Fynsk museum i spidsen for udredning om statsligt svigt
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Danmarks Forsorgsmuseum i Svendborg skal undersøge de mørke kapitler dansk historie på sær- og åndssvageforsorgens institutioner. Det kan føre til undskyldning for statsligt svigt.
Svigt, overgreb og de generelle forhold under det, der indtil 1980 blev kaldt sær- og åndssvageforsorgen, skal nu kulegraves.
Det har regeringen besluttet i samarbejde med Enhedslisten, Radikale Venstre og SF.
Derfor igangsættes en udredning, som Danmarks Forsorgsmuseum i Svendborg skal lave i samarbejde med Syddansk Universitet frem til august næste år. Til det får de fire millioner kroner.
- Vi ved, der er forgået nogle ting, som med nutidige øjne er forfærdelige, og vi mener, at det tjener os bedst som samfund at stå ved de mørke kapitler, at få dem frem i lyset, sagde social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) på et pressemøde tirsdag.
Museumsdirektør svarer på kritik: Brandts er ikke et tegneseriemuseum
Kunstanmeldere mener, at Brandts er ved at blive et tegneseriemuseum. Men det har ikke noget på sig, siger museets midlertidige direktør.
Ud af de seneste 54 udstillinger på Kunstmuseum Brandts har fire handlet om animationsfilm eller tegneserier.
Derfor mener museets midlertidige direktør, at Politikens kunstanmelder og en lokal kunstkritiker skyder ved siden af, når de beskylder museet for at være et tegneseriemuseum, som er ved at miste sin kunsteriske identitet.
- Det med at sige, at vi er et tegneseriemuseum, synes jeg ikke er korrekt, siger Ellen Drost, midlertidig direktør for Kunstmuseum Brandts.
Hun forklarer, at ambitionen med udstillinger om Disney eller Pixar er at vise den lange kreative proces, der ligger bag moderne animationsfilm. Dét er noget, der har bred appel, og knap 2.000 personer besøgte museet til åbningen af Pixar-udstillingen torsdag.
- Det viser, at der er et stort publikum, der har veneration for lige netop Pixars animationsfilm. Dét synes jeg også, et kunstmuseum skal. Vi skal også kunne tiltrække de folk, som kom i går, siger Ellen Drost.
Kritik af integritet
Politikens kunstanmelder Mathias Kryger kritiserede i avisen Brandts for at være ved at miste sit kunstneriske etos. Til TV 2/Fyn forklarer han, at især de forproducerede udstillinger med mediehus i stedet for museum som afsender udgør problemet.
- Det er måske bare det, jeg synes, er lidt kedeligt ved de her udstillinger. Det er, at det fuldstændig er underholdningsmaskiner uden kritisk afstand, siger han.
Men den midlertidige direktør står inde for udstillingen om Pixar.
- Det er en fantastisk proces, kunstnerisk proces, farvemæssig proces, man har været igennem for at lave Pixar, siger Ellen Drost.
Nok er hun uenig i den kritik, der er blevet rejst, men debatten om kunsten sætter hun pris på:
- Jeg synes, at det er meget, meget værdifuldt, at man begynder at diskutere kunst.
Kunst i fem etager
Brandts er i besiddelse af en stor mængde kunst, som blandt andet indeholder samlinger af fotokunst og malerier.
Det er blandt andet det, museet vil fokusere mere på i den kommende tid.
- Nu går vi ind i en ny periode, hvor vores fokus nok i større omfang vil vende sig mod vores permanente samlinger, siger Ellen Drost.
For der er ingen tvivl om, at man også skal lave det mere smalle og moderne. Det ligger i Brandts DNA, forklarer Ellen Drost.
- Vi skal vise andet kunst, som er oppe i tiden. Det kan vi sagtens gøre ved siden af de her tegneserieudstillinger, der har været igennem en årrække, siger hun.
Udredningen med forsorgsmuseet i spidsen kommer efter, at statsminister Mette Frederiksen (S) 13. august sidste år gav en officiel undskyldning til Godhavsdrengene og andre børnehjemsbørn, som blev udsat for svigt under deres anbringelse.
- Vi vil i forlængelse af udredningen tage stilling til, om der også her skal gives en undskyldning, sagde Astrid Krag på pressemødet.
Konkret er det forholdene perioden fra 1933 til 1980, der skal kortlægges. Her havde staten ansvaret for sær- og åndssvageforsorgen.
Kaster lys på mørk historie
Udover Danmarks Forsorgsmuseum skal professor Klaus Petersen fra Center for Velfærdsstatsforskning på Syddansk Universitet og et hold af eksperter og fagfolk stå for udredningen.
At et museum skal stå i spidsen, er parterne bag aftalen helt rolige ved.
- Jeg synes, vi skylder, at arbejdet bliver gjort ordentligt og grundigt. Og at vi får de kilder i spil, de mennesker, der kan være med til at fortælle den her historie ordentligt. Det er noget af det, de har stor erfaring med på forsorgsmuseet, siger social- og indenrigsminister Astrid Krag.
Fynske museer kan ånde lettet op – får eftergivet lån for millioner
Fynske museer slipper for at betale millioner tilbage i lån fra Arbejdsmarkedets Feriefond.
Rundt om på en række fynske museer kan man i dag ånde lettet op.
Det står klart, da Beskæftigelsesministeriet nu har besluttet at eftergive eller delvist eftergive en række gamle lån til seks fynske museer.
Det oplyser ministeriet i en pressemeddelelse.
På listen over fynske museer, der har fået penge, finder man blandt andre Dansk Forsorgsmuseum og Naturama. De to museer har fået henholdsvis 4,9 millioner og 2,2 millioner kroner fra Arbejdsmarkedets Feriefond fra midten af 90'erne og frem til 2012.
Arbejdsmarkedets Feriefond yder støtte til humanitære/almennyttige organisationers arbejde med at arrangere ferieophold for børn og familier, der midlertidigt er ude af stand til at forsørge sig selv.
De har lånt penge
- Dansk Forsorgsmuseum – 4,9 millioner
- Fyrtøjet – 8,9 millioner fordelt over to lån
- Øhavets Smakke- og Naturcenter – 5 millioner
- Naturama – 2,2 millioner
- Søbygaard – 3 millioner
- Odense Bys Museer – 5,8 millioner
Det er disse lån, som de i alt 30 danske museer helt eller delvist har fået eftergivet.
- Jeg synes, at sagen nu er landet rigtig fint. Det er lykkedes at lande en løsningsmodel, hvor vi både tilgodeser låntagerne, samtidig med at der også er penge til at hjælpe udsatte familier til at få nogle gode ferieoplevelser, siger beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S).
Den nye aftale vækker også glæde hos kulturminister Joy Mogensen (S):
- Nu er der endelig sat et punktum for et meget langt forløb. Jeg er glad for, at der er fundet den bedst mulige løsning, så kulturinstitutionerne kan få den afklaring, de har ventet på, siger kulturministeren.
- Det er et helt klart aftalebrud
På Forsorgsmuseet i Svendborg har man i lang tid ventet på afgørelsen fra Beskæftigelsesministeriet. Museet skal tilbagebetale 10 procent af lånet, hvilket svarer til knap 500.000 kroner. Men det var langt fra det resultat, som man havde håbet på.
- Det er et aftalebrud, der er lavet, mener Poul Weber, der er formand i bestyrelsen ved Svendborg Museum, der driver Forsorgsmuseet.
Ifølge ham var den mundtlige aftale, at museet ikke skulle tilbagebetale nogle penge. Derfor valgte man i 2009 at ombygge museet for nogle af pengene. Dermed blev museet mere handicapvenligt.
- Det er helt klart aftalebrud, fordi man laver det med tilbagevirkende kraft, understreger bestyrelsesformanden.
Efter planen skal museet betale pengene tilbage i 2032. Mandagens aftale er blandt andet et resultat af EU-regler, oplyser beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard.
- Det er ikke et beløb, der er svimlende højt, forklarer Poul Weber.
Derfor vil man begynde at lægge penge til side.
- Det er ikke beløbet størrelse, jeg anker over. Jeg anker over, at man laver en opstramning med tilbagevirkende kraft.
Arbejdsmarkedets Feriefond yder støtte til humanitære/almennyttige organisationers arbejde med at arrangere ferieophold for børn og familier, der midlertidigt er ude af stand til at forsørge sig selv.
Forståelse på Ærø
På Ærø møder holdningen på Svendborg Museum forståelse.
- Grundlæggende har ministeriet selvfølgelig ret i, at der formelt er tale om lån, men reelt har det altid været betraget som donationer, forklarer museumsleder på Ærø Museum Kim Furdal.
Ærø Museum har ikke selv modtaget nogle penge fra Arbejdsmarkedets Feriefond.
- Hvis man havde vidst, at der var tale om lån, så var der nok ikke mange, der havde taget imod, mener Kim Furdal.
Handicap- og kulturinstitutioner, der med den nye model fortsat har en restgæld efter afskrivning, har to valgmuligheder.
Enten kan man betale den resterende hovedstol fuldt ud, eller også kan man vælge at overgå til et nyt lån over 25 år med to procent rente, oplyser Beskæftigelsesministeriet.
På Danmarks Forsorgsmuseum i Svendborg ser man frem til at belyse et vigtigt kapitel i dansk socialhistorie:
- Titusindvis af mennesker har gennem årene været anbragt under det, som blev benævnt åndssvage- og særforsorgen – ofte i livslange anbringelser. En dokumentation af vilkårene for denne gruppe af sårbare borgere er af stor betydning for både det enkelte menneske og for vores fælles historie, siger museumsleder Sarah Smed i en pressemeddelelse.
Handler om frihed
I forbindelse med udredningen får de personer, som har været anbragt under sær- og åndssvageforsorgen i perioden, adgang til de dokumenter i Risarkivet, der beviser deres historie. Det er en ændring af arkivloven, da det indtil nu har krævet dispensation.
Det forklarede kulturminister Joy Mogensen (S) på pressemødet.
Kassetænkning: Container med fynsk historie skal på toårigt roadtrip
Ti steder skal en ombygget skibscontainer fyldes med lokalhistorie. Og fynboerne får selv indflydelse på indholdet.
Næsten lige så blødt, som når en kat betræder en våd græsplæne, sættes den blå skibscontainer på jorden i Svendborgs nordlige udkant. De fire kæder, som containeren har dinglet i, bliver slappe via kommandoer fra kranførerens fjernkontrol.
Første del af operation "Kulturarvboxen" er på plads.
- Vi har købt den ubeset, men den er faktisk i rigtig flot stand. Den har blot sejlet en enkelt tur mellem Kina og og Danmark, lyder det begejstret fra Morten Nielsen, der er tekniker på Svendborg Museum.
Han skal rent fysisk sørge for, at containeren til maj åbner ståldørene til den første udstilling. Montrer, tv-skærme og plancher skal være færdige til premieren. Måske i Odense. Måske et andet sted.
Lokalhistorie fortalt i nærområdet
- Ideen er, vi rigtig gerne vil fortælle en masse fynsk lokalhistorie. En masse historie om hvor Fyn kommer fra, forklarer Troels Malthe Borch, der er bestyrelsesmedlem i Kulturarv Fyn.
Kulturarv Fyn, der består af lokalarkiver, museer og biblioteker, rækker ud til borgerne, så de kan byde ind med, hvad der skal udstilles og hvor. For at kunne få styring på det hele de kommende to år er det netop ansat en projektleder. Det kan ske takket være en donation på 1,6 millioner kroner fra Albani Fonden.
- I øjeblikket er der mange historier, som af den ene eller anden grund ikke bliver fortalt på museerne. Det er dem, vi skal ud til fynboerne med. Til der hvor de bor, slår Troels Malthe Borch fast.
Koncept udviklet i Svendborg
Konceptet med en container er opfundet og brugt i Svendborg. Svendborg Museum har siden 2018 flyttet en sort container rundt i den sydfynske kommune. Simpelthen for at få fortalt nogle af de lokale historier, som museet på grund af manglende udstillingsmuligheder ikke har kunnet fortælle. Det gav 10.000 gæster det første år og 18.000 i 2019. Det viser Svendborgs container, der går under navnet "Den Sorte Boks", fordi den er udstyret med publikumstæller.
- Det er da fedt, at mine kolleger synes, det er en god ide, at konceptet nu skal rundt på hele Fyn, erkender Esben Hedegaard, museumschef på Svendborg Museum.
Han var selv med til at prøve konceptet af i 2018.
Før den nyindkøbte container er klar til at udfylde sin formidlingsrolle, skal den bygges om. Der skal være udstillingsrum med montrer, skærm, selvåbnende døre, alarmer, belysning og meget mere. Det styres via automatik og solceller på taget. Og så er det gratis at kigge indenfor.
Gode ideer er velkomne
- Vi skal have historien derud, hvor den skete. Og til der hvor fynboerne er, håber Troels Malthe Borch inden han sammen med Morten Nielsen inspicerer den blå container og begynder at planlægge.
Har man ideer til, hvad containeren skal indeholde af lokalhistorie, og hvor der skal stilles op, så kan man komme med forslag til Kulturarv Fyn på deres facebookside.
Hun mener, at loven handler om, at man som samfund også bliver målt på at sikre hver enkelt så meget frihed som muligt.
- Her gælder det altså friheden til at kende sin egen historie, sagde hun og fortsatte:
- Der er mange, der måske har villet glemme det, men så hen ad vejen får behov for at vide, hvad der skete.
Museumsleder Sarah Smed opfordrer personer, som gerne vil bidrage til udredningen, og som har været anbragt, ansat eller pårørende, til at kontakte hende på sarah@svendborgmuseum.dk.
Det skal forsorgsmuseet undersøge
- Den historiske kontekst for beslutning om nedsættelse af sær- og åndssvageforsorgen.
- De generelle forhold på de tilknyttede institutioner for tidsperioden 1933-1980 – her med særligt fokus på perioden 1950-1980.
- Livsforholdene for de anbragte børn, unge og voksne under deres ophold på en af sær- og åndssvageforsorgens institutioner.
- En kortlægning af de målgrupper, som var omfattet af sær- og åndssvageforsorgen.
- Et særligt fokus på svigt og overgreb, som f.eks. fysiske/seksuelle overgreb, psykisk vold, alvorlige mangler ved den lægelige, praktiske eller følelsesmæssig omsorg.
- Statens tilsynsforpligtigelse og praksis.
- En kortlægning af de oplevelser, traumer og sekundære traumer og dermed konsekvenser for de berørte børn, unge og voksne. Herunder også konsekvenser for de berørte af de fysiske indgreb, som blev udøvet inden for rammerne af datidens lovgivning.
Dødsfald og misbrug af skattekroner: - Vi er ligeglade, så længe det ikke koster for meget
kopieret!
Så længe, de ikke koster for meget, så accepterer vi som samfund, at udsatte mennesker ikke får det bedre på de bosteder, vi placerer dem på.
Sådan lyder den dystre analyse fra en af dem, der selv har været med til at lave den lovgivning, der skal sikre tilsynet med landets bosteder.
Knud Aarup er tidligere mangeårig kommunal leder og direktør i socialstyrelsen, og han har fulgt med i TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidendes afdækning af omsorgssvigt og kritisabelt forbrug af skattekroner på tre fynske bosteder.
- Det er virkelig skræmmende læsning. Det handler mere om ansvarsforflygtigelse end om de unge og voksne, som er udsat for de her vilkår på anbringelsessteder eller krisecentre. Så det får mig til at tænke: "Åh nej. Igen igen."
Ikke værdigt
Knud Aarup var selv med til at lave loven om sociale tilsyn i 2014. Ambitionen dengang var, at tilsynene skulle opdage og sætte en stopper for landets værste bosteder.
Men den ambition er fejlet. Stort. Det erkender Knud Aarup selv.
Det er der mange grunde til, mener han. Den primære er, at vi som samfund kort og godt har givet op på tanken om, at udsatte mennesker borgerne kan få det bedre på landets bosteder.
- Der er lidt en samfundsmæssig kynisme der går ud på, at vi accepterer det, hvis bare de her mennesker ikke ødelægger for meget for den store, brede middelklasse, siger han.
For det virker, i følge Knud Aarup, som om man politisk har besluttet, at udgifterne på det specialiserede område må koste 50 milliarder kroner om året - og ikke en krone mere.
Til gengæld har politikerne og samfundet givet op på ideen om, at de penge og den indsats rent faktisk skal hjælpe de børn og voksne med handicap og socialt udsathed, der bor på landets bosteder.
- Man har ligesom accepteret at, at de penge skal vi ikke have noget ud af. At det er et acceptabelt spild i samfundet. Et menneskeligt spild, siger Knud Aarup, og tilføjer:
- Det er ikke et velfærdssamfund værdigt.
Serien om de fynske bostedsbosser:
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har siden sommer afdækket kritisable forhold på tre fynske bosteder.
På Opholdsstedet Den Lille Gård døde en 18-årig kvindelig beboer i juli af en overdosis. Da socialtilsynet 10 dage senere kom på besøg, var det en pedel, som havde opsyn med selvmordstruede unge. Bostedet havde forinden fået fem påbud af socialtilsynet og var under skærpet tilsyn. Blandt andet kritiserede tilsynet stedet for manglende faglighed og direktørens høje løn på 1,1 millioner kroner i 2022. Direktør Peter Stausgaard valgte at lukke stedet efter beboerens død.
På bostedet Mellemstoppet kunne en af de tidligere beboere til TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortælle, hvordan hun ikke fik den rette hjælp. Mellemstoppet havde samtidig et meget højt overskud i 2023 på over seks millioner kroner, som ekspert kaldte "rigtig, rigtig usædvanligt".
Krisecentret TimeOut Fyn blev lukket i slutningen af 2023, efter direktøren indgik en kontrakt med sin søns vagtfirma, der kunne beløbe sig til op mod 162 millioner kroner. Efterfølgende kunne TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortælle, hvordan kvinder oplevede at blive udsat for social kontrol. Direktør Morten Lohmann Lauritzen og hans søn tjente samtidig millionlønninger og kørte i dyre luksusbiler. Efter lukningen af krisecentret startede de pornokonceptet Mansion Voyeur, hvor de ansatte aldrig fik løn. Selskabet er i dag gået konkurs.
I september kunne det nye Top Safe Krisecenter slå dørene op på TimeOut Fyns tidligere adresse - dog med samme bestyrelsesformand, samme daglige leder og flere at de samme ansatte. Beslutningen har mødt stor politisk modvind. Det er ejendomsinvestor Kurt Vindeløv, der er direktør i selskabet.
19 bosteder lukket på fire år
Siden august har TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende beskrevet kritisable forhold på de tre fynske bosteder Den Lille Gård, TimeOut Fyn og Mellemstoppet.
Alle tre steder er tidligere beboere stået frem og fortalt om omsorgssvigt og manglede hjælp – mens bostederne har haft store overskud og udbetalt høje lønninger til ledelsen.
Nye tal peger på, at de tre fynske bosteder langt fra er de eneste steder, hvor der er problemer. I forrige uge kunne Fagbladet FOA afsløre, at 19 private botilbud på godt fire år er blevet tvunget til at lukke, fordi de har fået inddraget deres godkendelse.
Begrundelsen er typisk 'alvorlige bekymringer' for borgernes trivsel og udvikling, viser Fagbladet FOAs gennemgang af sagerne. Samtidig har flere af ejerne tjent styrtende med penge, skriver fagbladet.
Statsministeren skal gribe ind
Sagerne og tallene fra FOA overrasker ikke Knud Aarup. For det ville kræve politisk slagkraft at ændre grundlæggende på området. En slagkraft, som Socialministeriet ifølge ham slet ikke har.
- Socialministeriet er i bund og grund et svagt ministerium. En god socialminister er historisk set en minister, der ikke vil for meget, og som får lukket problemerne ned.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har i flere måneder forgæves forsøgt at få et interview med socialminister Sophie Hæstorp Andersen i forbindelse med afdækningen for at få svar på, hvad ministeren vil gøre for at forhindre lignende sager i fremtiden.
Den seneste besked fra ministeriet er, at vi muligvis kan få et interview i det nye år.
Men i følge Knud Aarup skal en helt anden minister træde i karakter, hvis der effektivt skal sættes ind overfor de omstridte bosteder.
- Hvis området skulle ændres, ville det kræve, at det var statsminister Mette Frederiksen, der selv sætter sig for at få ændret på det her og selv sætter sig for enden af forhandlingsbordet.
Knud Aarup: Derfor ser vi skandalesagerne om bosteder
Kommunerne har ikke den nødvendige faglighed til at vurdere, hvilken hjælp og hvilket bosted, udsatte borgere har brug for.
Knud Aarup: Da vi lavede loven om de sociale tilsyn, troede vi stadig på, at der var en vis grundfaglighed tilbage i kommunerne. Den mangler alvorligt.KL og kommunerne modarbejder et stærkt social tilsyn
Knud Aarup: KL og kommunerne har forsøgt at at modarbejde at de sociale tilsyn blev tilstrækkeligt stærke, fordi de enkelte kommuner vil ikke ses over skulderen. Det er en misforstået opfattelse af, hvad kommunalt selvsyre er. At der skal ikke komme nogen udefra og bestemme.Politikerne og samfundet har givet op på at den hjælp, udsatte borgere får, gør en forskel
Knud Aarup: - Det er som om vi som samfund har accepteret, at mennesker med særlige behov, uanset om de har en funktionsnedsættelse, er psykisk syge eller har sociale problemer, så må det koste 50 milliarder. Man har accepteret at, at de penge skal vi ikke have noget ud af.
Om sit eget ansvar som tidligere direktør i socialstyrelsen og medvirkende til at udforme lovgivningen om de sociale tilsyn siger Knud Aarup:
- Vi troede dengang, at når vi så 10 år frem, så ville vi se tilbage og sige at denne her lov var der, vi for alvor forbedrede indsatsen og løftede bunden (af de dårligste bosteder, red.). Det er vi ikke lykkedes med. Det er jeg ret træt af.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har foreholdt kritikken for KL. I et skriftligt svar skriver formand for Socialudvalget, Ulrik Wilbek:
"Det billede, Knud Aarup tegner, genkender vi simpelthen ikke – så den kritik må stå for hans egen regning.
Vi og kommunerne er dybt bekymrede over de sager, der kommer frem. Og det understreger først og fremmest, at der er behov for både at styrke fagligheden og ledelsen på de tilbud, vi visiterer til, og sikre de rette kompetencer i sagsbehandlingen. Samtidig kalder det også på, at lovgiverne skaber rammer, som gør det sværere at etablere tilbud for egen vindings skyld"
Han tilføjer, at 98 procent af tilsyn på landets bosteder ikke giver anledning til bemærkninger, og at KL ønsker et mere "fokuseret" tilsyn.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har desuden foreholdt kritikken for Social- og Boligministeriet.
Socialminister Sophie Hæstorp Andersen har ikke haft mulighed for at stille op.
Søndag byder på mulighed for både sne og sol
kopieret!
Det ustadige vejr fortsætter frem mod jul med en blanding af byger og flere fronter.
Søndag er ingen undtagelse, og det bliver en dag med lidt sol og spredte byger.
Temperaturen lander et sted mellem fire og seks graders varme med en let til frisk sydvestlig vind. Ved kysterne kan man vinden blæse op til hård vind.
De lave temperaturer gør, at det ikke kan udelukkes, at der kommer en byge forbi med noget hvidt i form af sne eller slud.
Den mulighed bliver ikke mindre som aftenen skrider frem og temperaturerne daler.
Aryan skabte fodboldfest for flere hundrede piger
kopieret!
Hundredevis af unge piger får lørdag rørt benene i Odense idrætshal.
Her har et stort fodboldpigestævne været i gang hele dagen. Stævnet er kun for pigehold, og over 500 piger har valgt at bruge de sidste dage inden jul på at få rørt bentøjet.
Bag stævnet står Aryan Abdel Rahman fra B1909's ungdomsafdeling. Han mener, der mangler flere stævner til piger.
Derfor har han sammen med sin søster søsat Domina Cup, som gerne skulle inspirere endnu flere piger til at spille fodbold.
Trafikken er delvist spærret på Lillebæltsbroen
kopieret!
Opdateret klokken 19.25: Lillebæltsbroen er genåbnet efter uheldet.
Lillebæltsbroen er lørdag aften spærret i vestgående retning, fordi et køretøj med anhænger er væltet.
Det skriver Vejdirektoratet på det sociale medie X uden at konkretisere hændelsen.
Vejdirektoratet kan kort før klokken 19 ikke sige noget om, hvornår trafikken kan genoptages.
- Trafik i retning mod Jylland kan med fordel benytte den gamle Lillebæltsbro, opfordres det.
Fyns Politi oplyser på samme medie, at der ikke er kommet nogen til skade i forbindelse med uheldet, og at der er tale om en væltet trailer.
- Vi arbejder sammen med øvrige beredskaber på at få åbnet motorvejen så hurtigt som muligt, skriver politikredsen.
Rådmand får opbakning til forslag om bedre sikring af gågade
kopieret!
Odenses by og kulturrådmand Søren Windell (K) vil have sikret gågaden i Odense endnu bedre mod biler.
Debatten er ikke ny, men nu mener Odenses rådmand Søren Windell, at der er endnu en grund til at kigge på mulig afspærring af gågaden i Odense med såkaldt pullerter, man ikke kan forcere.
Det er på baggrund af fredagens ulykkelige episode i Magdeburg i Tyskland, at Søren Windell igen taler om en mere lukket gågade i Odense. I Tyskland kørte en bilist ind i en menneskemængde på et julemarked. Her blev flere dræbt og sårede. I Odense midtby har man sikret med betonblokke ved blandt andet Flakhaven, men ikke i enderne af gågaden.
Forslaget vækker opbakning fra dem TV 2 Fyn møde i gågaden.
Milliarddyr broforbindelse skaber både glæde og vrede
kopieret!
En bro mellem Fyn og Sønderjylland er måske kommet et skridt nærmere. I hvert fald hvis man kan finde de 22,2 milliarder kroner, den vil koste.
Men om der rent faktisk skal være en bro, det er der delte holdninger til.
Samfundsøkonomisk hænger det ikke sammen, mener Thomas Lundsfryd, der er bestyrelsesformand for Sydfyns Fremtid, mens Inge Dahl, der er bestyrelsesformand i Foreningen Als-Fyn Broen, glæder sig over forundersøgelsen, der viser, at en bro mellem de to landsdele kan lade sig gøre.
Uheld ved motorvej - et spor spærret
kopieret!
Opdateret: Der er nu ryddet op efter det tidligere uheld.
På E20 Fynske Motorvej, i retning mod Jylland, er der sket et uheld på tilkørslen til 52 Odense SV.
Politi og redning er ankommet, og de spærrer i øjeblikket det højre spor. Det er dog muligt at snige sig forbi uheldsstedet, oplyser P4 trafik.
Vagtchefen ved Fyns Politi Peter Vestergaard fortæller til TV 2 Fyn, at der er tale om et solouheld - tilsyneladende opstået på grund af vådt fører.
Fem personer var med i bilen, men ingen er kommet alvorligt til skade.
Roald Poulsen er gået bort - men i Zambia bliver han aldrig glemt
kopieret!
28. april 1993 rapporterede alle de internationale medier om de zambiske landsholdsspillere, hvis fly lettede fra Gabon, men aldrig landede igen.
Samtlige spillere, trænere, delegerede og journalister ombord på flyet døde. Man har aldrig fundet ud af, hvad der nøjagtigt skete.
Skiftende zambiske regeringer har lovet at publicere rapporten om, hvorfor flyet med landsholdsspillerne styrtede ned i Atlanterhavet, men i dag, 31 år senere, forbliver omstændighederne for ulykken uvisse.
OB-træner i spidsen for det zambiske landshold
I 1990’ernes Zambia havde Danmark en tydelig tilstedeværelse i form af Danida og en velfungerende ambassade. I hovedstaden Lusaka stødte man ikke sjældent på danske gloser i bybilledet.
Med hjælp fra Divisionsforeningens daværende direktør, Claus Rode Jensen, der havde gode kontakter i de danske ministerier, inviterede det officielle Danmark det zambiske fodboldlandshold på en seks uger lang træningslejr i Brøndby.
Det Zambiske Fodboldforbund (FAZ) takkede ja til tilbuddet, selvom zambierne på samme tid var langt i forhandlingerne med det engelske fodboldforbund om en tilsvarende hjælpepakke.
Roald Poulsen, der to år forinden havde gjort OB til danske mestre, skulle stå i spidsen for det nye landshold.
På dette tidspunkt havde han aldrig nogensinde sat fødder i Zambia, og nu stod han over for karrierens nok største udfordring. På blot seks uger skulle han sammen med Brøndbys holdleder, Emil Bakkendorf, forvandle et hurtigt sammensat, lettere traumatiseret afrikansk fodboldlandshold til et slagkraftigt mandskab, der skulle konkurrere om en plads ved VM-slutrunden i USA året efter.
Husker Roald som en simpel mand
Én af de zambiske spillere, der var udset en toneangivende rolle på det nye landshold, var Joel Bwalya, der blev sorteret fra landsholdet kort før den skæbnesvangre flyvetur.
Hurtigt kom Joel Bwalya og Zambias nye spillere på fornavn med deres nye træner. Roald Poulsen var meget anderledes end de zambiske trænere, som spillerne kendte hjemmefra, fortæller Joel Bwalya:
- Han var en simpel mand. Han ville sige: "Kald mig bare Roald." Han snakkede meget roligt til spillerne, meget anderledes end zambiske trænere. Han gav dig en masse selvtillid. Han ville fortælle dig, hvad du kunne, og hvad du ikke kunne.
Ifølge Joel Bwalya var Roald Poulsen en eminent fodboldtræner, men det var hans menneskelige kvaliteter, der på rekordtid forenede den nye trup og skabte optimisme i lejren. Roald Poulsen var spillernes træner, men også deres ven, siger Bwalya:
- Roald kendte hurtigt alle spillernes fornavne, og så var han også hurtig til at samle et par gloser op på chinyanja og chibemba (Zambias to største etniske sprog, red.) Han ville råbe "isa kuno" (kom her, red.), og når der var en god træningssession, så ville han råbe "chapwa" (slut, red.) for ligesom at sige, at nu kunne vi ikke gøre det bedre, og så kunne vi ligesom godt stoppe træningen. Så ville alle grine. Han gjorde virkelig alt for at integrere sig i gruppen. Han blev en af os.
Roald Poulsen kunne være sjov, men han havde også en mere alvorlig side, husker Joel Bwalya:
- Han var en meget stille mand. Hvis han sad på sit kontor, så ville du tro, at han ikke engang kunne tale. Du ville tro, at han var i færd med at tænke over noget. Og så elskede han den individuelle ledelsesstil. Han kunne finde på at holde dig om skuldrene og gå rundt med dig på banen. Det var vi slet ikke vant til.
Roald Poulsens tid som zambisk landstræner kunne efterfølgende mærkes i hans tidligere klub, hvor Mwape Miti og Andrew Tempo repræsenterede OB i Superligaen.
Har du set Luna? Casper udlover stor dusør i jagten på sin rottweiler
kopieret!
Mandag morgen ved firetiden om morgenen lukkede Casper Schmidt familiens hund Luna ud i haven efter en nat, hvor hunden, der er af racen rottweiler, havde haft lidt maveproblemer.
Siden er der ingen, der har set Luna.
- Da vi ville lukke hende ind igen, var hun pist væk, fortæller Casper Schmidt til TV 2 Fyn.
Siden er Lunas forsvinden fra Kilenvej mellem Lakkendrup og Oure blevet omtalt i Fyns Amts Avis, på Linse Kesslers Instagram, ligesom eftersøgningen er delt vidt og bredt på Facebook.
Men stadig uden held, og lørdag har Luna været væk i efterhånden seks døgn.
Frygter nogen har hende
- Jeg har det sku ikke så godt. Jeg har ikke sovet ret meget. Jeg har ledt fra tidlig morgen til sen nat.
Casper Schmidt fortæller, at haven ikke er hegnet ind, hvorfor det ikke er unormalt, at Luna strejfer rundt på den nærliggende mark og nabomarkerne.
- Men hun kommer altid hjem igen, fortæller han.
Hvad der er sket med Luna, har Casper Schmidt haft rig tid til at spekulere over. Det værste, der kan være sket, er, at Luna er druknet, kørt ned eller på anden vis sidder fast et sted, som den ikke kan komme fri af.
- En anden frygt er, at der er nogen, der har taget hende. Men det er jo mærkeligt, for normalt samler man ikke lige en rottweiler op, siger han og fortæller, at Luna er en familiehund og derfor er den meget mild og glad for mennesker:
- Så har man mad og gider snakke med dem, så er man bedste venner, siger han.
Håber på julemirakel
Casper Schmidt har fået hjælp flere steder fra i jagten på den forsvundne Luna, og senest har han sammen med en mand fra Thisted undersøgt et større skovområde med en drone. Uden held.
Håbet om at finde Luna svinder ind, fortæller Casper Schmidt, der har ledt gennem marker, skove, brønde, forladte huse, skue. Intet af det har givet pote.
- Hvis ikke hun når at komme hjem til jul, så bliver det nok en jul, jeg ikke vil huske for noget godt, fortæller han.
Derfor har han udlovet en dusør på 10.000 kroner til den, der kan føre ham sammen med sin hund, som han savner meget.
Vil gøre alt for at få Luna tilbage
Men heller ikke det, har givet noget.
- Jeg har ikke fået et eneste tip fra nogen, som specifikt har set en rottweiler. Der er nogen, der har set en mørk hund, men ikke nogen, der specifikt har set en rottweiler, siger Casper Schmidt.
Næste skridt er at stemme dørklokker, og et sidste forsøg, som Casper tygger på lige nu, er at lave et opslag på Facebook, hvor han giver mulighed for, at man kan aflevere Luna anonymt til ham, hvis man har den og har fået dårlig samvittighed.
- Jeg vil gøre alt, hvad der står i min magt for, at min hund kommer hjem igen, understreger Casper Scmidt.
Grimme julesweatre og børnefremstillet julepynt giver flere smil i busser
kopieret!
Fredag var det “ugly christmas sweater day” i Fynbusserne, hvor buschauffører havde taget deres grimmeste julesweatre på.
Og ikke nok med det, var busserne pyntet op med julepynt, der var lavet af børn.
Alt sammen for at julehygge lidt ekstra for kunderne, forklarer Anja Hauge Larsen, der er driftsleder for Keolis, som står for driften.
- Der kommer flere smil i busserne, når de kommer ind i en julepyntet bus, fortæller hun om baggrunden for at gøre lidt ekstra ud af julen i busserne.
Hjalte brillerer i "verdens bedste liga": - Jeg er pissestolt
kopieret!
Den 28-årige fynbo Hjalte Froholdt har noget så sjældent for en dansker succes i Amerikansk fodbold. Endda i verdens bedste liga inden for sportsgrenen, NFL.
Hjalte Froholdt tørner ud for Arizona Cardinals, for hvem han er en del af den offensive linje. Og det gør han godt. Så godt, at han får masser af roser for sit arbejde, og tilbage i august satte sin signatur på en kontrakt, der garanterer ham 53 millioner kroner frem til udgangen af 2026.
Med egne ord er han nu klar til at sige, at det han har opnået er “kæmpestort for dansk sport”.
- Nu starter jeg på banen, jeg gør det rigtig godt, og jeg er pissestolt af, hvad jeg har gjort, og hvor jeg kommer fra, siger Hjalte Froholdt til DR.
City-direktør reagerer på ønske om øget sikkerhed i gågade
kopieret!
Direktør Peter Bøgholm fra Odense Cityforening er positivt indstillet over for rådmand Søren Windells (K) forslag om, at der skal opstilles såkaldte pullerter rundt om gågadenetværket i Odense.
Rådmanden for By- og kulturforvaltningen tager emnet op igen, efter at en mand fredag aften kørte en bil ind gennem et julemarked i den tyske by Magdeburg.
Peter Bøgholm mener, at pullerterne kan øge sikkerheden, men han har også en betænkelighed:
- Jo mere tryghed, vi kan skabe, jo bedre er det, men det skal kunne fungere i praksis i forhold til redningskøretøjer og mobilitet, siger han til TV 2 Fyn.
Søren Windell fortæller, at han ønsker en løsning, hvor butikker stadig kan få leveret varer.
Efter terrorangreb i Tyskland - vil gøre gågaden i Odense mere sikker
Efter angrebet på et julemarked i Magdeburg i Tyskland fredag, hvor en bil kørte ind i en gruppe mennesker på et julemarked i et formodet terrorangreb, vil Søren Windell (K) se på, om Odenses gågader er sikre nok.
Det er ikke et nyt forslag, understreger rådmanden for By- og Kulturforvaltningen, der fortæller, at Konservative længe har ønsket at få pullerter op hele vejen rundt om gågadenettet.
- Der er mange mennesker i vores gågader, og vi vil gerne have sat pullerter op, fordi der kører biler, som ikke har noget at gøre der, siger Søren Windell til TV 2 Fyn.
Rådmanden understreger, at han ikke frygter en lignende situation i Odense, som den der fredag skete i Magdeburg. Men han noterer sig, at det ikke er første gang, at nogen drøner en bil mod en menneskemængde i et tætbefolket område.
- Det er ikke så meget et spørgsmål om aktuelt sikkerhed, som det er en følelse af tryghed. Jeg tror ikke det vil ske, men det vil give noget sikkerhed om, at det ikke kan ske, siger han.
Aktuelt er der planer om pullerter ved Jernbanegade, som har været undervejs længe, fortæller Søren Windell, der ikke ser de helt store gener ved at besværliggøre bilers adgang til gågaden.
- Det giver selvfølgelig gener for dem, der kører i gågaden, men det må de jo ikke i forvejen.
Og når det gælder vareindlevering er pullerterne indrettet således, at de kan køres ned i det tidsrum, der bliver leveret varer, hvilket typisk er om formiddagen, hvor der er knap så mange mennesker i gågaden.
Søren Windell erkender, at det ikke er en gratis omgang at opsætte pullerter, og henviser til at det er en politisk prioritering.
- Men det er noget, vi skal til at være mere opmærksom på, siger han.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her