Efter shitstorm: Fyns Politi sletter tweet og undskylder
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Et opslag på Twitter fra Fyns Politi søndag om en vanvidsbilist skabte vrede hos fynboene. Det fik politiet til at undskylde og trække tweetet tilbage.
Natten til søndag blev en 29-årig mand fra Østeuropa anholdt på Fynske Motorvej, efter han var kørt fra Kolding til Nørre Aaby i det forkerte spor i beruset tilstand.
Det fik Fyns Politi til søndag at skrive om episoden på Twitter og spørge borgerne, hvad de synes, der skal ske med bilen.
I tweetet stod der:
"Vanvidsbilisten fra i nat er blevet varetægtsfængslet. Når sagen skal for retten, vil anklagemyndigheden nedlægge påstand om, at bilen konfiskeres - selvom bilen tilhører sigtedes arbejdsgiver. Det bliver så op til retten at bestemme, om påstanden skal følges. Hvad synes du?"
Det blev efterfulgt at svarmulighederne "Ja, bilen konfiskeres" eller "nej, udleveres til ejer".
Afstemningen skabte vrede hos borgerne, der smed kommentarer efter Fyns Politi.
Borgere chokeret over omfattende hærværk:
- De har jo været helt oppe på terrassen
Borgerne i Glamsbjerg er chokeret over den omfattende række af hærværk, der har ramt byen.
Da Ole Dupont Kofod vågnede lørdag morgen, ændrede den ellers fredelige lørdag ganske hurtigt karakter.
Som noget af det første så han i en lokal Glamsbjerg-gruppe på Facebook, at der stod en cykel et andet sted i byen, som han genkendte som sin egen. Da han havde hentet den og kom hjem igen, kunne han se, at der flere steder i kvarteret var øvet hærværk på biler, postkasser og meget andet.
Det var blandt andet gået ud over bagruden i hans egen bil.
- Der var glasskår helt frem til forruden, så de har virkelig slået til, fortæller Ole Dupont Kofod.
Han kontakter derfor politiet for at melde hærværket, og politiet fortæller ham, at han ikke er den første.
- I løbet af dagen går det så op for os, at der på nabovængerne er blevet smadret havelåger, legehus og endda en rollator er blevet ødelagt. Det er jo så meget mangel på respekt for folks ejendele, mener han.
Og Ole Dupont Kofod og familien var langt fra alene om at stå op til smadrede ejendele. Fyns Politi havde lørdag formiddag modtaget otte anmeldelser om hærværk på fire vænger i Glamsbjerg.
Ole Dupont Kofod forklarer, at han i en vis udstrækning kan forstå, at man kan stjæle noget, der kan omsættes.
- Men bare at skære bildæk op på den måde og bare ødelægge på den måde. Jeg kan ikke se, hvad glæde man kan have af det.
Politiet: Seriehærværk
Ifølge Fyns Politi har flere biler fået punkteret dæk, sparket eller vredet sidespejle af, en bagrude er blevet knust, ligesom vinduesviskere er blevet knækket af.
Derudover er flere postkasser blevet gjort ubrugelige, cykler er blevet sparket skæve, et legehus er blevet væltet, en rollator er blevet smadret og en havelåge er blevet ødelagt.
- Der er tale om seriehærværk for et forholdsvist stort beløb samlet set. Det er ikke tilfældighedsraseri, som pludselig er opstået, det vidner om, at det er foregået over et stykke tid, siger Lars Thede, vagtchef ved Fyns Politi.
Smadret havelåge og barnecykel
På et vænge i den umiddelbare nærhed har Stephanie Lykke Melander også haft ubudne gæster. Hun er i løbet af weekenden blevet en havelåge og et par børnecykler fattigere, efter kvarteret blev raseret af indtil videre ukendte gerningsmænd.
- Min datters cykler lå inde i naboens have. Hendes løbecykel var blevet fuldstændig smadret, den var vredet helt skæv, fortæller hun, mens hun skæver ned til en bunke brædder, der indtil fredag aften var en havelåge.
- Den fandt min datter i en anden have, da hun var ude at gå en tur, konstaterer Stephanie Lykke Melander.
Hun har ikke noget bud på, hvad der foregår i det ellers meget fredelige kvarter i Glamsbjerg. Men ifølge hende har det stået på i et stykke tid.
- Det er sket over den sidste måned, hvor der er nogen, der går amok på vores ting. Vi kan faktisk ikke have noget i fred. Jeg synes det er brandærgerligt, at man ikke kan have noget i fred. Altså bare det med at gå amok på et barns ting. Jeg synes, det er voldsomt, siger Stephanie Lykke Melander.
Hun blev meget ked af det, da hun så de ødelagte ting.
- Jeg måtte tage mig et par hyleture. Jeg var chokeret, for de har jo været helt oppe på terrassen for at vælte hendes legehus. Man er dybt chokeret over, at de har været inde hos os for at ødelægge tingene, siger Stephanie Lykke Melander.
To-tre personer set
Seriehærværket foregik på Hybenvænget, Tujavænget, Hasselvænget og Gyvelvænget i Glamsbjerg.
Men faktisk var det en beboer på et helt femte vænge, som kontaktede politiet.
- Omkring klokken tre er der en mand på Syrenvænget, der bliver opmærksom på, at der foregår noget uden for hans hus. Han støder på to-tre unge mennesker, der hurtigt får benene på nakken, da han kontakter dem, sagde vagtchef Lars Thede fra Fyns Politi lørdag formiddag.
Beboeren nåede derfor ikke at få et signalement af de unge mennesker. Men alligevel er det nu i den retning, politiet fokuserer efterforskningen.
- Så vi kigger nok den vej - uden at være forudindtaget. Men det er nok tænkeligt, at de her mennesker har et kendskab til, hvad der er foregået. Så mange mennesker er der heller ikke, der drøner rundt i Glamsbjerg by night, konstaterer Lars Thede.
Vagtchefen fortæller søndag morgen, at der ikke er noget nyt fra efterforskningen af sagen, men politiet hører meget gerne fra borgere, der enten har set noget eller har andet kendskab til sagen.
Politiet kan kontaktes på telefon 114.
"Hvad fanden er det her for noget?", er der en, der skriver.
"Hvis politiet gad passe deres arbejde i stedet for at være kvikke på Twitter, så vil det være en god start!", skriver en anden twitter-bruger.
Fyns Politi undskylder
Efter mange kommentarer fra borgere, der er meget uforstående over deres indblanding i noget, som en domstol skal tage sig af, valgte Fyns Politi at fjerne tweetet igen.
Et nyt tweet blev lagt ud kort efter:
"Kære borgere. I har ret. Afstemningen omkring konfiskation var ment som en mulighed for at kommenterer sagens karakter. Det skal selvfølgelig altid være op til domstolen at udmåle straffen. Vi genudsender tweetet uden afstemningen. Tak for jeres feedback."
Kære borgere. I har ret. Afstemningen omkring konfiskation var ment som en mulighed for at kommenterer på sagens karakter. Det skal selvfølgelig altid være op til domstolen at udmåle straffen. Vi genudsender tweetet uden afstemningen. Tak for jeres feedback.
— Fyns Politi (@FynsPoliti) April 18, 2021
- Syntes ikke der var noget i vejen med den afstemning. Se det som en mulighed for politiet at få en mening/holdning uden danskernes efterhånden nedladende sprog! Det er en selvfølge, det ikke ville have en betydning for udfaldet af dommen!