Coop ønsker aldersgrænse på 18 år for køb af al alkohol
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
I dag kan unge på 16 år købe øl og vin i supermarkederne. Coop foreslår, at grænsen skal sættes op til 18 år
Hvis det står til selskabet bag blandt andet Fakta-, Brugsen- og Kvicky-butikkerne, skal unge være fyldt 18 år for at kunne købe al slags alkohol.
I en pressemeddelelse oplyser Coop, der er selskabet bag supermarkedskæderne, at Coop støtter en ensartet aldersgrænse for køb af alkohol i Danmark på 18 år.
Mette og Dag hemmeligt gift: Afslører det på tv
27 brudepar blev tirsdag gift på rådhuset i Odense. Blandt dem var Mette Juhl og Dag Munk, der intet havde fortalt til hverken venner eller familie.
I al hemmelighed sneg Mette Juhl og Dag Munk sig ind på rådhuset i Odense tirsdag formiddag. Kun dem selv og en giftefoged vidste, at parret skulle vies.
Ligesom 82 andre fynske par har de valgt at blive borgerligt gift på den særlige dato 22.02.2022.
- Der er ikke rigtig nogen, der ved, at vi er blevet gift, siger Dag Munk.
Til familien har de nygifte blot sagt, at de skal tænde for TV 2 Fyn klokken 19.30, hvor deres hemmelighed afsløres.
- Det er jo bare os, der skal giftes. Det er vores dag. Derfor skulle det være os to, fortæller Mette Juhl.
- Men vi lover, at vi nok skal holde en god fest, og far, du skal nok få lov at føre mig op ad et eller andet slags gulv på et tidspunkt, forsikrer bruden.
Det sidste skub
Datoen 22.02.2022 skrives ens både forfra og bagfra, og det gør datoen til en særlig populær bryllupsdag. Alene på rådhuset i Odense sagde 27 par ja til hinanden.
- Det var meget smukt, og mere smukt end vi havde regnet med. Vi troede, vi skulle ind og skrive under og så næste par, men sådan var det slet ikke, siger Mette Juhl.
Parret har været kærester i 14 år, og den særlige dato var det sidste skub, de havde brug for.
- Det er en smuk dato, siger Dag Munk.
- Det er mange år siden, jeg blev friet til, og der kom alle mulige undskyldinger for at udskyde og udskyde. Nu skulle det simpelthen være. Det har været udsat for længe, fortæller Mette Juhl.
Rundt om på Fyn er 83 par blevet borgerligt viet 22.02.2022.
Udmeldingen kommer få dage før, at sundhedsminister Magnus Heunicke (S) mødes med forskellige parter for at diskutere unges alkoholkultur.
I dag er reglerne sådan, at man skal være fyldt 18 år for at kunne købe alkohol med en alkoholprocent på over 16,5 procent. Eksempler på det er rom eller vodka.
Man skal dog kun være 16 år gammel for at kunne købe drikkevarer med en alkoholprocent på under 16,5 procent. Det er eksempelvis øl og vin.
På restauranter og barer gælder det særlige forhold, at man skal være fyldt 18 år for at kunne købe nogen form for alkohol.
Strynø kan blive Årets Ø:
- Vi er 18 nationaliteter
Et fællesskab, der er arvet over tid, kan meget vel blive forvandlet til en fest på Strynø til maj. Her kåres Årets Ø 2022.
Risikoen - eller chancen - for at skulle slå over i engelsk på Strynø i det fynske øhav er ganske stor.
Her bor der nemlig 18 forskellige nationaliteter, men det er der ikke noget nyt i.
Historisk set er Strynø en landbrugs- og sejler-ø, og allerede for generationer siden kom stolte kaptajner sejlende hjem med hustruer og andre personer af anden nationalitet end dansk.
Og netop det kan meget vel blive afgørende for om de 220 fastboere snart kan kalde den 4,88 kvadratkilometer store ø, som er beliggende syd for Tåsinge mellem Langeland og Ærø, for Årets Ø 2022.
- Sejlerne var kaptajner, som var knyttet til Marstal og tjente mange penge. De kom tit hjem med udenlandske koner.
- I dag har vi 18 forskellige nationaliteter, som er koner eller mænd til strynboere, forklarer Kirsten Havemann.
- Det har skabt en meget stor diversitet, men også et fælles et stort fællesskab. Strynø har altid været god til at integrere.
Hun er repræsentant for Beboerforeningen på Strynø og blev forelsket i øen, da hun og hendes mand i 1995 købte et fritidshus. I 2017 flyttede de fast til øen, da parret gik på pension.
Fakta om Årets Ø
Årets Ø er et partnerskab mellem Forenet Kredit, Landdistrikternes Fællesråd og Sammenslutningen af Danske Småøer.
Vinderøen bliver fejret ved en stor kåringsfest i maj.
Hovedprisen er 50.000 kroner, mens 2. og 3. pladsen modtager 25.000 kroner.
Alle danske øer uden fast broforbindelse har haft mulighed for ansøge om at vinde titlen som Årets Ø 2022.
Det er andet år i træk, at Strynø er med i finalen.
Læs mere om Årets Ø og komitéen her
Kilde: Partnerskabet bag Årets Ø
Et fællesskab der er arvet over tid
For at blive valgt som Årets Ø skal man først indstille og motivere sig selv. Og her er Strynøs specielle fællesskab, som således er arvet over tid, den vigtige pointe.
Fællesskabet betyder nemlig ikke kun, at øen byder på en skole, en vuggestue, en børnehave og en købmand.
Skolen huser også øens kulturhus, hvor succesforfatteren Kim Leine en af de nærmeste dage kommer forbi og holder foredrag.
Men sådan et forfatterbesøg er ikke kun til glæde for de fastboende. 30-40 af øens ejendomme er fritidshuse og ejerne af dem er selvfølgelig også en aktiv del af den fortsatte historie om samhørighed.
- De deltager i fællesskabet. Der er en, der laver piber og en, der har et jazz-orkester, fortæller Kirsten Havemann.
Prøveophold tilbydes
Kirsten Havemann er pensioneret læge, men er med i øens akut-gruppe. I alt er der 22 foreninger på øen - blandt andet foreningen Livstræet, som har aner tilbage til 1960'erne.
Livstræet arbejder med bosætning og ejer et hus, som lejes ud til personer eller familier, som gerne vil prøve at bo på øen i tre, seks eller måske 12 måneder.
Livstræet arbejder desuden på, at få bygget tre boliger, som ligeledes skal kunne lejes af interesserede og potentielle strynboere.
- Mange vil gerne prøve at bo her, før de tager den endelige beslutning. I øjeblikket har vi fem-seks familier på venteliste til at flytte til øen, fortæller Kirsten Havemann og tilføjer at to englændere for nylig har købt et af de huse, der er til salg på øen.
I alt er tre øer i finalen om at bliver Årets Ø. Komitéen bag kåringen var mandag på besøg på Strynø. Den 28. marts kigger komitéen nærmere på de to øvrige finalister; Femø og Fejø.
En begejstret borgmester
Strynø er en del af Langeland Kommune og her er borgmester Tonni Hansen (SF) er begejstret for, at Strynø for andet år er med i opløbet om at blive Årets Ø.
Han siger i en pressemeddelelse:
- Strynø er det rigtig gode eksempel på, hvordan et øsamfund kan være i udvikling. Øen oplever en vækst i antal beboere, og når man ankommer til Strynø, mærker man straks den varme og det nærvær man har til andre.
- De får ting til at ske, fordi de står sammen og har et fællesskab med afsæt i at komme hinanden ved og hjælpe hinanden med stort og småt. Nomineringen er helt afgjort velfortjent.
Grænse på 18 år i alle butikker
Coop foreslår, at reglerne bliver ændret, så man skal være fyldt 18 år, uanset hvor man køber sin alkohol, og hvor mange procenter der er i alkoholen.
- Vejen til en ændret alkoholkultur blandt unge kræver en indsats fra mange sider af samfundet, siger Per Thau, koncerndirektør i Coop.
Han mener, at man fra detailhandlen kan bidrage med ikke at sælge alkohol til unge.
- En forudsætning for, at vi kan lykkes med det, er klare, ensartede regler.
- Derfor synes vi, at en grænse på 18 år for alle typer alkohol i alle typer udsalgssteder - butikker, restauranter med videre - er en fornuftig løsning, siger Per Thau.
Det grå guld får hjælp til at få job:
- Det er svært at holde modet oppe
Halvdelen af de ledige seniorer oplever, at deres alder betyder, at de løber panden mod en mur, når de søger job. Det viser tal i en evaluering af den såkaldte seniorpulje.
- Det er en helt fantastisk glæde, at man pludselig kan være med igen. Og yde noget. Bidrage igen.
Sådan siger Carsten Mochou. Han er uddannet elektrotekniker, men blev fyret i 2018.
Først i oktober sidste år landede han et nyt job, da han fik en stilling som sælger og installatør hos firmaet Percussion Play.
Nu sælger han så udendørs musikinstrumenter til blandt andet børnehaver, parker og plejecentre.
- Det giver mig faktisk en enorm glæde, som jeg ikke havde set komme.
Men vejen dertil var hård og fyldt med talrige nederlag. Carsten Mochou har nemlig ikke haft nemt ved at komme i arbejde igen.
Han er med sine 60 år en del af "det grå guld".
Men selv om et langt liv i arbejde og således masser af attraktive evner, som kunne udnyttes af enhver arbejdsgiver, så sendte Carsten Mochou ofte fem ansøgninger om ugen - uden at blive indkaldt til samtale. En eneste gang.
- Når du uge efter uge får afslag måske bare med en begrundelse, at stillingen besat til anden side, så er det lidt svært at holde begejstringen og modet oppe, siger Carsten Mochou.
- Man føler sig jo ikke gammel, men man bliver alligevel vraget, og man oplever, at det er på grund af alderen, at man bliver sorteret fra.
- Og det er ... ja, det er lidt svært, siger Carsten Mochou.
- Jeg er fyldt med skam
Carsten Mochou klarede altså skærene og har igen et arbejdsliv at stå op til. Så heldig er 53-årige Kenneth Laursen ikke.
Han har sendt 230 ansøgninger, siden han i 2019 blev færdig med en kandidatgrad i statskundskab. Men kun fire jobsamtaler er det blevet til. Og intet job.
- Jeg bliver ked af det, og jeg føler mig udenfor.
Arbejdsløsheden har nedbrudt Kenneth Laursen psykisk. Så nu er han ved at søge om fleksjob i stedet.
- Nu er jeg arbejdsløs fleksjobber. Og jeg er fyldt med skam.
At både Carsten Mochou og Kenneth Laursen skal igennem så grusomt meget, og for Kenneth Laursens vedkommende ende med en nedværdigelse, som sender ham helt ud i tovene, vil et lovforslag om, at undgå aldersdiskrimination forbydes.
Lovforslaget vil forbyde virksomheder at screene ansøgninger for ansøgernes alder.
Carsten Mochou mener det et godt lovforslag. Han er overbevist om, at det bliver vedtaget, men han har også sine forbehold:
- Det løser ikke problemet, fordi det er en holdningsændring der skal til i HR-afdelingerne ude i virksomhederne, at man også vælger seniorer til, siger han.
Hønge: Det er helt urimeligt
Lovforslaget er på vej til anden behandling i Folketinget, og her er der ubetinget opbakning fra SF og fynskvalgte Karsten Hønge:
- Det er fuldstændig uacceptabelt, at man bliver skrevet ud af historien, bare fordi man passerer cirka 50 år. Det er helt urimeligt, at vi skal se sådan en diskrimination på arbejdspladserne i dagens Danmark, siger Karsten Hønge, som er SF's arbejdsmarkeds- og beskæftigelsesordfører.
- Jeg fatter ikke, at arbejdsgiverne ikke kan se værdien i, at beholde de her medarbejdere, som har masser af viden og masser af erfaring.
Fakta
Halvdelen af de ledige seniorer oplever, at deres alder betyder, at de løber panden mod en mur, når de søger job. Det viser tal i en evaluering af den såkaldte seniorpulje i årene 2018-2021.
49 procent af respondenterne i evalueringen har svaret, at de har oplevet at blive valgt fra på grund af deres fødselsdato, mens 44 procent har erfaret, at det er svært at finde job, hvis de ønsker at skifte branche.
Uddrag af pressemeddelelse fra Beskæftigelsesministeriet den 2. februar
Karsten Hønge mener, at det er vigtigt at komme systematisk fravælgelse af "det grå guld" til livs. Men også, at det ikke er det eneste, der bør gøres.
- Vi skal sørge for, at man som ansat, også når man er passeret 50 år, skal modtage efteruddannelse.
- Der kan vi gå ind og understøtte ved både at gøre det økonomisk attraktivt for virksomhederne, at sende de erfarne medarbejdere på efteruddannelse, men vi kan også presse virksomhederne ved at sige, at vi forlanger forklaringer, hvis de her ting ikke sker.
- Og så synes jeg vi skal lade det offentlige gå foran. For dem der tror, det nok er private arbejdsgivere der diskriminerer - sådan er det ikke. Vi kan gå foran i det offentlige og vise, at selvfølgelig er der plads og rum til, at vi beholder erfarne medarbejdere, siger Karsten Hønge.
- Og så kan vi stille krav til virksomhederne om, at de skal have en seniorpolitik.
Det bliver nok til sommer ...
Lovforslaget er stillet af beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S), og det er en del af udmøntningen af "Trepartsaftale om mangel på arbejdskraft".
Lovforslaget vil efter planen være færdigbehandlet - og formentlig endeligt vedtaget - 22. marts.
Det foreslås at træde i kraft den 1. april - dog med undtagelse af forbuddet mod, at arbejdsgivere screener ansøgere på baggrund af deres alder. Det er foreslået at træde i kraft 1. juli.
Direktøren mener ikke, at det vil give mening for Coop at tage sagen i egen hånd og forbyde salg af alkohol til unge under 18 år. For så vil de unge bare gå i andre butikker og købe alkohol, siger han.
Politiken har talt med selskabet Salling, der blandt andet står bag Netto- og Føtex-butikkerne.
Salling ønsker dog ikke at blande sig i, præcis hvor gammel man skal være for at måtte købe alkohol, da det er et politisk spørgsmål.
Ifølge Politiken har sundhedsminister Magnus Heunicke inviteret politikere og interesseorganisationer til et møde fredag.
Her vil unges alkoholkultur blive sat på dagsordenen, skriver avisen.
Sundhedsministeren har i noget tid arbejdet på en handleplan, der skulle være med til at gøre op med danske unges relativt store forbrug af alkohol.
Claus overlevede katastrofe-tog på Storebælt - tirsdag undslap han endnu en togulykke
kopieret!
Claus Bjerring Christiansen var heldig, da han i januar 2019 var med i katastrofetoget på Storebælt.
Han overlevede kollisionen med det modkørende DB Cargo-togs containere, der havde revet sig løs i den kraftige blæst og med et defekt låsesystem.
Otte andre passagerer døde.
Tirsdag morgen fik Claus Bjerring Christiansen nærmest et deja vu, da han var med intercitytoget og passerede Ullerslev Station.
På et sidespor var en DB Cargo-godsvogn parkeret med en container krængende ud over et såkaldt veksellad.
- Jeg troede, det var løgn. Efter ulykken på broen i 2019 ligger det dybt i mig, at jeg altid er meget opmærksom på, om det blæser, når jeg skal med toget over Storebælt, siger Claus Bjerring Christiansen, der til daglig er direktør i Semler Gruppen.
Claus Bjerring Christiansen var på vej fra Odense med intercitytoget klokken 9, og i Ullerslev skulle IC-toget holde tilbage for et godstog, der holdt på Ullerslev Station.
Kraftig blæst
Natten til tirsdag var der kraftig blæst og visse steder vindstød af orkanstyrke.
Det er uvist, hvad der har forårsaget den alvorlige situation med cotaineren, der var på vej fra Taulov til Høje Taastrup.
Altså om cotaineren ikke har været ordentlig fastgjort i de fire hjørner, eller om stormen ved egen kraft har kunnet rykke den tunge container ud af sine fæstninger.
I første omgang blev Havarikommissionen, Banedanmark og DG Cargos teknikere tilkaldt, og ifølge Klaus Seneca Jensen, der er leder af Havarikommissionens jernbaneenhed, kan man efter den første indledende undersøgelse konstatere, at der er tale om et veksellad, der har været skubbet ud af position.
Et veksellad er en container, der er fastgjort med tapper i fire hjørner. Vekselladet kan dermed transporteres både på en lastvogn og en togvogn.
Hændelsen kan dermed ikke sammenlignes med en tidligere hændelse fra 2021, hvor en sættevognstrailer rev sig løs, fordi den ikke var låst ordentlig fast med hovedbolten i lommevognens låseanordning – den såkaldte skammel, oplyser Klaus Seneca Jensen.
I begge tilfælde var det dog DB Cargo, der var transportør, ligesom ved ulykken i 2019.
- Jeg har noteret mig, at der ikke er tale om en sættevognstrailer denne gang, men jeg er sådan set ligeglad med, om det er den ene eller anden type container, der er på vej til at ryge af DG Cargos godsvogne, siger Claus Bjerring Christiansen.
Trafikstyrelsen oplyser, at det er for tidligt at vurdere, hvad der er årsagen til hændelsen, og hvilke konsekvenser det vil få, før Havarikommissionen har undersøgt sagen.
Fokus på fastspænding af gods
Ifølge Trafikstyrelsens sikkerhedsrapport for jernbanetransport, der blev offentliggjort i november 2024, har der siden ulykken på Storebælt i 2019 ikke været enkeltstående hændelser, som har givet anledning til at ændre det overordnede risikobillede.
- Dog har Trafkstyrelsens tilsyn igennem de sidste år haft fokus på fastspænding af gods, og der blev gennemført en række tilsyn med dette område i 2023. Det har resulteret i en række observationer omkring lommevogne, hvor det primære er, at gardinstrammere enten ikke har siddet korrekt eller har været løse. Styrelsen har konstateret, at de uvarslede inspektioner resulterer i flere observationer end varslede inspektioner, hedder det i rappporten.
Mia Scheelsbeck, communication manager, DB Cargo Scandinavia A/S, siger til TV 2 Fyn, at Havarikommissionen, Banedanmark og DB Cargos egne teknikere blev tilkaldt til hændelsen, at der er igangsat en ekstern undersøgelse, ligesom DB Cargo har iværksat en intern undersøgelse af episoden.
Hærværk på efterskole skaber utryghed - bi-familie sprængt i luften
kopieret!
Da eleverne på Langelands Efterskole vendte tilbage fra juleferie, var det til et ærgerligt syn.
Deres fælles have var blevet udsat for hærværk. Et af bistaderne var sprængt i stumper og stykker. Til stor ærgrelse for både elever og forstander.
- Der er jo mange ærgerlige ting i det, dels at der er en stor bifamilie, som er gået tabt, og at vi skal ud og investere i et nyt, men det er også ærgrelsen over, at det fine, der sker, når man laver noget sammen, det er der i hvert fald nogle enkelte, som ikke forstår, siger forstander Michael Thagaard.
Bistaderne er en del af efterskolens fælleshave, hvor frivillige foreninger og andre indbydes til at dele deres interesser med skolens elever.
Kontroversiel konkursrytter får frataget millionstøtte til lokalmedie
kopieret!
I december oplyste Medienævnet, at lokalmediet Ærø Dagblad stod til at få mediestøtte for 1,4 millioner kroner. Nu ser det dog ud til, at det lille lokale medie, der drives af Carsten Lehrskov-Schmidt, ikke får en krone.
Det skriver fagbladet Journalisten onsdag.
Fagbladet har ikke haft mulighed for at få svar fra Medienævnet på, hvad årsagen er, men ifølge Journalisten kan det muligvis hænge sammen med Carsten Lehrskov-Schmidt fortid.
Flere konkurser bag sig
Han har nemlig to tvangsopløste virksomheder, ni konkurser og fem igangværende konkurssager i bagagen, skriver mediet.
Carsten Lehrskov-Schmidt forklarer selv til Journalisten, at “han er blevet bedt stille en bankgaranti for den krævede delvise egenfinansiering af projektet.”
Det er ikke lykkedes på grund at juleferie og nytår, og det skulle være årsagen til, at støtten er trukket tilbage, fortæller han videre.
På Ærø Dagblad lyder det dog i en artikel onsdag, at mediet helt har droppet tilskuddet på 1,4 millioner kroner, da “kravene fra Slots- og Kulturstyrelsen blev for omfattende.”
Indtil februar sidste år var han også involveret i nichemediet Byens Ejendom. Men her måtte han efter flere år på pumperne også dreje nøglen om.
I Børsen fortalte Carsten Lehrskov Schmidt tidligere samarbejdspartner - det forhenværende radikale folketingsmedlem Kim Sejr - at han efter kort tid havde trukket sig fra deres fælles projekt Konferenceselskabet, som var en udløber af Byens Ejendom, på grund af samarbejdsproblemer.
Odense Håndbold buldrer videre
kopieret!
Odense Håndbold er stadig ubesejret i Kvindeligaen i indeværende sæson. 12 ud af 12 kampe i grundspillet er nu vundet. Men den perfekte statistik kom under pres onsdag på Frederiksberg.
København Håndbold var længe fuldstændig med i opgøret mod førerholdet, men knap midtvejs i anden halvleg slog fynboerne et lille hul og kørte en sejr på 29-26 i hus.
Det betyder, at Odense topper tabellen med 24 point, Esbjerg følger efter med 22 point og Ikast med 20 point. København er nummer fire med 18 point.
EM-åbenbaringen Helena Elver var nok en gang omdrejningspunktet i Odenses angreb. Hun scorede selv fem gange på fem forsøg og assisterede ved yderligere otte scoringer.
Et manglende håndtryk gør Mohamad nervøs for sin fremtid i Danmark
kopieret!
En video fra Mohamad Jaafars hjemland har vakt international opsigt.
Personligt gør den ham endnu mere nervøs for sin egen fremtid.
- Det giver bare så mange tanker i mit hoved. Det er ikke et land, der sikkert at komme tilbage til nu, siger Mohamad Jafar.
Videoen er fra den franske og den tyske udenrigsministers besøg Syrien i fredags.
I klippet ses det, hvordan den nye syriske leder Ahmed Al-Sharaa undgår at give hånd til den kvindelige udenrigsminister fra Tyskland.
Er video en advarsel?
Mohamad Jaafar kom til Danmark i 2015. Han bor i Ullerslev og er i gang med en pædagoguddannelse.
Han er her på en midlertidig opholdstilladelse, som udløber om få måneder.
- Jeg har ingen lyst til at komme tilbage. Selvfølgelig vil jeg gerne se mine forældre, som jeg har savnet og ikke set i over 10 år. Men at rejse tilbage og blive dernede, der kunne jeg aldrig nogensinde forestille mig.
Men hans skæbne er uvis.
Derfor følger han nøje med i udviklingen i Syrien, hvor den nye ledelse har haft magten i nu en måned, efter Assad-styret faldt.
Antal syrere på Fyn og øerne
Ifølge tal fra Udlændinge- og Integrationsministeriet er Mohamad Jaafar en af 3710 voksne indvandrere fra Syrien, som bor i de fynske kommuner.
Tallet dækker personer født i Syrien, som var bosat i de fynske kommuner pr. 1. januar 2024 - uanset opholdsgrundlag og statsborgerskab.
Og videoen med det manglende håndtryk gør ham bekymret for, hvilket samfund den nye ledelse kommer til at forme i Syrien. For med hans ord “bliver det allerede lidt ekstremt”, når man ser en leder, der undgår at give hånd til en kvinde.
- Hvis jeg er uenig med de ting, som de mener, vil jeg så blive straffet for det? Eller vil det blive ligesom i Danmark, hvor man kan sige, hvad man mener uden at blive straffet?, spørger Mohamad Jaafar retorisk.
Ekspert: - Ustabilt og usikkert
Han frygter, at videoen med det fraværende håndtryk kan være en advarsel om, at der med den nye ledelse kan komme begrænsninger for borgenes levevis. For eksempel når det gælder religion, og hvad kvinder kan og må.
Lige nu er der mange ubesvarede spørgsmål om fremtiden for landet.
Den holdning deler Christine Crone, der er adjunkt ved Københavns Universitet og følger Syriens udvikling tæt.
- Det vil være en virkelighed, man vender tilbage til, som er utryg på rigtig mange måder. Ustabil og usikker.
Hun har også set videoen med det fraværende håndtryk til den kvindelige tyske udenrigsminister, som hun kalder problematisk.
- Jeg ville også sidde med en stor nervøsitet, hvis jeg var syrer. For man ved ikke, hvad det er for et Syrien. Én ting er, at jeg kan stå og håbe på det bedste. Men det betyder ikke, at jeg ikke også kan frygte det værste.
Asylsager sat i bero
Flygtningenævnet besluttede i december at sætte de igangværende asylsager for personer fra Syrien på pause. Det på baggrund af den usikre situation, som landet befinder sig i efter Assad-styrets fald, lød det i en pressemeddelelse.
Fra regeringen har der den seneste måned lydt forskellige toner, alt efter hvilken minister man lytter til.
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen fra Moderaterne har over for DR kaldt det ‘100 procent forhastet bare at sende syrere hjem igen’, og har i interviews lagt vægt på, at man skal undersøge forholdene i Syrien nærmere, før man sender flygtninge tilbage.
Anderledes lød det i starten af december fra udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S), kort efter Assad-styrets fald. I et interview med Berlingske gav han udtryk for, at han håber, at mange syriske flygtninge frivilligt vil tage hjem.
Hvem vurderer situationen?
Udlændingestyrelsen behandler i 1. instans sager om udlændinges ret til besøg og ophold i Danmark.
Flygtningenævnet er et uafhængigt, domstolslignende organ. Flygtningenævnet behandler klager vedrørende asylrelaterede afgørelser truffet af Udlændingestyrelsen
Kilder: us.dk, fln.dk
Vækker debat på Christiansborg
Hos Danmarksdemokraterne håber man, at mange vil tage hjem frivilligt. For at skubbe på vil man fordoble det pengebeløb, som syrere kan få for at tage tilbage til Syrien.
Men Mikkel Bjørn, udlændinge- og integrationsordfører for Dansk Folkeparti, mener ikke at de syriske flygtninge skal have en ekstra pengepose med hjem.
Til gengæld ønsker DF, at hjemsendelsen af de syriske flygtninge skal ske hurtigst muligt.
- Hvis de syriske flygtninge ikke kan vende tilbage til den nuværende situation, så må de opholde sig i Syriens nærområder, og så må de vente der, til situationen i Syrien gør det muligt at vende tilbage.
Udlændingeordfører for Moderaterne, Mohammad Rona, mener, at man skal slå koldt vand i blodet. Særligt efter de signaler, som man indtil videre har set, fra den nye regering i Syrien - blandt andet det udeblivende håndtryk til den kvindelige tyske udenrigsminister.
- Vi kan jo ikke bare sende nogen tilbage til et land, hvor vi ikke ved noget om sikkerheden. Vi kan ikke stå her og garantere folks sikkerhed, hvis vi sender dem tilbage igen nu, siger han i en TV-debat med Mikkel Bjørn hos TV 2 Fyn.
Afsløring i kystby - kæmpehavn og nyt fugleparadis kan være på vej
kopieret!
Arbejdspladser i hundredvis og en helt ny fugleø i Nyborg Fjord.
Det er måske virkelighed om få år.
Associated Danish Ports (ADP), der ejer havnene i Fredericia og Nyborg, er så klemt på pladsen, at man på torsdag i næste uge afslører planerne om at udvide med 130.000 kvadratmeter ud i Nyborg Fjord. Det svarer til godt 18 fodboldbaner.
Havnen har inviteret nyborgenserne til informationsmøde, og en ekstra nyhed er, at udvidelsen måske kan skabe plads til en helt ny fugleø ved indsejlingen til Nyborg Fjord.
- Det er en drøm, som jeg håber går i opfyldelse, siger selvstændig naturkonsulent Peter Pelle.
Da den nuværende industrihavn skulle udvides i forbindelse med anlæggelse af en arbejdshavn for Storebæltsforbindelsen blev den daværende fugleø Lindholm nemlig inddraget til havneområde.
- De fugle, der ynglede på øen, var splitterne, hættemåger og edderfugle. De er alle flyttet til Sprogø. Det ville være super, hvis de kunne vende tilbage. I dag er mange af fuglene presset, fordi stadig flere af vores kyster fyldes med sommerhuse, fiskere og fritidsfolk, siger Peter Pelle.
Han har selv været med til at anlægge en ø på Sprogø for at tilgodese fuglelivet i Storebælt.
Peter Pelle har været indkaldt til møder med ADP og allerede præsenteret sin idé, der er blevet godt modtaget.
Hans idé er, at øen skal placeres nordøst for revkosten ved Slipshavn.
- Men nu skal planerne jo først præsenteres på informationsmødet 16. januar, og udvidelsen af havnen skal også have en VVM-godkendelse. Viser redegørelsen, at placeringen går ud over bundfaunaen, skal vi selvfølgelig finde et andet sted, siger Peter Pelle.
Lindholm var især beboet af måger. I 1970'erne byggede Nyborg Kommune en havn på Lindholm ved byens nye industrikvarter.
Storebælt A/S valgte i slutningen af 1980'erne Lindholm som arbejdshavn til at støbe og fragte broelementerne ud til Vestbroen.
Havnen er nu i Associated Danish Ports (ADP) ejerskab.
Over 100 nyborgensere har allerede meldt sig til informationsmødet på Hotel Nyborg Strand.
Her vil havneselskabet fortælle, at de allerede i år løber tør for plads på havnen, hvorfra der til hverdag bland andet udskibes ral, grus, sten og skærver.
- Vi er allerede i god dialog med flere virksomheder om udviklingsmulighederne på stedet, oplyser kommunikationschef i ADP Mads Bisp Agersnap.
Byrådet i Nyborg udsendte sidste år en pressemeddelelse med forhåbninger om en trecifret millioninvestering, jobskabelse i hundredvis og en havn med markant større kapacitet.
ADP ønsker ikke at fortælle om planerne i detaljer før mødet i næste uge, men man har haft firhåndsmøde med flere parter, blandt andet Danmarks Naturfredningsforening og lokale græsrødder som Foreningen Tjære på Lynfrosten og andre giftgrunde i Danmark.
- Og det har været meget positive møder, hvor ADP har lyttet til vores bekymringer og spørgsmål, siger Karin Di Martini fra foreningen.
På mødet vil ADP også fortælle om en kommende udvidelse af pieren ved Koppers i den indre del af Nyborg Fjord.
Knud Heinesen er død
kopieret!
Tidligere minister og direktør Knud Heinesen er onsdag sovet ind. Han blev 92 år.
Det oplyser familien til Ritzau.
Han blev født i Kerteminde, men voksede op hos sin faster og onkel i Vangede efter morens tidlige død. Allerede som stort barn havde han meldt sig ind i Socialdemokratiet.
Knud Heinesen fik tilnavnet afgrundsministeren efter udsagnet om, at Danmark havde kurs mod afgrunden.
Han var socialdemokrat og først budgetminister og siden finansminister i 1975-79 i regeringerne med Anker Jørgensen i spidsen som statsminister.
Kerteminde Biogas får skrottet godkendelser og tilladelser
kopieret!
Kerteminde Biogas fik tirsdag aften annulleret fem af virksomhedens godkendelser og tilladelser, som Plan- og Teknikudvalget i Kerteminde Kommune genbehandlede på deres møde.
Den juridiske rådgivning, udvalget gennem længere tid har fået, efterlod ikke nogen tvivl om, hvad der var det rigtige at gøre, lyder det fra Terje Pedersen (DF), formand i Plan- og Teknikudvalget:
- Der var enighed rundt om bordet. Det har været en sag, hvor vi ikke har været opmærksomme på regler om "afledt inhabilitet", og det ærgrer jeg mig selvfølgelig over, siger Terje Pedersen.
Ansvar placeres ikke
Genbehandlingen i udvalget skete på baggrund af en advokatundersøgelse fra Kammeradvokaten, Poul Schmidt, som har undersøgt den tidligere borgmester og ejer af Kerteminde Biogas Hans Luunbjergs og øvrige medarbejderes habilitet i sagen. Advokatens rapport præsenterede herefter en skarp kritik af forløbet.
Nu har politikerne i udvalget endelig taget stilling til sagen og annullerer i alt fem godkendelser og tilladelser.
Beslutningen om genbehandling blev truffet i Byrådet 14. marts 2024. Siden har også advokatfirmaet Horten vurderet sagen. Firmaet konkluderede i deres rapport fra oktober 2024, at en lang række af de tilladelser og godkendelser, det store anlæg blev bygget på, var ugyldige.
Få sagen kort fortalt i videoen herunder.
Bettina Eriksen (LA), medlem af Plan- og Teknikudvalget havde håbet på et endnu dybere kig ind i den proces, der gik forud for godkendelserne, så udvalget også kunne have placeret et ansvar.
- Det her har kostet skatteborgerne mange penge, og jeg mener, vi godt kunne have kigget på, hvilken rolle den daværende borgmesteren spillede i det her, siger hun.
Det var der dog ikke enighed om.
Kerteminde Kommune har brugt tre millioner kroner på sagen, der strækker sig over halvandet år.
Nu skal en ny VVM-undersøgelse og lokalplan klarlægge om, der kan gives nye tilladelser, eller om dele af anlægget skal rives ned.
TV 2 Fyn har været i kontakt med Hans Luunbjerg, der ikke har anden kommentar til sagen, end at han afventer nye godkendelser.
En langstrakt sag
Mens Hans Luunbjerg var borgmester i Kerteminde Kommune fra 2014 til 2017 fik han behandlet 15 byggesager, syv sager om landzonetilladelser og husdyrbrug og ti sager inden for miljølovgivning og tilsyn.
Sagen om biogasanlægget, der i første omgang blev taget op af Kjerteminde Avis, har fyldt på det nordøstfynske rådhus og i medierne det seneste halvandet år. Kerteminde Biogas har desuden været i store økonomiske vanskeligheder efterfølgende og er i dag under rekonstruktion.
Det betyder, at man i et forsøg på at undgå konkurs har sat betalingerne til kreditorer i bero for at fokusere på at redde selskabet - uden at andre i mellemtiden kan indgive konkursbegæring.
Nu handler det om, hvorvidt biogasanlægget kan blive lovligt juridisk eller fysisk. Den proces går i gang nu, hvor Kerteminde Kommune har annulleret godkendelser og tilladelser. Mens den proces er i gang, kan anlægget fortsat være i drift.
Eksplosiv invasion af skadedyr fortsætter med uformindsket styrke
kopieret!
De har nærmest overtaget vores kloaker, indtager vores hønsegårde og kravler rundt under vores terrasser.
2024 blev et ekstremt rotteår i Odense Kommune, viser friske tal med svimlende 7.332 anmeldelser - knap 2000 flere anmeldelser en i 2023.
I efteråret modtog Odense Kommune dobbelt så mange rotteanmeldelser som foregående år.
Men det var bare toppen af isbjerget. I december modtog Odenses rottebekæmpere 818 rotteanmeldelser, hvilket er en tredobling i forhold til december året før.
I de første otte dage af 2025 modtog Odense Kommune 200 anmeldelser. Det er knap halvdelen af, hvad der plejer at komme på en hel måned.
Miljøstyrelsen er på sagen og vil uddanne flere rottebekæmpere.
Der er brug for flere til at bekæmpe ekstraordinær rotteplage
Det er væltet ind med anmeldelser om rotter i landets kommuner i 2024.
Nu vil Miljøstyrelsen øge antallet af kurser, så flere skadedyrsbekæmpere kan blive rustet til kampen mod gnaverne. Det er tiltrængt, lyder det fra Claus Schultz, der er formand for brancheforeningen for skadedyrsfirmaer.
- I mine 45 år husker jeg ikke, at det før har været så voldsomt med antallet af rotteanmeldelser, siger han.
Det er i første omgang kommunerne, der får anmeldelser fra borgerne, når der er set rotter eller tegn på rotter.
Antallet af rotter slår rekord alle steder i øjeblikket. Både i byen og på landet. I Odense er rotteplagen stukket helt af hen over efteråret, viser nye tal.
Mangler hænder
I november blev antallet af rotteanmeldelser fordoblet til svimlende 889 anmeldelser i forhold til samme måned de foregående tre år.
Også Assens Kommune oplever store problemer, og meldte i starten af november om dobbelt så mange åbne sager i forhold til samme tidspunkt foregående år.
Mange kommuner samarbejder med skadedyrsfirmaer, der sender autoriserede rottebekæmpere på jagt efter de plagsomme dyr.
Men markedet er fuldstændig støvsuget for kvalificeret arbejdskraft, og det er en flaskehals, lyder det fra Claus Schultz.
- Når naturen slår nogle sving, som den har gjort i år, så er det svært at finde autoriseret personale. Så er det, at vi kommer på bagkant, siger han.
Sød musik
Det kan ifølge Claus Schultz betyde, at man må prioritere akutte anmeldelser og lægge nogle af de ikke-kritiske anmeldelser nederst i bunken.
De ikke-kritiske anmeldelser kan eksempelvis være rotter, der er spottet i en brændestabel.
Hvis en rotte er set inde i huset, er det forbundet med sundhedsfare, og så skal der handles akut.
Miljøstyrelsen har på baggrund af det høje antal rotteanmeldelser meddelt, at der nu iværksættes ekstra autorisationskurser i starten af 2025.
Det er sød musik i ørerne hos brancheformanden for skadedyrsfirmaerne.
- Det ser vi meget positivt på. Der er allerede flere end 60 tilmeldte på ekstra kurser i starten af det nye år. Det betyder, at der er 60 flere, vi kan hyre ind til opgaven.
Normalt er der omkring 150 personer om året, der gennemgår kurset på knap en uge.
De nyautoriserede skadedyrsbekæmpere skal ikke frygte at blive arbejdsløse, lyder det fra Claus Schultz.
- Den pukkel, vi har lige nu, holder nok ikke ved i 2025. Men det er en branche, hvor man kan sige, at der er mange muligheder for job. Vi bekæmper jo mange forskellige slags skadedyr, og dem kommer der ikke ligefrem færre af.
Det er blandt andet et vådt efterår kombineret med en indtil videre mild vinter, der er skyld i den store rotteplage. Dertil kommer, at det har været et såkaldt oldenår med mange agern og bog som fødekilde for rotter.
Privatøkonomi bør på skoleskemaet - skal lære dem at tage ansvar
kopieret!
Folkeskoleelever bør fremover undervises i privatøkonomi.
Det mener Birgitte Nørrelund fra Konservative, der foreslår, at privatøkonomi skal være en integrereret del af matematikfaget for elever i 7., 8. og 9. klasse.
- Det er rigtig vigtigt, at vores børn og unge får viden om økonomi, siger forslagsstiller Birgitte Nørrelund, næstformand i Børn- og Ungeudvalget, Odense Kommune.
- Det her med at kunne tage ansvar for sit eget liv, ved at man faktisk lærer noget om økonomi, det vil jeg gerne være med til.
Tirsdag blev udvalget enige om at arbejde videre med initiativet. Nu skal de sammen med forvaltningen se på, om der er noget, de kan luge ud i, til fordel for økonomi-undervisningen.
Bare 30 gram af denne grøntsag kan hjælpe diabetikere
Blot 30-40 gram rå eller let tilberedte gulerødder dagligt kan potentielt have en gavnlig effekt på diabetikere med type 2-diabetes.
Det tyder ny forskning fra Syddansk Universitet (SDU) på.
Her har forskere fundet ud af, at den orange rodfrugt kan forbedre kroppens regulering af blodsukker og sammensætningen af bakterier i tarmen. I første omgang er det testet på mus.
- Vi ser gulerødder som en mulig komponent i fremtidige koststrategier for type 2-diabetes, siger Lars Porskjær Christensen, som er professor i analytisk kemi og naturstofkemi ved Institut for Fysik, Kemi og Farmaci på SDU i en pressemeddelelse.
Effekt på diabetiker-mus
Flere millioner mennesker verden over har type 2-diabetes, og antallet af personer med sygdommen er stadig stigende. I Danmark er antallet af type 2-diabetikere mere end firdoblet siden 1996, skriver forskerne.
Over en 16 ugers periode har forskerne undersøgt gulerøddernes effekt på mus, der har fået fremkaldt type 2-diabetes.
- Vores studie viste, at gulerødder påvirkede sammensætningen af tarmens mikrobiom – de milliarder af mikroorganismer, der lever i tarmen og spiller en vigtig rolle i fordøjelse og sundhed. Hos musene, der spiste gulerødder, blev der observeret en sundere balance mellem tarmbakterierne, forklarer projektkoordinator Morten Kobæk Larsen, lektor ved Klinisk Institut, SDU.
Grunden til, at gulerødder har vist sig at have en gavnlig effekt, skyldes, at de indeholder bioaktive stoffer, der øger cellernes evne til at optage sukker og dermed hjælper med at regulere blodsukkeret.
De samme bioaktive stoffer findes også i blandt andet persille, selleri og pastinak.
Der er dog forskel på, hvor mange stoffer rodfrugterne indeholder.
Den lilla gulerod “night bird” indeholder forholdsvis høje koncentrationer - og så er det bedst at spise gulerødderne rå eller let tilberedte.
Rema-røver genkendt og anholdt
kopieret!
Fyns Politi har anholdt og sigtet en mand, der er mistænkt for at have begået røveri i Rema 1000 i Nørre Aaby den 29. december.
Han blev efter røveriet efterlyst i offentligheden, og det er efter henvendelser fra flere, at manden nu er sigtet.
- Vi har nu sigtet en person i sagen. Tak for hjælpen og de gode henvendelser, skriver Fyns Politi på X.
Røveriet fandt sted klokken 20.23, hvor den maskerede gerningsmand henvendte sig ved kassen.
- Det er et røveri, hænderne op. Giv mig pengene, råbte manden, mens han truede personalet med en kniv.
Gerningsmanden løb fra stedet med et ukendt kontantbeløb i en Rema 1000-pose.
Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her