Det store klimadilemma: Hvornår udleder jeg mindst CO2?
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
I 10 dage har fem unge fynboer levet efter en række råd til gavn for klimaet. Det har været svært og fyldt med dilemmaer. Nogle af dem giver vi svarene på her.
(Artiklen har tidligere været udgivet, men er 9. august genudgivet efter publiceringen af den store klimarapport.)
- Jeg tror ikke, at jeg kan ændre noget, siger 17-årige Alberte Sørensen inden hendes deltagelse i 'Klimaudfordringen'.
“Jeg er allerede lidt udmattet, men jeg synes faktisk, at det var meget rart. Jeg er positivt overrasket.”
Netop dét udfordrer TV 2 Fyns ungedomsredaktion, Bemærk, i et eksperiment, hvor fem unge i ti dage bliver kastet ud i 'Klimaudfordringen', hvor de skal leve efter 'de 10 klimabud'.
Det skal de, fordi vi lever i en verden, hvor hver syddansker udleder 14,6 ton CO2 om året, og hvor klimaforandringerne ifølge eksperter har flere konsekvenser, end vi kan tåle at leve med.
Klimaudfordringen - et eksperiment
Hvad kan du egentlig gøre for at sænke dit CO2e-aftryk?
Det har vi forsøgt at finde svar på ved at give fem unge fynboer med forskellige klimaholdninger en klimaudfordring. I ti dage skal de i Klimaudfordringen leve under 'De ti klimabud', der tvinger dem til at ændre vaner i forsøget på at nedbringe deres CO2e-aftryk.
Bemærk har udarbejdet 'De ti klimabud' til Klimaudfordringen i samarbejde
med en række eksperter, der hver især har bidraget med forskelligt input.
CO2e er forkortelsen for CO2-ækvivalenter, som er en fælles måleenhed for alle drivhusgassernes forurening. Det er nemlig ikke kun CO2, der påvirker klimaet. Det gør CH4 (metan) og N2O (lattergas) også, men de påvirker klimaet i forskellig grad. For at kunne sammenligne dem omregnes de alle til CO2-ækvivalenter.
De 10 klimabud rækker ind i store og små CO2-aftryk i hverdagen og er lavet sammen med en række eksperter fra Niels Bohr Instituttet, Aarhus Universitet, Rådet for Grøn omstilling, Forbrugerrådet Tænk og Care.
- Hvis alle nu gjorde sig rigtig meget umage med alle de her ti bud, så ville vi komme enormt langt, lyder det fra Claus Ekman, der er direktør i Rådet for Grøn omstilling.
Når det er svært at tage cyklen
Men når man følger disse råd, løber man også ind i udfordringer, hvor man er i tvivl om, hvad der er smartest at gøre af hensyn til at udlede mindst muligt CO2. Man står også i dilemmaer, hvor man bliver udfordret på dét, man plejer at gøre, og det som er bekvemmeligt at gøre. Som for eksempel at tage bilen i stedet for cyklen, når man bor langt ude på landet, hvor det kan være svært at tage bussen.
Dilemma 1: Hvordan får jeg overbevist mine forældre om, at vi skal ændre vaner?
Det kan være rigtig svært at overbevise sine forældre om, at det er en god idé med kødfrie dage, genbrug af tøj og ingen streamning af tv, fordi de har tillagt sig mange vaner gennem tiden, der er svære at slippe. Men det er muligt at gøre en forskel:
- Beslut om du vil accepteres, eller om du vil overbevise dine forældre.
- Dine forældre kan godt se det som en kritik af deres livsstil - italesæt det og forklar, hvorfor klimaet er vigtigt for dig.
- I skal forstå hinanden, så vis interesse for dine forældres holdninger, så er de måske mere imødekommende overfor dine forslag.
- Fortæl hvad du ønsker, i stedet for hvad du ikke vil have eller gøre.
Kilde: De fynske familieterapeuter Glennie Steenberg og Anne Cathrine Krabek.
- En elcykel gør det let at komme rundt uden benzin. Det kan gøre en tur på for eksempel 12 kilometer helt ok, siger Jeppe Juul, seniorrådgiver i klima og transport hos Rådet for Grøn omstilling, der også henviser til, at det er en god idé at køre sammen eller købe sig en lille bil, fordi den som tommelfingerregel udleder mindre CO2 end en stor bil.
Når Alberte Sørensens veninder taler om klimaet, tier Alberte ofte stille. Hun synes - modsat sine veninder - at klimaforandringerne er for hypet. Hun tror ikke, at hverken hun eller et lille land som Danmark kan ændre noget.
Alligevel er hun med i 'Klimaudfordringen', fordi hun gerne vil prøve at opleve at have fokus på klimaet i sin hverdag, så hun har noget nyt at byde ind med, når hendes veninder næste gang bringer klima på banen.
Dilemma 2: Hvordan undgår jeg klimaangst?
Simon Elsborg Nygaard, der er Ph.d. i bæredygtighedspsykologi, giver dig her nogle råd til at tackle følelsen at klimaangst, som er et reelt fænomen blandt unge, fordi klimaforandringerne er så stor en del af bevidstheden:
- Vær optimistisk og tænk, at uanset hvor skidt det ser ud, er der altid håb.
- Fordyb dig i klimaforandringerne og gør din viden til en styrke, du kan bruge for eksempel på arbejdsmarkedet. Men giv også dig selv en pause fra fordybelsen en gang imellem.
- Vær bevidst om, hvad der trigger din angst og brems den adfærd
- Vær forberedt på, hvad du kan gøre, når angsten kommer.
- Find en rollemodel, som har de samme holdninger til klimaet som dig, men tackler det uden samme niveau af angst og bekymring.
Alberte spiser kød hver aften, hun bliver kørt i skole og onlineshopper en del, men hun vil også gøre sit bedste for ikke at omgås klimabuddene. Men allerede på eksperimentets første dag bliver Alberte udfordret, fordi hun skal tage cyklen for første gang siden 6. klasse.
- Jeg er allerede lidt udmattet, men jeg synes faktisk, at det var meget rart. Jeg er positivt overrasket, siger hun og glæder sig allerede til dag to i eksperimentet, hvor det dog bliver regnvejr.
- Hvis det regner, tager jeg bare en paraply med.
Alberte endte dog med at blive kørt i skole, fordi hun kom for sent op. Turen hjem fra skole blev på gåben med en paraply i regnvejret.
Dilemma 3: Hvad gør jeg, hvis jeg ikke kan undvære kød?
Vi er vant til, at kød er en del af madpyramiden og ikke mindst en del af måltidet, når vi spiser aftensmad. Derfor er det for mange en ting, der ikke kan undværes, men det er faktisk muligt at spise kød på en måde, hvor det udleder mindre CO2:
Du lader nogle af ugedagene være kødfrie.
Du mindsker mængden af kød i måltiderne og spæde til med grøntsager.
Du prioriterer de typer kød, der udleder mindst CO2, som fisk og kylling.
Kilde: Ditte Ingemann, ejer af madbloggen The Food Club og DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug
De mest klimavenlige grønsager
Når man handler ind til madpakken i skolen eller aftensmaden med familien, kan det være svært at vide, hvilke grønsager, der er de bedste at hive ned fra hylderne, hvis man også skal tænke på klimaet.
- Du udleder for eksempel ikke mindre CO2 ved at købe økologisk, men økologisk landbrug er bedre for miljøet og biodiversiteten, siger Marie Trydemann Knudsen, forsker i bæredygtighed af landbrugs- og fødevaresystemer ved Aarhus Universitet og Fødevareinstituttet ved Danmarks Tekniske Institut.
Derudover er det som tommelfingerregel bedre at købe danske råvarer med emballage end udenlandske råvarer uden emballage. Fødevareemballage udleder gennemsnitligt 50-100 gram CO2 per kilo fødevare. Transporten udleder gennemsnitligt 200 gram CO2 per kilo fødevare, lyder det Concito, Danmarks grønne tænketank, og DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrugs tabel over fødevarers klimaaftryk.
Dilemma 4: Hvordan kan jeg spise klimavenligt på et stramt budget?
- Handl én gang om ugen.
- Gå eller tag cyklen ud og handle.
- Køb mindre mængder mad - og spis det hele, så du undgår madspild.
- Spis flere grøntsager og mindre kød.
- Vælg det lyse kød som kylling, når du skal have kød.
- Dyrk dine egne planter, grøntsager og frugter.
- Drik postevand.
Kilde: Fie Fabricius Winther, ejer af madbloggen Mad For Fattigrøve.
Netop dét tænkte Alberte Sørensen meget over, da hun under eksperimentet handlede ind til sine madpakker i skolen, hvor pasta var en indgrediens. Her blev hun enig med sig selv om, at pasta produceret i land tæt på Danmark var det klogeste valg.
- Transporten udleder mere CO2, jo større afstand der er mellem produktionslandet og Danmark, siger Jørgen Eivind Olesen, der er klimaforsker og institutleder ved Institut for Akroøkologi på Aarhus Universitet, uddyber dog, at transporten ikke spiller en stor rolle i klimaregnskabet, medmindre produkterne er importeret med fly.
“Det har ændret mit syn på at leve sådan, fordi jeg var meget snæversynet før.”
Genbrugstøj er det klimavenlige valg
22 procent af fynske unge køber nyt tøj månedligt eller oftere, viser en undersøgelse Bemærk har lavet blandt 1251 fynske unge mellem 15-25 år. Det samme gør Alberte Sørensen, som har svært ved at lade være med at supplere klædeskabet med nyeste mode. Og på eksperimentets dag syv bryder Alberte et af de 10 klimabud i 'Klimaudfordringen'.
Vil du ændre dine klimavaner? Her er 10 gode klimaråd
Hvad kan du gøre for at sænke dit CO2-aftryk? Det har vi 10 gode og nemme bud på her.
91 procent af de fynske unge ser klimaforandringerne som en udfordring for verden, viser en spørgeskemaundersøgelse, som Bemærk har lavet blandt 1251 unge fynboer i alderen 15-25 år. Faktisk er 68 procent af de adspurgte ligefrem bekymrede for klimaforandringerne.
“Hvis alle nu gjorde sig rigtig meget umage med alle de her ti bud, så ville vi komme enormt langt.”
Ifølge Bemærks spørgeskemaundersøgelse er 74 procent af de unge fynboer villige til at ændre vaner for at mindske deres CO2e-aftryk i verden. Men hvor i din dagligdag er det egentlig, du udleder CO2e, som er en forkortelsen for CO2-ækvivalenter, der er en fælles måleenhed for alle drivhusgassernes forurening?
Det gør du i din bolig, ved transport, ved streaming og dataforbrug, ved køb af tøj og sko, i mad- og drikkevarer og ved køb af for eksempel elektronik. I alt udleder en gennemsnitlig person i Region Syddanmark 14,6 ton CO2e årligt.
Derfor har Bemærk givet fem unge fynboer med forskellige klimaholdninger en klimaudfordring. I ti dage skal de i Klimaudfordringen leve under 'De ti klimabud', der tvinger dem til at ændre vaner i forsøget på at nedbringe deres CO2e-aftryk.
De ti klimabud rækker ind i store og små CO2-aftryk i hverdagen og er lavet sammen med en række eksperter fra Niels Bohr Instituttet, Aarhus Universitet, Rådet for Grøn omstilling, Forbrugerrådet Tænk og Care.
- Hvis alle nu gjorde sig rigtig meget umage med alle de her ti bud, så ville vi komme enormt langt, siger Claus Ekman, direktør, Rådet for Grøn Omstilling.
Det batter især at lave om på transportvaner, madvaner og forbrugsmønster, ifølge Mikael Bellers Madsen, der projektleder hos tænketanken Concito.
Nummer 1: Undgå transportmidler, der udleder CO2
Det skal du gøre ved:
at cykle eller gå til dine destinationer
at bruge offentlig transport, hvis du skal længere væk
at undgå kørsel i benzin-/dieselbil
at undgå flyrejser
Nummer 2: Spis klimavenligt
Det skal du gøre ved:
at undgå at spise kød
at købe lokale og/eller danske råvarer i sæson
at skære ned på animalske produkter
at undgå forarbejdede fødevarer som dåsemad og færdigretter - lav selv mad
kun at købe den mængde mad, du skal bruge
Nummer 3: Minimer dit energiforbrug derhjemme
Det skal du gøre ved:
at slukke apparater og opladere, du ikke bruger - de må heller ikke stå på standby
at tage mere tøj på i stedet for at skrue op for varmen eller tænde brændeovnen
kun at tage kolde brusebade på maksimalt tre minutter
kun at vaske tøj, når det er nødvendigt - se og duft om tøjet kan ‘luftvaskes’
ikke at tørre tøj i tørretumbler
Nummer 4: Producer ikke unødvendigt affald
Det skal du gøre ved:
ikke at bruge plastikposer - hverken til indkøb eller mad
ikke at bruge engangsservice
at have dine egne bøtter, flasker og kopper med til mad og drikke
ikke at bruge køkkenrulle eller servietter
ikke at købe råvarer med indpakning
at undgå madspild ved at spise alt mad, du køber
at genbruge emballage fra én madvare til en anden
Nummer 5: Sorter alt dit affald
Det skal du gre ved:
at sortere pap, papir, plast, glas, metal, organisk affald, textil, elektronik og restaffald
at undersøge, hvilken sorteringsordning der er i din kommune - og følge den
at aflevere det, du ikke kan komme af med i egne containere, på genbrugspladsen i de rigtige fraktioner
Nummer 6: Klæd dig klimavenligt
Det skal du gøre ved:
at bruge det, du allerede har i skabet
kun at anskaffe dig nyt tøj ved at bytte eller købe fra genbrugsbutikker
at sy det, der er gået i stykker
at købe i genbrug eller på salgssider med brugte varer
Nummer 7: Mminimer dit forbrug
Det skal du gøre ved:
kun at købe ting, du har brug for: Det skal være ‘need to have’ og ikke bare ‘nice to have’
kun at købe én af det, du har brug for, selvom der er to på tilbud
at købe ting, du kan bruge længe (ikke købe efter mode og trends)
at købe produkter med reservedele, så de kan repareres
at købe i genbrug eller på salgssider med brugte varer
ikke at købe noget, medmindre du har forsøgt at låne eller bytte dig frem til det
Nummer 8: Minimer dit dataforbrug
Det skal du gøre ved:
ikke at streame videoer, film og serier
kun at se indhold i direkte TV (fra antenne eller tv-udbyder)
ikke at game online-spil
på din mobil og computer kun at sende/modtage nødvendige videoer
at slå automatisk videoafspilning fra på dine sociale medier
Nummer 9: Prioriter deling og genbrug
Det skal du gøre ved:
ikke at købe noget, medmindre du har forsøgt at låne eller bytte dig frem til det
kun at købe i genbrug eller på salgssider med brugte varer
at aflevere dit eget aflagte tøj, elektronik og andet til genbrug - og derved give det nyt liv
tænke over, om du kan dele et køb med for eksempel en ven
Nummer 10: Inspirer andre til en mere CO2-neutral hverdag
Det skal du gøre ved:
at læse mindst en artikel om klimaforandringerne dagligt
at tale om dine vaneændringer med bofæller, venner eller familie
Kilder til 'De 10 klimabud': Eigil Kaas, professor i meteorologi og klimadynamikker, Niels Bohr Instituttet. Alice Grønhøj, lektor i forbrugeradfærd, Aarhus Universitet. Vibeke Myrtue Jensen, politisk rådgiver, Forbrugerrådet Tænk. Marie Trydeman Knudsen, forsker, Institut for Agroøkologi, Jordbrugssystemer og Bæredygtighed, Aarhus Universitet. John Nordbo, klimarådgiver i organisationen Care. Kåre Press-Kristensen, seniorrådgiver, Rådet for Grøn Omstilling. Lars Køhler, rådgiver, Rådet for Grøn Omstilling. Marianne Thomsen, professor i mikroøkologi og cirkulære ressourcestrømme, iClimate, Aarhus Universitet.
- Jeg har bestil tøj fra Zalando. Det skulle jeg jo helst ikke have gjort, men det når nok først at komme, når eksperimentet er slut, siger Alberte Sørensen.
I de 10 bud står der, at Alberte Sørensen skal klæde sig CO2-neutralt, hvilket hun blandt andet gør ved at bruge det, hun allerede har i skabet, kun at anskaffe sig nyt tøj ved at bytte eller købe fra genbrugsbutikker og ved at købe i genbrug eller på salgssider med brugte varer.
- Jeg tror bare, jeg prøver på at retfærdiggøre, at jeg har købt nyt tøj på Zalando, siger hun med tre dage tilbage i eksperimentet.
Dilemma 5: Hvordan gør jeg min streaming lidt 'grønnere'?
Ifølge Toke Haunstrup Christensen, der er seniorforsker ved Aalborg Universitet, kan du gøre følgende, når du skal se serier eller tv:
- Stream på din mobil eller iPad i stedet for fjernsynet - jo mindre skærmen er, des mindre CO2 udleder du.
- Stream sammen med dine venner, så I er flere om skærmen.
- Vælg en lavere videoopløsning på streamingtjenesterne.
Selvom Alberte Søren i løbet af de 10 dage brød en del klimabud i eksperimentet, har det 14 dage eksperimentet gjort indtryk på hende.
- Det har ændret mit syn på at leve sådan, fordi jeg var meget snæversynet før. Jeg tænkte før, at jeg ikke kunne gøre en forskel. Nu tænker jeg, at det kan jeg sagtens, fordi jeg også kan få andre til at ændre vaner, siger hun.
- Jeg ved godt, eksperimentet kun var 10 dage, men nu har jeg ligesom prøvet at leve sådan. Og nu tænker jeg, "at jeg faktisk i skole, fordi jeg godt kan undvære at køre."
Claus overlevede katastrofe-tog på Storebælt - tirsdag undslap han endnu en togulykke
kopieret!
Claus Bjerring Christiansen var heldig, da han i januar 2019 var med i katastrofetoget på Storebælt.
Han overlevede kollisionen med det modkørende DB Cargo-togs containere, der havde revet sig løs i den kraftige blæst og med et defekt låsesystem.
Otte andre passagerer døde.
Tirsdag morgen fik Claus Bjerring Christiansen nærmest et deja vu, da han var med intercitytoget og passerede Ullerslev Station.
På et sidespor var en DB Cargo-godsvogn parkeret med en container krængende ud over et såkaldt veksellad.
- Jeg troede, det var løgn. Efter ulykken på broen i 2019 ligger det dybt i mig, at jeg altid er meget opmærksom på, om det blæser, når jeg skal med toget over Storebælt, siger Claus Bjerring Christiansen, der til daglig er direktør i Semler Gruppen.
Claus Bjerring Christiansen var på vej fra Odense med intercitytoget klokken 9, og i Ullerslev skulle IC-toget holde tilbage for et godstog, der holdt på Ullerslev Station.
Kraftig blæst
Natten til tirsdag var der kraftig blæst og visse steder vindstød af orkanstyrke.
Det er uvist, hvad der har forårsaget den alvorlige situation med cotaineren, der var på vej fra Taulov til Høje Taastrup.
Altså om cotaineren ikke har været ordentlig fastgjort i de fire hjørner, eller om stormen ved egen kraft har kunnet rykke den tunge container ud af sine fæstninger.
I første omgang blev Havarikommissionen, Banedanmark og DG Cargos teknikere tilkaldt, og ifølge Klaus Seneca Jensen, der er leder af Havarikommissionens jernbaneenhed, kan man efter den første indledende undersøgelse konstatere, at der er tale om et veksellad, der har været skubbet ud af position.
Et veksellad er en container, der er fastgjort med tapper i fire hjørner. Vekselladet kan dermed transporteres både på en lastvogn og en togvogn.
Hændelsen kan dermed ikke sammenlignes med en tidligere hændelse fra 2021, hvor en sættevognstrailer rev sig løs, fordi den ikke var låst ordentlig fast med hovedbolten i lommevognens låseanordning – den såkaldte skammel, oplyser Klaus Seneca Jensen.
I begge tilfælde var det dog DB Cargo, der var transportør, ligesom ved ulykken i 2019.
- Jeg har noteret mig, at der ikke er tale om en sættevognstrailer denne gang, men jeg er sådan set ligeglad med, om det er den ene eller anden type container, der er på vej til at ryge af DG Cargos godsvogne, siger Claus Bjerring Christiansen.
Trafikstyrelsen oplyser, at det er for tidligt at vurdere, hvad der er årsagen til hændelsen, og hvilke konsekvenser det vil få, før Havarikommissionen har undersøgt sagen.
Fokus på fastspænding af gods
Ifølge Trafikstyrelsens sikkerhedsrapport for jernbanetransport, der blev offentliggjort i november 2024, har der siden ulykken på Storebælt i 2019 ikke været enkeltstående hændelser, som har givet anledning til at ændre det overordnede risikobillede.
- Dog har Trafkstyrelsens tilsyn igennem de sidste år haft fokus på fastspænding af gods, og der blev gennemført en række tilsyn med dette område i 2023. Det har resulteret i en række observationer omkring lommevogne, hvor det primære er, at gardinstrammere enten ikke har siddet korrekt eller har været løse. Styrelsen har konstateret, at de uvarslede inspektioner resulterer i flere observationer end varslede inspektioner, hedder det i rappporten.
Mia Scheelsbeck, communication manager, DB Cargo Scandinavia A/S, siger til TV 2 Fyn, at Havarikommissionen, Banedanmark og DB Cargos egne teknikere blev tilkaldt til hændelsen, at der er igangsat en ekstern undersøgelse, ligesom DB Cargo har iværksat en intern undersøgelse af episoden.
Kerteminde Biogas får skrottet godkendelser og tilladelser
kopieret!
Kerteminde Biogas fik tirsdag aften annulleret fem af virksomhedens godkendelser og tilladelser, som Plan- og Teknikudvalget i Kerteminde Kommune genbehandlede på deres møde.
Den juridiske rådgivning, udvalget gennem længere tid har fået, efterlod ikke nogen tvivl om, hvad der var det rigtige at gøre, lyder det fra Terje Pedersen (DF), formand i Plan- og Teknikudvalget:
- Der var enighed rundt om bordet. Det har været en sag, hvor vi ikke har været opmærksomme på regler om "afledt inhabilitet", og det ærgrer jeg mig selvfølgelig over, siger Terje Pedersen.
Ansvar placeres ikke
Genbehandlingen i udvalget skete på baggrund af en advokatundersøgelse fra Kammeradvokaten, Poul Schmidt, som har undersøgt den tidligere borgmester og ejer af Kerteminde Biogas Hans Luunbjergs og øvrige medarbejderes habilitet i sagen. Advokatens rapport præsenterede herefter en skarp kritik af forløbet.
Nu har politikerne i udvalget endelig taget stilling til sagen og annullerer i alt fem godkendelser og tilladelser.
Beslutningen om genbehandling blev truffet i Byrådet 14. marts 2024. Siden har også advokatfirmaet Horten vurderet sagen. Firmaet konkluderede i deres rapport fra oktober 2024, at en lang række af de tilladelser og godkendelser, det store anlæg blev bygget på, var ugyldige.
Få sagen kort fortalt i videoen herunder.
Bettina Eriksen (LA), medlem af Plan- og Teknikudvalget havde håbet på et endnu dybere kig ind i den proces, der gik forud for godkendelserne, så udvalget også kunne have placeret et ansvar.
- Det her har kostet skatteborgerne mange penge, og jeg mener, vi godt kunne have kigget på, hvilken rolle den daværende borgmesteren spillede i det her, siger hun.
Det var der dog ikke enighed om.
Kerteminde Kommune har brugt tre millioner kroner på sagen, der strækker sig over halvandet år.
Nu skal en ny VVM-undersøgelse og lokalplan klarlægge om, der kan gives nye tilladelser, eller om dele af anlægget skal rives ned.
TV 2 Fyn har været i kontakt med Hans Luunbjerg, der ikke har anden kommentar til sagen, end at han afventer nye godkendelser.
En langstrakt sag
Mens Hans Luunbjerg var borgmester i Kerteminde Kommune fra 2014 til 2017 fik han behandlet 15 byggesager, syv sager om landzonetilladelser og husdyrbrug og ti sager inden for miljølovgivning og tilsyn.
Sagen om biogasanlægget, der i første omgang blev taget op af Kjerteminde Avis, har fyldt på det nordøstfynske rådhus og i medierne det seneste halvandet år. Kerteminde Biogas har desuden været i store økonomiske vanskeligheder efterfølgende og er i dag under rekonstruktion.
Det betyder, at man i et forsøg på at undgå konkurs har sat betalingerne til kreditorer i bero for at fokusere på at redde selskabet - uden at andre i mellemtiden kan indgive konkursbegæring.
Nu handler det om, hvorvidt biogasanlægget kan blive lovligt juridisk eller fysisk. Den proces går i gang nu, hvor Kerteminde Kommune har annulleret godkendelser og tilladelser. Mens den proces er i gang, kan anlægget fortsat være i drift.
Afsløring i kystby - kæmpehavn og nyt fugleparadis kan være på vej
kopieret!
Arbejdspladser i hundredvis og en helt ny fugleø i Nyborg Fjord.
Det er måske virkelighed om få år.
Associated Danish Ports (ADP), der ejer havnene i Fredericia og Nyborg, er så klemt på pladsen, at man på torsdag i næste uge afslører planerne om at udvide med 130.000 kvadratmeter ud i Nyborg Fjord. Det svarer til godt 18 fodboldbaner.
Havnen har inviteret nyborgenserne til informationsmøde, og en ekstra nyhed er, at udvidelsen måske kan skabe plads til en helt ny fugleø ved indsejlingen til Nyborg Fjord.
- Det er en drøm, som jeg håber går i opfyldelse, siger selvstændig naturkonsulent Peter Pelle.
Da den nuværende industrihavn skulle udvides i forbindelse med anlæggelse af en arbejdshavn for Storebæltsforbindelsen blev den daværende fugleø Lindholm nemlig inddraget til havneområde.
- De fugle, der ynglede på øen, var splitterne, hættemåger og edderfugle. De er alle flyttet til Sprogø. Det ville være super, hvis de kunne vende tilbage. I dag er mange af fuglene presset, fordi stadig flere af vores kyster fyldes med sommerhuse, fiskere og fritidsfolk, siger Peter Pelle.
Han har selv været med til at anlægge en ø på Sprogø for at tilgodese fuglelivet i Storebælt.
Peter Pelle har været indkaldt til møder med ADP og allerede præsenteret sin idé, der er blevet godt modtaget.
Hans idé er, at øen skal placeres nordøst for revkosten ved Slipshavn.
- Men nu skal planerne jo først præsenteres på informationsmødet 16. januar, og udvidelsen af havnen skal også have en VVM-godkendelse. Viser redegørelsen, at placeringen går ud over bundfaunaen, skal vi selvfølgelig finde et andet sted, siger Peter Pelle.
Lindholm var især beboet af måger. I 1970'erne byggede Nyborg Kommune en havn på Lindholm ved byens nye industrikvarter.
Storebælt A/S valgte i slutningen af 1980'erne Lindholm som arbejdshavn til at støbe og fragte broelementerne ud til Vestbroen.
Havnen er nu i Associated Danish Ports (ADP) ejerskab.
Over 100 nyborgensere har allerede meldt sig til informationsmødet på Hotel Nyborg Strand.
Her vil havneselskabet fortælle, at de allerede i år løber tør for plads på havnen, hvorfra der til hverdag bland andet udskibes ral, grus, sten og skærver.
- Vi er allerede i god dialog med flere virksomheder om udviklingsmulighederne på stedet, oplyser kommunikationschef i ADP Mads Bisp Agersnap.
Byrådet i Nyborg udsendte sidste år en pressemeddelelse med forhåbninger om en trecifret millioninvestering, jobskabelse i hundredvis og en havn med markant større kapacitet.
ADP ønsker ikke at fortælle om planerne i detaljer før mødet i næste uge, men man har haft firhåndsmøde med flere parter, blandt andet Danmarks Naturfredningsforening og lokale græsrødder som Foreningen Tjære på Lynfrosten og andre giftgrunde i Danmark.
- Og det har været meget positive møder, hvor ADP har lyttet til vores bekymringer og spørgsmål, siger Karin Di Martini fra foreningen.
På mødet vil ADP også fortælle om en kommende udvidelse af pieren ved Koppers i den indre del af Nyborg Fjord.
Knud Heinesen er død
kopieret!
Tidligere minister og direktør Knud Heinesen, der er født i Kerteminde, er onsdag sovet ind. Han blev 92 år.
Det oplyser familien til Ritzau.
Knud Heinesen fik tilnavnet afgrundsministeren efter udsagnet om, at Danmark havde kurs mod afgrunden.
Han var socialdemokrat og først budgetminister og siden finansminister i 1975-79 i regeringerne med Anker Jørgensen i spidsen som statsminister.
Eksplosiv invasion af skadedyr fortsætter med uformindsket styrke
kopieret!
De har nærmest overtaget vores kloaker, indtager vores hønsegårde og kravler rundt under vores terrasser.
2024 blev et ekstremt rotteår i Odense Kommune, viser friske tal med svimlende 7.332 anmeldelser - knap 2000 flere anmeldelser en i 2023.
I efteråret modtog Odense Kommune dobbelt så mange rotteanmeldelser som foregående år.
Men det var bare toppen af isbjerget. I december modtog Odenses rottebekæmpere 818 rotteanmeldelser, hvilket er en tredobling i forhold til december året før.
I de første otte dage af 2025 modtog Odense Kommune 200 anmeldelser. Det er knap halvdelen af, hvad der plejer at komme på en hel måned.
Miljøstyrelsen er på sagen og vil uddanne flere rottebekæmpere.
Der er brug for flere til at bekæmpe ekstraordinær rotteplage
Det er væltet ind med anmeldelser om rotter i landets kommuner i 2024.
Nu vil Miljøstyrelsen øge antallet af kurser, så flere skadedyrsbekæmpere kan blive rustet til kampen mod gnaverne. Det er tiltrængt, lyder det fra Claus Schultz, der er formand for brancheforeningen for skadedyrsfirmaer.
- I mine 45 år husker jeg ikke, at det før har været så voldsomt med antallet af rotteanmeldelser, siger han.
Det er i første omgang kommunerne, der får anmeldelser fra borgerne, når der er set rotter eller tegn på rotter.
Antallet af rotter slår rekord alle steder i øjeblikket. Både i byen og på landet. I Odense er rotteplagen stukket helt af hen over efteråret, viser nye tal.
Mangler hænder
I november blev antallet af rotteanmeldelser fordoblet til svimlende 889 anmeldelser i forhold til samme måned de foregående tre år.
Også Assens Kommune oplever store problemer, og meldte i starten af november om dobbelt så mange åbne sager i forhold til samme tidspunkt foregående år.
Mange kommuner samarbejder med skadedyrsfirmaer, der sender autoriserede rottebekæmpere på jagt efter de plagsomme dyr.
Men markedet er fuldstændig støvsuget for kvalificeret arbejdskraft, og det er en flaskehals, lyder det fra Claus Schultz.
- Når naturen slår nogle sving, som den har gjort i år, så er det svært at finde autoriseret personale. Så er det, at vi kommer på bagkant, siger han.
Sød musik
Det kan ifølge Claus Schultz betyde, at man må prioritere akutte anmeldelser og lægge nogle af de ikke-kritiske anmeldelser nederst i bunken.
De ikke-kritiske anmeldelser kan eksempelvis være rotter, der er spottet i en brændestabel.
Hvis en rotte er set inde i huset, er det forbundet med sundhedsfare, og så skal der handles akut.
Miljøstyrelsen har på baggrund af det høje antal rotteanmeldelser meddelt, at der nu iværksættes ekstra autorisationskurser i starten af 2025.
Det er sød musik i ørerne hos brancheformanden for skadedyrsfirmaerne.
- Det ser vi meget positivt på. Der er allerede flere end 60 tilmeldte på ekstra kurser i starten af det nye år. Det betyder, at der er 60 flere, vi kan hyre ind til opgaven.
Normalt er der omkring 150 personer om året, der gennemgår kurset på knap en uge.
De nyautoriserede skadedyrsbekæmpere skal ikke frygte at blive arbejdsløse, lyder det fra Claus Schultz.
- Den pukkel, vi har lige nu, holder nok ikke ved i 2025. Men det er en branche, hvor man kan sige, at der er mange muligheder for job. Vi bekæmper jo mange forskellige slags skadedyr, og dem kommer der ikke ligefrem færre af.
Det er blandt andet et vådt efterår kombineret med en indtil videre mild vinter, der er skyld i den store rotteplage. Dertil kommer, at det har været et såkaldt oldenår med mange agern og bog som fødekilde for rotter.
Privatøkonomi bør på skoleskemaet - skal lære dem at tage ansvar
kopieret!
Folkeskoleelever bør fremover undervises i privatøkonomi.
Det mener Birgitte Nørrelund fra Konservative, der foreslår, at privatøkonomi skal være en integrereret del af matematikfaget for elever i 7., 8. og 9. klasse.
- Det er rigtig vigtigt, at vores børn og unge får viden om økonomi, siger forslagsstiller Birgitte Nørrelund, næstformand i Børn- og Ungeudvalget, Odense Kommune.
- Det her med at kunne tage ansvar for sit eget liv, ved at man faktisk lærer noget om økonomi, det vil jeg gerne være med til.
Tirsdag blev udvalget enige om at arbejde videre med initiativet. Nu skal de sammen med forvaltningen se på, om der er noget, de kan luge ud i, til fordel for økonomi-undervisningen.
Bare 30 gram af denne grøntsag kan hjælpe diabetikere
Blot 30-40 gram rå eller let tilberedte gulerødder dagligt kan potentielt have en gavnlig effekt på diabetikere med type 2-diabetes.
Det tyder ny forskning fra Syddansk Universitet (SDU) på.
Her har forskere fundet ud af, at den orange rodfrugt kan forbedre kroppens regulering af blodsukker og sammensætningen af bakterier i tarmen. I første omgang er det testet på mus.
- Vi ser gulerødder som en mulig komponent i fremtidige koststrategier for type 2-diabetes, siger Lars Porskjær Christensen, som er professor i analytisk kemi og naturstofkemi ved Institut for Fysik, Kemi og Farmaci på SDU i en pressemeddelelse.
Effekt på diabetiker-mus
Flere millioner mennesker verden over har type 2-diabetes, og antallet af personer med sygdommen er stadig stigende. I Danmark er antallet af type 2-diabetikere mere end firdoblet siden 1996, skriver forskerne.
Over en 16 ugers periode har forskerne undersøgt gulerøddernes effekt på mus, der har fået fremkaldt type 2-diabetes.
- Vores studie viste, at gulerødder påvirkede sammensætningen af tarmens mikrobiom – de milliarder af mikroorganismer, der lever i tarmen og spiller en vigtig rolle i fordøjelse og sundhed. Hos musene, der spiste gulerødder, blev der observeret en sundere balance mellem tarmbakterierne, forklarer projektkoordinator Morten Kobæk Larsen, lektor ved Klinisk Institut, SDU.
Grunden til, at gulerødder har vist sig at have en gavnlig effekt, skyldes, at de indeholder bioaktive stoffer, der øger cellernes evne til at optage sukker og dermed hjælper med at regulere blodsukkeret.
De samme bioaktive stoffer findes også i blandt andet persille, selleri og pastinak.
Der er dog forskel på, hvor mange stoffer rodfrugterne indeholder.
Den lilla gulerod “night bird” indeholder forholdsvis høje koncentrationer - og så er det bedst at spise gulerødderne rå eller let tilberedte.
Rema-røver genkendt og anholdt
kopieret!
Fyns Politi har anholdt og sigtet en mand, der er mistænkt for at have begået røveri i Rema 1000 i Nørre Aaby den 29. december.
Han blev efter røveriet efterlyst i offentligheden, og det er efter henvendelser fra flere, at manden nu er sigtet.
- Vi har nu sigtet en person i sagen. Tak for hjælpen og de gode henvendelser, skriver Fyns Politi på X.
Røveriet fandt sted klokken 20.23, hvor den maskerede gerningsmand henvendte sig ved kassen.
- Det er et røveri, hænderne op. Giv mig pengene, råbte manden, mens han truede personalet med en kniv.
Gerningsmanden løb fra stedet med et ukendt kontantbeløb i en Rema 1000-pose.
Elever imod kortere skoledage: - Det øger slacker-mentaliteten
kopieret!
Mulernes Legatskole forkorter skoledagen, så eleverne fremover møder 9-14.30.
På Vestfyns Gymnasium er de uenige i den beslutning. Selv strammede de for halvandet år siden skoledagen, så eleverne maksimalt har undervisning fra 8.30 til 15. Og rektor på Vestfyns Gymnasium ser ikke grund til at forkorte dagen yderligere.
- Der er nogle Ronaldo-typer, som møder op og sparker i timevis - men de fleste andre har brug, at der er nogle faste rammer. Jeg er sådan set positiv over for, at nogen prøver noget af - men det kommer ikke til at ske her, siger rektor Søren Hjelholt Hansen.
Hans elever er enige.
- Jeg er bange for, at det måske kunne øge slacker-mentaliteten, siger Ruth Celistine Nanyonjo.
Gymnasie indfører kortere skoledage: Andre kalder det et 'reklameudtryk'
Det kan virke tillokkende for mange med en arbejds- eller skoledag fra 09.00 til 14.30.
Men selvom det bliver virkeligheden for gymnasieeleverne på Mulernes Legatskole fra næste skoleår, følger Fyns øvrige gymnasier ikke umiddelbart trop.
Tværtimod mener flere rektorer, at mere tid med underviserne på skolerne er at foretrække.
- På Sct. Knuds Gymnasium har vi ikke planer om at indføre kortere skoledage. Vi oplever, at eleverne får det bedste læringsudbytte, når de er sammen med kvalificerede undervisere så meget som overhovedet muligt, siger Susan Mose, der er rektor på det ene af fire odenseanske gymnasier, Sct. Knuds Gymnasium.
Nej tak
TV 2 Fyn har lavet en rundringning til samtlige 11 fynske gymnasier. Kun Mulernes Legatskole svarede ja til at ville indføre kortere skoledage, mens ét andet gymnasium svarede måske.
Fra resten blev det et nej tak.
- Hvis man har frihed til selv at placere det (skolearbejde, red.), har man det med at placere det på dårlige tidspunkter. Det er det samme som mobiltelefoner. Man kan have en drøm om, at vi alle er bedre til at styre det, men det er vi ikke.
- Vi vil ikke have kortere skoledage, men bruge tiden så meget som muligt på skolen og hjælpe eleverne så meget som muligt, siger rektor på Vestfyns Gymnasium, Søren Hjelholt Hansen.
Et reklameudtryk
Efter sommerferien ser skemaet på Mulernes Legatskole nyt ud. Hvor eleverne før kunne have undervisning fra 08.10 til 15.10, bliver undervisningen nu kun obligatorisk i tidsrummet fra klokken 09.00 til 14.30.
Derudover vil der være undervisere på skolen allerede fra 08.10 og frem til 16.30, der kan hjælpe med lektier og afleveringer.
På Svendborg Gymnasium bliver der ikke ændret ved ringetiderne. Her har eleverne op mod fire moduler om dagen fra 08.00 til 15.30 - nogle dage kortere end andre.
- Kortere skoledage er et reklameudtryk. Det er fastsat ved lov, hvor meget undervisning eleverne skal have. Det er bare et spørgsmål om, læreren er der.
- Det er vældig interessant, hvad Mulernes gør. I den ene ende har man kraftig styring og i den anden frivillighed, og de bevæger sig helt ud i den ene side. Hvis du spørger mig, bevæger jeg mig pædagogisk den anden vej, fortæller rektor Jesper Hasager Jensen.
Rektor på Mulernes Legatskole Jeppe Kragelund afviser over for TV 2 Fyn, at gymnasiet gør det for reklame eller for at tiltrække flere elever.
- Vi får tildelt elever fra regionen, og eleverne, der bliver tildelt os, laver vi den bedst mulige undervisning for. Vi gør det her, fordi der er nogle problemer i klasselokalerne. Der er for meget spildtid og for stor forskel på, hvad eleverne kan, siger Jeppe Kragelund.
Med ordningen holder Mulernes Legatskole sig inden for Undervisningsministeriets retningslinjer om, at man kan omlægge 20 procent af undervisningen.
Samtidig vil eleverne fortsat have de lovpligtige undervisningstimer, forsikrer skolen.
Fynboer knipser unikke billeder i stormvejr
kopieret!
Et stormvejr kan meget andet end at bekræfte os i, at januar er våd, kold og rå.
Selvom stormen Floriane fortsat suser rundt om ørerne på os i svingende styrke, har flere fynboer trodset blæsten og bevæget sig udenfor.
Det er der kommet helt unikke billeder ud af, der kan huske os på alt det fine, januar og stormvejr også er.
Floriane forventes at aftage i løbet af onsdag eftermiddag.
Stranden venter tålmodigt på, at havet finder tilbage. Indtil da ligner den en ørken med bølgende sand, skriver Aida Spahovic. Billedet er taget i Nyborg.
Stranden venter tålmodigt på, at havet finder tilbage. Indtil da ligner den en ørken med bølgende sand, skriver Aida Spahovic. Billedet er taget i Nyborg.
Brian Bøgh Knudsen fangede denne skyformation over Middelfart den 7. januar.
Solnedgang i Rudkøbing 7. januar.
Stranden venter tålmodigt på, at havet finder tilbage. Indtil da ligner den en ørken med bølgende sand, skriver Aida Spahovic. Billedet er taget i Nyborg.
Stranden venter tålmodigt på, at havet finder tilbage. Indtil da ligner den en ørken med bølgende sand, skriver Aida Spahovic. Billedet er taget i Nyborg.
Månen fotograferet af Henning Bisgaard den 7. januar.
Badebroen står blottet i Dyreborg, hvor vinden har fået vandet til at trække sig tilbage.
Skyformation over Nørre Aaby. Linette Elisabeth Rosenkilde skriver, at de dramatiske skyer havde heftige byger med sig.
Lavvande ved Thurø Dæmningen 7. januar.
Politi advarer om 'skruppelløse' svindlere - viser billede af gerningsmand
kopieret!
Fem mænd og kvinder fra Faaborg er blevet svindlet af gerningspersoner, Fyns Politi kalder 'skruppelløse'.
De seneste dage har politiet fået anmeldelser om fire svindelsager og to forsøg, hvor ældre borgere er blevet snydt til at udlevere hævekort eller kreditkort, som så kort efter er misbrugt i hæveautomater.
Derfor advarer politiet nu mod svindlerne. Samtidig beder det om hjælp til at identificere gerningspersonerne.
- Vi beder borgerne i Faaborg-området passe på deres penge, og vi håber, ved at være hurtigt ude med den her advarsel, at vi kan forhindre at yderligere borgere bliver snydt i den her omgang, siger politikommissær Finn Wegner Petersen i en pressemeddelelse.
“Det er fra banken”
Ved alle tilfældene har gerningspersonerne brugt den samme fremgangsmåde.
En person ringer op og udgiver sig for at være fra banken. Herefter sendes et bud, som i virkeligheden er en anden gerningsperson til at afhente forurettedes kreditkort, som så efterfølgende misbruges i nærliggende kontantautomat.
- Det man skal, hvis man bliver forsøgt svindlet er, ikke at lade sig presse og i stedet smække røret på. Man kan efterfølgende tage kontakt til ens egen bank eller et familiemedlem, hvis man har brug for at blive betrygget i, at man har gjort det rigtige, siger Finn Wegner Petersen.
Ofrene, der enten har fået franarret eller forsøgt franarret deres kreditkort, er i alderen 55-94 år.
Fyns Politi offentliggør billeder af én af de formodede gerningsmænd, der hæver penge i en hæveautomat i Østergade i Faaborg den 6. januar. Har man oplysninger, der kan være relevante, kan politiet kontaktes på telefon 114.
Fyns Politi
Formodet gerningsmand hæver penge i hæveautomat i Østergade i Faaborg den 6. januar.Fyns Politi
Formodet gerningsmand hæver penge i hæveautomat i Østergade i Faaborg den 6. januar.Undgå at blive svindlet
Fyns Politis gode råd:
Du skal i udgangspunktet aldrig udlevere dit betalingskort, pinkode eller MitID til nogen.
Hverken banker eller politi beder om at få kort eller pinkode udleveret.
Smæk røret på og døren i, hvis nogen vil have udleveret kort eller koder.
Kontakt din egen bank/ bankrådgiver eller et betroet familiemedlem, hvis du er i tvivl.
Mistænker du, at du eller en pårørende er blevet svindlet eller snydt, så kontakt politiet på 114.
Ring til dit teleselskab og få oprettet "Udeladt nummer", så det ikke kan søges frem på Krak og lignende.
Naturvejleder jubler over nye fuglearter - men det kommer med en dyr pris
kopieret!
Et par dage med frost og sne gør ingen vinter.
Og det er skidt for insekter og dyr, advarer naturvejleder Emil Sanderhoff. Han ser resultaterne af det varmere vejr og de mange regnbyger over alt. Og det er ikke forandringer, der gør ham glad.
- Det har store konsekvenser for biodiversiteten, siger han.
Udviklingen med færre og færre vinterdage er dog ikke kun skidt, mener naturvejlederen.
- Der er ikke noget, der er så skidt, at det ikke er godt for nogen. Og man ser altså fugle nu i Danmark, som man ikke så, dengang jeg var barn. Vi vil komme til at se nye arter komme ind i Danmark i løbet af de næste 10-20-30 år, og det bliver jo sindssygt spændende at følge med i, siger Emil Sanderhoff.
Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her