådmand Søren Windell, at det var en logisk konsekvens af udviklingen.
- Vi så ind i at vi skulle sende en masse penge til Rusland, fordi vi skulle have gas derfra i forbindelse med den grønne omstilling, sagde han og tilføjede:
- Der var en plan om at udfase kul, som vi så skubber lidt nu. Man kan sige, at fornuften har sejret over ideologien. Vi så ind i en regning på op imod en halv milliard mere, som skulle sendes ud til fjernvarmeforbrugerne. Det har vi forhindret nu ved at købe noget ekstra kul.
Vil ikke sende penge til Rusland
Også Odenses borgmester Peter Rahbæk Juel (S) betonede vigtigheden af, ikke at støtte Rusland.
- Vi er et enigt økonomiudvalg, der ikke ønsker, at skulle kanalisere penge til Putins Rusland. Den udfasningsplan af kul, vi har vedtaget i Odense før vi vidste, at Rusland ville blive det geopolitiske problem, de er nu, har det i sig, at vi har brug for rigtig meget gas i starten af 2023 indtil vi har et nyt system oppe at køre, sagde han han og fortsatte.
- Med de stigende gaspriser og leveranceproblematikker der er, forstået på den måde, at man i dag ikke kan købe gas, uden at sende penge til Rusland, har vi besluttet at lade Fjernvarme Fyn indkøbe ekstra kul, så vi kan komme over den spidsbelastning vi har i første kvartal af 2023. Dermed undgår vi at skulle sende et trecifret millionbeløb til Putins Rusland.
I forlængelse af den udskudte konvertering vil Fjernvarme Fyn frem mod 2023 gennemføre projekter, der skal kompensere for den ekstra udledning af CO2, det vil medføre, fremgår det af en pressemeddelelse.
Fyns Politi: Meget stor krysantemumbombe dræbte 24-årig
kopieret!
Der var tale om en meget stor krysantemumbombe, som slog en 24-årig mand ihjel nytårsnat på Nyborgvej i Odense. Det kan Fyns Politi konkludere ud fra billede-materiale af fyrværkeriet, som det har set.
Tre mænd på henholdsvis 22, 26 og 29 år er i dag blevet sigtet for uagtsomt manddrab efter dødsfaldet. I den sammenhæng lægger Fyns Politi vægt på, at man ikke kan være uvidende om, at en sådan bombe kan være dødbringende.
- Man burde have vidst, at der ville kunne være liv på spil. Derfor har vi sigtet de tre personer, siger politikommissær Morten Ravn.
Bomben har været anskaffet ulovligt, og uden tilladelse til affyring i Danmark for privatpersoner. Denne type krysantemumbombe er kun for professionelle, fortæller Morten Ravn.
Efterforskningen fortsætter
Det er Fyns Politis opfattelse, at den afdøde og de sigtede var gået sammen om at anskaffe det ulovlige fyrværkeri.
Det er dog stadig uklart, hvor og hvordan de har købt den ulovlige bombe, siger Morten Ravn.
- Vi skal forsøge at klarlægge, hvor bomben kommer fra, og om der stadig er nogle lignende derude. En del af efterforskningen er også, at vi skal have fyrværkeri-eksperter ind over.
Morten Ravn understreger farligheden af denne type fyrværkeri og kommer med en kraftig opfordring.
- Der er en grund til at det er ulovligt, det er hamrende farligt. Det er kun professionelle, der skal håndtere den slags, siger han.
Der venter endnu tekniske undersøgelser, vidneafhøringer og udtalelser fra eksperter omkring typen af sprængstof.
- Vi har lavet det indledende, og nu sigter vi, fordi vi har et grundlag for det. Vi mangler stadig det konkrete hændelsesforløb, siger Morten Ravn.
Hvad er en krysantemumbombe?
* Krysantemumbomber er et stykke kraftigt fyrværkeri, der består af en rund bombe, der affyres gennem et stærkt rør. Den kan variere i størrelse fra cirka en tennisbold til en stor fodbold.
* Bomben er lavet til at eksplodere i 100-200 meters højde. Når det sker, spredes indholdet af små brændende kugler sig med stor kraft til alle sider, hvilket danner et mønster på himlen.
* Sprængkraften er stor og spreder kuglerne ud, så diameteren på bomben kan blive omkring 130-140 meter i diameter.
* Navnet på fyrværkeriet skyldes mønstret på himlen, når fyrværkeriet eksploderer. Det ligner en blomst af typen krysantemum.
* Går en krysantemumbombe af ved jorden, kan de små brændende kugler fungere som projektiler.
* Kun professionelle fyrværkere må håndtere krysantemumbomber. Krysantemumbomber er ulovlige for private at sælge, købe og affyre.
Kilder: Den Danske Ordbog, Nordjyske, Politiken
/ritzau/
Tre mænd sigtet for uagtsomt manddrab efter nytårstragedie
kopieret!
Tre mænd på henholdsvis 22, 26 og 29 år er blevet sigtet for uagtsomt manddrab efter dødsfald med fyrværkeri på Nyborgvej i Odense. Alle tre mænd er fra Fyn, oplyser Fyns Politi i en pressemeddelelse.
- Det er vores opfattelse, at afdøde og de sigtede var gået sammen om at anskaffe det ulovlige fyrværkeri, hvorfor vi sigter dem for uagtsomt manddrab, oplyser politikommissær ved Fyns Politi Morten Ravn.
Fyns Politi oplyser, at de i efterforskningen har fået adgang til billeder af det fyrværkeri, som blev antændt nytårsnat. ifølge politiet er der tale om “særdeles kraftigt” fyrværkeri.
- Vi vil samtidig på det kraftigste advare mod denne form for fyrværkeri, for hændelsen nytårsnat viser med alt tragisk tydelighed, hvor galt det kan gå, siger Morten Ravn.
Efterforsker stadig
Fyns Politi er stadig ved at efterforske de nærmere omstændigheder omkring ulykken og har derfor ikke yderligere at tilføje.
Politiet fik anmeldelsen om ulykken på Nyborgvej kort efter midnat klokken 00.06.
En 24-årig mand døde kort efter midnat i en voldsom fyrværkeriulykke på Nyborgvej i Odense. Manden afgik ved døden, kort efter han ankom til OUH, skriver TV 2.
- Vi formoder, at han har antændt noget hjemmelavet fyrværkeri. Fyrværkeriet er så eksploderet lige op i hovedet på ham. Han fik meget alvorlige skader i hovedet, sagde overlæge Morten Schultz Larsen fra Odense Universitetshospital, dengang til TV 2.
Fyrværkeriulykken påvirkede både naboer, jævnaldrende og holdkammeraterne i den fodboldklub, som den 24-årige, Tobias Lund, var medlem af.
- Nyborg G&IF Fodbold er berørt af nyheden og sender vores varmeste tanker og kondolence til Tobias' venner og familie, lyder det i opslaget.
Stormvejr rammer Fyn - vandet er forsvundet i Svendborg
kopieret!
Mandag aften er der officielt målt storm over Danmark med vindstød op til orkanstyrke. Det kraftige blæsevejr ventes at kunne give udfordringer det kommende døgn.
Du kan følge med i TV 2 Fyns liveblog herunder, hvor vi løbende hold jer opdateret om vejrsituationen.
Du kan dele dine billeder med os på "Den fynske redaktion" på Facebook.
Kraftigt blæsevejr 7. januar
Følg opdateringerne herunder
Liveblog starter om:
Livebloggen er slut. Tak, fordi du fulgte med.
Spørg til selve livebloggen:
Nu starter retssag mod "Den Sorte Svane"
kopieret!
En retssag mod juristen Amira Smajic, der optrådte som muldvarp i dokumentaren Den Sorte Svane, starter 15. januar ved Retten i Odense.
Det fremgår af rettens liste over sager i uge 3.
Retssagen blev forsøgt afviklet i efteråret 2024, men Amira Smajic meldte sig syg, og derfor blev den aldrig afviklet.
Hun er tiltalt for ti forhold om bedrageri, dokumentfalsk og tyveri.
Kreativ kriminalitet
I anklageskriftet, som TV 2 Fyn har fået aktindsigt i, er hun tiltalt for at snyde en forening for 1,2 millioner kroner ved brug af to såkaldte klientkonti.
Desuden har hun tilsyneladende forfalsket talrige dokumenter.
Her finder man eksempelvis et brev fra Socialstyrelsen, en mail fra Pressenævnet og et brev fra Sydsjællands- og Lolland Falsters Politi. Dokumenterne mener politiet fremstillet for at skaffe Amira Smajic eller andre personlig vinding.
I tyveriforholdet fremgår det, at “Den Sorte Svane” i 2021 stjal en Audi A5 Sportsback, og i perioden fra 1. maj til 18. juni brugte hun den til at køre rundt på Sjælland.
Anklagerne ved Fyns Politi vil kræve Amira Smajic idømt en fængselsstraf, fremgår det i anklageskriftet.
Hun blev i august 2024 idømt en fængselsstraf for dokumentfalsk og afgivelse af falsk forklaring i Skifteretten.
Kæmpe overraskelse - Axelsen slået ud i første runde af stor turnering
kopieret!
Viktor Axelsen taber i første runde ved Super 1000-turneringen i Malaysia til Lee Yiu Lee med cifrene 17-21, 13-21.
På papiret var det et højst overraskende resultat, men i selve kampen var det tydeligt at se, at Axelsen var fysisk hæmmet, og til sidst gik han også mentalt ned.
Axelsen til at begynde med foran 5-2, men den asiatiske modstander hang godt med og udlignede til 5-5.
Det stod også 9-8 til Axelsen på pointtavlen, inden Lee Yiu Lee pludselig trak markant fra med syv point i træk.
Træneren fik råbt ind til Axelsen, at han skulle lade modstanderen lave fejlene og gøre duellerne længere. Men det hjalp ikke. Det endte med et stort nederlag til en slukøret Axelsen.
H.C Andersen statue har revet sig løs - flyder i vandet
kopieret!
Der venter folk et besynderligt syn ved i havnebadet i Odense, hvor H.C. Andersen ligger og flyder i vandet.
Tilsyneladende er statuen knækket midtover. Hvad den præcise årsag er, kan hverken By- og Kulturforvaltningen eller kunstneren bag statuen, Jens Galschiøt, umiddelbart svare på. Men sidstnævnte har alligevel en teori:
- Jeg tror, at den kæde, der holder statuen til bunden, er røget af. Det er en almindelig galvaniseret kæde, så den kan være rustet, lyder hans vurdering til TV 2 Fyn.
Når statuen så flyder i havnebadet, så er årsagen ganske simpel. Overkroppen er nemlig lavet med skum i, så den opfører sig som en bøje.
By- og Kulturforvaltningen er ved at undersøge sagen nærmere.
Arla skærer udvalg af plantedrikke ned efter skuffende salg
kopieret!
Salget af plantedrikke til danske forbrugere er ikke vokset i samme tempo, som mejerikoncernen Arla havde forudset.
Det tager man ifølge Jyllands-Posten nu konsekvensen af og skærer ned i det sortiment, som tilbydes supermarkedskunder i flere lande, herunder Danmark.
Helt konkret betyder det, at man fra og med næste uge kun vil kunne købe to varianter af Arla-plantedrikke i supermarkederne.
Uheld på motorvej
kopieret!
Opdateret 10.07: Der kan nu færdes i begge spor.
Tirsdag formiddag er der sket et uheld på Svendborgmotorvejen. Det fremgår af Vejdirektoratets trafikkort.
Her fremgår det også, at uheldsstedet endnu ikke er sikret. Uheldet er sket i retning fra Odense mod Svendborg mellem 11 Årslev og 12 Ringe N.
Der er ingen melding om, at politi eller beredskab er tilkaldt, dog er venstre spor spærret, og det efterlader kun et enkelt spor farbart.
TV 2 Fyn forsøger at få en kommentar fra Fyns Politi.
Region Syddanmark anker millionbøde
kopieret!
Lillejuleaftensdag fik Region Syddanmark en dom af Retten i Kolding i form af to bøder i størrelsen 500.000 kroner hver.
Det gjorde de, fordi uvedkommende kunne få adgang til tusindvis af borgeres personfølsomme data. Men tirsdag oplyser Region Syddanmark, at de har valgt at anke dommen.
- Vi mener, der er nogle principielle spørgsmål i sagen, der er behov for at få belyst. Når vi ser på Datatilsynets afgørelser i lignende sager, mangler der en rød tråd i forhold til sanktioner. Her har sagerne ofte medført kritik, men intet bødeforlæg, og det er denne afgørelse, vi mener, der bør kigges på igen, siger IT-direktør i Region Syddanmark Morten Lundgaard.
Sagen skal nu i Vestre Landsret.
Millionbøde til Region Syddanmark efter data-sjusk
Retten i Kolding har 23. december 2024 idømt Region Syddanmark to bøder på hver 500.000 kr. for brud på GDPR-reglerne. Det er ifølge Ritzau den hidtil højeste straf til en offentlig institution for denne type forseelser.
Uvedkommende kunne få adgang til tusindvis af borgeres personfølsomme data. Retssagen drejede sig om to brud, som fandt sted på forskellige tidspunkter mellem 2011 og 2020.
Begge sager kalder regionen selv for menneskelige fejl.
- Jeg ærgrer mig over, at vi taber de to sager. Der eksisterer en lignende sag, hvor 20 gange så meget data har været eksponeret, som blev lukket med en kritik, siger Morten Lundgaard som er IT-direktør i Region Syddanmark.
Han mener der mangler en rød tråd, i forhold til hvordan denne type sager afgøres.
To sager
Den første sag omhandler en database med spørgeskemasvar, der blev brugt af Børne- og Ungdomspsykiatrien Odense. Der indgik ikke CPR-numre i databasen, men blandt andet navn og fødselsdato.
Region Syddanmarks undersøgelser viste efterfølgende, at sårbarheden kun er blevet anvendt af den borger, der anmeldte sårbarheden, skriver regionen i en pressemeddelelse.
Den anden sag omhandler en PowerPoint-præsentation udarbejdet af en af regionens læger til undervisningsformål. Præsentationen, der lå på regionens hjemmeside, indeholdt fortrolige og følsomme personoplysninger.
15 gange er præsentationen blevet åbnet på hjemmesiden. Det krævede angiveligt stor teknisk snilde at komme helt ind til de fleste af personnumrene i præsentationen.
- Vi tager dommen til efterretning, og vi har siden hændelserne iværksat mange initiativer, der skal medvirke til, at lignende datasikkerhedsbrud ikke sker igen, siger IT-direktøren.
Han understreger, at der i sagen ikke er sket et egentligt data-læk, hvilket vil sige at informationerne ikke er blevet misbrugt.
Regionen har ikke besluttet sig for, om de vil anke sagen til landsretten endnu.
Overlæge vil have flere til at indsende afføringsprøver - kan være livsvigtig
kopieret!
Alle borgere mellem 50 og 74 år tilbydes gratis tarmkræftscreening i Danmark. Men alt for få indsender afføringsprøver, mener overlæge Anders Høgh.
- Der er kun 60 procent, der deltager og indsender afføringsprøven. Der, hvor jeg gerne vil hen, det er, at vi i Danmark, og også på Fyn, bliver bedre til at indsende afføringsprøven, siger Anders Høgh, endoskopiansvarlig overlæge ved kirurgisk afdeling A i OUH.
Anders Høghs afdeling på OUH er blevet kåret som danmarksmestre i at finde og fjerne mulige forstadier til tarmkræft. Det viser en ny kvalitetsrapport fra regionerne.
Om tarmkræftscreening
- Alle borgere mellem 50 og 74 år tilbydes at deltage i tarmkræftscreeningsprogrammet.
- Som første skridt indsendes en afføringsprøve, som undersøges for, om der er skjult blod i prøven.
- Er der blod i den indsendte afføringsprøve, får man tilbudt en kikkertundersøgelse af tyk- og endetarm.
- I knap fire procent af kikkertundersøgelserne finder man kræft.
- I 72 procent af kikkertundersøgelserne på OUH finder man forstadier til kræft (godartede polypper), som kan fjernes.
- I resten af undersøgelserne finder man hverken kræft eller forstadier til kræft.
- I Danmark er der cirka 4000 nye tilfælde af tarmkræft årligt.
Axelsen med atypisk melding inden stor turnering
kopieret!
Det er sjældent, Viktor Axelsen stiller op til en turnering uden tårnhøje ambitioner, men sådan er det nu engang, når Malaysia Open begynder tirsdag.
Det skyldes hans egen beslutning om at deltage i Sport 2024 i Herning lørdag. Dermed prioriterede han med egne ord prisuddelingsshowet over sine forberedelser til den store turnering i Asien.
- Jeg skal være helt ærlig at sige, at jeg ikke rigtig har nogen ambitioner andet end at fokusere på at blive klar og spille på et højt niveau. Og når jeg kommer på banen i første runde, mærker jeg lynhurtigt, hvad det kan blive til, siger Viktor Axelsen til TV 2 Sport.
Den ultimative målsætning er dog, som den plejer:
- Jeg går efter at vinde, som jeg altid gør, men jeg er også lidt mere afventende og fokuserer bare fuldt ud på at blive klar til første runde, siger han.
Fortryder ikke beslutning
Ved Sport 2024 blev Viktor Axelsen hyldet for sit fornemme år, hvor han modtog prisen Årets Sportsnavn.
Han fortryder på ingen måde beslutningen om at være til stede i Herning. Den betød, at han først landede i Malaysia mandag morgen – dagen inden sin kamp i første runde.
- Jeg er rigtig glad for, at jeg tog til Herning og var del af arrangementet. Det var stort.
- Selvom det ikke er helt optimalt set med badmintonbriller, er det måske en mulighed for at lære noget – en udfordring i at blive klar hurtigere end normalt. Den udfordring vil jeg tage med opløftet pande og med mod på tingene, fortæller han.
Axelsen har vundet Super 1000-turneringen Malaysia Open to gange tidligere. Det var i 2022 og 2023. Sidste år nåede han semifinalen.
Karsten Hønge undrer sig over "hovsaløsning" i fynsk vandkantsprojekt
kopieret!
Slå koldt vand i blodet og vent på en ny planlov.
Sådan lyder opfordringen fra folketingsmedlem Karsten Hønge (SF) til politikerne i Nyborg, hvor et byrådsflertal vil bygge 75 nye lejligheder tæt ved de tidligere færgelejer i byen.
- Alle ved, at vandstanden stiger, og at der kommer flere stormfloder, men vi er nødt til at have en overordnet plan. I Nyborg vælger man noget, der ligner en hovsaløsning, siger Karsten Hønge.
Udfordringer i Nyborg
- I SF har vi jo talt om det her i årevis. Så jeg synes, det vil være oplagt, at man også i Nyborg venter på, at vi får en planlov, som sørger for, at vi har et overblik over, hvilke kommuner og hvilke områder, der kan være udfordret. Herefter bygger vi efter det i stedet for nærmest at insistere på at bygge, hvor vi har nogle kæmpe udfordringer i for eksempel Nyborg, siger Karsten Hønge.
På teknik- og miljøudvalgsmødet i Nyborg mandag benyttede SF sig af sin standsningsret til at få sagen behandlet i byrådet.
Et enkelt medlem af Venstre undlod at stemme, da der var afstemning om at fremme sagens videre forløb.
Ifølge TV 2 Fyns oplysninger vil det samlede forløb, inden spaden eventuelt kan stikkes i jorden til det nye byggeri, varer halvandet til to år.
Forinden er der stor sandsynlighed for, at der Folketinget kan være vedtaget en ny planlov.
Gymnasie indfører kortere skoledage: Andre kalder det et 'reklameudtryk'
kopieret!
Det kan virke tillokkende for mange med en arbejds- eller skoledag fra 09.00 til 14.30.
Men selvom det bliver virkeligheden for gymnasieeleverne på Mulernes Legatskole fra næste skoleår, følger Fyns øvrige gymnasier ikke umiddelbart trop.
Tværtimod mener flere rektorer, at mere tid med underviserne på skolerne er at foretrække.
- På Sct. Knuds Gymnasium har vi ikke planer om at indføre kortere skoledage. Vi oplever, at eleverne får det bedste læringsudbytte, når de er sammen med kvalificerede undervisere så meget som overhovedet muligt, siger Susan Mose, der er rektor på det ene af fire odenseanske gymnasier, Sct. Knuds Gymnasium.
Nej tak
TV 2 Fyn har lavet en rundringning til samtlige 11 fynske gymnasier. Kun Mulernes Legatskole svarede ja til at ville indføre kortere skoledage, mens ét andet gymnasium svarede måske.
Fra resten blev det et nej tak.
- Hvis man har frihed til selv at placere det (skolearbejde, red.), har man det med at placere det på dårlige tidspunkter. Det er det samme som mobiltelefoner. Man kan have en drøm om, at vi alle er bedre til at styre det, men det er vi ikke.
- Vi vil ikke have kortere skoledage, men bruge tiden så meget som muligt på skolen og hjælpe eleverne så meget som muligt, siger rektor på Vestfyns Gymnasium, Søren Hjelholt Hansen.
Et reklameudtryk
Efter sommerferien ser skemaet på Mulernes Legatskole nyt ud. Hvor eleverne før kunne have undervisning fra 08.10 til 15.10, bliver undervisningen nu kun obligatorisk i tidsrummet fra klokken 09.00 til 14.30.
Derudover vil der være undervisere på skolen allerede fra 08.10 og frem til 16.30, der kan hjælpe med lektier og afleveringer.
Se deres skema: Elever bestemmer selv, hvornår de møder i skole - og de var ikke i tvivl
Hvor længe vil I gå i skole?
Så kort tid som muligt.
Så tydeligt var svaret, da Mulernes Legatskole i Odense som det første gymnasium i landet har ladet det være op til eleverne selv, hvor længe de skal være i skole.
- Det er megafedt, at eleverne kan møde klokken 09.00 og have fri klokken 14.30. Det øger virkelig koncentrationen, siger Malak Itani, der går i 3. yz på Mulernes Legatskole.
I stedet for at møde klokken 08.10 vil undervisningen fra næste skoleår først begynde klokken 09.00, og før og efter den lovpligtige undervisning kan man møde på skolen og få hjælp til skolearbejdet.
Hjælp til lektier
Man kan også lade være.
- Før og efter skole kan man sidde med sine venner og få hjælp af lærere og studievejledere med lektier og afleveringer. Hvis man har lyst til at tage hjem, må man det, men man kan også blive færdig med sine lektier inden klokken 16, forklarer Malak Itani.
Herunder kan du se eksempler på et skema med de gamle og nye regler:
Ifølge rektor Jeppe Kragelund begrænser man med det nye initiativ tiden, hvor eleverne sidder i et fyldt klasselokale, i håb om at skabe en bedre balance mellem de unges skolearbejde og deres privatliv.
- Vi kan se, at unge har svært ved at få deres hverdag til at hænge sammen. De skal nå mange ting, de er stressede, og der er mistrivsel, siger Jeppe Kragelund.
- Der er for meget spildtid i undervisningen, og vi ser unge, der ikke kan koncentrere sig sidst på eftermiddagen, forklarer han.
Undersøgelser fra Statens Institut for Folkesundhed viser, at det går den forkerte vej med trivsel, især blandt unge.
20 procent styres af eleverne
Med det nye skema gøres 20 procent af skoletiden mere frivillig og fleksibel med den enkelte elev i fokus.
Den nye ordning er resultatet af en undersøgelse af elevernes ønsker. Det er Mulernes Legatskole, der har foretaget undersøgelsen.
Med ordningen holder gymnasiet sig inden for Undervisningsministeriets retningslinjer om, at man kan omlægge 20 procent af undervisningen.
Selv om eleverne fortsat vil have et bestemt antal lovpligtsmæssige timer, får de i højere grad mulighed for selv at planlægge opgaveskrivning og lektielæsning.
Er der evidens for, at modellen virker?
- Nej, det er der ikke. Der er ikke lavet undersøgelser. Det er et forsøgsprojekt. Vi har erfaring med at omgås en masse unge mennesker, siger Jeppe Kragelund.
Gør I det for at gøre Mulernes Legatskole mere attraktiv for elever, når de skal søge gymnasium?
- Vi får tildelt elever fra regionen, og eleverne, der bliver tildelt os, laver vi den bedst mulige undervisning for. Vi gør det her, fordi der er nogle problemer i klasselokalerne. Der er for meget spildtid og for stor forskel på, hvad eleverne kan, siger Jeppe Kragelund.
Eleverne glæder sig ekstremt meget
TV 2 Fyn har talt med en lang række nuværende elever på tværs af årgange på Mulernes Legatskole, og de er alle positivt indstillet over for det nye skoleskema, hvor eleverne først skal møde i skole klokken 09.00.
- Jeg glæder mig ekstremt meget til at prøve det af, siger Andreas Kronborg Markussen, der læser musik og engelsk i 2. ac.
- Jeg sidder lidt og halvsover og er ikke særlig motiveret til at deltage eller lære. Det er først op ad formiddagen, at jeg begynder at vågne, forklarer han.
Samme følelse sidder hans klassekammerat med.
- Jeg vil ikke sige nej til at få en time længere om natten, siger William Calasahan Arvad, der også håber på et fagligt output.
- Jeg tror også, jeg får en bedre studentereksamen, fastslår han.
Det er efter sommerferien, at det nye skoleskema træder i kraft, og resultaterne vil senere blive evalueret.
Hvor længe kører forsøget?
- Jeg håber, det kører de næste 100 år, siger Jeppe Kragelund.
Når eleverne har fri klokken 14.30, er der indtil klokken 16.30 mulighed for at få hjælp, råd og vejledning af deres lærere. Men de kan altså også vælge at tage hjem og lave deres opgaver hjemme.
På Svendborg Gymnasium bliver der ikke ændret ved ringetiderne. Her har eleverne op mod fire moduler om dagen fra 08.00 til 15.30 - nogle dage kortere end andre.
- Kortere skoledage er et reklameudtryk. Det er fastsat ved lov, hvor meget undervisning eleverne skal have. Det er bare et spørgsmål om, læreren er der.
- Det er vældig interessant, hvad Mulernes gør. I den ene ende har man kraftig styring og i den anden frivillighed, og de bevæger sig helt ud i den ene side. Hvis du spørger mig, bevæger jeg mig pædagogisk den anden vej, fortæller rektor Jesper Hasager Jensen.
Rektor på Mulernes Legatskole Jeppe Kragelund afviser over for TV 2 Fyn, at gymnasiet gør det for reklame eller for at tiltrække flere elever.
- Vi får tildelt elever fra regionen, og eleverne, der bliver tildelt os, laver vi den bedst mulige undervisning for. Vi gør det her, fordi der er nogle problemer i klasselokalerne. Der er for meget spildtid og for stor forskel på, hvad eleverne kan, siger Jeppe Kragelund.
Med ordningen holder Mulernes Legatskole sig inden for Undervisningsministeriets retningslinjer om, at man kan omlægge 20 procent af undervisningen.
Samtidig vil eleverne fortsat have de lovpligtige undervisningstimer, forsikrer skolen.
Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her