Svigt, overgreb og de generelle forhold under det, der indtil 1980 blev kaldt sær- og åndssvageforsorgen, skal nu kulegraves.

Det har regeringen besluttet i samarbejde med Enhedslisten, Radikale Venstre og SF.

Derfor igangsættes en udredning, som Danmarks Forsorgsmuseum i Svendborg skal lave i samarbejde med Syddansk Universitet frem til august næste år. Til det får de fire millioner kroner.

- Vi ved, der er forgået nogle ting, som med nutidige øjne er forfærdelige, og vi mener, at det tjener os bedst som samfund at stå ved de mørke kapitler, at få dem frem i lyset, sagde social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) på et pressemøde tirsdag.

Udredningen med forsorgsmuseet i spidsen kommer efter, at statsminister Mette Frederiksen (S) 13. august sidste år gav en officiel undskyldning til Godhavsdrengene og andre børnehjemsbørn, som blev udsat for svigt under deres anbringelse.

- Vi vil i forlængelse af udredningen tage stilling til, om der også her skal gives en undskyldning, sagde Astrid Krag på pressemødet.

Konkret er det forholdene perioden fra 1933 til 1980, der skal kortlægges. Her havde staten ansvaret for sær- og åndssvageforsorgen.

Kaster lys på mørk historie

Udover Danmarks Forsorgsmuseum skal professor Klaus Petersen fra Center for Velfærdsstatsforskning på Syddansk Universitet og et hold af eksperter og fagfolk stå for udredningen.

At et museum skal stå i spidsen, er parterne bag aftalen helt rolige ved.

- Jeg synes, vi skylder, at arbejdet bliver gjort ordentligt og grundigt. Og at vi får de kilder i spil, de mennesker, der kan være med til at fortælle den her historie ordentligt. Det er noget af det, de har stor erfaring med på forsorgsmuseet, siger social- og indenrigsminister Astrid Krag.

På Danmarks Forsorgsmuseum i Svendborg ser man frem til at belyse et vigtigt kapitel i dansk socialhistorie:

- Titusindvis af mennesker har gennem årene været anbragt under det, som blev benævnt åndssvage- og særforsorgen – ofte i livslange anbringelser. En dokumentation af vilkårene for denne gruppe af sårbare borgere er af stor betydning for både det enkelte menneske og for vores fælles historie, siger museumsleder Sarah Smed i en pressemeddelelse.

Handler om frihed

I forbindelse med udredningen får de personer, som har været anbragt under sær- og åndssvageforsorgen i perioden, adgang til de dokumenter i Risarkivet, der beviser deres historie. Det er en ændring af arkivloven, da det indtil nu har krævet dispensation.

Det forklarede kulturminister Joy Mogensen (S) på pressemødet.

Hun mener, at loven handler om, at man som samfund også bliver målt på at sikre hver enkelt så meget frihed som muligt.

- Her gælder det altså friheden til at kende sin egen historie, sagde hun og fortsatte:

- Der er mange, der måske har villet glemme det, men så hen ad vejen får behov for at vide, hvad der skete.

Museumsleder Sarah Smed opfordrer personer, som gerne vil bidrage til udredningen, og som har været anbragt, ansat eller pårørende, til at kontakte hende på sarah@svendborgmuseum.dk.

Fyns største entreprenørvirksomhed, Munck Gruppen A/S, mærker stadig konsekvenserne af, at man ikke er lykkes med at vende resultatet hos sit islandske datterselskab.

For tre år siden købte Munck Gruppen A/S Islands største entreprenørvirksomhed, men det skulle vise sig at blive et smertensbarn, og allerede i slutningen af 2018 besluttede man at neddrosle datterselskabets aktiviteter.

Det problematiske indtog på Island betød, at koncernen, der beskæftiger knap 1.500 arbejdere, havde et underskud på 129 millioner kroner i regnskabsåret 2017/2018.

Langt fra så galt står det til for regnskabsåret 2018/2019, hvor man er endt med et positivt resultat på 15 millioner kroner før skat, men det er stadig et stykke fra tidligere tiders niveau, hvor man har været oppe på 134 millioner kroner.

Omsætningen er til gengæld vokset med ti procent til 2,25 milliarder, hvilket er koncernens hidtil højeste niveau. Det skyldes blandt andet flere internationale projekter, og ifølge direktøren ønsker man at holde fast i den strategi.

- Vi har ambitioner om at fastholde vores store engagement i internationale projekter. På tværs af koncernen har vi haft held til at opbygge en bred vifte af kompetencer, og det er vigtigt for os, at nye projekter kan medvirke til denne udvikling og gøre os stadig mere konkurrencedygtige, siger administrerende direktør Hans Christian Munck i en pressemeddelelse.

Organisationen i Island er blevet reduceret, og når det islandske datterselskabs sidste byggeprojekter er afsluttet i løbet af foråret, vil datterselskabet istedet fokusere på belægningsarbejder og større infrastrukturprojekter, skriver koncernen i en pressemeddelelse.

Samtidig vil en del af de islandske medarbejdere varetage opgaver relateret til Munck Gruppens projekter i Grønland, hvor man blandt andet har til opgave at udbygge lufthavnene i Nuuk og Ilulissat.

Koncernen vandt lufthavnsprojekterne i sommer, og de er blandt de større opgaver, som betyder, koncernens omsætning er vokset til sit hidtil største niveau. Derudover arbejder man på et større vej- og broprojekt i Ghana og på letbanen i Odense.