Du bestemmer: Hvem skal have millioner til at forske i vigtige sygdomme?
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Nu kan du som borger i Region Syddanmark igen bestemme, hvem der skal dele to millioner kroner til forskning, der gør os klogere på en række sygdomme.
Nu bliver det igen muligt for borgerne i Region Syddanmark at få indflydelse på, hvilke sygdomme, der gør sig fortjent til at blive forsket mere i.
Skal du løbe 100 meter ekstra efter en hjertestarter, falder overlevelseschancerne betydeligt
Ny forskning fra Odense Universitetshospital viser, hvor vigtigt det er med hjertestartere, især i tyndt befolkede områder som Langeland.
I 2017 vandt et forskningsprojekt om hjertestartere en million kroner i TV 2 Fyn-programmet “Et sundere Fyn”, og nu er resultaterne fra forskningen klar.
Resultaterne viser, hvor vigtige hjertestartere er i tyndtbefolkede områder.
- Det, jeg har fundet ud af, er, at hvis man bevidner et hjertestop, er man villig til at gå rigtig langt for at hente en hjertestarter for at bruge den i forbindelse med et hjertestop, siger Laura Sarkisian Jangaard, der er læge og ph.d.-studerende på Odense Universitetshospital.
“For hver 100 meter man skal vandre, falder overlevelsen hos patienten med ti procent”
- Jo større afstand der er til en hjertestarter, jo højere er dødeligheden. For hver 100 meter man skal vandre, falder overlevelsen hos patienten med ti procent, forklarer hun.
Afgørende med frivillige i øde områder
Det er også afgørende, at man kommer hen til hjertestarteren hurtigst muligt - hvad enten det er på gåben, cykel eller i bil.
Det er alt for dyrt og urealistisk at sætte hjertestartere op overalt i samfundet og i naturen, og derfor er det vigtigt med et akuthjælpersystem som på Langeland.
- Langeland er et relativt øde område, hvor der er langt mellem hjertestarterne, men der er et akuthjælpersystem, som gør, at man kan halvere tiden til, at en hjertestarter når frem, siger Laura Sarkisian Jangaard.
Fakta om Et sundere Fyn
I "Et sundere Syddanmark" - tidligere "Et sundere Fyn" - kan alle borgere i Region Syddanmark være med til at stemme om, hvilket af fem forskningsprojekter som skal have to millioner kroner.
Projektet er et samarbejde mellem Region Syddanmark, Syddansk Universitet, TV 2 Fyn, TV Syd og regionens fem sygehuse.
Pengene kommer dels fra regionens forskningspulje med en million kroner og den anden million giver de tre vindende sygehuse. Idéen er at involvere syddanskerne direkte i at gøre sundhedsvæsenet bedre.
Det tager typisk ti minutter for en ambulance at nå frem til Langeland, men akuthjælperne er som regel fremme på den halve tid, og det kan redde liv.
Overlæge: Særledes vigtig viden
At der er blevet brugt en million kroner på at forske i brugen af hjertestartere på Fyn, har været en god idé, vurderer overlæge Finn Lund Henriksen fra Hjertemedicinsk Afdeling på Odense Universitetshospital.
- Det er særdeles vigtig viden, at Laura er kommet frem til. For det første har hun vist, at frivillige akuthjælpere er villige til at træde til på alle tidspunkter af døgnet, og de kan komme frem før ambulancen, siger Finn Lund Henriksen.
- Det betyder, at vi kan lave genoplivning i tyndt befolkede områder som eksempelvis Langeland, fortsætter han.
- Dernæst har hun vist, at man er villig til at løbe væsentligt længere efter en hjertestarter end de data, der indtil nu har været publiceret.
Forskningen har vist, at de frivillige ikke kun løber 100 meter efter en hjertestarter, men også 500 meter eller endnu længere, hvis der er behov for det.
Alle kan bruge hjertestarter
Er du alene med patienten, er anbefalingen, at du bliver hos vedkommende og ringer efter hjælp frem for at løbe efter en hjertestarter.
Fakta om hjertestop
For hvert minut, der går, reduceres muligheden for at overleve.
Efter fire-seks minutter begynder hjernen at tage varig skade.
For hvert minut, der går uden genoplivning, reduceres chancen for at overleve med ti procent.
Går der ti minutter, inden hjælpen når frem, overlever kun ganske få. Derfor nytter det at give livreddende førstehjælp, inden hjælpen når frem. Og hvert minut betyder forskellen på liv og død.
Kilde: Hjerteforeningen
Prisen for en hjertestarter varierer typisk fra 8.000 kroner til 22.000 kroner afhængig af kvalitet. Er der en hjertestarter til stede, skal du ikke være bange for at bruge den.
“Alle kan bruge en hjertestarter. Der er ikke nogen, der kan gøre noget galt”
- Alle kan bruge en hjertestarter. Der er ikke nogen, der kan gøre noget galt, men vi har det vel allesammen sådan, at hvis vi har set og prøvet tingene før, føler vi os mere trygge, siger Finn Lund Henriksen.
Får du hjertestop, er der 12-16 procent for, at du overlever. Hvert år får omkring 5.000 danskere hjertestop.
I dag blev fem forskellige forskningsprojekter præsenteret til dette års udgave af citizen science-projektet Et Sundere Syddanmark.
De fem projekter fra fire sygehuse og fra psykiatrien vil i løbet af foråret dyste om i alt to millioner kroner i forskningsmidler.
Det er sygehusene, der indstiller projekterne til konkurrencen, men det er op til borgerne i Region Syddanmark at afgøre, hvem der skal vinde de mange forskningspenge.
- Generelt er det forskningsprojekter, der vedrører borgerne. Projekter, man kan relatere til, og hvor man som borger kan se, at det kan gøre en forskel i behandlingen, siger Stephanie Lohse, regionsrådsformand i Region Syddanmark.
I løbet af foråret vil forskningsprojekterne blive præsenteret, og det vil ske både i samarbejde med forskerne og med mennesker, som på den ene eller anden er berørt af de forskellige sygdomme, det handler om.
Den endelige afgørelse sker ved et stort anlagt tv-show den 18. maj, hvor TV Syd og TV 2 Fyn i fællesskab sender direkte fra Videnbyen i Odense.
De fem forskningsprojekter spænder vidt.
Sygehus Lillebælt har indstillet et projekt, hvor forsker Amrit Rai vil forsøge at finde bedre behandlingsløsninger, der kan hjælpe de omkring 60.000 danskere, der lider af det såkaldte vindueskiggersyndrom.
Syndromet er en invaliderende lidelse, forårsaget af åreforkalkning i blodårer i benene. Lidelsen giver smerter, når man går. Derfor tvinges man til at holde små pauser, når man går - heraf navnet vindueskigger.
Sydvestjysk Sygehus har meldt sig på banen med et forskningsprojekt, som skal give bedre muligheder for diagnose, udredning og genoptræning af akut opstået svimmelhed. Her står Helle Elisabeth Agger-Nielsen bag projektet.
Livskvaliteten hos skrøbelige patienter efter intensiv sygehusbehandling er emnet for et forskningsprojekt, indstillet af Sygehus Sønderjylland. Her har forsker Gundhild Kjærgaard-Andersen som mål at forbedre behandlingen af patienterne som helhed, i stedet for kun at behandle selve sygdommen.
Fra Odense Universitetshospital byder forsker Kristian Stærk ind med et forskningsprojekt, der skal afdække og dokumentere tranebær som behandling af blærebetændelse. Målet er at kunne sikre konkrete anbefalinger til brug af tranebær mod blærebetændelse.
Psykiatrien i Region Syddanmark er også med i konkurrencen med et forskningsprojekt, der har til formål at blive klogere på forekomsten af blodpropper hos patienter med spiseforstyrrelsen anoreksi. Samtidig skal projektet belyse de biokemiske årsager til, at blodpropperne opstår. Forsker Jeanie Meincke Egedal står i spidsen for dette projekt.
Et Sundere Syddanmark
Fem forskningsprojekter er med i projektet "Et Sundere Syddanmark", og borgerne i Region Syddanmark er via SMS-stemmer med til at bestemme, hvilke af projekterne, der skal have del i en forskningspulje på to millioner kroner.
Fælles for projekterne er, at de inddraget borgerne i forskningen.
Puljen fordeles med en million kroner til det projekt, der får flest SMS-stemmer, 600.000 kroner går til andenpladsen, mens tredjepladsen får 400.000 kroner.
Et Sundere Syddanmark er et samarbejde mellem Region Syddanmark, Syddansk Universitet, TV Syd og TV 2/Fyn.
Vinderen kåres ved et finaleshow i Videnbyen i Cortex Park i Odense den 18. maj. Showet bliver sendt direkte på TV Syd og TV 2 Fyn.
Milliarddyr broforbindelse skaber både glæde og vrede
kopieret!
En bro mellem Fyn og Sønderjylland er måske kommet et skridt nærmere. I hvert fald hvis man kan finde de 22,2 milliarder kroner, den vil koste.
Men om der rent faktisk skal være en bro, det er der delte holdninger til.
Samfundsøkonomisk hænger det ikke sammen, mener Thomas Lundsfryd, der er bestyrelsesformand for Sydfyns Fremtid, mens Inge Dahl, der er bestyrelsesformand i Foreningen Als-Fyn Broen, glæder sig over forundersøgelsen, der viser, at en bro mellem de to landsdele kan lade sig gøre.
Uheld ved motorvej - et spor spærret
kopieret!
Opdateret: Der er nu ryddet op efter det tidligere uheld.
På E20 Fynske Motorvej, i retning mod Jylland, er der sket et uheld på tilkørslen til 52 Odense SV.
Politi og redning er ankommet, og de spærrer i øjeblikket det højre spor. Det er dog muligt at snige sig forbi uheldsstedet, oplyser P4 trafik.
Vagtchefen ved Fyns Politi Peter Vestergaard fortæller til TV 2 Fyn, at der er tale om et solouheld - tilsyneladende opstået på grund af vådt fører.
Fem personer var med i bilen, men ingen er kommet alvorligt til skade.
Roald Poulsen er gået bort - men i Zambia bliver han aldrig glemt
kopieret!
28. april 1993 rapporterede alle de internationale medier om de zambiske landsholdsspillere, hvis fly lettede fra Gabon, men aldrig landede igen.
Samtlige spillere, trænere, delegerede og journalister ombord på flyet døde. Man har aldrig fundet ud af, hvad der nøjagtigt skete.
Skiftende zambiske regeringer har lovet at publicere rapporten om, hvorfor flyet med landsholdsspillerne styrtede ned i Atlanterhavet, men i dag, 31 år senere, forbliver omstændighederne for ulykken uvisse.
OB-træner i spidsen for det zambiske landshold
I 1990’ernes Zambia havde Danmark en tydelig tilstedeværelse i form af Danida og en velfungerende ambassade. I hovedstaden Lusaka stødte man ikke sjældent på danske gloser i bybilledet.
Med hjælp fra Divisionsforeningens daværende direktør, Claus Rode Jensen, der havde gode kontakter i de danske ministerier, inviterede det officielle Danmark det zambiske fodboldlandshold på en seks uger lang træningslejr i Brøndby.
Det Zambiske Fodboldforbund (FAZ) takkede ja til tilbuddet, selvom zambierne på samme tid var langt i forhandlingerne med det engelske fodboldforbund om en tilsvarende hjælpepakke.
Roald Poulsen, der to år forinden havde gjort OB til danske mestre, skulle stå i spidsen for det nye landshold.
På dette tidspunkt havde han aldrig nogensinde sat fødder i Zambia, og nu stod han over for karrierens nok største udfordring. På blot seks uger skulle han sammen med Brøndbys holdleder, Emil Bakkendorf, forvandle et hurtigt sammensat, lettere traumatiseret afrikansk fodboldlandshold til et slagkraftigt mandskab, der skulle konkurrere om en plads ved VM-slutrunden i USA året efter.
Husker Roald som en simpel mand
Én af de zambiske spillere, der var udset en toneangivende rolle på det nye landshold, var Joel Bwalya, der blev sorteret fra landsholdet kort før den skæbnesvangre flyvetur.
Hurtigt kom Joel Bwalya og Zambias nye spillere på fornavn med deres nye træner. Roald Poulsen var meget anderledes end de zambiske trænere, som spillerne kendte hjemmefra, fortæller Joel Bwalya:
- Han var en simpel mand. Han ville sige: "Kald mig bare Roald." Han snakkede meget roligt til spillerne, meget anderledes end zambiske trænere. Han gav dig en masse selvtillid. Han ville fortælle dig, hvad du kunne, og hvad du ikke kunne.
Ifølge Joel Bwalya var Roald Poulsen en eminent fodboldtræner, men det var hans menneskelige kvaliteter, der på rekordtid forenede den nye trup og skabte optimisme i lejren. Roald Poulsen var spillernes træner, men også deres ven, siger Bwalya:
- Roald kendte hurtigt alle spillernes fornavne, og så var han også hurtig til at samle et par gloser op på chinyanja og chibemba (Zambias to største etniske sprog, red.) Han ville råbe "isa kuno" (kom her, red.), og når der var en god træningssession, så ville han råbe "chapwa" (slut, red.) for ligesom at sige, at nu kunne vi ikke gøre det bedre, og så kunne vi ligesom godt stoppe træningen. Så ville alle grine. Han gjorde virkelig alt for at integrere sig i gruppen. Han blev en af os.
Roald Poulsen kunne være sjov, men han havde også en mere alvorlig side, husker Joel Bwalya:
- Han var en meget stille mand. Hvis han sad på sit kontor, så ville du tro, at han ikke engang kunne tale. Du ville tro, at han var i færd med at tænke over noget. Og så elskede han den individuelle ledelsesstil. Han kunne finde på at holde dig om skuldrene og gå rundt med dig på banen. Det var vi slet ikke vant til.
Roald Poulsens tid som zambisk landstræner kunne efterfølgende mærkes i hans tidligere klub, hvor Mwape Miti og Andrew Tempo repræsenterede OB i Superligaen.
Har du set Luna? Casper udlover stor dusør i jagten på sin rottweiler
kopieret!
Mandag morgen ved firetiden om morgenen lukkede Casper Schmidt familiens hund Luna ud i haven efter en nat, hvor hunden, der er af racen rottweiler, havde haft lidt maveproblemer.
Siden er der ingen, der har set Luna.
- Da vi ville lukke hende ind igen, var hun pist væk, fortæller Casper Schmidt til TV 2 Fyn.
Siden er Lunas forsvinden fra Kilenvej mellem Lakkendrup og Oure blevet omtalt i Fyns Amts Avis, på Linse Kesslers Instagram, ligesom eftersøgningen er delt vidt og bredt på Facebook.
Men stadig uden held, og lørdag har Luna været væk i efterhånden seks døgn.
Frygter nogen har hende
- Jeg har det sku ikke så godt. Jeg har ikke sovet ret meget. Jeg har ledt fra tidlig morgen til sen nat.
Casper Schmidt fortæller, at haven ikke er hegnet ind, hvorfor det ikke er unormalt, at Luna strejfer rundt på den nærliggende mark og nabomarkerne.
- Men hun kommer altid hjem igen, fortæller han.
Hvad der er sket med Luna, har Casper Schmidt haft rig tid til at spekulere over. Det værste, der kan være sket, er, at Luna er druknet, kørt ned eller på anden vis sidder fast et sted, som den ikke kan komme fri af.
- En anden frygt er, at der er nogen, der har taget hende. Men det er jo mærkeligt, for normalt samler man ikke lige en rottweiler op, siger han og fortæller, at Luna er en familiehund og derfor er den meget mild og glad for mennesker:
- Så har man mad og gider snakke med dem, så er man bedste venner, siger han.
Håber på julemirakel
Casper Schmidt har fået hjælp flere steder fra i jagten på den forsvundne Luna, og senest har han sammen med en mand fra Thisted undersøgt et større skovområde med en drone. Uden held.
Håbet om at finde Luna svinder ind, fortæller Casper Schmidt, der har ledt gennem marker, skove, brønde, forladte huse, skue. Intet af det har givet pote.
- Hvis ikke hun når at komme hjem til jul, så bliver det nok en jul, jeg ikke vil huske for noget godt, fortæller han.
Derfor har han udlovet en dusør på 10.000 kroner til den, der kan føre ham sammen med sin hund, som han savner meget.
Vil gøre alt for at få Luna tilbage
Men heller ikke det, har givet noget.
- Jeg har ikke fået et eneste tip fra nogen, som specifikt har set en rottweiler. Der er nogen, der har set en mørk hund, men ikke nogen, der specifikt har set en rottweiler, siger Casper Schmidt.
Næste skridt er at stemme dørklokker, og et sidste forsøg, som Casper tygger på lige nu, er at lave et opslag på Facebook, hvor han giver mulighed for, at man kan aflevere Luna anonymt til ham, hvis man har den og har fået dårlig samvittighed.
- Jeg vil gøre alt, hvad der står i min magt for, at min hund kommer hjem igen, understreger Casper Scmidt.
Grimme julesweatre og børnefremstillet julepynt giver flere smil i busser
kopieret!
Fredag var det “ugly christmas sweater day” i Fynbusserne, hvor buschauffører havde taget deres grimmeste julesweatre på.
Og ikke nok med det, var busserne pyntet op med julepynt, der var lavet af børn.
Alt sammen for at julehygge lidt ekstra for kunderne, forklarer Anja Hauge Larsen, der er driftsleder for Keolis, som står for driften.
- Der kommer flere smil i busserne, når de kommer ind i en julepyntet bus, fortæller hun om baggrunden for at gøre lidt ekstra ud af julen i busserne.
Hjalte brillerer i "verdens bedste liga": - Jeg er pissestolt
kopieret!
Den 28-årige fynbo Hjalte Froholdt har noget så sjældent for en dansker succes i Amerikansk fodbold. Endda i verdens bedste liga inden for sportsgrenen, NFL.
Hjalte Froholdt tørner ud for Arizona Cardinals, for hvem han er en del af den offensive linje. Og det gør han godt. Så godt, at han får masser af roser for sit arbejde, og tilbage i august satte sin signatur på en kontrakt, der garanterer ham 53 millioner kroner frem til udgangen af 2026.
Med egne ord er han nu klar til at sige, at det han har opnået er “kæmpestort for dansk sport”.
- Nu starter jeg på banen, jeg gør det rigtig godt, og jeg er pissestolt af, hvad jeg har gjort, og hvor jeg kommer fra, siger Hjalte Froholdt til DR.
City-direktør reagerer på ønske om øget sikkerhed i gågade
kopieret!
Direktør Peter Bøgholm fra Odense Cityforening er positivt indstillet over for rådmand Søren Windells (K) forslag om, at der skal opstilles såkaldte pullerter rundt om gågadenetværket i Odense.
Rådmanden for By- og kulturforvaltningen tager emnet op igen, efter at en mand fredag aften kørte en bil ind gennem et julemarked i den tyske by Magdeburg.
Peter Bøgholm mener, at pullerterne kan øge sikkerheden, men han har også en betænkelighed:
- Jo mere tryghed, vi kan skabe, jo bedre er det, men det skal kunne fungere i praksis i forhold til redningskøretøjer og mobilitet, siger han til TV 2 Fyn.
Søren Windell fortæller, at han ønsker en løsning, hvor butikker stadig kan få leveret varer.
Efter terrorangreb i Tyskland - vil gøre gågaden i Odense mere sikker
Efter angrebet på et julemarked i Magdeburg i Tyskland fredag, hvor en bil kørte ind i en gruppe mennesker på et julemarked i et formodet terrorangreb, vil Søren Windell (K) se på, om Odenses gågader er sikre nok.
Det er ikke et nyt forslag, understreger rådmanden for By- og Kulturforvaltningen, der fortæller, at Konservative længe har ønsket at få pullerter op hele vejen rundt om gågadenettet.
- Der er mange mennesker i vores gågader, og vi vil gerne have sat pullerter op, fordi der kører biler, som ikke har noget at gøre der, siger Søren Windell til TV 2 Fyn.
Rådmanden understreger, at han ikke frygter en lignende situation i Odense, som den der fredag skete i Magdeburg. Men han noterer sig, at det ikke er første gang, at nogen drøner en bil mod en menneskemængde i et tætbefolket område.
- Det er ikke så meget et spørgsmål om aktuelt sikkerhed, som det er en følelse af tryghed. Jeg tror ikke det vil ske, men det vil give noget sikkerhed om, at det ikke kan ske, siger han.
Aktuelt er der planer om pullerter ved Jernbanegade, som har været undervejs længe, fortæller Søren Windell, der ikke ser de helt store gener ved at besværliggøre bilers adgang til gågaden.
- Det giver selvfølgelig gener for dem, der kører i gågaden, men det må de jo ikke i forvejen.
Og når det gælder vareindlevering er pullerterne indrettet således, at de kan køres ned i det tidsrum, der bliver leveret varer, hvilket typisk er om formiddagen, hvor der er knap så mange mennesker i gågaden.
Søren Windell erkender, at det ikke er en gratis omgang at opsætte pullerter, og henviser til at det er en politisk prioritering.
- Men det er noget, vi skal til at være mere opmærksom på, siger han.
Hvad er årets største julegavehit? Se listen her
kopieret!
Når julefreden inden længe sænker sig over landet, og det er tid til at åbne pakkerne under træet, er der nogle, som vil være mere populære end andre.
Særligt ét produkt går igen på tværs af alder og køn.
Det viser data fra den digitale ønskeliste Ønskeskyen, som mere end tre millioner danskere bruger til at lave ønskesedler.
- Apples AirPods Pro er uhyre populære i år, og hvis man skal gætte på én gave, der vil ligge under træet i mange danske hjem, så er dette et godt bud, siger administrerende direktør for Ønskeskyen, Casper Ravn-Sørensen.
Ønskeskyen oplyser til TV 2, at de støjreducerende høretelefoner findes på flere end 87.000 ønskesedler denne jul.
Dyrere pakker under træet
Årets mest populære julegaveønske ligger dermed i den dyre ende af julegavespektret.
På Apples egen hjemmeside koster høretelefonerne kort før jul 2.199 kroner.
Det beløb svarer til det totale julegavebudget for 25 procent af danskerne, viser en undersøgelse fra Dansk Erhverv.
Hos Ønskeskyen fortæller man også, at ønskesedlerne generelt er blevet dyrere over tid. Det samme oplever økonomerne.
Ida Marie Moesby er forbrugsøkonom hos Nordea, og hun har i mange år undersøgt danskernes forbrug i julen. Hun ser også, at gaverne er blevet dyrere over tid.
- Vi forventer år for år, at danskerne bruger flere penge på julegaver. Det er andre gaver, der ligger under træet nu end før. Vi er blevet mere velstillede, og derfor er julegaverne blevet dyrere, siger Ida Marie Moesby til TV 2.
I en undersøgelse, som YouGov har foretaget for Nordea, svarer danskerne, at de i gennemsnit vil bruge 3864 kroner på julegaver.
Det er en stigning på næsten 600 kroner inden for de seneste fem år.
Hypen er aftaget
Går vi blot 12 måneder tilbage i tiden, vil mange sikkert huske, at særligt ét bestemt køkkenredskab lå under mange juletræer.
Airfryeren blev 2023’s absolut største julegavehit.
Siden sidste år er der dog sket en ændring i vores forbrugsvaner.
For som tiden er gået, og pommesfritterne er blevet stegt i hobetal, er der samtidig blevet længere mellem køkkenapparaterne på ønskesedlerne.
Men Manou Messmann, der er ekspert i branding og forbrugeradfærd, mener, at airfryeren stadig har sin plads i de danske køkkener.
- Den har stadig sin berettigelse, men den er slet ikke lige så hot som sidste år, siger hun til TV 2.
Tid til selvforkælelse
Vender vi blikket mod årets største julegavehit herhjemme, er de støjreducerende høretelefoner et signal om, at vi er begyndt at kigge mere på vores egne behov end på hele husholdningen som i tilfældet med airfryeren.
- Der sker så meget ude i verden, og derfor søger vi indad og kigger på det hjemlige og os selv. Det bliver en slags forsvarsmekanisme, siger Manou Messmann.
Samtidig fortæller hun også, at vores julegaveønsker bruges i forskellige sammenhænge og til forskellige behov.
- Vi vil gerne holde os opdateret, men samtidig vil vi gerne have fokus på os selv og lukke os inde. Det er en balance, lyder det.
På listen over årets populære julegaver findes også ting, som kan give danskerne selvforkælelse – eksempelvis hjemmesko, hårprodukter og plejende cremer.
Herunder kan du i prioriteret rækkefølge se, hvilke julegaveønsker der ifølge Ønskeskyen i år er de fem mest populære for henholdsvis mænd og kvinder.
Til ham (brug pilene i siderne til at bladre)
DBU landsholdstrøje, HALO.
Til Hende (brug pilene i siderne til at bladre)
Efter terrorangreb i Tyskland - vil gøre gågaden i Odense mere sikker
kopieret!
Efter angrebet på et julemarked i Magdeburg i Tyskland fredag, hvor en bil kørte ind i en gruppe mennesker på et julemarked i et formodet terrorangreb, vil Søren Windell (K) se på, om Odenses gågader er sikre nok.
Det er ikke et nyt forslag, understreger rådmanden for By- og Kulturforvaltningen, der fortæller, at Konservative længe har ønsket at få pullerter op hele vejen rundt om gågadenettet.
- Der er mange mennesker i vores gågader, og vi vil gerne have sat pullerter op, fordi der kører biler, som ikke har noget at gøre der, siger Søren Windell til TV 2 Fyn.
Rådmanden understreger, at han ikke frygter en lignende situation i Odense, som den der fredag skete i Magdeburg. Men han noterer sig, at det ikke er første gang, at nogen drøner en bil mod en menneskemængde i et tætbefolket område.
- Det er ikke så meget et spørgsmål om aktuelt sikkerhed, som det er en følelse af tryghed. Jeg tror ikke det vil ske, men det vil give noget sikkerhed om, at det ikke kan ske, siger han.
Aktuelt er der planer om pullerter ved Jernbanegade, som har været undervejs længe, fortæller Søren Windell, der ikke ser de helt store gener ved at besværliggøre bilers adgang til gågaden.
- Det giver selvfølgelig gener for dem, der kører i gågaden, men det må de jo ikke i forvejen.
Og når det gælder vareindlevering er pullerterne indrettet således, at de kan køres ned i det tidsrum, der bliver leveret varer, hvilket typisk er om formiddagen, hvor der er knap så mange mennesker i gågaden.
Søren Windell erkender, at det ikke er en gratis omgang at opsætte pullerter, og henviser til at det er en politisk prioritering.
- Men det er noget, vi skal til at være mere opmærksom på, siger han.
Ældre mand alvorligt til skade i solouheld
kopieret!
Det var en ældre mand i 80’erne, der førte bilen, som fredag aften bragede ind i autoværnet på Siøbroen mellem Siø og Tåsinge.
Umiddelbart efter blev vedkommende kørt til hospitalet i en ambulance. Lørdag morgen oplyser vagtchef ved Fyns Politi Christoffer Jacobsen, at manden er kommet alvorligt til skade, men at han er uden for livsfare.
Politiet kan endnu ikke sige, hvordan ulykken skete, da de ikke har haft mulighed for at tale med den pågældende mand.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her