Christian Eriksen starter inde for Brentford i bundbrag
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Christian Eriksen er med fra start for første gang, siden han faldt om i Parken ved sommerens EM-slutrunde.
Christian Eriksen er med fra start, når Brentford lørdag eftermiddag gæster Norwich på Carrow Road.
Det bliver danskerens første kamp fra start, siden han faldt om i Parken ved sommerens EM-slutrunde.
- Det er meget, meget specielt, siger Eriksen
Brentford tabte kampen med 2-0. Danskeren fik næsten en halvleg på banen.
Christian Eriksen er tilbage på den store fodboldscene.
Lørdag fik han comeback, da han spillede sin første officielle kamp siden sit kollaps i Parken den 11. juni sidste år.
Sammen med resten af Brentford-holdet tabte han med 0-2 til Newcastle, og det blev i det hele taget en særlig oplevelse for hovedpersonen.
- Det var meget, meget specielt (at være tilbage, red.) med den tid, der har været imellem, hvor verden er gået videre, og man har skullet starte sit liv og karriere forfra på grund af det, der er sket. Det har været mange hårde måneder både fysisk og psykisk at komme igennem.
- Det kan jeg kun takke min familie og mine læger for, at jeg kom, siger han til TV3+.
Han tilføjer i interviewet, at han er irriteret over nederlaget, men hans fornemmelse er god efter comebacket.
Fik publikum op af sæderne
Der skulle gå 52 minutter af hjemmekampen mod Newcastle, før den 30-årige dansker kom på banen.
Hele stadion rejste sig og klappede midtbanespilleren ind i et meget specielt øjeblik.
Kampen igennem led danskerklubben under et tidligt rødt kort, der gjorde arbejdsbetingelserne svære - også for Christian Eriksen.
Danskeren havde dog flere udmærkede aktion, men han fik ikke sat et afgørende aftryk på kampen.
Brentford er nummer 15 i Premier League, hvor de er uden sejr i otte opgør i træk.
Midtbanespilleren fik debut i sidste uge, da den engelske danskerklub tabte med 0-2 mod Newcastle på hjemmebane.
- Han er klar til det
I den kamp startede den danske landsholdspiller kampen på bænken, men kom på banen efter lidt over en times spil.
- Han starter inde, fordi han er klar til det.
- Det vil selvfølgelig tage nogle kampe, for at han kan komme op på sit kontinuerlige høje niveau, siger Brentford-træner Thomas Frank til TV3 Sport.
Med i Brentfords startopstilling får Eriksen selskab af landsholdskammeraten Christian Nørgaard. Der kan dog komme flere danskere i spil lørdag eftermiddag på Carrow Road.
Eriksen fik stadion til at rejse sig i svært comeback
Der var bud efter Christian Eriksen kort inde i anden halvleg, og danskerens entré begejstrede Bentfords fans.
Så kom dagen. Dagen, hvor Christian Eriksen gjorde comeback i europæisk topfodbold.
Det skete lørdag på en græsplæne i London i det 52. minut af Premier League-kampen mellem Brentford og Newcastle, hvor hans danske Brentford-manager Thomas Frank holdt sit ord og sendte sin nye danske stjerne på banen.
Eriksens Brentford-debut blev dog ikke nogen resultatmæssig succes, da hjemmeholdet tabte 0-2 efter at have spillet i undertal siden det 11. minut.
Mareridtsstart for Brentford
Manager Thomas Frank havde valgt to danskere i startopstillingen i form af Christian Nørgaard og Mathias Jensen, og hans udvalgte fik en forfærdelig start, da de allerede efter 11 minutter blev reduceret til 10 mand.
En hensynsløs tackling fra Brentfords Josh Dasilva på Matt Targetts ankel, som dommer Mike Dean i første omgang havde overset, blev efter gennemsyn i VAR-rummet takseret til et rødt kort.
22 minutter efter udvisningen udnyttede Newcastle overtallet og scorede kampens første mål. Joelinton viste sig god på låget og spænede efterfølgende ned til udeholdets tilskuere for at fejre det.
Eriksen hyldet i første halvleg
Selvom Eriksen ikke var på banen, var han stadig i fokus i første halvleg.
I det 40. minut sendte Thomas Frank sin tilbagevendte landsmand til opvarmning, hvilket fik folk på Brentford Community Stadium til rejse sig fra de vinterkolde sæder og klappe. Det havde de ventet på, lige siden Eriksen den 31. januar blev præsenteret som ny Brentford-spiller.
Eriksens opvarmning blev første halvlegs højdepunkt med Brentford-briller, for på banen havde hjemmeholdets ti mand det vanskeligt.
Få minutter senere straffede Newcastles Joe Willock Brentford på et kontraangreb og bragte udeholdet foran 2-0.
I det 52. minut skete det, alle havde ventet på
Efter 45 minutter havde Brentford endnu sit første skudforsøg til gode, mens Newcastle havde forsøgt sig hele 14 gange.
Fra første minut af anden halvleg intensiverede Eriksen sin opvarmning, og i det 52. minut skete det. Den 30-årige smed træningstøjet, og tilskuerne rejste sig op igen. Denne gang for at fejre Eriksens debut i Brentford-trøjen.
Ud gik landsholdskollega Mathias Jensen, og ind kom Eriksen 259 dage efter sit hjertestop i Parken.
Svære arbejdsbetingelser for Eriksen
Eriksen gik ind på den centrale midtbane, og som sædvanlig tog han sig af sit holds hjørnespark.
Newcastle var fortsat foran 2-0, og derfor skulle der Eriksen-magi til for at gøre kampen spændende. Det var hårde arbejdsbetingelser, og magien udeblev.
Eriksen markerede sig indledningsvis for nogle gode dybdeafleveringer, men farligt blev det aldrig. I det 74. minut var der optræk til noget, der kunne minde om en skudmulighed for Eriksen, der på kanten af feltet dog valgte afleveringen frem for et forsøg på kassen.
I det 79. minutter havde Eriksen muligheden for at bringe bolden frem og igangsætte en kontra efter et Newcastle-hjørnespark, men skarpheden manglede, da han forsøgte at drible uden om Joe Willock.
Newcastles 11 mand blev aldrig for alvor truet - hverken af Eriksen eller en anden i rødt og hvidt - hvilket skudstatistikken også viser. Da kampen sluttede, havde Brentford kun formået at ramme Newcastle-målet en enkelt gang.
Men Christian Eriksen er tilbage, og det er vel i bund og grund det vigtigste?
Efter længere tid med dårlige resultater er Brentford blevet suget ind i bundkampen, hvor en god håndfuld klubber kæmper for at redde sig.
Oprykkerklubben har i de seneste otte kampe blot fået point et point i udbytte. Det betyder, at klubben nu befinder sig tre point over nedrykningsstregen. Med til historien hører det, at Brentford har spillet flere kampe end de øvrige konkurrenter i bunden.
Norwich ligger inden lørdagens kamp sidst i Premier League med 17 point efter 26 kampe. Kanariefuglene har fem point op til redning.
Hele fem danskere er nemlig at finde på udskiftningsbænken.
🚨 𝙏𝙀𝘼𝙈 𝙉𝙀𝙒𝙎 🚨@ChrisEriksen8 and @ivantoney24 start at Carrow Road#BrentfordFC #NORBRE pic.twitter.com/OJtmJcFWko
— Brentford FC (@BrentfordFC) March 5, 2022