Der er plads til masser af cannabis på Fyn
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Lykkes det at få gang i produktionen af medicinsk cannabis, er der masser af arbejdspladser til Fyn, spår Odense-borgmester Peter Rahbæk Juel.
Optimismen var stor, da Dok5000 i Odense tirsdag dannede rammen om Danmarks første Cannabis Investor Summit.
I alt 12 virksomheder og 40 investorer var til stede i lokalerne på havnen, og formålet med messen var, at skabe forbindelse mellem investorer og virksomheder, der arbejder med medicinsk cannabis.
Fynsk museum i spidsen for udredning om statsligt svigt
Danmarks Forsorgsmuseum i Svendborg skal undersøge de mørke kapitler dansk historie på sær- og åndssvageforsorgens institutioner. Det kan føre til undskyldning for statsligt svigt.
Svigt, overgreb og de generelle forhold under det, der indtil 1980 blev kaldt sær- og åndssvageforsorgen, skal nu kulegraves.
Det har regeringen besluttet i samarbejde med Enhedslisten, Radikale Venstre og SF.
Derfor igangsættes en udredning, som Danmarks Forsorgsmuseum i Svendborg skal lave i samarbejde med Syddansk Universitet frem til august næste år. Til det får de fire millioner kroner.
- Vi ved, der er forgået nogle ting, som med nutidige øjne er forfærdelige, og vi mener, at det tjener os bedst som samfund at stå ved de mørke kapitler, at få dem frem i lyset, sagde social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) på et pressemøde tirsdag.
Udredningen med forsorgsmuseet i spidsen kommer efter, at statsminister Mette Frederiksen (S) 13. august sidste år gav en officiel undskyldning til Godhavsdrengene og andre børnehjemsbørn, som blev udsat for svigt under deres anbringelse.
- Vi vil i forlængelse af udredningen tage stilling til, om der også her skal gives en undskyldning, sagde Astrid Krag på pressemødet.
Konkret er det forholdene perioden fra 1933 til 1980, der skal kortlægges. Her havde staten ansvaret for sær- og åndssvageforsorgen.
Kaster lys på mørk historie
Udover Danmarks Forsorgsmuseum skal professor Klaus Petersen fra Center for Velfærdsstatsforskning på Syddansk Universitet og et hold af eksperter og fagfolk stå for udredningen.
“En dokumentation af vilkårene for denne gruppe af sårbare borgere er af stor betydning for både det enkelte menneske og for vores fælles historie”
At et museum skal stå i spidsen, er parterne bag aftalen helt rolige ved.
- Jeg synes, vi skylder, at arbejdet bliver gjort ordentligt og grundigt. Og at vi får de kilder i spil, de mennesker, der kan være med til at fortælle den her historie ordentligt. Det er noget af det, de har stor erfaring med på forsorgsmuseet, siger social- og indenrigsminister Astrid Krag.
På Danmarks Forsorgsmuseum i Svendborg ser man frem til at belyse et vigtigt kapitel i dansk socialhistorie:
- Titusindvis af mennesker har gennem årene været anbragt under det, som blev benævnt åndssvage- og særforsorgen – ofte i livslange anbringelser. En dokumentation af vilkårene for denne gruppe af sårbare borgere er af stor betydning for både det enkelte menneske og for vores fælles historie, siger museumsleder Sarah Smed i en pressemeddelelse.
Handler om frihed
I forbindelse med udredningen får de personer, som har været anbragt under sær- og åndssvageforsorgen i perioden, adgang til de dokumenter i Risarkivet, der beviser deres historie. Det er en ændring af arkivloven, da det indtil nu har krævet dispensation.
Det forklarede kulturminister Joy Mogensen (S) på pressemødet.
Hun mener, at loven handler om, at man som samfund også bliver målt på at sikre hver enkelt så meget frihed som muligt.
- Her gælder det altså friheden til at kende sin egen historie, sagde hun og fortsatte:
- Der er mange, der måske har villet glemme det, men så hen ad vejen får behov for at vide, hvad der skete.
Museumsleder Sarah Smed opfordrer personer, som gerne vil bidrage til udredningen, og som har været anbragt, ansat eller pårørende, til at kontakte hende på sarah@svendborgmuseum.dk.
Det skal forsorgsmuseet undersøge
- Den historiske kontekst for beslutning om nedsættelse af sær- og åndssvageforsorgen.
- De generelle forhold på de tilknyttede institutioner for tidsperioden 1933-1980 – her med særligt fokus på perioden 1950-1980.
- Livsforholdene for de anbragte børn, unge og voksne under deres ophold på en af sær- og åndssvageforsorgens institutioner.
- En kortlægning af de målgrupper, som var omfattet af sær- og åndssvageforsorgen.
- Et særligt fokus på svigt og overgreb, som f.eks. fysiske/seksuelle overgreb, psykisk vold, alvorlige mangler ved den lægelige, praktiske eller følelsesmæssig omsorg.
- Statens tilsynsforpligtigelse og praksis.
- En kortlægning af de oplevelser, traumer og sekundære traumer og dermed konsekvenser for de berørte børn, unge og voksne. Herunder også konsekvenser for de berørte af de fysiske indgreb, som blev udøvet inden for rammerne af datidens lovgivning.
Messen blev afholdt på trods af, at canadiske Aurora Nordic i efteråret trådte hårdt på bremsen og udskød den ellers planlagte udvidelse med fabrik nummer på Fyn.
Aurora Nordic vurderede, at det europæiske marked ikke har udviklet sig med den fart, som var forventet.
Fyn har forudsætningerne
En af talerne ved messen var Odense Kommunes borgmester Peter Rahbæk Juel (S). Og han talte varmt for investeringer i produktionen af cannabis på fynsk grund.
- Hvis du gerne vil rykke dit eget kredsløb og hæve tyngdepunktet, så skal man nogen gange turde at være ambitøs.
- Vi har alle forudsætninger for at kunne være ambitiøse her på Fyn. Så er der nogen der skal gøre det, så skal det være os, siger borgmesteren.
Cannabis-aktier røg i vejret
At der kan være penge i investeringer i medicinsk cannabis kunne Norges oliefond, Oljefondet, konstatere i begyndelsen af marts sidste år.
Oljefondet havde ved indgangen til 2019 investeret omkring 910 millioner norske kroner i fem selskaber, der beskæftiger sig med medicinsk cannabis.
Allerede to måneder senere var kurserne på de fem aktier steget så meget, at beholdningens aktuelle værdi var øget med 446 millioner norske kroner.
Kilde: Ritzau
Kent Stenvang, tidligere direktør hos Egehøj Champignon og nu ansvarlig for canadiske Atlas Biotechnologies aktiviteter i Danmark, er af samme opfattelse som Odense-borgmesteren.
Han er ikke i tvivl om, at der er et stort marked for medicinsk cannabis.
- Og der er plads til rigtig, rigtig mange producenter af alle former for produkter i værdikæden, siger Kent Stenvang.
Han var til stede ved messen fordi Atlas Biotechnologies på Hedebovej ved Veflinge er klar til at tage imod investorer, give Atlas Biotechnologies opmærksomhed og etablere forskellige former for partnerskaber.
Islandsk smertensbarn spøger stadig hos fynsk kæmpeentreprenør
Munck Gruppen A/S kæmper stadig med efterdønningerne af et mindre succesfuldt indtog på Island, men samlet er omsætningen steget ti procent.
Fyns største entreprenørvirksomhed, Munck Gruppen A/S, mærker stadig konsekvenserne af, at man ikke er lykkes med at vende resultatet hos sit islandske datterselskab.
For tre år siden købte Munck Gruppen A/S Islands største entreprenørvirksomhed, men det skulle vise sig at blive et smertensbarn, og allerede i slutningen af 2018 besluttede man at neddrosle datterselskabets aktiviteter.
Det problematiske indtog på Island betød, at koncernen, der beskæftiger knap 1.500 arbejdere, havde et underskud på 129 millioner kroner i regnskabsåret 2017/2018.
Langt fra så galt står det til for regnskabsåret 2018/2019, hvor man er endt med et positivt resultat på 15 millioner kroner før skat, men det er stadig et stykke fra tidligere tiders niveau, hvor man har været oppe på 134 millioner kroner.
Omsætningen er til gengæld vokset med ti procent til 2,25 milliarder, hvilket er koncernens hidtil højeste niveau. Det skyldes blandt andet flere internationale projekter, og ifølge direktøren ønsker man at holde fast i den strategi.
- Vi har ambitioner om at fastholde vores store engagement i internationale projekter. På tværs af koncernen har vi haft held til at opbygge en bred vifte af kompetencer, og det er vigtigt for os, at nye projekter kan medvirke til denne udvikling og gøre os stadig mere konkurrencedygtige, siger administrerende direktør Hans Christian Munck i en pressemeddelelse.
Organisationen i Island er blevet reduceret, og når det islandske datterselskabs sidste byggeprojekter er afsluttet i løbet af foråret, vil datterselskabet istedet fokusere på belægningsarbejder og større infrastrukturprojekter, skriver koncernen i en pressemeddelelse.
Samtidig vil en del af de islandske medarbejdere varetage opgaver relateret til Munck Gruppens projekter i Grønland, hvor man blandt andet har til opgave at udbygge lufthavnene i Nuuk og Ilulissat.
Koncernen vandt lufthavnsprojekterne i sommer, og de er blandt de større opgaver, som betyder, koncernens omsætning er vokset til sit hidtil største niveau. Derudover arbejder man på et større vej- og broprojekt i Ghana og på letbanen i Odense.
Han erkender dog, at der ikke er penge at tjene lige nu, men det er branchens natur, siger han:
- Det tager tid at få lavet medicinske produkter. Det er fair nok, for det har noget med patientsikkerhed at gøre, hvis man har haft andre forhåbninger, så har man måske været lidt naive.
Han tilføjer, at der plads til flere producenter på Fyn.
- Der bliver enorm stor omsætning i Europa på det marked, og hvis vi forstår at udnytte det øko-system, som er i Danmark, har vi en enestående mulighed for at blive førende, lige som vi er på andre farmaprodukter og også i vindmølleindustrien, siger Kent Stenvang.
Også Peter Rabæk Juel ser medicinsk cannabis, som et drivmiddel i det fynske erhvervsliv og arbejdsmarked.
- Vi har simpelthen så mange væksthusgartnerier på Fyn. 60 procent af alle i landet ligger på Fyn, så vi har alle de faglige kompetencer til at dyrke ting i drivhuse. Lige så vel som vi også er godt med på farma-området, siger borgmesteren og tilføjer:
- Kan vi forene det, at være dygtige gartnere med, at være dygtige til farma, så har vi nøglen til at kunne lave medicinsk cannabis af høj kvalitet, som kan komme ud på det europæiske marked.
- Det kan der være masser af arbejdspladser i i gartnerierne, men der er også følgeindustrier i farmavirksomheder og andre produkter, der kan laves med medicinsk cannabis.
- Så kan vi komme godt i gang her, kan det vise sig at være meget dynamisk for andre virksomheder og brancher, siger Peter Rahbæk Juel.
Dødsfald og misbrug af skattekroner: - Vi er ligeglade, så længe det ikke koster for meget
kopieret!
Så længe, de ikke koster for meget, så accepterer vi som samfund, at udsatte mennesker ikke får det bedre på de bosteder, vi placerer dem på.
Sådan lyder den dystre analyse fra en af dem, der selv har været med til at lave den lovgivning, der skal sikre tilsynet med landets bosteder.
Knud Aarup er tidligere mangeårig kommunal leder og direktør i socialstyrelsen, og han har fulgt med i TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidendes afdækning af omsorgssvigt og kritisabelt forbrug af skattekroner på tre fynske bosteder.
- Det er virkelig skræmmende læsning. Det handler mere om ansvarsforflygtigelse end om de unge og voksne, som er udsat for de her vilkår på anbringelsessteder eller krisecentre. Så det får mig til at tænke: "Åh nej. Igen igen."
Ikke værdigt
Knud Aarup var selv med til at lave loven om sociale tilsyn i 2014. Ambitionen dengang var, at tilsynene skulle opdage og sætte en stopper for landets værste bosteder.
Men den ambition er fejlet. Stort. Det erkender Knud Aarup selv.
Det er der mange grunde til, mener han. Den primære er, at vi som samfund kort og godt har givet op på tanken om, at udsatte mennesker borgerne kan få det bedre på landets bosteder.
- Der er lidt en samfundsmæssig kynisme der går ud på, at vi accepterer det, hvis bare de her mennesker ikke ødelægger for meget for den store, brede middelklasse, siger han.
For det virker, i følge Knud Aarup, som om man politisk har besluttet, at udgifterne på det specialiserede område må koste 50 milliarder kroner om året - og ikke en krone mere.
Til gengæld har politikerne og samfundet givet op på ideen om, at de penge og den indsats rent faktisk skal hjælpe de børn og voksne med handicap og socialt udsathed, der bor på landets bosteder.
- Man har ligesom accepteret at, at de penge skal vi ikke have noget ud af. At det er et acceptabelt spild i samfundet. Et menneskeligt spild, siger Knud Aarup, og tilføjer:
- Det er ikke et velfærdssamfund værdigt.
Serien om de fynske bostedsbosser:
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har siden sommer afdækket kritisable forhold på tre fynske bosteder.
På Opholdsstedet Den Lille Gård døde en 18-årig kvindelig beboer i juli af en overdosis. Da socialtilsynet 10 dage senere kom på besøg, var det en pedel, som havde opsyn med selvmordstruede unge. Bostedet havde forinden fået fem påbud af socialtilsynet og var under skærpet tilsyn. Blandt andet kritiserede tilsynet stedet for manglende faglighed og direktørens høje løn på 1,1 millioner kroner i 2022. Direktør Peter Stausgaard valgte at lukke stedet efter beboerens død.
På bostedet Mellemstoppet kunne en af de tidligere beboere til TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortælle, hvordan hun ikke fik den rette hjælp. Mellemstoppet havde samtidig et meget højt overskud i 2023 på over seks millioner kroner, som ekspert kaldte "rigtig, rigtig usædvanligt".
Krisecentret TimeOut Fyn blev lukket i slutningen af 2023, efter direktøren indgik en kontrakt med sin søns vagtfirma, der kunne beløbe sig til op mod 162 millioner kroner. Efterfølgende kunne TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortælle, hvordan kvinder oplevede at blive udsat for social kontrol. Direktør Morten Lohmann Lauritzen og hans søn tjente samtidig millionlønninger og kørte i dyre luksusbiler. Efter lukningen af krisecentret startede de pornokonceptet Mansion Voyeur, hvor de ansatte aldrig fik løn. Selskabet er i dag gået konkurs.
I september kunne det nye Top Safe Krisecenter slå dørene op på TimeOut Fyns tidligere adresse - dog med samme bestyrelsesformand, samme daglige leder og flere at de samme ansatte. Beslutningen har mødt stor politisk modvind. Det er ejendomsinvestor Kurt Vindeløv, der er direktør i selskabet.
19 bosteder lukket på fire år
Siden august har TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende beskrevet kritisable forhold på de tre fynske bosteder Den Lille Gård, TimeOut Fyn og Mellemstoppet.
Alle tre steder er tidligere beboere stået frem og fortalt om omsorgssvigt og manglede hjælp – mens bostederne har haft store overskud og udbetalt høje lønninger til ledelsen.
Nye tal peger på, at de tre fynske bosteder langt fra er de eneste steder, hvor der er problemer. I forrige uge kunne Fagbladet FOA afsløre, at 19 private botilbud på godt fire år er blevet tvunget til at lukke, fordi de har fået inddraget deres godkendelse.
Begrundelsen er typisk 'alvorlige bekymringer' for borgernes trivsel og udvikling, viser Fagbladet FOAs gennemgang af sagerne. Samtidig har flere af ejerne tjent styrtende med penge, skriver fagbladet.
Statsministeren skal gribe ind
Sagerne og tallene fra FOA overrasker ikke Knud Aarup. For det ville kræve politisk slagkraft at ændre grundlæggende på området. En slagkraft, som Socialministeriet ifølge ham slet ikke har.
- Socialministeriet er i bund og grund et svagt ministerium. En god socialminister er historisk set en minister, der ikke vil for meget, og som får lukket problemerne ned.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har i flere måneder forgæves forsøgt at få et interview med socialminister Sophie Hæstorp Andersen i forbindelse med afdækningen for at få svar på, hvad ministeren vil gøre for at forhindre lignende sager i fremtiden.
Den seneste besked fra ministeriet er, at vi muligvis kan få et interview i det nye år.
Men i følge Knud Aarup skal en helt anden minister træde i karakter, hvis der effektivt skal sættes ind overfor de omstridte bosteder.
- Hvis området skulle ændres, ville det kræve, at det var statsminister Mette Frederiksen, der selv sætter sig for at få ændret på det her og selv sætter sig for enden af forhandlingsbordet.
Knud Aarup: Derfor ser vi skandalesagerne om bosteder
Kommunerne har ikke den nødvendige faglighed til at vurdere, hvilken hjælp og hvilket bosted, udsatte borgere har brug for.
Knud Aarup: Da vi lavede loven om de sociale tilsyn, troede vi stadig på, at der var en vis grundfaglighed tilbage i kommunerne. Den mangler alvorligt.KL og kommunerne modarbejder et stærkt social tilsyn
Knud Aarup: KL og kommunerne har forsøgt at at modarbejde at de sociale tilsyn blev tilstrækkeligt stærke, fordi de enkelte kommuner vil ikke ses over skulderen. Det er en misforstået opfattelse af, hvad kommunalt selvsyre er. At der skal ikke komme nogen udefra og bestemme.Politikerne og samfundet har givet op på at den hjælp, udsatte borgere får, gør en forskel
Knud Aarup: - Det er som om vi som samfund har accepteret, at mennesker med særlige behov, uanset om de har en funktionsnedsættelse, er psykisk syge eller har sociale problemer, så må det koste 50 milliarder. Man har accepteret at, at de penge skal vi ikke have noget ud af.
Om sit eget ansvar som tidligere direktør i socialstyrelsen og medvirkende til at udforme lovgivningen om de sociale tilsyn siger Knud Aarup:
- Vi troede dengang, at når vi så 10 år frem, så ville vi se tilbage og sige at denne her lov var der, vi for alvor forbedrede indsatsen og løftede bunden (af de dårligste bosteder, red.). Det er vi ikke lykkedes med. Det er jeg ret træt af.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har foreholdt kritikken for KL. I et skriftligt svar skriver formand for Socialudvalget, Ulrik Wilbek:
"Det billede, Knud Aarup tegner, genkender vi simpelthen ikke – så den kritik må stå for hans egen regning.
Vi og kommunerne er dybt bekymrede over de sager, der kommer frem. Og det understreger først og fremmest, at der er behov for både at styrke fagligheden og ledelsen på de tilbud, vi visiterer til, og sikre de rette kompetencer i sagsbehandlingen. Samtidig kalder det også på, at lovgiverne skaber rammer, som gør det sværere at etablere tilbud for egen vindings skyld"
Han tilføjer, at 98 procent af tilsyn på landets bosteder ikke giver anledning til bemærkninger, og at KL ønsker et mere "fokuseret" tilsyn.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har desuden foreholdt kritikken for Social- og Boligministeriet.
Socialminister Sophie Hæstorp Andersen har ikke haft mulighed for at stille op.
Søndag byder på mulighed for både sne og sol
kopieret!
Det ustadige vejr fortsætter frem mod jul med en blanding af byger og flere fronter.
Søndag er ingen undtagelse, og det bliver en dag med lidt sol og spredte byger.
Temperaturen lander et sted mellem fire og seks graders varme med en let til frisk sydvestlig vind. Ved kysterne kan man vinden blæse op til hård vind.
De lave temperaturer gør, at det ikke kan udelukkes, at der kommer en byge forbi med noget hvidt i form af sne eller slud.
Den mulighed bliver ikke mindre som aftenen skrider frem og temperaturerne daler.
Aryan skabte fodboldfest for flere hundrede piger
kopieret!
Hundredevis af unge piger får lørdag rørt benene i Odense idrætshal.
Her har et stort fodboldpigestævne været i gang hele dagen. Stævnet er kun for pigehold, og over 500 piger har valgt at bruge de sidste dage inden jul på at få rørt bentøjet.
Bag stævnet står Aryan Abdel Rahman fra B1909's ungdomsafdeling. Han mener, der mangler flere stævner til piger.
Derfor har han sammen med sin søster søsat Domina Cup, som gerne skulle inspirere endnu flere piger til at spille fodbold.
Trafikken er delvist spærret på Lillebæltsbroen
kopieret!
Opdateret klokken 19.25: Lillebæltsbroen er genåbnet efter uheldet.
Lillebæltsbroen er lørdag aften spærret i vestgående retning, fordi et køretøj med anhænger er væltet.
Det skriver Vejdirektoratet på det sociale medie X uden at konkretisere hændelsen.
Vejdirektoratet kan kort før klokken 19 ikke sige noget om, hvornår trafikken kan genoptages.
- Trafik i retning mod Jylland kan med fordel benytte den gamle Lillebæltsbro, opfordres det.
Fyns Politi oplyser på samme medie, at der ikke er kommet nogen til skade i forbindelse med uheldet, og at der er tale om en væltet trailer.
- Vi arbejder sammen med øvrige beredskaber på at få åbnet motorvejen så hurtigt som muligt, skriver politikredsen.
Rådmand får opbakning til forslag om bedre sikring af gågade
kopieret!
Odenses by og kulturrådmand Søren Windell (K) vil have sikret gågaden i Odense endnu bedre mod biler.
Debatten er ikke ny, men nu mener Odenses rådmand Søren Windell, at der er endnu en grund til at kigge på mulig afspærring af gågaden i Odense med såkaldt pullerter, man ikke kan forcere.
Det er på baggrund af fredagens ulykkelige episode i Magdeburg i Tyskland, at Søren Windell igen taler om en mere lukket gågade i Odense. I Tyskland kørte en bilist ind i en menneskemængde på et julemarked. Her blev flere dræbt og sårede. I Odense midtby har man sikret med betonblokke ved blandt andet Flakhaven, men ikke i enderne af gågaden.
Forslaget vækker opbakning fra dem TV 2 Fyn møde i gågaden.
Milliarddyr broforbindelse skaber både glæde og vrede
kopieret!
En bro mellem Fyn og Sønderjylland er måske kommet et skridt nærmere. I hvert fald hvis man kan finde de 22,2 milliarder kroner, den vil koste.
Men om der rent faktisk skal være en bro, det er der delte holdninger til.
Samfundsøkonomisk hænger det ikke sammen, mener Thomas Lundsfryd, der er bestyrelsesformand for Sydfyns Fremtid, mens Inge Dahl, der er bestyrelsesformand i Foreningen Als-Fyn Broen, glæder sig over forundersøgelsen, der viser, at en bro mellem de to landsdele kan lade sig gøre.
Uheld ved motorvej - et spor spærret
kopieret!
Opdateret: Der er nu ryddet op efter det tidligere uheld.
På E20 Fynske Motorvej, i retning mod Jylland, er der sket et uheld på tilkørslen til 52 Odense SV.
Politi og redning er ankommet, og de spærrer i øjeblikket det højre spor. Det er dog muligt at snige sig forbi uheldsstedet, oplyser P4 trafik.
Vagtchefen ved Fyns Politi Peter Vestergaard fortæller til TV 2 Fyn, at der er tale om et solouheld - tilsyneladende opstået på grund af vådt fører.
Fem personer var med i bilen, men ingen er kommet alvorligt til skade.
Roald Poulsen er gået bort - men i Zambia bliver han aldrig glemt
kopieret!
28. april 1993 rapporterede alle de internationale medier om de zambiske landsholdsspillere, hvis fly lettede fra Gabon, men aldrig landede igen.
Samtlige spillere, trænere, delegerede og journalister ombord på flyet døde. Man har aldrig fundet ud af, hvad der nøjagtigt skete.
Skiftende zambiske regeringer har lovet at publicere rapporten om, hvorfor flyet med landsholdsspillerne styrtede ned i Atlanterhavet, men i dag, 31 år senere, forbliver omstændighederne for ulykken uvisse.
OB-træner i spidsen for det zambiske landshold
I 1990’ernes Zambia havde Danmark en tydelig tilstedeværelse i form af Danida og en velfungerende ambassade. I hovedstaden Lusaka stødte man ikke sjældent på danske gloser i bybilledet.
Med hjælp fra Divisionsforeningens daværende direktør, Claus Rode Jensen, der havde gode kontakter i de danske ministerier, inviterede det officielle Danmark det zambiske fodboldlandshold på en seks uger lang træningslejr i Brøndby.
Det Zambiske Fodboldforbund (FAZ) takkede ja til tilbuddet, selvom zambierne på samme tid var langt i forhandlingerne med det engelske fodboldforbund om en tilsvarende hjælpepakke.
Roald Poulsen, der to år forinden havde gjort OB til danske mestre, skulle stå i spidsen for det nye landshold.
På dette tidspunkt havde han aldrig nogensinde sat fødder i Zambia, og nu stod han over for karrierens nok største udfordring. På blot seks uger skulle han sammen med Brøndbys holdleder, Emil Bakkendorf, forvandle et hurtigt sammensat, lettere traumatiseret afrikansk fodboldlandshold til et slagkraftigt mandskab, der skulle konkurrere om en plads ved VM-slutrunden i USA året efter.
Husker Roald som en simpel mand
Én af de zambiske spillere, der var udset en toneangivende rolle på det nye landshold, var Joel Bwalya, der blev sorteret fra landsholdet kort før den skæbnesvangre flyvetur.
Hurtigt kom Joel Bwalya og Zambias nye spillere på fornavn med deres nye træner. Roald Poulsen var meget anderledes end de zambiske trænere, som spillerne kendte hjemmefra, fortæller Joel Bwalya:
- Han var en simpel mand. Han ville sige: "Kald mig bare Roald." Han snakkede meget roligt til spillerne, meget anderledes end zambiske trænere. Han gav dig en masse selvtillid. Han ville fortælle dig, hvad du kunne, og hvad du ikke kunne.
Ifølge Joel Bwalya var Roald Poulsen en eminent fodboldtræner, men det var hans menneskelige kvaliteter, der på rekordtid forenede den nye trup og skabte optimisme i lejren. Roald Poulsen var spillernes træner, men også deres ven, siger Bwalya:
- Roald kendte hurtigt alle spillernes fornavne, og så var han også hurtig til at samle et par gloser op på chinyanja og chibemba (Zambias to største etniske sprog, red.) Han ville råbe "isa kuno" (kom her, red.), og når der var en god træningssession, så ville han råbe "chapwa" (slut, red.) for ligesom at sige, at nu kunne vi ikke gøre det bedre, og så kunne vi ligesom godt stoppe træningen. Så ville alle grine. Han gjorde virkelig alt for at integrere sig i gruppen. Han blev en af os.
Roald Poulsen kunne være sjov, men han havde også en mere alvorlig side, husker Joel Bwalya:
- Han var en meget stille mand. Hvis han sad på sit kontor, så ville du tro, at han ikke engang kunne tale. Du ville tro, at han var i færd med at tænke over noget. Og så elskede han den individuelle ledelsesstil. Han kunne finde på at holde dig om skuldrene og gå rundt med dig på banen. Det var vi slet ikke vant til.
Roald Poulsens tid som zambisk landstræner kunne efterfølgende mærkes i hans tidligere klub, hvor Mwape Miti og Andrew Tempo repræsenterede OB i Superligaen.
Har du set Luna? Casper udlover stor dusør i jagten på sin rottweiler
kopieret!
Mandag morgen ved firetiden om morgenen lukkede Casper Schmidt familiens hund Luna ud i haven efter en nat, hvor hunden, der er af racen rottweiler, havde haft lidt maveproblemer.
Siden er der ingen, der har set Luna.
- Da vi ville lukke hende ind igen, var hun pist væk, fortæller Casper Schmidt til TV 2 Fyn.
Siden er Lunas forsvinden fra Kilenvej mellem Lakkendrup og Oure blevet omtalt i Fyns Amts Avis, på Linse Kesslers Instagram, ligesom eftersøgningen er delt vidt og bredt på Facebook.
Men stadig uden held, og lørdag har Luna været væk i efterhånden seks døgn.
Frygter nogen har hende
- Jeg har det sku ikke så godt. Jeg har ikke sovet ret meget. Jeg har ledt fra tidlig morgen til sen nat.
Casper Schmidt fortæller, at haven ikke er hegnet ind, hvorfor det ikke er unormalt, at Luna strejfer rundt på den nærliggende mark og nabomarkerne.
- Men hun kommer altid hjem igen, fortæller han.
Hvad der er sket med Luna, har Casper Schmidt haft rig tid til at spekulere over. Det værste, der kan være sket, er, at Luna er druknet, kørt ned eller på anden vis sidder fast et sted, som den ikke kan komme fri af.
- En anden frygt er, at der er nogen, der har taget hende. Men det er jo mærkeligt, for normalt samler man ikke lige en rottweiler op, siger han og fortæller, at Luna er en familiehund og derfor er den meget mild og glad for mennesker:
- Så har man mad og gider snakke med dem, så er man bedste venner, siger han.
Håber på julemirakel
Casper Schmidt har fået hjælp flere steder fra i jagten på den forsvundne Luna, og senest har han sammen med en mand fra Thisted undersøgt et større skovområde med en drone. Uden held.
Håbet om at finde Luna svinder ind, fortæller Casper Schmidt, der har ledt gennem marker, skove, brønde, forladte huse, skue. Intet af det har givet pote.
- Hvis ikke hun når at komme hjem til jul, så bliver det nok en jul, jeg ikke vil huske for noget godt, fortæller han.
Derfor har han udlovet en dusør på 10.000 kroner til den, der kan føre ham sammen med sin hund, som han savner meget.
Vil gøre alt for at få Luna tilbage
Men heller ikke det, har givet noget.
- Jeg har ikke fået et eneste tip fra nogen, som specifikt har set en rottweiler. Der er nogen, der har set en mørk hund, men ikke nogen, der specifikt har set en rottweiler, siger Casper Schmidt.
Næste skridt er at stemme dørklokker, og et sidste forsøg, som Casper tygger på lige nu, er at lave et opslag på Facebook, hvor han giver mulighed for, at man kan aflevere Luna anonymt til ham, hvis man har den og har fået dårlig samvittighed.
- Jeg vil gøre alt, hvad der står i min magt for, at min hund kommer hjem igen, understreger Casper Scmidt.
Grimme julesweatre og børnefremstillet julepynt giver flere smil i busser
kopieret!
Fredag var det “ugly christmas sweater day” i Fynbusserne, hvor buschauffører havde taget deres grimmeste julesweatre på.
Og ikke nok med det, var busserne pyntet op med julepynt, der var lavet af børn.
Alt sammen for at julehygge lidt ekstra for kunderne, forklarer Anja Hauge Larsen, der er driftsleder for Keolis, som står for driften.
- Der kommer flere smil i busserne, når de kommer ind i en julepyntet bus, fortæller hun om baggrunden for at gøre lidt ekstra ud af julen i busserne.
Hjalte brillerer i "verdens bedste liga": - Jeg er pissestolt
kopieret!
Den 28-årige fynbo Hjalte Froholdt har noget så sjældent for en dansker succes i Amerikansk fodbold. Endda i verdens bedste liga inden for sportsgrenen, NFL.
Hjalte Froholdt tørner ud for Arizona Cardinals, for hvem han er en del af den offensive linje. Og det gør han godt. Så godt, at han får masser af roser for sit arbejde, og tilbage i august satte sin signatur på en kontrakt, der garanterer ham 53 millioner kroner frem til udgangen af 2026.
Med egne ord er han nu klar til at sige, at det han har opnået er “kæmpestort for dansk sport”.
- Nu starter jeg på banen, jeg gør det rigtig godt, og jeg er pissestolt af, hvad jeg har gjort, og hvor jeg kommer fra, siger Hjalte Froholdt til DR.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her