Corona-jobbank: Over 1.500 står klar til at hjælpe
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Siden Region Syddanmark åbnede for corona-jobbanken har både læge- og sygeplejerskestuderende sprunget til for at hjælpe sundhedsvæsenet, skulle det blive nødvendigt.
Både sygeplejerskestuderende og lægestuderende har i stor stil skrevet sig op i Region Syddanmarks corona-jobbank.
På kun to døgn har hele 117 sygeplejerskestuderende søgt om at blive en del af regionens jobbank, og i alt er tallet 205.
Også 170 lægestuderende har tilsluttet sig listen over folk, der står klar til at give en hjælpende hånd, skulle sundhedsvæsenet få brug for det.
Mange af de lægestuderende er dog allerede en del af regionens vikarberedskab, og derfor anslås det af regionen, at det dobbelte antal lægestuderende er beredte, hvis der bliver brug for dem. Og selvom de ikke er færdiguddannede, kan de stadig bidrage.
- De lægestuderende har kompetencer på mange forskellige niveauer, og det er rigtig positivt, at vi som lægestuderende kan bruge de ressourcer og kapaciteter, vi har, mener formanden for Foreningen af Danske Lægestuderendes afdeling i Odense, Rasmus Eika Jørgensen.
Rundspørge: Ledigheden stiger på Fyn efter coronaudbrud
På to dage er antallet af nyledige steget med 326 procent i Odense Kommune. Men stadig ingen masserfyringer, oplyser det regionale arbejdsmarkedsråd.
Der er ekstraordinær travlhed i alle fynske jobcentre for tiden - også selv om mange jobcenter-medarbejdere arbejder hjemmefra.
Ledigheden er eksploderet i kølvandet på, at coronasmitten har bredt sig.
I Odense er antallet af nyledige dagpenge- og kontanthjælpmodtagere steget med 326 procent i ugens første to dage sammenlignet med de samme to dage sidste år.
Der blev registreret 321 nye ledige, når man har fratrukket dem, der kom i arbejde på de samme dage. Sidste år faldt ledigheden med 11 personer over de samme to dage - forstået på den måde, at der kom flere i arbejde, end der blev ledige.
Næsten en tredjedel af de nye dagpengesager var 3F'ere, der mistede jobbet.
Det Faglige Hus og Kristelig A-kasse fulgte efter med hver især 13 procent af de nye dagpengesøgende.
Stiger overalt
En rundspørge gennemført af TV 2/Fyn viser et tilsvarende billede i de øvrige fynske kommuner.
Frem til midten af sidste uge havde jobcentret i Assens 710-730 personer på dagpenge. Det tal er steget til 820 nu.
På Nordfyn har kommunen 675 a-kasse-forsikrede ledige. Tallet er steget med 74 personer siden torsdag i sidste uge.
Og i Svendborg kom 243 nye på dagpenge fra torsdag til i går. Det er cirka en tredjedel mere end normalt.
I Nyborg har jobcentret fået 103 nye forsikrede på dagpenge i denne uge mod 33 i samme uge sidste år.
Og i Faaborg-Midtfyn Kommune er der normalt 850 dagpengemodtagere på denne tid. Aktuelt er tallet 1.078.
Middelfarts jobcenterchef, Jeanette Johansen, kan på baggrund af kommunens opgørelse oplyse, at der de første ti dage af marts blev registreret 87 nyledige dagpengemodtagere, men 151 de efterfølgende ni dage.
Især den 16. marts var en sort dag. Den dag fik jobcentret 50 nye ledige på dagpenge.
Til formiddag var der fortsat ikke anmeldt massefyringsrunder i de fynske virksomheder til det regionale arbejdsmarkedesråd. Det var der til gengæld i Sydjylland, hvor to virksomheder har anmeldt ekstraordinært mange fyringer.
Ifølge Egon Vestergaard fra RAR-Fyn kan tilbageholdenheden have grund i, at mange virksomhedsejere først vil sætte ind i de mange forskellige støttemuligheder og redningspakker, som regeringen løbende vedtager.
Arbejdsmarkedsstyrelsens aktuelle tal om ledigheden netop nu
Kan aflaste faste medarbejdere
Signe Vestbjerg er en af de medicinstuderende, der har skrevet sig op i regionens corona-jobbank.
Hun er i øjeblikket på syvende semester i sin uddannelse, og ved siden af studiet arbejder hun som sygeplejevikar og ventillatør - altså en medarbejder, der passer patienter i respirator.
- Jeg har arbejdet som sygeplejevirkar de seneste tre år, og jeg vil bare rigtig hjælpe til, der hvor jeg kan, fortæller Signe Vestbjerg og uddyber:
- Det kan godt være, at jeg ikke har de samme kvalifikationer som det faste personale, men jeg har nogle kvalifikationer, der ville kunne aflaste deres arbejde, siger hun.
Vil ruste studerende gennem uddannelse
I Foreningen af Danske Lægestuderende arbejder man i øjeblikket på, at flere studerende kan få samme kompetencer som Signe Vestbjerg gennem tillægsuddannelser.
- I samarbejde med regionen opretter vi flere sygepleje- og ventillatørkurser, og vi laver også modeller for, hvordan kapaciteten på uddannelserne kan opjusteres, fortæller Rasmus Eika Jørgensen og fortsætter:
- På den måde kan de lægestuderende varetage opgaver, der normalt varetages af sygeplejersker og sosu-assistenter, siger han.
Corona skaber plads til chokoladebutik: Kring flytter ind i Kvickly
På grund af coronaudbruddet vil Kring Chokolade de næste par uger gøre klar til påskehandlen fra lokalerne i Kvickly i Middelfart. Indehaver Rikke Kring håber, at samarbejdet kan være med til at redde hendes forretning.
Påsketid er lig med påskeæg - måske endda et af de fine fra chokoladeforretningen. Men coronakrisen får kunderne til at blive væk fra de små forretninger, og det kan udfordre påskehandlen for de små erhvervsdrivende.
Det gælder også for Kring Chokolade i Middelfart, der nu har fået hjælp fra en noget uventet kant.
Siden torsdag morgen har Kvickley i Middelfart stillet sine lokaler til rådighed, så butiksejer Rikke Kring kan sælge sin chokolade til forretningens kunder.
- Forhåbentligt har det en rigtig stor betydning for vores overlevelse fremover. I sidste uge stoppede salget jo fuldstændigt, og vi er rigtig hårdt ramt. Så i og med at kunne tage sådan et initiativ som at stå her og sælge til Kvicklys kunder, håber jeg, at det kan redde os, fortæller Rikke Kring.
Vigtig håndsrækning
Idéen til samarbejdet opstod hos Kvicklys direktør Ole Andreasen, der alligevel stod og havde ekstra plads i forretningen.
- Da vores caféomsætning faldt drastisk i forbindelse med coronavirussen, kunne jeg godt se, at vi måtte gøre noget andet. Så jeg gik ned og inviterede mig selv på en kop kaffe hos Rikke og spurgte, om hun ikke syntes, at det kunne være en idé for hende at komme tæt på min kundestrøm, fortæller Ole Andreasen.
Tilbuddet kom på mange måder på et belejligt tidspunkt for Rikke Kring. I det sidste stykke tid har hun haft travlt med at producere varer op til påsken, der er højsæson for chokoladeforretningerne.
Hos Kring Chokolade udgør påskesalget næsten en tredjedel af årets omsætning, og derfor betyder hjælpen også noget særligt for den lille virksomhed.
- Jeg synes, det er så rørende. Det er en jo en helt absurd situation, vi står i. Man er bange og rystet, og der er ingen, der er forberedte på det her. Så når man mærker, at folk rækker ud, og man hjælper hinanden, så gør det alligevel et eller andet godt, siger Rikke Kring.
Handler om at dele
I Kvickly sælger man ellers også påskeæg, men Ole Andreasen bekymrer sig ikke om at have lukket en potentiel konkurrent ind i butikken. For ham er det vigtigere at hjælpe den lille forretning gennem krisen.
- Men man kan jo sige, at det er en lille beskeden ting, vi har gjort. Vi havde jo pladsen og overskudsdelen, så det handler jo egentlig om at dele, siger han.
Indtil videre er der ingen aftale om, hvor lang tid samarbejdet kommer til at vare, men Ole Andreasen garanterer, at det fortsætter påsken ud.
- Så må vi se, hvordan situationen ser ud til den tid, siger han.
I første omgang er det dog ikke alle tilmeldte lægestuderende, der får tilbudt ekstra uddannelse. Rasmus Eika Jørgensen fortæller nemlig, at der først skal skabes et overblik over, hvor mange af de tilmeldte i jobbanken der bliver brug for.
Usædvanelig situation
Den sygeplejerskestuderende Anne-Marie Kaas Nielsen har også tilmeldt sig regionens jobbank, fordi hun ganske enkelt mener, at hvis man kan hjælpe, så skal man også hjælpe.
- Selvfølgelig kan jeg ikke hamle op med en færdiguddannet sygeplejerske, men jeg kan hjælpe til med de mindre krævende opgaver og på den måde give de færdiguddannede sygeplejersker mere tid til kritiske patienter, siger Anne-Marie Kaas Nielsen.
Derfor har hun ligesom mange andre givet tilladelse til, at OUH må kontakte hende, hvis de får brug for det.
- Lige nu står vi i en usædvanlig sitiuation, og sundhedsvæsenet er i forvejen presset. Hvis det pres øges, så kan vi risikere, at der mangler personale, mener Anne-Marie Kaas Nielsen.
Unik læringsmulighed
Både hos de lægestuderende og hos de sygeplejerskestuderende har viljen til at hjælpe til altså været tydelig, også selvom de ikke besidder samme kompetencer som færdiguddannede.
- Der er en rigtig stor interesse blandt os studerende for at hjælpe der, hvor vi kan, fortæller den lægestuderende Signe Vestbjerg.
Og den sygeplejestuderende Anne-Marie Kaase Nielsen ser endda jobbanken som en unik mulighed for læring.
Blodbanken på OUH: Donorerne er vendt tilbage
Torsdag i sidste uge oplevede man i blodbanken på OUH, at bloddonorerne aflyste deres tider. Nu er donorerne så småt begyndt at vende tilbage.
I blodbanken på OUH ser det ud til, at bloddonorerne så småt vender tilbage for at donere stadig nødvendigt blod. Torsdag i sidste uge oplevede blodbanken ellers, at flere donorere aflyste deres tider grundet frygt for coronavirus.
Derfor opfordrede OUH til, at bloddonorerne fortsat holdt fast i deres tider. Og det ser ud til, at donorerne har taget opfordringen til sig.
- Der er stadig nogle, der aflyser deres aftaler, men overordnet set har borgerne forstået budskabet, fortæller Søren Lillevang, der er kvalitetsansvarlig overlæge på OUH.
- Vi har stadig brug for blod i samme omfang, som vi havde før. De patienter, der har brug for blodtransfusioner, er ikke forsvundet, uddyber han.
Skærpet adgang gælder ikke bloddonorer
Selvom der nu på OUH er indført skærpede regler om besøgende, har det ikke en direkte betydning for donorerne. Som donor må man bare kun komme alene.
- Den skærpede adgang betyder, at man som donor ikke skal tage sine familiemedlemmer eller sine børn med herud, når man skal donere blod, siger Søren Lillevang.
Mange borgere arbejder i øjeblikket hjemmefra og har også børn, der er sendt hjem fra skole. Derfor kan det for nogle forældre virke som en god løsning at tage børnene med ud i blodbanken, så de ikke skal være alene.
Men blodbanken på OUH opfordrer kraftigt til, at man lader være.
- Før coronavirus brød ud, var det okay at tage sine familiemedlemmer eller børn med en gang imellem. Men det er altså ikke længere en mulighed, fortæller Søren Lillevang.
Tager forholdsregler
Ligesom så mange andre steder har man i blodbanken også taget en række forholdsregler i forbindelse med bloddonorernes adgang til OUH.
- Folk har forstået, at de ikke behøver at holde sig væk, for det er ikke farligt at donere blod. Men de skal selvfølgelig blive hjemme, hvis de føler sig sløje, siger Søren Lillevang og fortsætter:
- Vi har også taget vores forholdsregler herude. Vi sørger for, at de, der kommer for at donere blod, spritter deres hænder af, holder afstand til hinanden og så videre.
- Hvis jeg befandt mig i starten af min uddannelse, ville jeg nok ikke føle mig rustet til at varetage opgaver på sygehuset, men som studerende er det her også en enestående mulighed for at få noget erfaring og viden, man ellers ikke ville have fået, mener Anne-Marie Kaas Nielsen.
Over 1.500 tilmeldte i alt
Ud over de mange studerende er der på listen også pensioneret sundhedsfagligt personale, der har tilbudt deres hjælp.
Listen tæller torsdag 1.552 syddanskere, der alle ønsker at lette det pres, sundhedsvæsenet står overfor i de kommende uger.
Om Region Syddanmark i sidste ende kommer til at tage brug af de studerende, er dog endnu uvsit.