16. jul. 2020 kl. 19:22
Fyn
Morten Albek Redigering: Julie Lapp

Det nye GOG: Første træning er starten på DM-guld

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

GOG mødtes torsdag til første træning efter corona. Det skal blive starten på en sæson, der ender med guld i håndboldligaen, spørger man klubben.

Der blev prustet og hakket i Suvit Arena i Gudme, da GOG torsdag mødtes til første træning efter fire måneders coronapause.

- I skal nå derned. Om I når det første bip, det må i selv om, råber træner i GOG, Nicolej Krickau til rækken af spillere, der gør klar til den hårde bip-test.

Sæsonen starter hårdt ud, men det er også med et klart mål; GOG skal vinde guld til DM næste år.

Læs også: Kommende GOG-spiller får nøglerolle i klubben
Gå tilbage Del
24. feb. 2020 kl. 20:37
Fyn

Kommende GOG-spiller får nøglerolle i klubben

Sune Jørgensen / Natacha Djervad (fotograf)

Anders Zachariassen erstatter Arnar Freyr Arnarsson på stregen og får en vigtig rolle på holdet fra næste sæson, siger direktør.

Den gule trøje var lagt klar på bordet under dagens pressemøde i GOG, hvor klubben skulle præsentere en kommende spiller.

Rygterne havde i længere tid svirret omkring, hvem valget ville falde på, men mandag kunne landsholdsspiller Anders Zachariassen langt om længe træde ind ad døren.

- Jeg har glædet mig til det her nye kapitel i min karriere, hvor mit ønske om at få en lidt større rolle på et hold kan gå i opfyldelse, sagde Anders Zachariassen ved pressemødets start.

- Her kan jeg indfri de roller, jeg altid har ønsket mig - og så endda på et tophold i Danmark, som altid spiller med, hvor det er sjovt, siger han.

Med skiftet går Anders Zachariassen ind og erstatter Arnar Freyr Arnarsson på stregen. Som en del af GOG kommer han til at spille side om side med blandt andre landsholdsspiller og tidligere verdensmester Morten Olsen, der blev hentet til klubben i april sidste år.

Indtager nøglerolle

Anders Zachariassen kommer til den sydfynske klub efter seks år i SG Flensburg-Handewitt, hvor han allerede har flere store tyske mesterskaber bag sig. Denne erfaring blev også fremhævet under dagens pressemøde, og som ny spiller i GOG kommer Anders Zachariassen til at spille en vigtig rolle, mener GOG's direktør, Kasper Jørgensen.

- Vi tilfører en spiller, som kommer til at gå direkte ind i toppen af hierarkiet, siger Kasper Jørgensen.

- Det er selvfølgelig også et stort løft af vores trup, og det er nogle spillere (Anders Zachariassen og Morten Olsen, red.), som vores unge spillere kan læne sig op af, siger Kasper Jørgensen. '

Selvom skiftet fra den tyske storklub kan virke som et stort spring, var det alligevel en afklaret Anders Zachariassen, der skulle beskrive sin nye rolle i GOG.

- Det her med at få en større rolle på holdet og kunne guide de unge spillere, der også er i klubben. Det håber jeg kan bidrage med noget til de unge spillere, siger han.

Går efter medaljer

Med den nye profil på holdet håber Kasper Jørgensen, at GOG kommer tættere på drømmen om medaljer.

- Vi vil også gerne på et eller andet tidspunkt have et mesterskab. Om det så er et pokalmesterskab eller et dansk mesterskab, går vi efter medaljer til GOG, siger Kasper Jørgensen.

Foreløbigt har Anders Zachariassen skrevet under på en treårig kontrakt med klubben, inden at han igen skal tage stilling til et eventuelt skifte.

- Nu har jeg tre år til at starte med, og så må vi se, hvad der sker bagefter, siger han.

Som juleaften i det nye GOG

Selvom konditionen ikke er, hvad den var før corona, er gensynssmilet ikke til at tørre af de sydfynske håndboldspillere.

- Det føles ligesom juleaften, det er noget, vi har glædet os til de sidste fire måneder. Så udover biptesten har jeg glædet mig, smiler Mathias Gidsel, der spiller sin sjette sæson i klubben.

Morten Albek
Det er hårdt at vende tilbage efter fire måneders pause fra håndboldhallen.

I mange år var GOG en fast del af toppen i dansk håndbold, men tilbage i 2010 ramte klubben bunden. GOG blev erklæret konkurs grundet en gæld på 15 millioner og tvangsnedrykket til 2. division.

- Vi er jo mødt ind for at vinde guld. Det nåede vi aldrig sidst, siger Nicolej Krickau til truppen.

GOGs mesterskaber

GOG har vundet det danske mesterskab syv gange.

Nemlig i årene: 1992, 1995, 1996, 1998, 2000, 2004 og 2007.

Til DM sidste år måtte holdet se sig slået af Aalborg og forlod mesterskabet med en sølvmedalje. Ikke én førsteplads er det blevet til i 12 år, men nu skal der nye boller på suppen. Siden konkursen er klubben gået under navnet "Det nye GOG".

- Nu synes jeg, vi har en rigtig god blanding af spillere, som GOG selv har opfostret og nogle erfarne spillere. Når vi taler om det nye GOG, så handler det om, at vi jagter den første titel, efter GOG startede forfra, forklarer klubbens træner.

Forstærkninger fra landsholdet

For at komme et skridt nærmere drømmen om guld, har GOG inden for det seneste år skrevet kontrakt med Anders Zachariassen og Morten Olsen, der er henholdsvis stregspiller og playmaker på det danske herrelandshold.

Læs også: GOG-spillere investerer bødekasse i klubbens fremtid
Gå tilbage Del
4. maj. 2020 kl. 15:15

GOG-spillere investerer bødekasse i klubbens fremtid

Claus Fisker/Ritzau Scanpix/arkiv

Hos GOG kan man vinde en bil, hvis man køber en støttepakke for at hjælpe klubben gennem coronakrisen.

“Kun i fællesskab kan vi løse de udfordringer, klubben står over for”

— Kasper Jørgensen, direktør, GOG

Spillerne på GOGs førstehold har doneret holdets bødekasse for at støtte klubben i en historisk svær situation.

Spillerne har købt GOG-støttepakker for totredjedele af det beløb, der var samlet sammen i løbet af sæsonen.

- Det er et pænt femcifret beløb, som vi køber støttepakker for. Og vi håber, at det kan være med at sikre tophåndbolden i GOG i fremtiden, siger anfører i GOG Lasse Kronborg og tilføjer:

- Vi vil i hvert fald gerne gå forrest, og vi håber, at rigtig mange vil følge trop.

GOG har lanceret en håndfuld støttepakker, hvor stort alle kan være med. Støttepakkerne starter ved 100 kroner for et lod i lodtrækningen om en bil.

For 5.000 kroner for man adgang til at VIP-arrangement, sit navn på klubbens hjemmeside og side på Facebook. Derudover får man otte lodder i billotteriet.

Sådan kan man støtte GOG

Få mere information omkring de forskellige støttepakker på gog.dk

Resten til talenterne

Den sidste tredjedel af førsteholdets bødekasse er doneret til moderklubben som tak for talentarbejdet, som danner fundamentet for tophåndbold i Gudme.

- Jeg er helt sikker på, at både klubben, lokalsamfundet og hele håndbolddanmark vil sætte pris på, hvis der også i fremtiden vil være den velkendte og fuldstændig euforiske stemning i SU’VI:T Arena (Gudmehallerne, red.), siger Lasse Kronborg.

GOG-direktør Kasper Jørgensen siger i en pressemeddelelse, at støttepakkerne skal være med til at sikre, at alle i fremtiden også kan nyde store øjeblikke med håndbold i Gudme.

- Kun i fællesskab kan vi løse de udfordringer, klubben står over for, siger Kasper Jørgensen og tilføjer, at GOG har brug for opbakning fra alle i denne tid:

- Derfor er det også med stor glæde, at jeg ser, at spillerne bakker kraftigt op og hjælper klubben med at komme igennem krisen, så vi kan sikre fremtiden for tophåndbold i Gudme.

Spillerne er i dialog med klubben omkring, hvordan der kan spares på nogle af udgifterne i den kommende sæson.

- Det, Anders og Morten skal bidrage med, er den sidste erfaring i forhold til at vinde. Vi har forsøgt hvert eneste år at finde nogle spillere, der har prøvet at vinde. Så håber vi, at den ro og erfaring, det giver at have stået øverst på skamlen, kan påvirke den unge gruppe, siger Nicolej Krickau.

“Det er dejligt at være tilbage og se, om vi kan vinde lidt igen”

— Morten Olsen, håndboldspiller i GOG

Morten Olsen var i den sydfynske klub tilbage i 2003 til 2005, men er nu glad vendt tilbage.

- Det er dejligt at være tilbage og se, om vi kan vinde lidt igen. Når man har spillet i udlandet i mange år, har man oplevet mange ting og andre kulturer. Så har man måske nogle fif til, hvad man kan ændre. Det håber jeg at kunne være med til, siger han og bakkes op af landsholdskollegaen.

Morten Albek
Morten Olsen og Anders Zachariassen skal være med til at få guld til GOG.

- De var rigtig tætte på sidste år, og jeg håber, at jeg med min erfaring kan være med til at tage det sidste skridt på rangstien, så vi kan få guldet med hjem til GOG, siger Anders Zachariassen.

Gensyn med familieklubben

“Når vi taler om det nye GOG, så handler det om, at vi jagter den første titel, efter GOG startede forfra”

— Nicolej Krickau, træner i GOG

Mens håndboldspillerne falder om på stribe med sveden piblende fra tindingerne og en høj puls, er der alligevel plads til det gode kammeratskab og venskabelige drillerier.

- Det er sådan lidt en familie i en lille by. Vi er allerede i gang med vores små drillerier om, at den ene er blevet tyk, og den anden er blevet tynd, griner Mathias Gidsel.

Også både den tilbagevendende playmaker og Anders Zachariassen oplever den familiære tone efter kort tid i klubben.

Læs også: Kommende GOG-profil med stikpille til fynsk landstræner efter EM-exit
Gå tilbage Del
16. jan. 2020 kl. 9:01

Kommende GOG-profil med stikpille til fynsk landstræner efter EM-exit

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Det var ikke en speciel mindeværdig EM-slutrunde for Morten Olsen, som kun fik fem minutters spilletid samlet.

Playmakeren Morten Olsen var rasende, da han forlod Malmö Arena efter Danmarks sejr på 31-28 over Rusland i den sidste gruppekamp.

Trods sejren var Danmark ude af turneringen, da Island forinden havde tabt til Ungarn.

På vej ud af selve banen bankede Morten Olsen til en metalstander med den ene hånd, inden han gik i omklædningsrummet.

I anden halvleg mod Rusland råbte de danske tilskuere Morten Olsens navn. De ville have ham på banen, men det kom han ikke.

Efterfølgende var Morten Olsen, der til sommer skifter til GOG, meget kortfattet, da han kom tilbage fra omklædningsrummet. Skuffet og bitter.

Om tilskuernes taktfaste støtte kom Morten Olsen med en reaktion, der kan tolkes som en stikpille til landstræneren.

- Så var der da nogle, der gad at se mig spille i dag så, siger Morten Olsen, inden han vender rundt og forlader området med journalister.

Landstræner: Mange dygtige spillere

Mens mange af de øvrige spillere stod og evaluerede det skuffende EM, så satte Morten Olsen sig helt ud bag kulisserne i Malmö Arena. Han sad og talte i telefon, mens han ventede.

Landstræner Nikolaj Jacobsen forsøgte at forklare, hvorfor Morten Olsen kun fik sammenlagt fem minutter og fem sekunders spilletid ved EM. Det fik han i den anden kamp mod Ungarn. I den første kamp mod Island var han helt ude af truppen.

- Det har noget at gøre med, at Magnus Landin ikke har været der i de første to kampe. Så har det været svært at få plads.

- Vi har utrolig mange dygtige angrebsspillere. Vi har også bare rigtig mange, der ikke kan finde ud af at forsvare, siger landstræneren.

Han henviser til, at Morten Olsen skal skiftes ud, når Danmark er i forsvar.

Magnus Landin sad ude i de to første kampe, og derfor var der i forvejen andre, som skulle skiftes ud efter de danske angreb.

Med Morten Olsen på banen ville Danmark være nødt til at foretage en ekstra udskiftning. Og det kunne straffes af modstanderne, er landstrænerens analyse.

Mod Rusland var Magnus Landin tilbage, men alligevel blev Morten Olsen siddende på bænken.

- Jeg kunne godt have sat Olsen ind i anden halvleg, men vi tilspillede os jo rigtig mange fine chancer.

- Og jeg synes, at Mikkel Hansen styrede syv mod seks rigtig godt, og både Rasmus Lauge og Michael Damgaard gjorde det fint. Der var ingen grund til at skifte ind, mener Nikolaj Jacobsen.

- Jeg har glædet mig rigtig meget til at opleve miljøet, for jeg har jo hørt, at det er en meget familieær klub, siger Anders Zachariassen.

- Det er en dejlig klub med masser af sammenhold, bekræfter Morten Olsen.

Morten Albek
Alle spillere var glade for at kunne genoptage træningen.

Med 12 sæsoner uden guld og en coronanedlukning er holdet mere end parate til at at hive en sejr hjem.

- At komme det ekstra skridt op og få guld vil betyde rigtig meget for holdet og klubben, siger Mathias Gidsel.

Og der er ingen tvivl fra den tilbagevendende GOG-spiller.

- Hvordan vi vinder DM? Vi skal bare spille godt, siger Morten Olsen med et skævt smil.

Torsdag mødtes GOG til første træning efter corona. De går benhårdt efter at få guld i håndboldligaen.
26. dec. 2024 kl. 13:01
Tophistorie
Fyn
Ida Alstrup

Støjbergs Syrien-forslag frister ikke - Jafar vil hellere være fattig i Danmark end rig i Syrien

LYT
Del
Link
kopieret!

31.000 syriske flygtninge skal vende tilbage til hjemlandet.

Det fortæller partiformand for Danmarksdemokraterne, Inger Støjberg, i Jyllands-Posten torsdag. Og hun har sågar en klar plan for, hvordan hun skal få hovedparten af de 45.000 syrere i Danmark til at rejse tilbage.

Jafar Hassan, der kom til Danmark i 2015, har dog ingen planer om at takke ja til dette tilbud.

Tak for tilbuddet, men nej tak

Som det ser ud nu, giver den danske stat en repatrieringsydelse på lidt over 150.000 kroner til syrere, der vender hjem.

Dette beløb vil Inger Støjberg fordoble, så ydelsen kommer til at hedde 310.834 kroner per voksen syrer.

Hun forklarer til Jyllands-Posten, at man for de penge vil have mulighed for at skabe sig en indtægt og et hjem dernede.

Men hvis Inger Støjberg bankede på Jafar Hassans dør med en check på 300.000 kroner, så ville svaret være kort og klart.

- Jeg ville sige tak for tilbuddet, men pænt nej tak, fortæller han til TV 2 Fyn.

Han forklarer dog videre, at han tror, mange vil takke ja til tilbuddet.

- Du kommer langt i Syrien for 300.000 kroner, men jeg vil hellere være fattig i Danmark end rig i Syrien, siger Jafar Hassan.

Han uddyber, at mange syrere blot har ventet på, at Bashar al-Assad blev væltet, og at flygtninge nu vil vende tilbage i større grad.

Jeg rejser tilbage, hvis …

Jafar Hassan har siden 2015 bygget et liv op i Danmark, og bor i Ullerslev. Han ser det ikke som en mulighed at rejse permanent tilbage til Syrien.

- Jeg har afsluttet 9. klasse, 10. klasse og er i gang med en pædagoguddannelse, så jeg har næsten alt her, fortæller han.

Dog findes der også noget, der trækker ham tilbage til hjemlandet.

- Min mor, far og tre søskende bor stadig i Syrien, og dem vil jeg meget gerne se noget mere, siger han.

Derfor ser han, at der kun findes ét tilbud, der kunne få ham til at rejse tilbage til Syrien.

- Jeg skulle have mulighed for at bo begge steder og kunne rejse frit mellem landende, forklarer han afrundende.

Jafar Hassan er bevidst om, at han kan bidrage i Syrien, men står det til ham, kan han også bidrage i Danmark med sin uddannelse.

Et land han hellere vil være i.

26. dec. 2024 kl. 8:33
Tophistorie
Fyn
Svante Lyngsie

Følg juletrafikken her - video viser meget tæt trafik på Storebæltsbroen

LYT
Del
Link
kopieret!

Mange rejser torsdag hjem fra julebesøg og -frokoster, og derfor ventes der tæt trafik og kødannelser flere steder.

Særligt fra Kolding mod København ventes der 2. juledag mange trafikanter på vejene. Det siger Lasse Andersen, der er vagthavende i Vejdirektoratet.

- Vi forventer at se et juletrafikpres ude på vejene, og det er mellem klokken 11 og 15, at der vil være det største pres.

- Det er hovedsageligt på den fynske motorvej E20 og så hen over Vestmotorvejen, altså fra Koldingområdet mod København, at vi forventer flest trafikanter, siger han.

Du kan følge den trafikale situation direkte herunder.

Juletrafikken topper 2. juledag

Følg opdateringerne herunder

25. dec. 2024 kl. 12:00
Tophistorie
Fyn
TV 2, Robert Wengler/Ritzau Scanpix, Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Kan du forudse, hvad der sker i 2025? Tip en 13'er og vind kæmpe gavekurv

LYT
Del
Link
kopieret!

Vinder Viktor Axelsen Denmark Open, bliver det nye supersygehus udskudt endnu en gang, og vender forsiden tilbage på tv2fyn.dk?

Hvis du kan spå om året 2025, kan du vinde en gavekurv til en værdi af 500 kroner.

Du skal have kigget i spåkuglen og indtastet dine svar, inden kongens første nytårstale begynder den 31. december.

Vinderen findes, når året 2025 går på hæld.

Regler og betingelser:

Husk at udfyld både mail og telefonnummer, så vi kan komme i kontakt med vinderen. Ved deltagelse accepterer du samtidig, at vi må kontakte dig. Vinderen vil blive kontaktet direkte og skal være indstillet på, at præmieoverrækkelsen filmes til web og tv. Flest korrekte svar vinder. Er der lige mange korrekte svar, findes vinderen ved lodtrækning. Seneste besvarelse gælder.

Din besked er sendt 👍
Beklager! Noget gik galt 😞
26. dec. 2024 kl. 11:58
Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Flere er blevet julemillionærer - her er den fynske vinderkupon købt

LYT
Del
Link
kopieret!

1. juledag blev 29 danskere en million kroner rigere, da Danske Spils nye “juletradition” Det Store Jule Lotto løb af stablen.

Vinderne kommer fra alle egne af det ganske land, og på Fyn udløste en enkelt kupon en milliongevinst. Danske Spil oplyser, at kuponen er købt i Føtex på Møntergade i Svendborg, og at gevinsten var på en million kroner.

Det Store Jule Lotto fungerer præcis som alle andre trækninger i Lotto, men trækkes ekstraordinært den 25. december. Den helt store forskel er, at der trækkes 25 ekstra julemillionærer – og at trækningen ikke finder sted på en lørdag.

26. dec. 2024 kl. 10:40
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Her er forældrene** mest tilfredse** med folkeskolen

LYT
Del
Link
kopieret!

Umiddelbart kan det være svært at forestille sig, hvad Langeland-, Lemvig- og Thisted Kommune har til fælles. Men det er de tre kommuner i Danmark, hvor forældrene er mest tilfredse med folkeskolen.

Ifølge CEPOS, som står bag analysen, er der dog sket en ændring i den måde, hvorpå forældre vurderer folkeskolen. For i år lægger forældrene i højere grad vægt på børnenes trivsel og ikke længere kun på faglige resultater.

- Forældrenes øgede fokus på trivsel i forhold til for få år siden viser, at vi som samfund har taget en kraftig og hurtig drejning mod en mere helhedsorienteret tilgang til uddannelse, siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS.

Negativt pres på folkeskolen

Ifølge Andreas Rasch-Christensen, forskningschef ved VIA UC, er det øgede fokus på trivsel ikke kun en positiv ting for folkeskolen. Det kan nemlig være med til at skabe et uretfærdigt pres, som folkeskolen ikke kan løse alene.

- Trivsel er ikke stationær, og det påvirkes af mange andre forhold end skolen. Som barn indgår man i mange typer fællesskaber, så det er ikke en opgave, skolen kan løse alene.

Trivselsmålinger blandt elever viser ifølge Andreas Rasch-Christensen, at over 86 procent af alle elever i folkeskolen er glade for at gå i skole. Det er positivt, men der er en skæv tendens, hvor det primært er børn fra socialt velfungerende familier, som scorer højt.

Tilbage til Langeland, Lemvig og Thisted – for her er forældrene, målt på en skala fra et til fem, i gennemsnit 4,1 tilfredse med folkeskolen. Otte kommuner ligger med en tilfredshed over 4,0, mens tre kommuner ligger under 3,5.

26. dec. 2024 kl. 9:47

Antallet af juleindbrud er næsten fordoblet

LYT
Del
Link
kopieret!

Indbrudstyvene har haft travl på Fyn, der er hårdere ramt af juleindbrud end i andre regioner.

Juleaften noterede Fyns Politi 24 anmeldelser om indbrud, og bare et døgn senere er det tal oppe på 40. Det fortæller vagtchef hos Fyns Politi, Bjarne Tykgaard, til TV 2 Fyn.

2. juledag forventes at være dagen med mest juletrafik, og derfor er der også mange, som vender snuden hjemad. Det kan få antallet af anmeldelser til at stige yderligere, fortæller vagtchefen:

- Det er desværre nok realistisk, at der er folk, som vender hjem til et hus, der har været indbrud i, fortæller han.

Onsdag lød det fra vicepolitiinspektør ved Fyns Politi Anders Therkelsen, at intet er for småt til, at man ringer 114.

26. dec. 2024 kl. 9:07
Presse-fotos.dk

Politiet giver opdatering efter bil kørte i havnen

LYT
Del
Link
kopieret!

Tidlig torsdag morgen endte en bil i vandet i Svendborg Havn. Politiet blev tilkaldt og fik sendt dykkere ned til bilen for at undersøge sagen nærmere.

- Der var ikke nogen i bilen, fortæller vagtchef ved Fyns Politi Bjarne Tykgaard til TV 2 Fyn.

Vagtchefen kan ikke fortælle, hvordan bilen er havnet i havnen, og at man stadig efterforsker sagen.

Politiet har været i kontakt med bilens ejermand, men vagtchefen ønsker ikke at fortælle, hvorvidt bilejeren selv har været involveret i episoden.

Bilens ejer har dog fået til opgave at få bilen hevet op af havnen, fortæller Bjarne Tykgaard.

26. dec. 2024 kl. 8:10
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Bil er kørt i havnen - dykkere på vej til stedet

LYT
Del
Link
kopieret!

Dykkere skal torsdag på arbejde i Svendborg Havn, hvor en bil endte i vandet torsdag morgen.

Det oplyser Henrik Strauss, som er vagtchef ved Fyns Politi til Ritzau.

- Vi er lige ved at undersøge sagen, siger Strauss.

Han fortæller, at anmeldelsen indløb hos politiet klokken 05.07 torsdag morgen.

- En bil er kørt i havnen. Det ligger fast. Da den første patrulje lander, kan de se, at lyset på bilen slukker, mens de står der.

- Lige nu er vi ved at undersøge, hvad forholdet indebærer - herunder at få nogle dykkere til at undersøge, om der er nogen i bilen.

- Og så er der en del vidner, som vi lige skal have talt med, siger Henrik Strauss.

26. dec. 2024 kl. 7:00

Dan Jørgensen vil stramme regler for AirBnB efter turistpres på populære rejsemål

LYT
Del
Link
kopieret!

Det er nemt og bekvemt, og mange bruger muligheden for at leje ferieboliger via AirBnB og andre tjenester, når de skal på ferie i europæiske storbyer.

Men nu kan der komme opstramning på området for korttidsleje af boliger, det varsler den nyslåede fynske energi- og boligkommissær, Dan Jørgensen.

- Jeg tror det kommer til at betyde mindre, ikke markant mindre, men mindre, specielt i nogle af de byer, hvor det nok er gået lidt amok, siger Dan Jørgensen.

I flere sydeuropæiske byer som Barcelona, Rome og Athen har indbyggerne protesteret over det store antal turister, som de mener belaster byen og øger presset på boligmarkedet.

I starten af december satte fynboen sig i stolen i Bruxelles som ny fynsk EU-kommissær for energi- og boligområdet, hvor energi er langt den største del af hans portefølje.

Det er første gang, at en EU-kommissær har fået ansvar for boligområdet. En af de opgaver, som Dan Jørgensen vil kaste sig over, er kortidsudlejning af boliger. I flere europæiske turistbyer betyder udlejningstrykket, at lokale borgere protesterer, fordi det presser boligpriserne.

Beskatning kan regulere tjenester

I et stort interview med TV 2 Fyn, fortæller Dan Jørgensen, at han vil sikre sig, at udlejningstjenesterne bliver reguleret, så de blandt andet får pligt til at indberette, hvor meget de omsætter og udlejer for, så firmaerne bag kan beskattes.

- Det er store multinationale firmaer, og der har vi altså nogle redskaber vi kan bruge. Det er at sige, at det skal være lovpligtigt at indlevere data, så man ved hvor mange penge de tjener. Hvis ikke ved det, så kan man heller ikke beskatte, og lige nøjagtig beskatning er en af de måder, man kan regulere det på.

Den nye EU-kommissær erkender dog også, at en regulering af området er en balancegang, da nogle boligejere også bruger udlejning som en måde at få råd til at bo i deres bolig.

- Vi skal have tungen lige i munden, for det er på den ene godt at flere har mulighed for at komme ud og opleve andre lande, og så er det også godt for dem, der faktisk kan udbyde deres hjem, som kan være det, der gør, at de overhovedet har råd til at bo, hvor de bor. Men vi bliver også nødt til at have for øje, at det nogle steder er blevet til spekulation, hvor store virksomheder og firmaer, går ind og opkøber boliger til at leje ud via AirBnB eller en anden platform, så almindelige mennesker ikke længere har råd til at bo i byer, hvor de måske har boet i generationer, siger Dan Jørgensen.

Ambitionen for Dan Jørgensen er at sikre, at hvis nogle lande eller regioner ikke vil have korttidsudlejning, så skal EU-reglerne ikke stå i vejen for, at landene kan bruge skrappere midler til at regulere området.

Vil bruge EU-midler til socialt boligbyggeri

Selvom boligpolitik bliver reguleret medlemslandene, så har Dan Jørgensen også andre planer på boligområdet. Den fynske kommissær vil også åbne døren for, at EU kan hjælpe med boligmangel, som er et stort problem i flere EU-lande.

- Vi er i gang med at grave ud, hvad vi kan gøre i EU. Og der er allerede nogle gode muligheder. For eksempel har vi nogle EU-midler, som vi nogle gange har givet til infrastrukturprojekter, men vi kan også vurdere, at det i nogle lande måske var bedre at hjælpe med at bygge socialt boligbyggeri med de penge, siger Dan Jørgensen.

Udover boliger er Dan Jørgensen også kommissær for energi. Her er den helt store opgave at sikre, at Europa bliver uafhængig af russisk gas og sikre klimavenlig og billig energi til EUs knap 500 millioner indbyggere.

Dan Jørgensen er ny EU-kommissær for energi og boliger
26. dec. 2024 kl. 6:00

Vejrtendens fortsætter 2. juledag

LYT
Del
Link
kopieret!

Juledagene har budt på meget lidt julevejr. Faktisk nok snarere det omvendte med temperaturer, der minder meget lidt om vinter.

Den tendens fortsætter anden juledag.

I løbet af dagen sniger temperaturen sig op på syv til otte grader over Fyn. Samtidig er der ikke særlig meget vind, der rører sig over landet. Til gengæld vil dagen byde på lidt finregn og i det hele taget bliver det en fugtig dag.

- Jeg vil påstå, at det stadig er fint vejr til at komme ud at gå en tur, siger meteorolog ved TV 2 Vejret Jacob Mouritzen.

25. dec. 2024 kl. 18:47
Fyn

Den travleste dag venter: Her er de bedste råd

LYT
Del
Link
kopieret!

Julens travleste dag på vejene venter, når mange danskere skal tværs over landet - enten på vej hjem fra jul eller på vej til julefrokost.

- Anden juledag er den travle dag i julen. Den travleste faktisk. Det vil være mellem klokken 11 og klokken 15, man forventer den største trafik på vejene. Det vil gå fra Jyllandsområdet over mod Fyn og videre over mod hovedstaden, fortæller Peter Bruun-Mogensen, der er vagthavende ved Vejdirektoratets Trafikcenter.

I Vejdirektoratets Trafikcenter har Peter Bruun-Mogensen og kollegerne mange års erfaring med at forudse travlheden i trafikken.

Kom tidligt af sted

Oftest holder deres prognoserne, og derfor har den vagthavende også et godt råd, hvis du absolut skal ud at køre anden juledag.

- En rigtig god ide vil være at køre lidt før eller efter, hvis man har mulighed for det. Stå tidligt op, få lidt morgenmad og sætte sig ud i bilen og kom af sted. Så fordeler trafikken sig lidt bedre. Det er til gavn for alle, siger Peter Bruun-Mogensen.

Også på skinnerne forventer man en travl dag. DSB opfordrer derfor til, at man bestiller pladsbillet, inden man tager af sted.

25. dec. 2024 kl. 16:45
Kasper Alfredo Knudsen

Politi kommer med særlig opfordring til ét område efter usædvanligt mange indbrud

LYT
Del
Link
kopieret!

Julen er altid forbundet med indbrud. I år har der været exceptionelt mange på Fyn.

- Fyn ligger desværre højt i år, og det er vi selvfølgelig ærgerlige over. Det ser vi med stor alvor på, fortæller vicepolitiinspektør ved Fyns Politi Anders Therkelsen.

Det får også politiet til at komme med særlig opfordring til Faaborg-området.

I døgnet den 24. december er der i alt anmeldt 24 indbrud. Det tal forventes at stige i takt med, at fynboerne kommer hjem fra jul.

Indbruddene er spredt rundt på hele øen, men særligt Faaborg har været hårdt ramt. Her er indtil nu anmeldt ti indbrud, der alle er sket i området omkring Falkenbjerg og Svendborgvej.

- Vi er stadig ude på stedet og er ved at lave indledende undersøgelser, hvor vi prøver at sikre de spor, der måtte være. Når patruljerne er færdige med det, kigger vi allerede i eftermiddag videre på sagerne og prøver at få et samlet overblik, fortæller Anders Therkelsen.

Blandt andet skal vicepolitiinspektøren og hans kolleger arbejde videre med forhøringer, videoovervågning og sammenligne juleindbruddene med tidligere indbrud for at finde lignende sager, der stemmer overens med enten valg af tyvekoster, fremgangsmåde eller geografi.

Intet er for småt til 114

Anders Therkelsen understreger, at faaborgensere ikke skal frygte indbrud mere end andre. Han har dog en besked specielt til fynboer i det sydfynske.

- Jeg vil gerne opfordre til, at man særligt i Faaborg-området ringer 114, hvis man har nogle oplysninger eller har set noget mistænkeligt de seneste døgn. Intet er for småt, siger han.

Derudover anbefaler han, at man følger de traditionelle gode råd mod indbrud - også selvom juleindbruddene traditionelt set topper den 24. og 25. december.

- Lad det se beboeligt ud, man skal sørge for, at der ikke er gemmesteder for indbrudstyvene, og så skal man være gode naboer og holde øje med hinanden, siger Anders Therkelsen.

Fyns Politi registrerede i samme periode sidste år 18 indbrud.

Anders Bøttcher

Hærværk på juletræ vækker vrede: - Det er noget svineri

LYT
Del
Link
kopieret!

Juleaftensdag vågnede beboerne i Ringe op til et trist syn.

Det er 12 meter høje juletræ ved kirkepladsen i det centrale Ringe lå væltet og splintret.

Meget tyder på, at der er snak om hærværk - Det mener en af de forbigående dagen derpå.

- Jeg synes, det er noget svineri. Det er hærværk af groveste karakter, siger pensionisten Flemming Nielsen.

I 2017 og 2018 var det store juletræ også udsat for hærværk. Denne gang tyder det dog på, at træet har været udsat fyrværkeri eller sprængstof.

Ifølge Flemming Nielsen kunne overvågning løse problemet med den gentagne hærværk.

- Der burde sidde kameraer rundt omkring ved pladsen, men det er der åbenbart ikke, siger Flemming Nielsen.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her