DM i kæmpegræskar med fynsk deltagelse: Hemmeligheden er hestemøg
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
De seneste 14 år har Tivoli i København afholdt DM i Kæmpegræskar. I år var der fynsk deltagelse.
129,6 kilo. Det var hvad vægten viste, da et fynsk kæmpegræskar i dag blev vejet til DM i Tivoli.
Men selvom det umiddelbart lyder af meget, så er der langt op til vindergræskaret, der med en kampvægt på hele 497,6 kilo, kunne sikre sig førstepladsen.
Det blev derfor en caféejer fra Græsted, der løb med sejren, oplyser Tivoli i København, hvor der de seneste 14 år er blevet afholdt DM i Kæmpegræskar.
Tungere end forventet
For Anita Dietz fra Årslev, der er ejer af det fynske kæmpegræskar, var det en stor oplevelse at få lov at deltage i konkurrencen.
Se videoen: Anitas kæmpegræskar pakket til DM I græskar i Tivoli
Følg Anita Dietz' kæmpegræskar, når det skal fra hjemmet i Årslev til Tivoli i København og deltage i DM i kæmpegræskar.
De fynske børn har måske allerede skåret et skræmmende græskarhoved, som allerede nu kan lyse efterårsferien op frem til halloween.
Men det græskar, som Anita Dietz har stående i sin have, har et helt andet formål. Det er nemlig så stort, at det har kvalificeret sig til DM i kæmpegræskar i Tivoli, som løber af stablen fra lørdag den 16. oktober.
Fredag skal det store græskar rykkes, så det kan blive klar til den store udstilling i Tivoli, og det er meget risikofyldt, når et græskar på over 100 kilo skal flyttes.
- Fyn mangler lidt på listen over deltagere i Tivoli. Så jeg vil rigtig gerne deltage, sagde Anita Dietz fra Årslev, da hun skulle måle græskaret for en måned siden for at se, om det var klar til konkurrencen.
Se flytningen
Græskaret bliver først vejet, når det ankommer i Tivoli først på aftenen, men Anita Dietz skyder det til at veje et sted mellem 120 og 130 kilo.
For at blive udstillet med de ni andre kvalificerede græskar må der ikke være nogen bløde områder på græskaret, ridser eller revner. Derfor kan Anita Dietz først vide sig sikker på DM, før græskaret er ankommet i Tivoli.
- Der kan ske meget undervejs, så vi er spændt, siger Anita Dietz.
Det er første gang, Anita Dietz deltager ved DM, men det er tiende sæson, hun dyrker græskar.
DM i kæmpegræskar
DM i kæmpegræskar starter 16. oktober 11.30 i Tivoli og løber over tre uger for 14. gang.
Ti græskar er kvalificeret til årets græskar-DM.
Sidste år blev der ikke kun sat dansk, men også nordisk rekord for monster-græskar med en vægt på 970,4 kilo.
Præmier til de tre største kæmpegræskar:
7.500 kr. + ophold på Tivoli Hotel i to nætter for fire personer + fire billetter til Snedronningen 2021 i Tivolis Koncertsal + fire entré, Turpas og besøg i Tivolis Akvarium + gavekort på 1.000 kr. til Tivolis restauranter + gavekort til udstyr fra Husqvarna på 3.000 kr.
5.000 kr. + fire billetter til Snedronningen 2021 i Tivolis Koncertsal + fire entré, Turpas og besøg i Tivolis Akvarium + gavekort på 2.000 kr. til Tivolis restauranter + gavekort til udstyr fra Husqvarna på 2.000 kr.
2.500 kr. + fire entré, Turpas og besøg i Tivolis Akvarium + gavekort på 1.000 kr. til Tivolis restauranter + gavekort til udstyr fra Husqvarna på 1.000 kr.
Hun har dyrket kæmpegræskar i ti år, men i år var første gang hun kvalificerede sig til DM. Det skyldes ifølge Anita Dietz én helt særlig ingrediens.
- Sidste år var der en af avlerne der lækkede sine hemmelighed og sagde hestemøg, hestemøg, hestemøg, så det måtte vi jo prøve, fortæller hun.
Derfor måtte Anita Dietz og hendes mand hente mellem 15 og 20 trailerfulde ren hestemøg, som græskaret kunne vokse sig stor på.
Selvom det blev til en ottende plads ud af i alt ti græskar, er Anita Dietz tilfreds med resultatet.
- Jeg har det rigtig, rigtig godt. Den vejede næsten 20 kilo over, hvad jeg havde håbet på, lyder det fra den glade græskaravler.
Gode gener
Vinderen af årets DM-konkurrence, Henrik Jensen, erkender, at det har krævet hårdt arbejde at nå denne størrelse.
- Det er blevet fodret med rå mængder af naturgødning i form af heste- og hønsemøg samt store mængder af brændenælde vand, siger han.
- Mit græskar har også gode gener, for det er barn af sidste års nordiske og danske mester.
Sidste års vinder blev målt til 970,4 kilo og var blevet passet og plejet af den dobbelte vinder Jens Peder Skønager fra Ribe.
Får frø med hjem
Selvom det ikke blev til en førsteplads for fynske Anita Dietz, så har konkurrencen ikke afskrækket hende fra at dyrke flere kæmpegræskar
- Det har i hvert fald givet blod på tanden til noget mere dyrkelse næste år, siger hun.
De næste tre uger kan Tivolis gæster nyde synet af de ti konkurrencegræskar, og derefter får avlerne en pose med frø fra deres græskar, så de har noget at dyrke videre på.
Tidsplanen skred for H.C. Andersens Hus: Museumschef og stadsdirektør var ikke informeret
Styregruppen for H.C. Andersens Hus valgte i marts at åbne det nye museum før sommerferien trods en række mangler ved den nye attraktion. Kort før åbningen stod det dog klart, at tidsplanen var skredet yderligere. Centrale personer i kommunen og hos Odense Bys Museum blev ikke informeret om de nye problemer.
Da styregruppen for H.C. Andersens Hus besluttede en soft opening tilbage i marts, vidste de godt, at flere planlagte dele af det nye museum ikke ville blive klar.
Af dokumenter, som TV 2 Fyn har fået aktindsigt i, fremgår det, at det allerede i marts stod klart, at flere elementer ville mangle, når dronningen klippede den røde snor.
I den indvendige del af museet ville hverken personaleområder, scene, toiletter, systue, møderum og læringsrum og studie i børneuniverset stå færdige. Udvendig ville ”Den lille Sunkne Have” og en have og cykelsti op mod letbanen heller ikke være klar.
Byggebranchen ramt af problemer
Men forventningen var, at børneuniverset trods mangler ville kunne åbnes, og at den store have oven på museet ville være tilgængelig for publikum. Audiosystemet blev betegnet som en forudsætning for en åbning.
“Ser man fremad vurderes risikoen for forsinkelser særdeles høj”
Men ingen af delene var klar til 30. juni, hvor dronningen indviede Odenses nye store attraktion.
- Vi har også haft en række faktorer, der ikke er gået vores vej. Byggebranchen er generelt overophedet, byggematerialer har svært ved at nå frem, og man har svært ved at rekruttere folk i byggebranchen i øjeblikket, og det gør, at der har været nogle faktorer undervejs som har givet os modvind, siger direktør for By- og Kulturforvaltningen i Odense Kommune Morten Møller Iversen.
Dato vedtaget trods advarsler
Odense Bys Museer, der skal stå for driften af H.C. Andersens Hus, anbefalede allerede i marts, at åbningen af H.C. Andersens Hus blev skudt til ultimo august, så huset blev præsenteret færdigt og i sin helhed ved åbningen.
Men den anbefaling blev ikke fulgt af styregruppen for H.C. Andersens Hus, som består af repræsentanter fra henholdsvis Odense Kommune, sponsorerne og Odense Bys Museum.
- Man har i styregruppen kigget ind i forskellige modeller for en åbning, og er også blevet forelagt modellen med en anden åbning. Og der har en enig styregruppe vurderet, at det var bedst med den her soft opening den 30.6, siger Morten Møller Iversen.
Beslutningen blev truffet trods tydelige advarsler om, at tidsfristen risikerede at skride yderligere.
“Jeg kan på mine folk forstå, at HCA-byggeriet “skrider" på mange punkter. Vi kan næppe gøre meget, men en eller anden form for orientering må da være på sin plads!”
”Ser man fremad vurderes risikoen for forsinkelser særdeles høj”, står der i referatet fra styregruppens møde 17. marts, hvor beslutningen om soft opening blev vedtaget.
”Styregruppen tog orienteringen til efterretning og understregede over for projektledelsen, at man nu har åbningen 30. juni som 1. prioritet og at forhold som fx ændringsønsker fra arkitekt, leveringsvanskeligheder for specifikke bygningselementer eller behovet for forcering ikke må kompromittere tidsplanen og skal håndteres med åbningen for øje”, står der i referatet.
Museumsdirektør efterlyste informationer
Selvom der var mange usikkerhedsfaktorer frem mod åbningen 30. juni holdt styregruppen ikke flere møder om sagen før åbningen 30. juni, og udfordringerne med nye mangler og med at overholde tidsplanen blev ikke kommunikeret til alle medlemmer af styregruppen.
8. juni – altså 22 dage før åbningen – skrev daværende direktør for Odense Bys Museum, Torben Grøngaard Jeppesen, i en mail til Odense Kommunes stadsdirektør Stefan Birkebjerg Andersen:
“Jeg kan på mine folk forstå, at HCA-byggeriet “skrider” på mange punkter, og den endelige færdiggørelse har lange udsigter”.
“Vi kan næppe gøre meget, men en eller anden form for orientering må da være på sin plads!”
Stadsdirektøren var tilsyneladende heller ikke informeret om status på byggeriet 22 dage før åbningen. Stefan Birkebjerg Andersen svarede Torben Grøngaard Jeppesen samme dag:
“Tak for din mail, hvis bekymrende indhold er helt nyt for mig. Jeg var af den overbevisning og viden, at fremdriften var planmæssig.”
Direktøren for By- og Kulturforvaltningen forklarer de undrende mails således:
- Det er, fordi der på daværende tidspunkt var nogle misforståelser omkring ting, der skred i byggeriet. Det fik vi heldigvis hurtigt rettet op på efterfølgende med en mailudveksling.
30. juni klippede dronningen den røde snor over til H.C. Andersens Hus i overværelse af byens spidser og Ane Mærsk Mc-Kinney Uggla, der repræsenterede hovedsponsoren A.P. Møller Fonden,
Spillede det en rolle for jeres valg af dato for indvielsen, at dronningen ikke kunne på et senere tidspunkt?
- Nej, det der har været centralt for os, det har været at åbne attraktionen op når der var en funktionalitet der var berettiget til en soft opening, og det har været det væsentlige, siger direktøren for By- og Kulturforvaltningen.
Efterfølgende fik publikum adgang til byens nye kulturelle fyrtårn. Billetpriserne var halveret på grund af manglerne i forhold til de oprindelige planer.
Trods vindergræskarrets enorme størrelse, er der ikke kun langt op til Danmarksrekorden, men også verdensrekorden.
Den rekord sidder en italiener ved navn Stefano Cutropi i øjeblikket på. Han formåede at fodre et græskar med gødning i sådan en grad, at det voksede til hele 1.226 kilo.
Se de vilde billeder af Odense før og nu - men er udviklingen noget særligt?
kopieret!
Før lå der en grøn græsmark. Nu ligger der et højhus og en station.
Før var der træer og buske. Nu er der et helt nyt boligområde.
Før lå der en firsporet færdselsåre. Nu er vejen helt væk.
Odense har forandret sig drastisk, især i de seneste 10-15 år.
På billederne kan du skubbe markøren for at se, hvor meget byen har forandret sig.
Gartnerbyen
Professor: Derfor har Odense ændret sig så meget
Årsagen er ifølge professor i arkitektur og fysisk planlægning Claus Bech-Danielsen fra Institut for Byggeri, By og Miljø ved Aalborg Universitet i København det samme, som man kender fra andre større byer.
- De større danske byer har alle sammen udviklet sig drastisk. De centrale byer er blevet mere attraktive at bo i, og derfor har de vokseværk. De vil gøre sig attraktive som boligbyer og ikke som handelsbyer som tidligere, siger Claus Bech-Danielsen.
- Omlægningen af Thomas B. Thriges Gade er et af de bedste eksempler på bymidteomlægning. Det er et opgør med efterkrigstiden, hvor man gjorde meget for, at bilerne kunne komme igennem byen. Det handlede mere om trafikplanlægning i en effektiv by end et rart sted at bo og være, forklarer han.
På billederne kan man både se, hvordan bymidten har transformeret sig, og hvordan byen har udvidet sig.
Odense Banegård Center
Generel udvikling som andre byer
Med omlægningen af Thomas B. Thriges Gade har Odense et spydspidsprojekt, mener Claus Bech-Danielsen, men omvendt skiller Odense sig ikke ekstraordinært ud fra andre storbyer, og den har faktisk haltet efter i forhold til andre byer - eksempelvis Aarhus - på nogle områder.
- Når man kommer ned til havnen, er Odense først nu ved at komme i gang. I Odense er udviklingen ikke gået stærkere, men der er tale om generel tendens i større byer, siger Claus Bech-Danielsen.
Syddansk Universitet
Professoren mener, at det er en god ting, at de større danske byer udvikler sig hen mod centralt placerede boligområder frem for tung biltrafik. I de kommende år fortsætter transformationen blandt andet i Vollsmose og på havnen, og her er det ifølge professoren vigtigt, at byen prioriterer de udsatte områder, der kan have det svært.
Se fynboernes egne billeder: Fem sprogfejl på ét skilt
Fynboerne har sendt deres egne eksempler på sprogfejl i det fynske. Se, om du kan spotte fejlene - svaret får du under de enkelte billeder.
Det vrimler med sprogfejl i det fynske.
I løbet af den seneste uges tid har TV 2/Fyn sat fokus på sprogfejl i det offentlige rum. De opstår på alt fra vejskilte og elevatorer til nyhedsartikler og i indkøbscentre.
Tirsdag kunne du på tv2fyn.dk se fire eksempler på sprogfejl i det fynske, og i den forbindelse opfordrede vi fynboerne til at sende deres egne billeder ind.
Du kan se nogle af fynboernes egne billeder herunder:
Eksempel 1: Fem fejl på ét skilt
I Dalumcentret i Odense kunne du i et supermarked for noget tid siden finde dette skilt.
Der er ikke færre end fem fejl på skiltet. Ordet “minikaktus” i overskriften skal skrives i ét, “I” skal skrives med småt, og så er der ingen grund til at bruge udråbstegn - medmindre det er blevet råbt af Jan Gintberg. I den anden tekst er “uden” og “fingre” stavet forkert. Tæller man "skjul" med som en fejl ("skjuler"), er der seks.
Eksempel 2: Fynske bynavne
I Kongens Have så alle bannerne sådan ud, fortæller Louise Møller Madsen. Billedet er taget 6. juli.
- Det er simpelthen for pinligt, siger hun.
Svendborg mangler et d.
Eksempel 3: Fynsk udtale
Endnu en gang mangler der et d. Denne gang er det i ordet “nudler”. Det er skrevet, ligesom det udtales på fynsk. Billedet er taget for noget tid siden i Asperup.
Eksempel 4: Hvem piller træet ved?
På dansk bruger man - i modsætning til engelsk - sammensatte navneord, og dette eksempel viser hvorfor.
Eksempel 5: Skal man virkelig vande legeområdet?
Endnu et godt eksempel på, hvorfor det er vigtigt med sammensatte navneord. Skiltet står i Munke Mose i Odense.
- Odense har landets klart største almene boligområde. Der er en kæmpe udvikling i gang, og der er det vigtigt, at de prioriterer Vollsmose. De skal passe på at tage pusten ud af, hvad der foregår i Vollsmose, siger Claus Bech-Danielsen.
Her peger han blandt andet på, at hvis man bygger flere boliger ved havnen, kan det være svært at gøre Vollsmose attraktiv for potentielle lejere og investorer.
Thomas B. Thriges Gade
Ved Hans Jørgen Stræde
I 2008 gik det for alvor i gang
Det var et enigt byråd i Odense, der i 2008 besluttede, at Thomas B. Thriges Gade skulle lukkes.
De ældste billeder i denne artikel er fra 2009, lige inden de største byforandringer gik i gang.
Letbanen blev vedtaget i 2011, og byggeriet gik i gang i 2014. Otte år senere stod den klar - to år forsinket.
Der skal pruttes til Fyns største loppe- og kræmmermarked
kopieret!
Altså om prisen. For på et kræmmermarked hører det sig til, at man ikke betaler den pris, der står på det lille stykke pap på varen. Det mener i hvert fald Ulrik Schnoor, der søndag havde vovet pelsen og var taget på kræmmermarked i Odense Kongrescenter.
- Skal man finde et eller andet, så skal der også pruttes lidt, det er jo en kunst i sig selv, siger han.
Både lørdag og søndag har der været rigtig mange mennesker forbi markedet, som har fået stor interesse. Det mærker Bjarne Johansen, der har en retrobutik i Assens, og har taget nogle af varerne med til sin stand.
- Det er gået fint, man skal ikke klage. Folk interesserer sig både for keramikken, skiltene og gamle dåser, siger han.
Tine frygtede iværksætter-livet: Se, om det lykkes at imponere Løvens Hule-ikon
kopieret!
Tine Elisiussen tager en dyb indånding. Kirkesalen på slottet Koldinghus er fyldt.
Én af de fem ved dommerbordet er tidligere minister Brian Mikkelsen fra Dansk Erhverv. En anden er iværksætter-ikonet Jesper Buch, kendt for at vise tænder i DR-programmet Løvens Hule.
-Jeg synes ikke, det er det fedeste i hele verden at skulle stille mig op på en scene og fortælle om virksomheden. Omvendt synes jeg, det er fedt at kaste mig ud i ting, som jeg ikke nødvendigvis føler mig megakomfortabel i, fortæller Tine Elisiussen, der har øvet sin salgstale til hudløshed.
På fire minutter skal den 28-årige iværksætter forsøge at imponere dommerne ved konkurrencen Fynske Bank Startup Lab. Et scenarie hun bestemt ikke havde set for sig for bare få år siden.
- Lød farligt
Nej, faktisk lå det ikke i kortene, at Tine Elisiussen fra Odense overhovedet skulle stifte sin virksomhed, Nordic Phantoms.
Men som studerende havde hun udviklet en særlig træningsdukke med indre blødninger til læger og kirurger. Den faldt i god jord hos en overlæge fra Odense Universitetshospital, som gentagne gange opfordrede den unge ingeniør til at forsøge at gøre det til en forretning.
- Min allerførste reaktion var jo: ”Nej, jeg skal ikke”. Det lød lidt farligt og ude på dybt vand. Jeg vidste ikke, hvordan jeg skulle gribe det an, så det havde jeg ikke lyst til, husker Tine Elisiussen.
Læger ”blæst bagover” - Tines usædvanlige opfindelse kan redde menneskeliv
Det sprøjter ud med blod.
Tine Elisiussen står ved siden af en hvid mannequindukke udformet som en torso og et hoved fra en menneskekrop.
Hun fører langsomt kameraet længere ned i dukkens spiserør, og på skærmen kan man se blodet strømme fra små udposninger, åreknuder og et mavesår.
Tine Elisiussen har selv opfundet den særlige dukke.
Nu håber hun, den kan blive begyndelsen på et iværksættereventyr, der potentielt kan redde menneskeliv langt ud over Danmarks grænser.
Havde aldrig set noget lignende
Det var i jagten på et specialeprojekt som ingeniørstuderende, at Tine Elisiussen fik kontakt til en læge fra Odense Universitetshospital.
Han manglede et såkaldt fantom: en slags dukke, med blødninger i spiserøret.
Den ide tog Tine Elisiussen til sig. Hun lavede en prototype og inviterede en gruppe læger og sygeplejersker til at afprøve den.
- De var blæst bagover, da de så hvor virkelighedstro, jeg havde lavet den. De havde aldrig nogensinde set noget lignende, fortæller Tine Elisiussen og tilføjer, at det var gentagne opfordringer fra en af overlægerne, der gav hende modet til at forsøge at gøre opfindelsen til en forretning.
Kan redde liv
Tine Elisiussen kalder sin opfindelse en kompliceret version af den slags dukker, mange af os har mødt på et førstehjælpskursus.
Hendes dukke skal dog bruges af læger og kirurger til at træne sjældne operationer, der i sidste ende kan betyde forskellen på liv og død. Hvis man ikke handler hurtigt, kan eksempelvis et blødende mavesår nemlig blive fatalt.
- Med vores fantom kan lægerne løbende øve sig i at stoppe blødningerne, så de er trygge i at gøre det. Forestil dig, at du står med et menneske, der er ved at dø, og skal udføre en behandling, du ikke har lavet i tre måneder. Det er ikke så rart, slår Tine Elisiussen fast.
Store drømme
I dag driver Tine Elisiussen virksomheden Nordic Phantoms sammen med sin forretningspartner, Kicki Norman. Dukken, der simulerer blødninger i den øvre mave-tarm-kanal, bliver brugt som en del af uddannelsen af kommende kirurger.
Drømmen er at sælge opfindelsen til hospitaler over hele Europa og med tiden udvikle flere forskellige fantomer, der vil gøre det muligt for læger at træne indgreb andre steder i kroppen.
- Som ingeniør kunne jeg helt sikkert gå ud og få et job et sted, hvor jeg kunne tjene det dobbelte af det, jeg gør nu. Men det er ikke det vigtigste. Jeg vil rigtig gerne gøre en forskel for andre mennesker - så at skabe noget, der i sidste ende kan redde menneskeliv, er meget vigtigt for mig, siger Tine Elisiussen.
“Rædselsfuldt” at netværke
Selv da Tine Elisiussen efter mange og nøje overvejelser valgte springe ud som iværksætter, følte hun sig stadig ikke helt på hjemmebane.
- Bare dét at tage til et netværksmøde, syntes jeg, ville være rædselsfuldt dengang. For så skulle jeg stå og smalltalke med fremmede mennesker, og det havde jeg virkelig ikke lyst til, husker Tine Elisiussen, der af Dansk Erhverv sidste år blev udråbt som en af de ‘25 kvindelige iværksættere, du bør kende’.
Noget at blære sig med
Hen over de seneste tre år har Tine Elisiussen alligevel overvundet sig selv, og sammen med sin forretningspartner har hun været til talrige arrangementer for at promovere Nordic Phantoms.
At netværke er blevet en del af hverdagen, ligesom dét at deltage i iværksætterkonkurrencer ligesom den på Koldinghus.
Her er det nemlig ikke bare pengepræmierne, der lokker - men også det blåstempel, der følger med en førsteplads.
- I den her verden er det vigtigt, at kunne vise ‘traction’. Det er de ting, man har opnået med sin virksomhed, og som man kan blære sig med, når man sidder over for en mulig investor, fortæller Tine Elisiussen.
Hemmeligt “Paradise”-trick
Tilbage i den fyldte sal ved Fynske Bank Startup Lab er Tine Elisiussen klar til at gå på scenen. Hænderne har hun samlet foran kroppen, og diskret presser hun sin tommeltot ned i det bløde punkt mellem modsatte hånds tommel- og pegefinger.
Det er et lille, beroligende trick, hun har lært på en iværksætterworkshop, og som hun har døbt ‘Paradise-hænderne’. Hun synes, det ligner den måde, som en reality-tv-værter gestikulerer på.
- Jeg ville ønske, at jeg var sådan én, der bare kunne buldre igennem og sige ”det gør vi bare – hvad er det værste, der kan ske”. Men hvis nogen spørger, om jeg for eksempel vil holde et oplæg, er min aller-allerførste tanke stadig “nej”, siger Tine Elisiussen, inden hun tilføjer:
- Men nu stopper jeg faktisk op, og siger til mig selv: ”Det kan du godt. Og du ved, at hvis du gør det, så har du det bare megagodt bagefter”.
Se om det lykkes Tine Elisiussen at imponere Jesper Buch og resten af dommerpanelet i TV 2 Fyns miniserie i to afsnit. Du finder begge afsnit her:
Her er vinderne af årets Musical Awards
kopieret!
Lørdag blev der afholdt Musical Awards på Odense Teater. Et årligt awardshow med henblik på at hylde de frivillige amatører, der hvert år arbejder for at skabe musicals på Fyn.
Årets forestilling: Hair
Årets kvindelige hovedrolle: Laura Stærke (Atlantis)
Årets mandlige hovedrolle: Rasmus Mansachs (My Fair Lady)
Årets kvindelige birolle: Signe Andersen (Ronja Røverdatter)
Årets mandlige birolle: Jan Larsen (Atlantis)
Årets kvindelige ensemblerolle: Silje Ida Amalie Andersen (Flashdance)
Årets mandlige ensemblerolle: Gustav Sejr (My Fair Lady)
Årets musikalske oplevelse: Flashdance
Årets koreografiske oplevelse: Hair
Årets kostumer: Ronja Røverdatter
Årets scenografi: Hair
Regeringspartier vil holde magtfulde udlændinge ude af valgkamp
kopieret!
Der bør ses på valgloven i Danmark, så magtfulde udlændinge ikke kan blande sig. Det mener både Moderaterne og Venstre.
Udmeldingen kommer, efter at milliardæren Elon Musk på det seneste har haft en stigende interesse i europæisk politik. Udenrigsordfører for Moderaterne Henrik Frandsen indrømmer til TV 2, at det ikke kan forhindres, at en som Elon Musk prøver at blande sig i dansk indenrigspolitik.
- Men jeg synes også, at vi skal have set på valgloven i Danmark, og om vi kan acceptere udenlandske bidrag til danske valgkampe. Det mener vi ikke, at vi skal accepterer, siger han til TV 2.
Gruppeformand i Venstre, fynskvalgte Lars Christian Lilleholt er enig i, at der skal kigges på valgloven.
Risiko for glatte veje søndag morgen
kopieret!
Der er risiko for glatte veje på stort set hele Fyn søndag morgen, hvor vejtemperaturen er under frysepunktet flere steder. Det viser DMI og Vejdirektoratets kortoversigter.
Særligt på Nord- og Midtfyn viser Vejdirektoratets kort, at risikoen for glatføre er stor.
Søndagen byder på smukt men koldt vejr
kopieret!
Kun i nogle timer midt på dagen kommer temperaturen over frysepunktet denne søndag. Til gengæld vil vinden aftage gradvist i løbet af dagen, så det kommer til at føles mindre og mindre koldt.
Dagen bliver solrig, så der er rig mulighed for en spadseretur eller andre udendørs aktiviteter, men vælg alligevel den varme jakke og eventuelt hue og handsker, når du skal ud.
Hele dagen igennem er der risiko for glatte veje, så det er anbefalelsesværdigt at tage sig i agt, hvis man skal ud og køre - især hvis bilen ikke har vinterdæk.
Livredder-aspiranter kæmpede for drømmejobbet
kopieret!
Lørdag var der optagelsesprøve til jobbet som kystlivredder ved Trygfonden. Snart skal de kommende livreddere på danske strande nemlig starte deres uddannelse.
Aspiranterne skulle blandt andet svømme 400 meter på tid, og så var der også dyknings- og bjærgningsøvelser der skulle bestås for blive sommerens kystlivreddere.
En af dem der havde taget turen til Odense er Lukas Erik Jeppesen fra Fredericia. De fleste af dem som tager til optagelsesprøve er studerende - ligesom Lukas.
Det er nemlig et særdeles velegnet job til de lange sommerferier, mens det for mange ikke længere hænger sammen med fuldtidsjobs og familie.
Med tårnhøj promille efterlod mand en sti af ødelæggelse
kopieret!
Onsdag skal Retten i Odense tage stilling til en sag der involverer spiritus, en køretur der gik galt og en bitter nabostrid.
Sagens første forhold drejer sig om køreturen den 27. marts 2021, hvor den 53-årige tiltalte mand kørte en tur først på aftenen i Odense.
På Søhusvej mistede han herredømmet over sin bil, hvor han klokken cirka 18.45 påkørte to lygtepæle, en postkasse, en brandhane og en parkeret bil.
Den 53-årige fik taget en alkometertest og en blodprøve skulle senere vise en promille på 3,36. Altså noget over de tilladte 0,5.
Buske og træer
Lovovertrædelsen blev dog begået blot fire dage før den såkaldte lov om vanvidsbilisme trådte i kraft, så han beholder med nød og næppe sin bil, der ellers ville være blevet konfiskeret.
Stien af ødelæggelse stopper dog ikke her. Lidt over et år senere udspiller sagens andet forhold sig nemlig, hvor en nabo har anklaget manden for at fælde mindst fem træer og beskære tre buske samt 20 meter fælles hæk ned til ti centimeters højde, fremgår det af et anklageskrift som TV 2 Fyn har fået aktindsigt i.
Alt dette skete uden ejerens tilladelse, og der skete ødelæggelser som kostede 74.867 kroner i genetablering.
Det blev ikke sidste gang manden stiftede bekendtskab med politiet.
I sagens tredje forhold er der endnu et forhold om spritkørsel. Denne gang med en lavere promille, nemlig 0,82. Men manden havde ikke længere et kørekort, da han blev stoppet i februar 2023 i Odense.
Sagen ventes afgjort på blot 45 minutter ved Retten i Odense den 15. februar. Anklagemyndigheden lægger i anklageskriftet op til en fængselsstraf, en bøde og en ubetinget frakendelse af kørekortet. Desuden vil der blive krævet erstatning for de ødelagte træer og buske.
Bil i brand på Svendborgmotorvejen
kopieret!
Der udbrød brand i en bil på Svendborgmotorvejen, meddeler Vejdirektoratets trafikinfo.
Den brændende bil holder mellem afkørslerne Svendborg N og Kirkeby i retning mod Odense.
Da der er slukningsarbejde i gang på stedet opfordres bilister til at nedsætte hastigheden og generelt være opmærksomme, når de kører i området.
Der er ingen meldinger om tilskadekomne på stedet.
Mand sendt direkte bag tremmer efter indbrud i Bogense
kopieret!
En mand fra Kosovo har lørdag fået en straksdom ved Retten i Odense, efter han fredag aften blev taget på fersk gerning i at lave et indbrud i Bogense. Det oplyser vagtchefen ved Fyns Politi.
Manden fik et år og fire måneders fængsel. Ikke kun for indbruddet, men også fordi han i forvejen er udvist af Danmark, men alligevel opholdt sig her. Dermed blev det særligt dyrt for ham at blive taget med fingrene i kagedåsen.
Manden blev sendt direkte til afsoning af dommeren, så han kan altså se frem til at ruske tremmer et stykke tid endnu.
Folkekært festlokale sat til salg som byggegrund
kopieret!
Gennem årtier har Avlsgården i Nyborg dannet rammer om private fester, men i 2022 stod det klart at praksissen med at udleje kommunale lokaler til private fester er ulovlig.
Nu ser det ud til at det folkekære hus skal rives helt ned. I et udbud fra Nyborg Kommune står der nemlig, at grunden hvorpå huset står sættes i udbud til et boligprojekt. Kommunen regner selv med at skulle have 4,5 millioner for 13.305 kvadratmeter.
For at aflægge et bud på grunden skal man medsende en skitse af, hvad man vil bruge grunden til.
Budrunden løber frem til 10. marts 2025 klokken 12, fremgår det.
DR fjerner program efter kritik fra Langeland
kopieret!
DR har lørdag fjernet hele programserien Røverkøb i Provinsen fra mediets platform DR TV, efter et par på Langeland som medvirkede i afsnit seks rettede kritik af produktionen i Avisen Danmark og Fyns Amts Avis.
- Vi er blevet bekendt med, at der er en fejl i afsnit 6 'En kunstnerbolig på Langeland'. Derfor har vi midlertidigt afpubliceret hele serien for at afdække om sagen er isoleret til det ene program eller har et større omfang, fremgår det på DR TV, hvor der også henvises til DR’s etiske retningslinjer.
Parret Kamilla Herskind og Jonas Balsløv fortæller Fyns Amtsavis og Avisen Danmark, at det i programmet ligner, at produktionen finder huset på Langeland, som de ender med at købe. Det er dog løgn, siger de.
- Det er direkte løgn, at de har fundet huset til os. Og vi er kede af, at det bliver portrætteret sådan. Vi havde en kamp for at finde huset og sætte det hele i stand, og det var på et hængende hår, at vi overhovedet fik det. Produktionen havde lovet os, at de ville fortælle historien som den var, siger de.
TV 2 Fyn spurgt DR hvordan de forholder sig til kritikken.
- Formålet med serien ’Røverkøb i provinsen’ er at vise de mange muligheder, der er for at finde en drømmebolig rundt omkring i landet og den efterfølgende proces med at gøre drømmen til virkelighed. Vi er blevet bekendt med, at der er en fejl i afsnit seks ’En kunstnerbolig på Langeland’. Derfor har vi midlertidigt afpubliceret hele serien for at afdække om sagen er isoleret til det ene afsnit eller har et større omfang, siger programchef Anne Galichs.