Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Fynske museer slipper for at betale millioner tilbage i lån fra Arbejdsmarkedets Feriefond.
Rundt om på en række fynske museer kan man i dag ånde lettet op.
Det står klart, da Beskæftigelsesministeriet nu har besluttet at eftergive eller delvist eftergive en række gamle lån til seks fynske museer.
Det oplyser ministeriet i en pressemeddelelse.
Fik fem millioner - og brugte dem: Nu skal de betales tilbage
Forsorgsmuseet i Svendborg fortæller historien om de fattige. Nu risikerer museet selv at miste, hvad der er til dagen og vejen.
Flere fynske museer risikerer nu at få et par på pengekassen. Et af dem er Forsorgsmuseet i Svendborg.
I 2007 modtog de nemlig knap fem millioner kroner til en ombygning fra Arbejdsmarkedets Feriefond. Men de forventede ikke, at de skulle betale pengene tilbage igen.
- Vi har ikke opfattet det som om, at det var et kreditforeningslån. Overhovedet ikke, siger Esben Hedegaard, der er museumschef på Forsorgsmuseet i Svendborg.
Det var da også det, som museet fik at vide, da de lånte pengene.
- De blev givet i den intention, at så længe man bare drev sin virksomhed, så ville der ikke være noget tilbagebetalingskrav, forklarer Esben Hedegaard.
Se indslaget fra Forsorgsmuseet i Svendborg
Men syv år senere - i 2014 - vedtog et flertal i Folketinget så at overføre 360 millioner kroner fra Arbejdsmarkedets Feriefond til staten.
Derfor er Feriefonden begyndt at inddrive gæld på Fyn. I alt 118 millioner kroner. Og det er en gæld, der kan få store konsekvenser for museerne.
- Fra at være noget, der støttede dansk kulturliv, så blev hele samarbejdet med Arbejdsmarkedets Feriefond til noget, der truede museernes eksistens, siger Esben Hedegaard.
Men i og med at det hele tiden har heddet et lån, skulle I så ikke have været forberedt på, at der eventuelt en dag ville komme en regning?
- Det har hele tiden stået på vores status - indskrevet som et lån, så rent formelt har der ikke været noget tvivl om det. Vi har bare været sikre på, at så længe vi drev vores virksomhed her, så ville det ikke komme på tale. Jeg står ligesom alle de andre institutionsledere og undrer mig over, at regeringen kan støtte op omkring den ændring.
Og regeringen er klar til at finde en løsning, lyder det fra beskæftigelsesministeren Troels Lund Poulsen (V). Han siger til TV 2/FYN, at partierne bag lovforslaget fra 2014 nu vil sætte sig sammen og prøve at finde en løsning.
Feriefondens krav
* Arbejdsmarkedets Feriefond har sendt et krav om tilbagebetaling af lån til flere end 30 museer og kulturinstitutioner over hele landet. Herunder museer på Fyn, Ærø og Strynø.
Det på trods af, at de fleste museer var blevet lovet, at lånene ikke skulle betales tilbage.
* Tilsammen har Feriefonden sendt krav om tilbagebetaling for i alt 900 millioner kroner i hele landet.
* Af dem skal 118 millioner kroner betales tilbage fra seks fynske museer.
* Blandt andet fra Forsorgsmuseet i Svendborg, som i 2007 fik knap 5 millioner kroner fra Arbejdsmarkedets Feriefond.
* Feriefonden får sine midler fra uhævede feriepenge
På listen over fynske museer, der har fået penge, finder man blandt andre Dansk Forsorgsmuseum og Naturama. De to museer har fået henholdsvis 4,9 millioner og 2,2 millioner kroner fra Arbejdsmarkedets Feriefond fra midten af 90'erne og frem til 2012.
Arbejdsmarkedets Feriefond yder støtte til humanitære/almennyttige organisationers arbejde med at arrangere ferieophold for børn og familier, der midlertidigt er ude af stand til at forsørge sig selv.
De har lånt penge
- Dansk Forsorgsmuseum – 4,9 millioner
- Fyrtøjet – 8,9 millioner fordelt over to lån
- Øhavets Smakke- og Naturcenter – 5 millioner
- Naturama – 2,2 millioner
- Søbygaard – 3 millioner
- Odense Bys Museer – 5,8 millioner
Det er disse lån, som de i alt 30 danske museer helt eller delvist har fået eftergivet.
- Jeg synes, at sagen nu er landet rigtig fint. Det er lykkedes at lande en løsningsmodel, hvor vi både tilgodeser låntagerne, samtidig med at der også er penge til at hjælpe udsatte familier til at få nogle gode ferieoplevelser, siger beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S).
Den nye aftale vækker også glæde hos kulturminister Joy Mogensen (S):
- Nu er der endelig sat et punktum for et meget langt forløb. Jeg er glad for, at der er fundet den bedst mulige løsning, så kulturinstitutionerne kan få den afklaring, de har ventet på, siger kulturministeren.
- Det er et helt klart aftalebrud
På Forsorgsmuseet i Svendborg har man i lang tid ventet på afgørelsen fra Beskæftigelsesministeriet. Museet skal tilbagebetale 10 procent af lånet, hvilket svarer til knap 500.000 kroner. Men det var langt fra det resultat, som man havde håbet på.
“Det er helt klart aftalebrud, fordi man laver det med tilbagevirkende kraft”
- Det er et aftalebrud, der er lavet, mener Poul Weber, der er formand i bestyrelsen ved Svendborg Museum, der driver Forsorgsmuseet.
Ifølge ham var den mundtlige aftale, at museet ikke skulle tilbagebetale nogle penge. Derfor valgte man i 2009 at ombygge museet for nogle af pengene. Dermed blev museet mere handicapvenligt.
- Det er helt klart aftalebrud, fordi man laver det med tilbagevirkende kraft, understreger bestyrelsesformanden.
Efter planen skal museet betale pengene tilbage i 2032. Mandagens aftale er blandt andet et resultat af EU-regler, oplyser beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard.
- Det er ikke et beløb, der er svimlende højt, forklarer Poul Weber.
Derfor vil man begynde at lægge penge til side.
- Det er ikke beløbet størrelse, jeg anker over. Jeg anker over, at man laver en opstramning med tilbagevirkende kraft.
Arbejdsmarkedets Feriefond yder støtte til humanitære/almennyttige organisationers arbejde med at arrangere ferieophold for børn og familier, der midlertidigt er ude af stand til at forsørge sig selv.
Forståelse på Ærø
På Ærø møder holdningen på Svendborg Museum forståelse.
- Grundlæggende har ministeriet selvfølgelig ret i, at der formelt er tale om lån, men reelt har det altid været betraget som donationer, forklarer museumsleder på Ærø Museum Kim Furdal.
Ærø Museum har ikke selv modtaget nogle penge fra Arbejdsmarkedets Feriefond.
Nyt HCA-hus: Millionindtægter og markant flere turister på vej til Fyn
Når det nye H.C. Andersen Hus åbner i 2021 vil 300.000 flere turister strømme til Odense, og omsætningen i turistbranchen vil stige med op mod 250 millioner kroner årligt. Sådan lyder forventningerne til Odenses kommende turistmagnet.
Helt nye skilte i Odense og internationale betalingssystemer i butikkerne er blandt de nye tiltag, der kan blive nødvendigt, når tilstrømningen af turister nærmest eksploderer om få år. Det nye H.C. Andersen Hus åbner i første halvår af 2021, og det vil øge turisttilstrømningen til Odense markant.
Ifølge beregninger fra Odense Kommune og VisitOdense vil det nye H.C. Andersen Hus tiltrække mellem 250.000 og 300.000 nye turister til Odense. Flertallet af dem vil være internationale turister. Samtidig vil omsætningen i turistbranchen kunne øges med mellem 200 og 250 millioner kroner årligt, forudser turistorganisationen. Hvis tallene bliver til virkelighed, vil det give turismen i Odense et historisk løft.
- Det er et stort løft. Nu er sådanne beregninger altid behæftet med usikkerhed, men jeg vil ikke blive overrasket, hvis der kommer en stigningen i omsætningen på ti til 15 procent i byen. Vi har en omsætning på to milliarder nu, så det er en stor stigning og det vil være noget både forretninger og hoteller vil kunne mærke, siger Michael Bruhn Frederiksen, der er chef for transformation og organisation i Odense Kommune
Men selvom der stadig er over et år til, at det nye museum om eventyrdigter født på Fyn står klart, er Odense Kommune allerede nu ved at gøre sig klar til et kæmpe rykind af nye besøgende.
Blandt andet skal både bybilledet og butikkerne i langt højere grad end i dag gøres klar til at vejlede og betjene et stigende antal internationale turister.
Kommunen foreslår, at de op mod 300.000 nye turister skal vejledes og hjælpes på vej med et nyt velfungerende skiltesystem til både biler, tog og i bybilledet.
Og da en stor del af de nye turister forventes at være kinesere, foreslår kommunen også, at byens butikker bliver klar til at modtage betaling via den kinesiske betalingsplatform Alipay, der har over én milliard brugere.
- Vi skal sikre, at de turister, der kommer i byen, får en god oplevelse. Der vil være mange udenlandske turister, og kineserne er vandt til at bruge Alipay, og det er jo rigtigt klogt, at vi kan tage imod betaling, når de vil købe varene i vores butikker, siger Michael Bruhn Frederiksen.
Men Odense Kommune skal forberede sig grundigt for at kunne indfri forventningerne. Blandt andet skal byen udarbejde en systematisk plan for en indsats over for den internationale presse.
Allerede i forbindelse med OL i Tokyo til sommer vil det nye H.C. Andersen Hus blive promoveret på Danmarks internationale pavillon.
Samtidig skal samarbejdet mellem turistorganisationer, attraktioner og event i byen styrkes, så alle sammen kan drage fordel af de mange nye turister.
- Det er jo vækst og arbejdspladser. Vi er i en fase, hvor byen vokser på oplevelsessiden, og dette hus vil understøtte denne udvikling og sikrer, at der bliver skabt endnu flere job på dette område, lyder det fra Michael Bruhn Frederiksen.
Fakta
- Det nye H.C. Andersen Hus opføres i den tidligere Lotzes Have tæt på den nye TBT-bydel
- Det er den verdenskendte japanske arkitekt Kengo Kuma, der har tegnet det nye museum.
- Selve bygningen får et areal på 5.600 kvadratmeter
- To tredjedele etableres under jorden
- Det skabes et magisk haverum som centrum
- Byggeriet koster i alt 305 millioner kroner. A.P. Møller og hustru Chastine Mc-Kinney Møllers fond til almene Formaal har doneret 225 millioner kroner til projektet.
- Augustinus Fonden har bevilget 20 millioner kroner og Odense Kommune betale 60 millioner kroner.
- Huset forventes at åbne i første halvår af 2021.
- Hvis man havde vidst, at der var tale om lån, så var der nok ikke mange, der havde taget imod, mener Kim Furdal.
Handicap- og kulturinstitutioner, der med den nye model fortsat har en restgæld efter afskrivning, har to valgmuligheder.
Enten kan man betale den resterende hovedstol fuldt ud, eller også kan man vælge at overgå til et nyt lån over 25 år med to procent rente, oplyser Beskæftigelsesministeriet.
Retssagen mod Amira Smajic fortsætter.
Det forventes, at der både bliver afsagt skyldskendelse og eventuel dom onsdag eftermiddag. I så fald vil retssagen have varet i alt to dage, hvor der er afhørt vidner og taget stilling til i alt ti tiltaleforhold.
Amira Smajic er tiltalt efter flere paragraffer, der kan give op til otte års fængsel.
TV 2 Fyn liveblogger fra retssagen.
Erkendte alvorlige forhold: Få alt fra første dag i sagen mod Amira Smajic
Onsdag var TV 2's muldvarp fra tv-dokumentaren ’Den sorte svane’, Amira Smajic, på anklagebænken i Retten i Odense. Sagen kan sende hende flere år i fængsel.
Amira Smajic er tiltalt for ti forskellige lovovertrædelser fra 2016 til 2021, blandt andet underslæb, dokumentfalsk og bedrageri af særlig grov beskaffenhed.
TV 2 Fyn var til stede og livedækkede retsmødet. Du kan nu læse alt der skete i kronologisk rækkefølge.
Amira Smajic i retten
Følg opdateringerne herunder
Liveblog starter om:
Livebloggen er slut. Tak, fordi du fulgte med.
Spørg til selve livebloggen:
Derfor nævner vi navn
TV 2 Fyn bringer normalt ikke navn på en tiltalt, før en dom er afsagt, og dommen mindst lyder på mindst to års ubetinget fængsel.
Når TV 2 Fyn gør en undtagelse i denne sag, så skyldes det flere forhold. Amira Smajic har været en af landets mest omtalte personer og selv offentligt i TV 2-dokumentaren 'Den sorte svane' erkendt at have medvirket til at begå økonomisk kriminalitet.
Desuden har hun tidligere har erkendt sig skyldig i flere af forholdene i forbindelse med den verserende sag.
Amira Smajic i retten - dag 2
Følg opdateringerne herunder
Liveblog starter om:
Livebloggen er slut. Tak, fordi du fulgte med.
Spørg til selve livebloggen:
Hvis et salg af Grønland bliver gennemført, vil hver enkelt fynbo kunne indkassere 1,8 millioner kroner.
Det skriver Ekstra Bladet med afsæt i en samlet pris for omdiskuterede ø på svimlende 10.806 milliarder danske kroner. Det svarer til 1,8 millioner kroner til hver dansker.
En vært på Fox News nævnte den astronomiske pris, hvortil kongresmedlem hos Republikanerne i Repræsentanternes Hus Andy Ogles svarede:
- Præcis. Det er ligesom, når man taler om straftold. Det er et værktøj, så man kan få folk tilbage til forhandlingsbordet.
Landsstyreformand Múte B. Egede og statsminister Mette Frederiksen har dog flere gange sagt, at Grønland altså ikke er til salg.
kopieret!
Det var meningen, at det hele skulle blive meget nemmere, men faktisk bliver det hele tæt på umuligt.
Sådan lyder det fra flere sider i Odense Byråd, efter at Transportministeriet har sendt et lovforslag i høring, der skal gøre det lettere at ensrette og lukke veje ude i kommunerne.
- Det er et meget stort indgreb, og det er totalt ødelæggende for det, vi vil med den grønne mobilitetsplan, forklarer Tim Vermund (S), der er miljø- og klimarådmand.
Flere projekter risikerer at ryge
Tirsdag lød det i et notat fra By- og Kulturforvaltningen og Klima- og Miljøforvaltningen, at hvis loven bliver vedtaget uden ændringer, bliver det tæt på umuligt for Odense Kommune at gennemfører den meget omtalte grønne mobilitetsplan, der skal gøre kommunen klimaneutral i 2030.
- Jeg har svært ved at nævne nogle tiltag, som kan gennemføres, fordi loven vil lægge et loft på, hvilke veje vi som kommune har indflydelse på. Det gør, at der hvor 90 procent af vores trafik er, kan vi ikke gøre noget.
Det skyldes, at for at tiltag som ensretning af Jernbanegade og trafikøer i Skibhuskvarteret kan lade sig gøre, må årsdøgntrafikken ikke overstige 1.000.
Heller ikke byrådets ønske om at sænke hastigheden flere steder i byen til 20, 30, og 40 kilometer i timen kommer til at lade sig gøre, da årsdøgnstrafikken her ikke må overstige 4.000.
- Vi er frustrerede fordi vi har brugt rigtig meget tid på mange konkrete projekter, men problemet er dybest set, at hele vores byudvikling bliver sat i stå, siger Tim Vermund og uddyber:
- Det er en stor hindring for at blive klimaneutral, fordi en tredjedel af vores CO2-udledning kommer fra transport.
Lille håb i mørket
Alt er dog ikke afgjort, fortæller rådmanden, der sætter sin lid til partikollegaerne på Christiansborg.
Tim Vermund fortæller, at man er i gang med at hviske socialdemokraterne på Christiansborg i ørerne om, hvorvidt det her nu også er den rigtige løsning.
- Jeg har ikke fantasi til at forestille mig, at Socialdemokratiet på Christiansborg kan bakke op om det her, når vi får forklaret dem, hvor stort et indgreb det her er på det kommunale selvstyre, siger han.
Det har den odenseanske rådmand fuldstændig ret i.
Næstformanden for Socialdemokratiets folketingsgruppe, Trine Bramsen, kalder Tim Vermunds kritik for fair. Hun undrer sig over, at transportministeriet ikke har været opmærksom på uhensigtsmæssighederne i lovforslaget.
- Jeg håber, og det er det, jeg arbejder for, at lovforslaget bliver ændret som følge af de kommentarer, der er kommet fra kommunerne, siger hun til TV 2 Fyn.
Hun understreger dog, at høringsfasen netop er til for at samle input fra de relevante aktører, så lovforslaget kan tilpasses, hvis det ministeriet ønsker det.
TV 2 Fyn har foreholdt transportministeren, Thomas Danielsen (V), kritikken, der i et skriftligt svar skriver:
- Det har altid været en statslig opgave at fastsætte hastighedsgrænserne. Det gælder også betingelserne for, hvornår kommunerne kan afvige de generelle hastighedsgrænser. Med det her forslag fjerner vi en masse bureaukrati, og kommunerne får lov til selv at bestemme på en meget stor del af vejnettet.
- Forslaget omfatter desuden ikke anlægsprojekter, hvor kommunerne ved anlæg for eksempel fjerner en vej, fritlægger en å eller lignende. Forslaget er i offentlig høring for at få input fra kommunerne, og jeg ser frem til at læse høringssvarene..
Lovforslaget forventes fremsat for Folketinget til marts.
Opdatering klokken 13.11: Fyns Politi skriver på X, at det har fundet frem til kvindens identitet og takker for hjælpen. TV 2 Fyn har slettet billedet af kvinden.
Fyns Politi beder om hjælp til at identificere en kvinde, der er samlet op af en patrulje i Middelfart tidligt onsdag eftermiddag.
Det skriver politiet på X.
- Vi har brug for lidt hjælp, til at finde ud af hvem hun er. Hun blev fundet ved T. Hansen i Middelfart, og er iført sort heldragt. Hun kan ikke selv huske hendes navn eller bopæl. Kan du hjælpe, så ring til Fyns Politi.
Nummeret til politiet er 114.
Amira Smajic er onsdag for retten i Odense, hvor hun er tiltalt efter flere paragraffer, der kan give op til otte års fængsel.
Forud er gået en retsdag sidste onsdag, og det forventes, at der bliver afsagt skyldskendelse og eventuel dom senere onsdag eftermiddag.
Senioranklager ved Fyns Politis anklagemyndighed Karina Winther Juhlin har nu haft mulighed for at argumentere for, hvilken straf Amira Smajic bør have på baggrund af det fremlagte bevismateriale og de afhørte vidner.
Og det er ikke småting, som Amira Smajic skal dømmes for, hvis det står til anklageren, der argumenterer for straf for bedrageri, underslæb, brugstyveri og dokumentfalsk.
Tiltalepunkterne mod Amira Smajic
Hun er tiltalt for at have vildledt en unavngiven person til at overføre 200.000 kroner til sin private konto. Det skete ifølge anklageskriftet under påskud af, at pengene ville gå til oprettelse af et aktieselskab. Amira Smajic nægter sig skyldig.
Hun er tiltalt for forsøg på bedrageri ved at have forsøgt at franarre et firma 225.000 kroner for advokatarbejde, der angiveligt ikke var udført. Hun nægter sig skyldig.
Hun er tiltalt for dokumentfalsk ved at have fremstillet et falsk brev fra Socialstyrelsen, som påstod, at styrelsen havde bevilliget et stort milliontilskud til et projekt. Hun har tidligere erkendt, at brevet var falsk.
Hun er tiltalt for bedrageri og dokumentfalsk ved at have ladet som om, at hun var advokat og repræsenteret en unavngiven person i pressenævnet. Hun fakturerede efterfølgende 56.000 kroner for arbejdet, der altså aldrig blev udført. Hun har tidligere erkendt sig skyldig.
Hun er tiltalt for bedrageri i forbindelse med at have fået en klient til at betale de fulde omkostninger for en sag hos Skattestyrelsen, hvorefter hun søgte omkostningsgodtgørelse og beholdte den del selv. Hun nægter sig skyldig.
Hun er ligeledes tiltalt for bedrageri i en anden sag om omkostningsgodtgørelse. Igen beholdte hun pengene selv frem for at sende dem videre til sin klient, fremgår det af anklageskriftet. Hun nægter sig skyldig.
Hun er tiltalt for bedrageri af særlig grov beskaffenhed, idet hun ifølge tiltalen skulle have snydt en forening for lidt over 1,2 millioner kroner. Hun har tidligere erkendt sig skyldig og forklaret sig med, at hun stjal pengene, fordi hun var presset af en rockergæld.
Hun er tiltalt for tyveri af tre biblioteksbøger til en værdi af 2400 kroner. Hun nægter sig skyldig og har tidligere forklaret, at det ikke var hendes hensigt at beholde bøgerne, og at hun ikke ved, hvor de er blevet af.
Hun er tiltalt for dokumentfalsk i forbindelse med en lejekontrakt. Hun har tidligere nægtet sig skyldig og hævdet, at hun ikke har lavet en falsk underskrift.
Hun er tiltalt for brugstyveri af en Audi A5. Hun har tidligere nægtet sig skyldig og fortalt, at hun havde lejet bilen lovligt.
Summen af det hele får anklageren til at kræve en straf på ikke under et år og seks måneders, lyder det i hendes procedure.
Med andre ord, så går anklageren efter, at Amira Smajic skal i fængsel i halvandet år, hvis dommeren er enig i anklagerens udlægning.
Anklageren mener, at det samlede bedrageribeløbs størrelse på 1,8 millioner kroner - og den kendsgerning, at Amira har misbrugt andres tillid ved at kalde sig advokat - er skærpende.
Derudover mener anklageren også, at Amira Smajic bør frakendes retten til virke som erhvervsjurist, da der ifølge anklageren er stor risiko for, at hun vil fortsætte med at begå kriminalitet.
Odense Håndbold henter den norske fløjspiller Tina Abdulla til Danmark.
Den 27-årige spiller kommer til Odense til sommer på en treårig aftale, skriver Odense i en pressemeddelelse.
Tina Abdulla spiller i dag i den norske klub Storhamar Håndbal, hvor hun har været siden 2022.
Den danske klub fremhæver, at fløjspilleren har været med til at bringe Storhamar frem til gruppespillet i Champions League to gange.
For det norske hold har hun også været med til at vinde klubbens første pokaltitel. Forinden var hun i tyske Borussia Dortmund.
kopieret!
Naboerne til en 52-årig kvinde på Sandkæret i Odense S havde fået nok af hendes høje musik og vidtåbne døre. To gange samme dag blev der ringet til politiet.
Da politiet ankom, kunne betjentene med egne øre konstatere problemet, der i døgnrapporten er beskrevet som at være “af væsentlig ulempe for de omkringboende eller forbipasserende”.
Politiet konfiskerede derfor to forstærkere fra kvinden. I samme omgang blev der fundet euforiserende stoffer i lejligheden.
En patruljebil fra Fyns Politi er kørt sammen med letbanen. Det bekræfter vagtchef Christoffer Jacobsen over for TV 2 Fyn.
- Der er sket et sammenstød. Jeg kan ikke sige, hvordan det er sket. Der er sendt kolleger fra en anden afdeling ud for at undersøge det, fortæller han.
Der er ikke sket personskade, dog har politibilen fået mindre skader.
Letbanen kører ikke mellem Odense Banegård og Odense Idrætspark på grund af uheldet.
Der indsættes ikke erstatningsbusser, da letbanen forventes at køre igen inden for en time. Odense Letbane skriver, at der vil være forsinkelser i flere timer herefter.
kopieret!
Journalist Peter Vesterlund arbejdede sammen med Amira Smajic til dokumentaren Den sorte svane. Onsdag er han til stede i retten, hvor hun forventes at blive dømt for bedrageri.
Hun er tiltalt for ti sager i perioden 2016-2021.
- Det er ting, der er foregået, før jeg har kendt Amira Smajic og samarbejdet med hende. Det, der skal ske i dag, er muligvis, at Amira Smajic bliver indhentet af sin fortid, hvis hun bliver kendt skyldig. Det er forventningen, at hun vil blive det, eftersom hun allerede har erkendt i hvert fald tre ud af de ti forhold, hun er anklaget i, siger Peter Vesterlund til TV 2 Fyn.
Passagerer på Svendborgbanen må onsdag morgen vente længere på deres togafgange.
Flere tog er blevet aflyst på grund af “materielforhold”, skriver operatøren GoCollective på sin hjemmeside.
Det drejer sig om tog 2829 mellem Odense og Svendborg klokken 09.31 og tog 2828 mellem Svendborg og Odense med afgang klokken 10.22.
Tidligere onsdag morgen var tog 4614 mellem Svendborg og Stenstrup klokken 07.53 ligeledes aflyst.
Turbokyllinger er ikke længere velkomne i Svendborg Kommune. Fremover skal alt kyllingekød, kommunen køber, minimum have ét dyrevelfærdshjerte.
Derfor vil prisen på kylling fremover stige mellem 15 og 300 procent afhængigt af antallet af hjerter på emballagen, vurderes det.
Beslutningen blev taget på et Økonomiudvalgsmøde tirsdag aften. Enhedslisten, Socialdemokratiet, SF og Konservative stemte for, mens Venstre og De Radikale stemte imod.
Kylling for 700.000 kroner
Forslaget var stillet af Enhedslistens Jesper Kiel.
- Vi er glade for, at Svendborg Kommune nu tager stilling til dyrevelfærd. Vi ville gerne have haft krav om to dyrevelfærdshjerter, men med krav om ét hjerte opnår vi målet om at droppe turbokyllinger, så det er et godt første skridt, fortæller han.
Turbokyllinger
Turbokyllingen er et andet navn for kyllingeracen Ross 308.
Den er fremavlet til at tage meget hurtigt på i løbet af kort tid og kan derfor vokse fra 50 gram til hele 2.000 gram på kun 33 dage, hvorefter den slagtes.
Netop den hurtige vækst kan give turbokyllingen mange velfærdsproblemer i dens alt for korte liv, og bliver af flere betragtet som dyremishandling.
Kilde: Dyrenes Beskyttelse.
Hvert år indkøber kommunen på cirka 30 ton kyllingekød. Det svarer til omkring 700.000 kroner.
Holder man sig til et enkelt hjerte, forventer man en meromkostning på op til 130.000 kroner årligt, mens det vil koste 2.100.000 kroner, hvis man vælger at købe kyllingekød med tre velfærdshjerter.
Samtidig er der risiko for, at kommunens samlede CO2-aftryk stiger, hvis kyllingekød i stedet erstattes af andre kødprodukter som svine- eller oksekød.
I Odense Kommune skal man onsdag aften drøfte, om man skal følge Svendborgs eksempel og droppe brugen af turbokyllinger.
kopieret!
Camilla Lykke Møller er på vej ned i kælderen i hendes forældres hus i Jelling. I dag er det lavet om til et hjemmekontor, men i mange år var det hendes ungdomsværelse.
- Hvad tror du, væggene ville sige, hvis de kunne tale?
- Jeg tror faktisk, at væggene ville græde lidt, fordi det har været nogle svære år. Især at være teenager.
For 25 år siden begyndte Camilla Lykke Møller at skade sig selv. Det var sådan, hun kunne vise, at hun havde det dårligt.
- De værste episoder i mit liv foregik faktisk - jeg dirrer helt i stemmen - de foregik faktisk her, hvor jeg sad i min seng og prøvede at tage mit eget liv, fortæller hun og peger over mod den væg, hvor hendes gamle seng stod.
- Jeg var i fuld kaos. Jeg kunne ikke mestre mine følelser, jeg kunne ikke mestre mine tanker, fordi jeg ikke vidste, hvordan man gjorde. Og så blev selvskaden en måde at håndtere smerten indeni på.
Har du tanker om selvmord?
Så kan du alle årets dage ringe til Livslinien på 70 20 12 01 og få hjælp.
Den tidligere selvskadende datter er - og var dengang - perfektionist. Alt skal gøres ordentligt. Derfor var hendes far, Frits Lykke Pedersen, også overbevist om, at selvskaden en dag ville slutte hans datters liv.
- Når jeg har kørt på landevejen i forbindelse med mit arbejde, så har jeg holdt begravelsestaler i bilen. Og jeg har faktisk tre begravelsestaler, jeg kunne tage frem, hvis nu, fortæller han.
Den tidligere selvskadende datter er - og var dengang - perfektionist. Alt skal gøres ordentligt. Derfor var hendes far, Frits Lykke Pedersen, også overbevist om, at selvskaden en dag ville slutte hans datters liv.
- Når jeg har kørt på landevejen i forbindelse med mit arbejde, har jeg holdt begravelsestaler i bilen. Og jeg har faktisk tre begravelsestaler, jeg kunne tage frem, hvis nu, fortæller han.
- Du kan jo godt lide smerte
Da Camilla Lykke Møller for mere end 15 år siden havde det sværest og derfor skar i sig selv, kørte familien til sygehuset for at få behandling.
- Da jeg skulle syes, sagde de: ''Du kan jo godt lide smerte, så vi lader lige være med at bedøve dig''. Selvfølgelig kan jeg ikke lide smerte. Det var jo ikke derfor, jeg gjorde det - det var et udtryk for en indre smerte.
Hjælp patienter som Camilla Lykke Møller via Et Sundere Syddanmark
Nu har du mulighed for at være med til at bestemme, hvad skal der forskes i i Region Syddanmark.
Fem forskningsprojekter er med i Et Sundere Syddanmark, hvor borgerne via SMS bestemmer hvilke projekter, der skal vinde en forskningspulje på to millioner kroner fra Region Syddanmark.
Vinderen får tildelt én million kroner, mens der er 600.000 kroner og 400.000 kroner til anden- og tredjepladsen.
De fem deltagende sygehuse er Odense Universitetshospital, Sygehus Lillebælt, Esbjerg og Grindsted Sygehus, Sygehus Sønderjylland og Psykiatrien i Region Syddanmark.
Vinderen kåres tirsdag den 28. januar, hvor TV SYD og TV 2 Fyn tager ud og overrasker forskeren, som får tildelt én million kroner til sit projekt.
Se de fem forskningsprojekter på tv2fyn.dk/ess.
En episode, som har sat sig dybt i hende - og som dengang havde den stik modsatte effekt af at reparere.
Derfor savner hun, at der kommer større fokus på den psykiske behandling, når man kommer som selvskadende patient i akutmodtagelsen. For det vil ifølge hende gøre en kæmpe forskel for patienternes helbred.
- Jeg ville ønske, jeg blev mødt med noget mere anerkendelse, for jeg ved, de kan. Jeg ville ønske, jeg blev mødt med noget mere kærlighed og noget mere ro, selvom det er et sted, hvor der er svært at skabe ro.
Samarbejde er nøglen
Christina Østervang, der er læge på Fælles Akutmodtagelse, er helt bevidst om den manglende indsats, der målretter psykisk behandling hos selvskadende patienter.
- Det er ofte den psykiske mistrivsel, der gør, at du fysisk gør skade. Det gør også, at personalet føler sig magtesløse, fordi de kan se, at patienter har brug for hjælp til deres psykiske del, siger hun.
Sammen med Mette Valdersdorf Jensen fra Center for Selvmordsforskning har de udarbejdet to løsningsforslag til en fremtid på de danske akutmodtagelser, hvor selvskadende patienter får et mere målrettet forløb.
- I det første koncept er en psykiatrisk sygeplejerske tilknyttet Fælles Akutmodtagelse. Hun sørger for, at der bliver lagt en behandlingsplan, og hun følger op med patienten, efter de er blevet udskrevet, fortæller Mette Valdersdorf Jensen og fortsætter:
- Det andet koncept er en tilsynsfunktion, hvor en psykiatrisk sygeplejerske fra psykiatrisk akutmodtagelse kan blive tilkaldt og se en patient på akutmodtagelsen.
I dag bliver selvskadende patienter hverken fulgt op på eller holdt øje med, når de har været forbi akutmodtagelsen. Men de nye initiativer vil ifølge forskerne have en enorm positiv effekt.
- Patienterne vil opleve at modtage en bedre behandling, hvor de ikke føler, at de falder ned mellem to stole og ikke modtager behandling for det, der er deres primære problem.
Stem på din favorit
Du kan være med til at bestemme, hvilket af de fem forskningsprojekter, der skal vinde førstepræmien på en million kroner.
Skriv Sund1 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om kroniske smerter.
Skriv Sund2 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om nærsynethed blandt skolebørn.
Skriv Sund3 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om AI og antibiotikaresistens.
Skriv Sund4 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om selvskadende patienter.
Skriv Sund5 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om smertestillende næsespray.
Det koster almindelig sms-takst.
I dag er Camilla Lykke Møller og hendes far blevet 'En af os'-ambassadører for Psykiatrisygehuset, hvor de tager rundt i landet og deler deres fortælling om selvskade i familien - og det betyder meget for Camilla Lykke Møller at give noget videre.
- Bare det at få lov til at sprede lidt håb og få lov til at vise, at det godt kan være, vi ikke bliver raske, men vi lærer at håndtere livet, uanset hvor mange udfordringer der er i det, fortæller hun.
Stjålne patientdata fra Alles Lægehus er blevet lækket. Patienter og tidligere patienter hos Alles Lægehus skal derfor være ekstra opmærksomme på svindel efter datalæk.
Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.
- De lækkede oplysninger er som udgangspunkt ikke farlige i sig selv, men de kan potentielt blive brugt som baggrundsinformation i et svindelnummer, siger vicepolitiinspektør Karsten Hulmose i meddelelsen.
Det drejer sig om flere forskellige typer personlige oplysninger som eksempelvis CPR-numre og telefonnumre, der er lækket.
Der findes tre Alles Lægehus på Fyn.
Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her