Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Danmarks Forsorgsmuseum i Svendborg skal undersøge de mørke kapitler dansk historie på sær- og åndssvageforsorgens institutioner. Det kan føre til undskyldning for statsligt svigt.
Svigt, overgreb og de generelle forhold under det, der indtil 1980 blev kaldt sær- og åndssvageforsorgen, skal nu kulegraves.
Det har regeringen besluttet i samarbejde med Enhedslisten, Radikale Venstre og SF.
Derfor igangsættes en udredning, som Danmarks Forsorgsmuseum i Svendborg skal lave i samarbejde med Syddansk Universitet frem til august næste år. Til det får de fire millioner kroner.
- Vi ved, der er forgået nogle ting, som med nutidige øjne er forfærdelige, og vi mener, at det tjener os bedst som samfund at stå ved de mørke kapitler, at få dem frem i lyset, sagde social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) på et pressemøde tirsdag.
Museumsdirektør svarer på kritik: Brandts er ikke et tegneseriemuseum
Kunstanmeldere mener, at Brandts er ved at blive et tegneseriemuseum. Men det har ikke noget på sig, siger museets midlertidige direktør.
Ud af de seneste 54 udstillinger på Kunstmuseum Brandts har fire handlet om animationsfilm eller tegneserier.
Derfor mener museets midlertidige direktør, at Politikens kunstanmelder og en lokal kunstkritiker skyder ved siden af, når de beskylder museet for at være et tegneseriemuseum, som er ved at miste sin kunsteriske identitet.
- Det med at sige, at vi er et tegneseriemuseum, synes jeg ikke er korrekt, siger Ellen Drost, midlertidig direktør for Kunstmuseum Brandts.
Hun forklarer, at ambitionen med udstillinger om Disney eller Pixar er at vise den lange kreative proces, der ligger bag moderne animationsfilm. Dét er noget, der har bred appel, og knap 2.000 personer besøgte museet til åbningen af Pixar-udstillingen torsdag.
- Det viser, at der er et stort publikum, der har veneration for lige netop Pixars animationsfilm. Dét synes jeg også, et kunstmuseum skal. Vi skal også kunne tiltrække de folk, som kom i går, siger Ellen Drost.
Kritik af integritet
Politikens kunstanmelder Mathias Kryger kritiserede i avisen Brandts for at være ved at miste sit kunstneriske etos. Til TV 2/Fyn forklarer han, at især de forproducerede udstillinger med mediehus i stedet for museum som afsender udgør problemet.
- Det er måske bare det, jeg synes, er lidt kedeligt ved de her udstillinger. Det er, at det fuldstændig er underholdningsmaskiner uden kritisk afstand, siger han.
Men den midlertidige direktør står inde for udstillingen om Pixar.
- Det er en fantastisk proces, kunstnerisk proces, farvemæssig proces, man har været igennem for at lave Pixar, siger Ellen Drost.
Nok er hun uenig i den kritik, der er blevet rejst, men debatten om kunsten sætter hun pris på:
- Jeg synes, at det er meget, meget værdifuldt, at man begynder at diskutere kunst.
Kunst i fem etager
Brandts er i besiddelse af en stor mængde kunst, som blandt andet indeholder samlinger af fotokunst og malerier.
“Vi skal vise andet kunst, som er oppe i tiden. Det kan vi sagtens gøre ved siden af de her tegneserieudstillinger, der har været igennem en årrække”
Det er blandt andet det, museet vil fokusere mere på i den kommende tid.
- Nu går vi ind i en ny periode, hvor vores fokus nok i større omfang vil vende sig mod vores permanente samlinger, siger Ellen Drost.
For der er ingen tvivl om, at man også skal lave det mere smalle og moderne. Det ligger i Brandts DNA, forklarer Ellen Drost.
- Vi skal vise andet kunst, som er oppe i tiden. Det kan vi sagtens gøre ved siden af de her tegneserieudstillinger, der har været igennem en årrække, siger hun.
Udredningen med forsorgsmuseet i spidsen kommer efter, at statsminister Mette Frederiksen (S) 13. august sidste år gav en officiel undskyldning til Godhavsdrengene og andre børnehjemsbørn, som blev udsat for svigt under deres anbringelse.
- Vi vil i forlængelse af udredningen tage stilling til, om der også her skal gives en undskyldning, sagde Astrid Krag på pressemødet.
Konkret er det forholdene perioden fra 1933 til 1980, der skal kortlægges. Her havde staten ansvaret for sær- og åndssvageforsorgen.
Kaster lys på mørk historie
Udover Danmarks Forsorgsmuseum skal professor Klaus Petersen fra Center for Velfærdsstatsforskning på Syddansk Universitet og et hold af eksperter og fagfolk stå for udredningen.
“En dokumentation af vilkårene for denne gruppe af sårbare borgere er af stor betydning for både det enkelte menneske og for vores fælles historie”
At et museum skal stå i spidsen, er parterne bag aftalen helt rolige ved.
- Jeg synes, vi skylder, at arbejdet bliver gjort ordentligt og grundigt. Og at vi får de kilder i spil, de mennesker, der kan være med til at fortælle den her historie ordentligt. Det er noget af det, de har stor erfaring med på forsorgsmuseet, siger social- og indenrigsminister Astrid Krag.
Fynske museer kan ånde lettet op – får eftergivet lån for millioner
Fynske museer slipper for at betale millioner tilbage i lån fra Arbejdsmarkedets Feriefond.
Rundt om på en række fynske museer kan man i dag ånde lettet op.
Det står klart, da Beskæftigelsesministeriet nu har besluttet at eftergive eller delvist eftergive en række gamle lån til seks fynske museer.
Det oplyser ministeriet i en pressemeddelelse.
På listen over fynske museer, der har fået penge, finder man blandt andre Dansk Forsorgsmuseum og Naturama. De to museer har fået henholdsvis 4,9 millioner og 2,2 millioner kroner fra Arbejdsmarkedets Feriefond fra midten af 90'erne og frem til 2012.
Arbejdsmarkedets Feriefond yder støtte til humanitære/almennyttige organisationers arbejde med at arrangere ferieophold for børn og familier, der midlertidigt er ude af stand til at forsørge sig selv.
De har lånt penge
- Dansk Forsorgsmuseum – 4,9 millioner
- Fyrtøjet – 8,9 millioner fordelt over to lån
- Øhavets Smakke- og Naturcenter – 5 millioner
- Naturama – 2,2 millioner
- Søbygaard – 3 millioner
- Odense Bys Museer – 5,8 millioner
Det er disse lån, som de i alt 30 danske museer helt eller delvist har fået eftergivet.
- Jeg synes, at sagen nu er landet rigtig fint. Det er lykkedes at lande en løsningsmodel, hvor vi både tilgodeser låntagerne, samtidig med at der også er penge til at hjælpe udsatte familier til at få nogle gode ferieoplevelser, siger beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S).
Den nye aftale vækker også glæde hos kulturminister Joy Mogensen (S):
- Nu er der endelig sat et punktum for et meget langt forløb. Jeg er glad for, at der er fundet den bedst mulige løsning, så kulturinstitutionerne kan få den afklaring, de har ventet på, siger kulturministeren.
- Det er et helt klart aftalebrud
På Forsorgsmuseet i Svendborg har man i lang tid ventet på afgørelsen fra Beskæftigelsesministeriet. Museet skal tilbagebetale 10 procent af lånet, hvilket svarer til knap 500.000 kroner. Men det var langt fra det resultat, som man havde håbet på.
“Det er helt klart aftalebrud, fordi man laver det med tilbagevirkende kraft”
- Det er et aftalebrud, der er lavet, mener Poul Weber, der er formand i bestyrelsen ved Svendborg Museum, der driver Forsorgsmuseet.
Ifølge ham var den mundtlige aftale, at museet ikke skulle tilbagebetale nogle penge. Derfor valgte man i 2009 at ombygge museet for nogle af pengene. Dermed blev museet mere handicapvenligt.
- Det er helt klart aftalebrud, fordi man laver det med tilbagevirkende kraft, understreger bestyrelsesformanden.
Efter planen skal museet betale pengene tilbage i 2032. Mandagens aftale er blandt andet et resultat af EU-regler, oplyser beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard.
- Det er ikke et beløb, der er svimlende højt, forklarer Poul Weber.
Derfor vil man begynde at lægge penge til side.
- Det er ikke beløbet størrelse, jeg anker over. Jeg anker over, at man laver en opstramning med tilbagevirkende kraft.
Arbejdsmarkedets Feriefond yder støtte til humanitære/almennyttige organisationers arbejde med at arrangere ferieophold for børn og familier, der midlertidigt er ude af stand til at forsørge sig selv.
Forståelse på Ærø
På Ærø møder holdningen på Svendborg Museum forståelse.
- Grundlæggende har ministeriet selvfølgelig ret i, at der formelt er tale om lån, men reelt har det altid været betraget som donationer, forklarer museumsleder på Ærø Museum Kim Furdal.
Ærø Museum har ikke selv modtaget nogle penge fra Arbejdsmarkedets Feriefond.
- Hvis man havde vidst, at der var tale om lån, så var der nok ikke mange, der havde taget imod, mener Kim Furdal.
Handicap- og kulturinstitutioner, der med den nye model fortsat har en restgæld efter afskrivning, har to valgmuligheder.
Enten kan man betale den resterende hovedstol fuldt ud, eller også kan man vælge at overgå til et nyt lån over 25 år med to procent rente, oplyser Beskæftigelsesministeriet.
På Danmarks Forsorgsmuseum i Svendborg ser man frem til at belyse et vigtigt kapitel i dansk socialhistorie:
- Titusindvis af mennesker har gennem årene været anbragt under det, som blev benævnt åndssvage- og særforsorgen – ofte i livslange anbringelser. En dokumentation af vilkårene for denne gruppe af sårbare borgere er af stor betydning for både det enkelte menneske og for vores fælles historie, siger museumsleder Sarah Smed i en pressemeddelelse.
Handler om frihed
I forbindelse med udredningen får de personer, som har været anbragt under sær- og åndssvageforsorgen i perioden, adgang til de dokumenter i Risarkivet, der beviser deres historie. Det er en ændring af arkivloven, da det indtil nu har krævet dispensation.
Det forklarede kulturminister Joy Mogensen (S) på pressemødet.
Kassetænkning: Container med fynsk historie skal på toårigt roadtrip
Ti steder skal en ombygget skibscontainer fyldes med lokalhistorie. Og fynboerne får selv indflydelse på indholdet.
Næsten lige så blødt, som når en kat betræder en våd græsplæne, sættes den blå skibscontainer på jorden i Svendborgs nordlige udkant. De fire kæder, som containeren har dinglet i, bliver slappe via kommandoer fra kranførerens fjernkontrol.
Første del af operation "Kulturarvboxen" er på plads.
- Vi har købt den ubeset, men den er faktisk i rigtig flot stand. Den har blot sejlet en enkelt tur mellem Kina og og Danmark, lyder det begejstret fra Morten Nielsen, der er tekniker på Svendborg Museum.
Han skal rent fysisk sørge for, at containeren til maj åbner ståldørene til den første udstilling. Montrer, tv-skærme og plancher skal være færdige til premieren. Måske i Odense. Måske et andet sted.
Lokalhistorie fortalt i nærområdet
- Ideen er, vi rigtig gerne vil fortælle en masse fynsk lokalhistorie. En masse historie om hvor Fyn kommer fra, forklarer Troels Malthe Borch, der er bestyrelsesmedlem i Kulturarv Fyn.
“I øjeblikket er der mange historier, som af den ene eller anden grund ikke bliver fortalt på museerne. Det er dem, vi skal ud til fynboerne med”
Kulturarv Fyn, der består af lokalarkiver, museer og biblioteker, rækker ud til borgerne, så de kan byde ind med, hvad der skal udstilles og hvor. For at kunne få styring på det hele de kommende to år er det netop ansat en projektleder. Det kan ske takket være en donation på 1,6 millioner kroner fra Albani Fonden.
- I øjeblikket er der mange historier, som af den ene eller anden grund ikke bliver fortalt på museerne. Det er dem, vi skal ud til fynboerne med. Til der hvor de bor, slår Troels Malthe Borch fast.
Koncept udviklet i Svendborg
Konceptet med en container er opfundet og brugt i Svendborg. Svendborg Museum har siden 2018 flyttet en sort container rundt i den sydfynske kommune. Simpelthen for at få fortalt nogle af de lokale historier, som museet på grund af manglende udstillingsmuligheder ikke har kunnet fortælle. Det gav 10.000 gæster det første år og 18.000 i 2019. Det viser Svendborgs container, der går under navnet "Den Sorte Boks", fordi den er udstyret med publikumstæller.
- Det er da fedt, at mine kolleger synes, det er en god ide, at konceptet nu skal rundt på hele Fyn, erkender Esben Hedegaard, museumschef på Svendborg Museum.
Han var selv med til at prøve konceptet af i 2018.
Før den nyindkøbte container er klar til at udfylde sin formidlingsrolle, skal den bygges om. Der skal være udstillingsrum med montrer, skærm, selvåbnende døre, alarmer, belysning og meget mere. Det styres via automatik og solceller på taget. Og så er det gratis at kigge indenfor.
Gode ideer er velkomne
- Vi skal have historien derud, hvor den skete. Og til der hvor fynboerne er, håber Troels Malthe Borch inden han sammen med Morten Nielsen inspicerer den blå container og begynder at planlægge.
Har man ideer til, hvad containeren skal indeholde af lokalhistorie, og hvor der skal stilles op, så kan man komme med forslag til Kulturarv Fyn på deres facebookside.
Hun mener, at loven handler om, at man som samfund også bliver målt på at sikre hver enkelt så meget frihed som muligt.
- Her gælder det altså friheden til at kende sin egen historie, sagde hun og fortsatte:
- Der er mange, der måske har villet glemme det, men så hen ad vejen får behov for at vide, hvad der skete.
Museumsleder Sarah Smed opfordrer personer, som gerne vil bidrage til udredningen, og som har været anbragt, ansat eller pårørende, til at kontakte hende på sarah@svendborgmuseum.dk.
Det skal forsorgsmuseet undersøge
- Den historiske kontekst for beslutning om nedsættelse af sær- og åndssvageforsorgen.
- De generelle forhold på de tilknyttede institutioner for tidsperioden 1933-1980 – her med særligt fokus på perioden 1950-1980.
- Livsforholdene for de anbragte børn, unge og voksne under deres ophold på en af sær- og åndssvageforsorgens institutioner.
- En kortlægning af de målgrupper, som var omfattet af sær- og åndssvageforsorgen.
- Et særligt fokus på svigt og overgreb, som f.eks. fysiske/seksuelle overgreb, psykisk vold, alvorlige mangler ved den lægelige, praktiske eller følelsesmæssig omsorg.
- Statens tilsynsforpligtigelse og praksis.
- En kortlægning af de oplevelser, traumer og sekundære traumer og dermed konsekvenser for de berørte børn, unge og voksne. Herunder også konsekvenser for de berørte af de fysiske indgreb, som blev udøvet inden for rammerne af datidens lovgivning.
En patruljebil fra Fyns Politi er kørt sammen med letbanen. Det bekræfter vagtchef Christoffer Jacobsen over for TV 2 Fyn.
- Der er sket et sammenstød. Jeg kan ikke sige, hvordan det er sket. Der er sendt kolleger fra en anden afdeling ud for at undersøge det, fortæller han.
Der er ikke sket personskade, dog har politibilen fået mindre skader.
Letbanen kører ikke mellem Odense Banegård og Odense Idrætspark på grund af uheldet.
Der indsættes ikke erstatningsbusser, da letbanen forventes at køre igen inden for en time. Odense Letbane skriver, at der vil være forsinkelser i flere timer herefter.
kopieret!
Journalist Peter Vesterlund arbejdede sammen med Amira Smajic til dokumentaren Den sorte svane. Onsdag er han til stede i retten, hvor hun forventes at blive dømt for bedrageri.
Hun er tiltalt for ti sager i perioden 2016-2021.
- Det er ting, der er foregået, før jeg har kendt Amira Smajic og samarbejdet med hende. Det, der skal ske i dag, er muligvis, at Amira Smajic bliver indhentet af sin fortid, hvis hun bliver kendt skyldig. Det er forventningen, at hun vil blive det, eftersom hun allerede har erkendt i hvert fald tre ud af de ti forhold, hun er anklaget i, siger Peter Vesterlund til TV 2 Fyn.
Retssagen mod Amira Smajic fortsætter.
Det forventes, at der både bliver afsagt skyldskendelse og eventuel dom onsdag eftermiddag. I så fald vil retssagen have varet i alt to dage, hvor der er afhørt vidner og taget stilling til i alt ti tiltaleforhold.
Amira Smajic er tiltalt efter flere paragraffer, der kan give op til otte års fængsel.
TV 2 Fyn liveblogger fra retssagen.
Erkendte alvorlige forhold: Få alt fra første dag i sagen mod Amira Smajic
Onsdag var TV 2's muldvarp fra tv-dokumentaren ’Den sorte svane’, Amira Smajic, på anklagebænken i Retten i Odense. Sagen kan sende hende flere år i fængsel.
Amira Smajic er tiltalt for ti forskellige lovovertrædelser fra 2016 til 2021, blandt andet underslæb, dokumentfalsk og bedrageri af særlig grov beskaffenhed.
TV 2 Fyn var til stede og livedækkede retsmødet. Du kan nu læse alt der skete i kronologisk rækkefølge.
Amira Smajic i retten
Følg opdateringerne herunder
Liveblog starter om:
Livebloggen er slut. Tak, fordi du fulgte med.
Spørg til selve livebloggen:
Derfor nævner vi navn
TV 2 Fyn bringer normalt ikke navn på en tiltalt, før en dom er afsagt, og dommen mindst lyder på mindst to års ubetinget fængsel.
Når TV 2 Fyn gør en undtagelse i denne sag, så skyldes det flere forhold. Amira Smajic har været en af landets mest omtalte personer og selv offentligt i TV 2-dokumentaren 'Den sorte svane' erkendt at have medvirket til at begå økonomisk kriminalitet.
Desuden har hun tidligere har erkendt sig skyldig i flere af forholdene i forbindelse med den verserende sag.
Amira Smajic i retten - dag 2
Følg opdateringerne herunder
Liveblog starter om:
Livebloggen er slut. Tak, fordi du fulgte med.
Spørg til selve livebloggen:
Amira Smajic er onsdag for retten i Odense, hvor hun er tiltalt efter flere paragraffer, der kan give op til otte års fængsel.
Forud er gået en retsdag sidste onsdag, og det forventes, at der bliver afsagt skyldskendelse og eventuel dom senere onsdag eftermiddag.
Senioranklager ved Fyns Politis anklagemyndighed Karina Winther Juhlin har nu haft mulighed for at argumentere for, hvilken straf Amira Smajic bør have på baggrund af det fremlagte bevismateriale og de afhørte vidner.
Og det er ikke småting, som Amira Smajic skal dømmes for, hvis det står til anklageren, der argumenterer for straf for bedrageri, underslæb, brugstyveri og dokumentfalsk.
Tiltalepunkterne mod Amira Smajic
Hun er tiltalt for at have vildledt en unavngiven person til at overføre 200.000 kroner til sin private konto. Det skete ifølge anklageskriftet under påskud af, at pengene ville gå til oprettelse af et aktieselskab. Amira Smajic nægter sig skyldig.
Hun er tiltalt for forsøg på bedrageri ved at have forsøgt at franarre et firma 225.000 kroner for advokatarbejde, der angiveligt ikke var udført. Hun nægter sig skyldig.
Hun er tiltalt for dokumentfalsk ved at have fremstillet et falsk brev fra Socialstyrelsen, som påstod, at styrelsen havde bevilliget et stort milliontilskud til et projekt. Hun har tidligere erkendt, at brevet var falsk.
Hun er tiltalt for bedrageri og dokumentfalsk ved at have ladet som om, at hun var advokat og repræsenteret en unavngiven person i pressenævnet. Hun fakturerede efterfølgende 56.000 kroner for arbejdet, der altså aldrig blev udført. Hun har tidligere erkendt sig skyldig.
Hun er tiltalt for bedrageri i forbindelse med at have fået en klient til at betale de fulde omkostninger for en sag hos Skattestyrelsen, hvorefter hun søgte omkostningsgodtgørelse og beholdte den del selv. Hun nægter sig skyldig.
Hun er ligeledes tiltalt for bedrageri i en anden sag om omkostningsgodtgørelse. Igen beholdte hun pengene selv frem for at sende dem videre til sin klient, fremgår det af anklageskriftet. Hun nægter sig skyldig.
Hun er tiltalt for bedrageri af særlig grov beskaffenhed, idet hun ifølge tiltalen skulle have snydt en forening for lidt over 1,2 millioner kroner. Hun har tidligere erkendt sig skyldig og forklaret sig med, at hun stjal pengene, fordi hun var presset af en rockergæld.
Hun er tiltalt for tyveri af tre biblioteksbøger til en værdi af 2400 kroner. Hun nægter sig skyldig og har tidligere forklaret, at det ikke var hendes hensigt at beholde bøgerne, og at hun ikke ved, hvor de er blevet af.
Hun er tiltalt for dokumentfalsk i forbindelse med en lejekontrakt. Hun har tidligere nægtet sig skyldig og hævdet, at hun ikke har lavet en falsk underskrift.
Hun er tiltalt for brugstyveri af en Audi A5. Hun har tidligere nægtet sig skyldig og fortalt, at hun havde lejet bilen lovligt.
Summen af det hele får anklageren til at kræve en straf på ikke under et år og seks måneders, lyder det i hendes procedure.
Med andre ord, så går anklageren efter, at Amira Smajic skal i fængsel i halvandet år, hvis dommeren er enig i anklagerens udlægning.
Anklageren mener, at det samlede bedrageribeløbs størrelse på 1,8 millioner kroner - og den kendsgerning, at Amira har misbrugt andres tillid ved at kalde sig advokat - er skærpende.
Derudover mener anklageren også, at Amira Smajic bør frakendes retten til virke som erhvervsjurist, da der ifølge anklageren er stor risiko for, at hun vil fortsætte med at begå kriminalitet.
Odense Håndbold henter den norske fløjspiller Tina Abdulla til Danmark.
Den 27-årige spiller kommer til Odense til sommer på en treårig aftale, skriver Odense i en pressemeddelelse.
Tina Abdulla spiller i dag i den norske klub Storhamar Håndbal, hvor hun har været siden 2022.
Den danske klub fremhæver, at fløjspilleren har været med til at bringe Storhamar frem til gruppespillet i Champions League to gange.
For det norske hold har hun også været med til at vinde klubbens første pokaltitel. Forinden var hun i tyske Borussia Dortmund.
kopieret!
Naboerne til en 52-årig kvinde på Sandkæret i Odense S havde fået nok af hendes høje musik og vidtåbne døre. To gange samme dag blev der ringet til politiet.
Da politiet ankom, kunne betjentene med egne øre konstatere problemet, der i døgnrapporten er beskrevet som at være “af væsentlig ulempe for de omkringboende eller forbipasserende”.
Politiet konfiskerede derfor to forstærkere fra kvinden. I samme omgang blev der fundet euforiserende stoffer i lejligheden.
Passagerer på Svendborgbanen må onsdag morgen vente længere på deres togafgange.
Flere tog er blevet aflyst på grund af “materielforhold”, skriver operatøren GoCollective på sin hjemmeside.
Det drejer sig om tog 2829 mellem Odense og Svendborg klokken 09.31 og tog 2828 mellem Svendborg og Odense med afgang klokken 10.22.
Tidligere onsdag morgen var tog 4614 mellem Svendborg og Stenstrup klokken 07.53 ligeledes aflyst.
Turbokyllinger er ikke længere velkomne i Svendborg Kommune. Fremover skal alt kyllingekød, kommunen køber, minimum have ét dyrevelfærdshjerte.
Derfor vil prisen på kylling fremover stige mellem 15 og 300 procent afhængigt af antallet af hjerter på emballagen, vurderes det.
Beslutningen blev taget på et Økonomiudvalgsmøde tirsdag aften. Enhedslisten, Socialdemokratiet, SF og Konservative stemte for, mens Venstre og De Radikale stemte imod.
Kylling for 700.000 kroner
Forslaget var stillet af Enhedslistens Jesper Kiel.
- Vi er glade for, at Svendborg Kommune nu tager stilling til dyrevelfærd. Vi ville gerne have haft krav om to dyrevelfærdshjerter, men med krav om ét hjerte opnår vi målet om at droppe turbokyllinger, så det er et godt første skridt, fortæller han.
Turbokyllinger
Turbokyllingen er et andet navn for kyllingeracen Ross 308.
Den er fremavlet til at tage meget hurtigt på i løbet af kort tid og kan derfor vokse fra 50 gram til hele 2.000 gram på kun 33 dage, hvorefter den slagtes.
Netop den hurtige vækst kan give turbokyllingen mange velfærdsproblemer i dens alt for korte liv, og bliver af flere betragtet som dyremishandling.
Kilde: Dyrenes Beskyttelse.
Hvert år indkøber kommunen på cirka 30 ton kyllingekød. Det svarer til omkring 700.000 kroner.
Holder man sig til et enkelt hjerte, forventer man en meromkostning på op til 130.000 kroner årligt, mens det vil koste 2.100.000 kroner, hvis man vælger at købe kyllingekød med tre velfærdshjerter.
Samtidig er der risiko for, at kommunens samlede CO2-aftryk stiger, hvis kyllingekød i stedet erstattes af andre kødprodukter som svine- eller oksekød.
I Odense Kommune skal man onsdag aften drøfte, om man skal følge Svendborgs eksempel og droppe brugen af turbokyllinger.
kopieret!
Camilla Lykke Møller er på vej ned i kælderen i hendes forældres hus i Jelling. I dag er det lavet om til et hjemmekontor, men i mange år var det hendes ungdomsværelse.
- Hvad tror du, væggene ville sige, hvis de kunne tale?
- Jeg tror faktisk, at væggene ville græde lidt, fordi det har været nogle svære år. Især at være teenager.
For 25 år siden begyndte Camilla Lykke Møller at skade sig selv. Det var sådan, hun kunne vise, at hun havde det dårligt.
- De værste episoder i mit liv foregik faktisk - jeg dirrer helt i stemmen - de foregik faktisk her, hvor jeg sad i min seng og prøvede at tage mit eget liv, fortæller hun og peger over mod den væg, hvor hendes gamle seng stod.
- Jeg var i fuld kaos. Jeg kunne ikke mestre mine følelser, jeg kunne ikke mestre mine tanker, fordi jeg ikke vidste, hvordan man gjorde. Og så blev selvskaden en måde at håndtere smerten indeni på.
Har du tanker om selvmord?
Så kan du alle årets dage ringe til Livslinien på 70 20 12 01 og få hjælp.
Den tidligere selvskadende datter er - og var dengang - perfektionist. Alt skal gøres ordentligt. Derfor var hendes far, Frits Lykke Pedersen, også overbevist om, at selvskaden en dag ville slutte hans datters liv.
- Når jeg har kørt på landevejen i forbindelse med mit arbejde, så har jeg holdt begravelsestaler i bilen. Og jeg har faktisk tre begravelsestaler, jeg kunne tage frem, hvis nu, fortæller han.
Den tidligere selvskadende datter er - og var dengang - perfektionist. Alt skal gøres ordentligt. Derfor var hendes far, Frits Lykke Pedersen, også overbevist om, at selvskaden en dag ville slutte hans datters liv.
- Når jeg har kørt på landevejen i forbindelse med mit arbejde, har jeg holdt begravelsestaler i bilen. Og jeg har faktisk tre begravelsestaler, jeg kunne tage frem, hvis nu, fortæller han.
- Du kan jo godt lide smerte
Da Camilla Lykke Møller for mere end 15 år siden havde det sværest og derfor skar i sig selv, kørte familien til sygehuset for at få behandling.
- Da jeg skulle syes, sagde de: ''Du kan jo godt lide smerte, så vi lader lige være med at bedøve dig''. Selvfølgelig kan jeg ikke lide smerte. Det var jo ikke derfor, jeg gjorde det - det var et udtryk for en indre smerte.
Hjælp patienter som Camilla Lykke Møller via Et Sundere Syddanmark
Nu har du mulighed for at være med til at bestemme, hvad skal der forskes i i Region Syddanmark.
Fem forskningsprojekter er med i Et Sundere Syddanmark, hvor borgerne via SMS bestemmer hvilke projekter, der skal vinde en forskningspulje på to millioner kroner fra Region Syddanmark.
Vinderen får tildelt én million kroner, mens der er 600.000 kroner og 400.000 kroner til anden- og tredjepladsen.
De fem deltagende sygehuse er Odense Universitetshospital, Sygehus Lillebælt, Esbjerg og Grindsted Sygehus, Sygehus Sønderjylland og Psykiatrien i Region Syddanmark.
Vinderen kåres tirsdag den 28. januar, hvor TV SYD og TV 2 Fyn tager ud og overrasker forskeren, som får tildelt én million kroner til sit projekt.
Se de fem forskningsprojekter på tv2fyn.dk/ess.
En episode, som har sat sig dybt i hende - og som dengang havde den stik modsatte effekt af at reparere.
Derfor savner hun, at der kommer større fokus på den psykiske behandling, når man kommer som selvskadende patient i akutmodtagelsen. For det vil ifølge hende gøre en kæmpe forskel for patienternes helbred.
- Jeg ville ønske, jeg blev mødt med noget mere anerkendelse, for jeg ved, de kan. Jeg ville ønske, jeg blev mødt med noget mere kærlighed og noget mere ro, selvom det er et sted, hvor der er svært at skabe ro.
Samarbejde er nøglen
Christina Østervang, der er læge på Fælles Akutmodtagelse, er helt bevidst om den manglende indsats, der målretter psykisk behandling hos selvskadende patienter.
- Det er ofte den psykiske mistrivsel, der gør, at du fysisk gør skade. Det gør også, at personalet føler sig magtesløse, fordi de kan se, at patienter har brug for hjælp til deres psykiske del, siger hun.
Sammen med Mette Valdersdorf Jensen fra Center for Selvmordsforskning har de udarbejdet to løsningsforslag til en fremtid på de danske akutmodtagelser, hvor selvskadende patienter får et mere målrettet forløb.
- I det første koncept er en psykiatrisk sygeplejerske tilknyttet Fælles Akutmodtagelse. Hun sørger for, at der bliver lagt en behandlingsplan, og hun følger op med patienten, efter de er blevet udskrevet, fortæller Mette Valdersdorf Jensen og fortsætter:
- Det andet koncept er en tilsynsfunktion, hvor en psykiatrisk sygeplejerske fra psykiatrisk akutmodtagelse kan blive tilkaldt og se en patient på akutmodtagelsen.
I dag bliver selvskadende patienter hverken fulgt op på eller holdt øje med, når de har været forbi akutmodtagelsen. Men de nye initiativer vil ifølge forskerne have en enorm positiv effekt.
- Patienterne vil opleve at modtage en bedre behandling, hvor de ikke føler, at de falder ned mellem to stole og ikke modtager behandling for det, der er deres primære problem.
Stem på din favorit
Du kan være med til at bestemme, hvilket af de fem forskningsprojekter, der skal vinde førstepræmien på en million kroner.
Skriv Sund1 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om kroniske smerter.
Skriv Sund2 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om nærsynethed blandt skolebørn.
Skriv Sund3 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om AI og antibiotikaresistens.
Skriv Sund4 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om selvskadende patienter.
Skriv Sund5 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om smertestillende næsespray.
Det koster almindelig sms-takst.
I dag er Camilla Lykke Møller og hendes far blevet 'En af os'-ambassadører for Psykiatrisygehuset, hvor de tager rundt i landet og deler deres fortælling om selvskade i familien - og det betyder meget for Camilla Lykke Møller at give noget videre.
- Bare det at få lov til at sprede lidt håb og få lov til at vise, at det godt kan være, vi ikke bliver raske, men vi lærer at håndtere livet, uanset hvor mange udfordringer der er i det, fortæller hun.
Stjålne patientdata fra Alles Lægehus er blevet lækket. Patienter og tidligere patienter hos Alles Lægehus skal derfor være ekstra opmærksomme på svindel efter datalæk.
Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.
- De lækkede oplysninger er som udgangspunkt ikke farlige i sig selv, men de kan potentielt blive brugt som baggrundsinformation i et svindelnummer, siger vicepolitiinspektør Karsten Hulmose i meddelelsen.
Det drejer sig om flere forskellige typer personlige oplysninger som eksempelvis CPR-numre og telefonnumre, der er lækket.
Der findes tre Alles Lægehus på Fyn.
En fynsk pelsavler er sigtet for hvidvask i millionklassen. Det forventes, at han tilstår, når sagen kommer for retten.
Det skriver TV Midtvest og TV 2 Østjylland , der har fået aktindsigt i en retmødebegæring.
Ifølge National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) har fynboen sammen med to eller tre andre solgt 4.613 minkskind og modtaget mere end 1,1 millioner kroner i kontanter.
Anklagemyndigheden mener derfor, at han har gjort sig skyldig i hvidvask af særlig grov beskaffenhed. Strafferammen er op til otte års fængsel.
TV Midtvest har været i kontakt med den fynske pelsavler, der ikke har nogle kommentarer til sagen. Han ønsker heller ikke at oplyse, om han rent faktisk tilstår, selvom det fremgår sådan i retmødebegæringen.
NSK vil nedlægge påstand om konfiskation af knap 700.000 kroner fra fynboen.
Flere sigtede
Den fynske pelsavler er dog langt fra den eneste sigtede i sagen, der har vist sig at være ganske omsiggribende.
I alt er 18 sigtet i sager, hvor narkopenge har været brugt til at købe minkskind for millioner i kontanter.
NSK ønsker af hensyn til efterforskningen ikke at oplyse status på de enkelte sager.
Dog har den omfattende sag taget en drejning ved, at en 59-årig mand fra Jylland, der er en af sagens hovedpersoner, ventes at erkende sin skyld.
Man mener, at han 15 gange har medvirket til hvidvask og hæleri af særlig grov beskaffenhed ved at agere mellemmand fra december 2020 til august 2024.
Det vurderes, at han har været med til at begå hvidvask for 6,8 millioner kroner.
Retssagen mod Amira Smajic fortsætter, og både skyldskendelse og eventuel dom ventes at falde onsdag.
Den sorte svane, som hun blev kendt som efter TV 2-dokumentaren af samme navn, er tiltalt efter flere paragraffer med strafferamme op til otte år.
Den mest alvorlige tiltale er fra 2018, hvor hun snød Det Islamiske Trossamfund af Bosniakker i Danmark for 1,2 millioner kroner. Her er Smajic tiltalt for at have begået bedrageri af særlig grov beskaffenhed. Alene for denne sag risikerer hun otte års fængsel.
Hun har tidligere erkendt sig skyldig i den sag.
I alt er hun tiltalt for ti forhold i perioden 2016 til 2021, blandt andet underslæb, dokumentfalsk og bedrageri af særlig grov beskaffenhed.
Ville forbyde liveblog
Onsdag skal flere vidner afhøres. Det er uvist, om Amira Smajic selv dukker op. Det gjorde hun ikke ved seneste retsmøde; ifølge hendes forsvarer af sikkerhedsmæssige hensyn. Hun var i stedet med via videolink.
Her er alle tiltalepunkterne
Overført 200.000 kroner til privat konto
Hun er tiltalt for at have vildledt en unavngiven person til at overføre 200.000 kroner til sin private konto. Det skete ifølge anklageskriftet under påskud af, at pengene ville gå til oprettelse af et aktieselskab
Franarre firma 225.000 kroner
Hun er tiltalt for forsøg på bedrageri ved at have forsøgt at franarre et firma 225.000 kroner for advokatarbejde, der angiveligt ikke var udført. Hun nægter sig skyldig.
Falsk brev fra Socialstyrelsen
Hun er tiltalt for dokumentfalsk ved at have fremstillet et falsk brev fra Socialstyrelsen, som påstod, at styrelsen havde bevilliget et stort milliontilskud til et projekt. Hun har tidligere erkendt, at brevet var falsk.
Fakturerede Denise Klarskov
Hun er tiltalt for bedrageri og dokumentfalsk ved at have ladet som om, at hun var advokat og repræsenteret Denise Klarskov i pressenævnet. Klarskov er pornoskuespillerinde og ejer af DK Production, som producerer blandt andet video, foto og webbaseret pornoindhold. Hun fakturerede efterfølgende 56.000 kroner for arbejdet, der altså aldrig blev udført. Hun har tidligere erkendt sig skyldig.
Beholdt godtgørelse
Hun er tiltalt for bedrageri i forbindelse med at have fået en klient til at betale de fulde omkostninger for en sag hos Skattestyrelsen, hvorefter hun søgte omkostningsgodtgørelse og beholdte den del selv. Hun nægter sig skyldig.
Beholdt penge selv
Hun er ligeledes tiltalt for bedrageri i en anden sag om omkostningsgodtgørelse. Igen beholdte hun pengene selv frem for at sende dem videre til sin klient, fremgår det af anklageskriftet. Hun nægter sig skyldig.
Snød forening for 1,2 millioner kroner
Hun er tiltalt for bedrageri af særlig grov beskaffenhed, idet hun ifølge tiltalen skulle have snydt foreningen Det Islamiske Trossamfund af Bosniakker i Danmark for lidt over 1,2 millioner kroner. Hun har tidligere erkendt sig skyldig og forklaret sig med, at hun stjal pengene, fordi hun var presset af en rockergæld.
Tyveri af biblioteksbøger
Hun er tiltalt for tyveri af tre biblioteksbøger til en værdi af 2.400 kroner. Hun nægter sig skyldig og har tidligere forklaret, at det ikke var hendes hensigt at beholde bøgerne, og at hun ikke ved, hvor de er blevet af.
Dokumentfalsk af lejekontrakt
Hun er tiltalt for dokumentfalsk i forbindelse med en lejekontrakt. Hun har tidligere nægtet sig skyldig og hævdet, at hun ikke har lavet en falsk underskrift.
Brugstyveri af Audi A5
Hun er tiltalt for brugstyveri af en Audi A5. Hun har tidligere nægtet sig skyldig og fortalt, at hun havde lejet bilen lovligt.
Hendes forsvarer Thomas Brædder ville dengang have forbud mod at liveblogge fra retssagen. Han henviste til en dom fra Højesteret, der siger, at det er i strid med retsplejeloven, da andre vidner kan afstemme deres forklaring, når man kan følge med i livebloggen.
Flere medier, herunder TV 2 Fyn, nedlagde protest mod anmodningen, da der allerede den 11. januar 2024 var afgivet indenretlig forklaring af Amira Smajic. Dommer Rasmus Damm valgte at følge TV 2 Fyns protest og tillod at liveblogge.
Ligesom sidst er TV 2 Fyn derfor til stede i retten, og du kan følge retssagen live på hjemmesiden.
Onsdagen starter med gråvejr og stedvis tåge, men kan byde på lidt sol hist og pist.
Sådan er overskriften for en dag, hvor fynboerne ser ud til at gå glip af det snevejr, der ser ud til at holde sig til det jyske. Regnvejret kan stedvis gå over i slud eller tøsne, men man skal ikke sætte næsen op efter en kælketur, lyder det.
Temperaturen vil kravle op mellem to og fire graders varme, som dagen skrider frem. Vinden bliver svag til jævn omkring sydøst - ved kysterne stedvis frisk vind.
Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her