Dokumentfalsk: Ansøgere dømt for fusk med eksamensbeviser
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Betinget fængsel og samfundstjeneste. Sådan lød dommen over fem ansøgere, der forsøgte at blive optaget på University College Lillebælt ved at fuske med deres eksamensbeviser.
De fem ansøgere fik en straf på 40 dages betinget fængsel og 60 timers samfundstjeneste. Derudover skal de betale sagens omkostninger.
To af de fem ansøgere tilstod øjeblikkeligt deres snyd med karaktererne på deres eksamensbevis, mens to andre sager er afgjort efter domsbehandling. Den sidste sag er afgjort som tilståelsessag efter domstolsbehandling.
I 2016 søgte de om optagelse på Professionshøjskolen for sundhed, samfund, pædagogik og læring. Da de ikke havde tiltrækkeligt gode karakterer til at blive optaget på ærlig vis, ændrede de alle i deres karakterer. Men forsøget på snyd blev opdaget.
- Alle fem er dømt for at forsøge at rette en karakter i deres eksamensbevis til en karakter, de ikke havde opnået ved en eksamen, siger Lars Udengaard, der er juridisk chefkonsulent hos UCL.
Dokumentfalsk kostede studieplads: Fem pyntede på eksamensbeviset
Fem personer er meldt til politiet for bedrageri, efter de har søgt ind på UCL med falske eksamensbeviser.
I stedet for et optagelsesbrev fra University College Lillebælt (UCL) har fem uddannelsessøgende fået brev med beskeden om, at de er blevet meldt til politiet for bedrageri.
I sommer forsøgte de fem uddannelsessøgende at komme ind på uddannelser på UCL med et bestemt karaktergennemsnit. Da deres gennemsnit ikke var højt nok, ændrede de fem personer karaktererne på deres eksamensbeviser. Rektor Erik Knudsen ønsker ikke at oplyse, hvilke uddannelser der er tale om.
- Vi tror, at der er elever, der har forsøgt at forfalske deres eksamensbeviser, så de får en højere karakter, end de retteligt har, fortæller han til TV 2/FYN.
Alle fem personer er meldt til politiet.
- Nu om stunder er de fleste eksamensbeviser digitale, så der kan man ikke snyde, men har man en eksamen fra før 2004, kan man sende eksamensbevisest ind manuelt, og så er der mulighed for at snyde. Vi kontrollerer det så, og vi kan konstatere, at der er en uoverensstemmelse. Derfor har vi meldt dem til politiet, siger Erik Knudsen.
Sidste år blev en ansøger til en professionshøjskole dømt i en lignende sag. Dommen lød på 40 dages betinget fængsel og 60 dages samfundstjeneste. Derudover skulle tiltalte i et år være under tilsyn af Kriminalforsorgen og betale sagens omkostninger.
Lars Udengaard, juridisk chefkonsulent hos UCL fortæller, at de kun anmelder uddannelsessøgende, hvis de er meget sikre på, at der er tale om bedrageri og dokumentfalsk.
Derfor ser han det også som sandsynligt, at de fem personer kan få en lignende dom.
For UCL er det et usædvanligt skridt at politianmelde ansøgere til en af uddannelserne.
- Når vi håndterer sagerne så stramt, er det, fordi snyd med eksamensbeviserne er en alvorlig sag, og fordi vi og hele uddannelsessektoren gerne vil beskytte de ansøgere, der følger reglerne, siger UCL's rektor, Erik Knudsen.
Fokus på snyd
Skuffet fynsk politikadet uden job: Jeg vil ikke starte på de vilkår
Staten og de nyuddannede politikadetter strides om arbejdsvilkårene. De kan ikke starte i job ved grænsen. Det skuffer fynboen Jens Smedgaard.
Fredag skulle være første arbejdsdag for 53 nyuddannede politikadetter ved den dansk-tyske grænse.
Men selv om de har fået deres eksamensbevis, må de spejde langt efter at komme i gang med arbejdet.
Deres overenskomster er nemlig ikke forhandlet på plads. De skulle ellers aflaste betjene med en del af grænsekontrollen fra 1. september.
Det skuffer fynboen Jens Smedgaard på 44 år, der ellers havde glædet sig til at starte som kadet og ville bruge det som en indgang til politiet.
- Jeg står som resten af mine kolleger med en stor undren og skuffelse over, at det skal være så besværligt at få en aftale på plads.
- Jeg ville under ingen omstændigheder starte under de vilkår, siger han.
Politiforbundet og Moderniseringsstyrelsen, der varetager forhandlingerne på vegne af staten, er endnu ikke blevet enige om en overenskomstaftale for kadetterne.
Dermed må de politibetjente, som i øjeblikket udfører grænsekontrollen, fortsætte med opgaven. Dermed kommer de ikke hjem til deres respektive politikredse.
- Vi føler os sat ud på et sidespor og på en eller anden måde menneskeligt underkendt.
- Man forsøger at give os vilkår som andre på arbejdsmarkedet i en almindelig overenskomstmæssig ansættelse aldrig ville blive budt. Det har jeg næsten ikke ord for, siger politikadet Jens Smedgaard.
Nogle af kadetterne har opsagt deres boliger for at flytte nærmere grænsen, men står nu som arbejdsløse.
Det gælder dog ikke Jens Smedgaard, der havde i sinde at pendle, da han har kone og to børn samt et landbrug på Fyn.
Staten kræver, at politikadetterne ansættes på overenskomstvilkår, men uden retten til at strejke.
Men Politiforbundet vil ikke acceptere en overenskomst, hvor politikadetterne frasiger sig de almindelige lønmodtagerrettigheder.
Som hovedregel er politifolk tjenestemænd og har ikke ret til strejke. Til gengæld har de større sikkerhed i ansættelsen.
Ritzau forsøger at få en kommentar fra innovationsminister Sophie Løhde (V), der er politisk ansvarlig for Moderniseringsstyrelsen.
Siden sagen fra 2016 har UCL haft særligt fokus på snyd med eksamensbeviser. Især ansøgere der selv har indsendt eksamensbeviser har været i fokus. Det er kun muligt, hvis eksamensbeviset er udstedt før 2004, eller hvis man ikke bruger nem-id.
Det lykkedes ingen af de fem dømte at blive optaget på UCL’s uddannelser.
