Ekspert om ny affaldssortering:
- Man får unødige ekstraomkostninger
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Miljøministeren præsenterede mandag visionerne for fremtidens affaldssortering. Det nye udspil vækker skepsis i Odense, hvor affaldssortering endnu ikke er ude hos alle borgere.
Affaldsortering skal ifølge regeringens nye forslag ensartes over hele landet. Det skal ske med et system, hvor affaldet deles op i ti forskellige typer.
Det præsenterede miljøminister, Lea Wermelin, mandag på et pressemøde.
Flere steder på Fyn er man allerede i gang med affaldssortering, men det sker efter flere forskellige forskrifter.
I Odense er affaldssorteringen stadig ved at blive rullet ud og står først klar hos alle Odenses borgere til oktober i år. Marianne Glanz bor i Odense og har netop modtaget sine affaldsbeholdere, så hun kan begynde at sortere sit affald.
- Jeg synes, det er rart, at jeg kan gøre noget for miljøet. Det er jo ikke alt, der er lige smart bare at smide ud, siger hun til TV 2/Fyn og fortsætter:
Fynsk samarbejde skal nedbringe kæmpehavns klimaaftryk
En forsøgsordning med biodiesel skal være med til at mindske Lindø Port of Odenses klimaaftryk.
En ny aftale skal gøre dagligdagen lidt grønnere på Danmarks arealmæssigt største havn, Lindø Port of Odense.
Idéen er, at to af de køretøjer, der hver dag bliver brugt på havnen, skal køre på biodiesel. Men selvom projektet er af en forholdsvis lille størrelse, ser Carsten Aa stort potentiale. Han er direktør for Lindø Port of Odense.
- Vi har en lang række dieseldrevne køretøjer herude. Lige fra gummigeder til kæmpestore kraner - verdens største havnemobilkran, der også er dieseldrevet. Så for os er der et perspektiv i at kunne rulle mere biodiesel ud. Vi har et stort forbrug på det område, siger han.
Aftalen, som er en forsøgsordning, er indgået mellem Lindø Port of Odense og den nordfynske virksomhed Emmelev A/S, der producerer biodiesel af den raps, der for tiden står og skinner gult på marker i hele Danmark.
Mandag eftermiddag blev den første tank biodiesel leveret under opsyn af blandt andet havnens direktør Carsten Aa, medejer af Emmelev A/S Morten Simonsen og tidligere klimaminister Lars Christian Lilleholt (V).
Den nuværende klimaminister Dan Jørgensen (S) har tidligere sagt, at han ser potentiale i, at biodiesel bliver en del af løsningen i forhold til at opfylde regeringens mål om at reducere CO2-udledningen i Danmark med 70 procent inden 2030.
Det potentiale ser Lars Christian Lilleholt også.
- Det er jo kæmpemæssigt potentiale, der er. Vi skal af med den fossile energi - kul og olie - og vi skal ind med den grønne energi. Der er biodiesel absolut en fornuftig løsning. Der er en langt lavere CO2-udledning ved biodiesel end almindelig benzin og diesel, siger han.
Grøn profil
Ifølge direktøren har Lindø Port of Odense fokus på den grønne omstilling på flere områder. Blandt andet bliver de såkaldte naceller til kæmpe havvindmøller produceret på havnen. Nacelle er betegnelsen for det hus, der indeholder vindmøllens generator og gearkasse.
- Vi har en skarp grøn profil, og ligesom vi har kæmpestore projekter, har vi også små projekter, vi gerne vil være med i, hvis det kan være med til at fremhæve den profil, siger Carsten Aa.
Emmelev A/S har siden 2002 produceret biodiesel, og i dag udgør biodieselproduktionen en fjerdedel af deres samlede produktion.
Den diesel man tanker ved tankstationerne rundt omkring i Danmark består af omkring syv procent biodiesel, men i Danmark er der ikke mange, der kører på ren biodiesel eller en højere andel end syv procent, som de to køretøjer på havnen skal, fortæller Morten Nielsen, der er direktør for Emmelev A/S.
Nu kan hun begynde at sortere sit affald i seks beholdere. Det kan dog ændre sig, hvis regeringens forslag går igennem. Hun er skeptisk ved tanken om igen at skulle vænne sig til et nyt system.
- Det synes jeg måske ikke er så smart. Det ville være smart, hvis de tænkte, hvad man skulle, også fremadrettet. I stedet for at lave ét system, som de skal skifte igen, siger Marianne Glanz.
Ligeså god løsning
Hos Odense Renovation er de skeptiske overfor regeringens forslag.
- Vi synes ikke, det er den helt rigtige løsning. Vi mener, et sorteringsanlæg giver en bedre løsning, bedre service for borgerne og mindre co2 udledning, fordi man skal køre mindre, siger direktør i Odense Renovation Thomas Jørgensen og fortsætter:
- Vi mener, at den ordning, vi har haft planlagt, det er en fuldt ud lige så god løsning.
I Odense Kommune var et system med seks typer affald planlagt. Det er blandt andet regeringens forslag om at sortere plastik, der skaber undren i Odense.
Glæde midt i coronakrise: Fynske Emmelev håber på at blive en del af regeringens klimaplan
Nordfynsk biodiesel kan blive en del af ny klimahandlingsplan. Biobrændstof anbefales af regeringens klimapartnerskab for landtransport.
Her midt i coronakrisen har man trods alt fået noget at glæde sig over hos den fynske producent af biodiesel Emmelev i Otterup.
Virksomheden kan se frem til nye forretningsmuligheder, når regeringens kommende klimahandlingsplan bliver realiseret. De nye muligheder opstår, hvis handlingsplanen følger de anbefalinger, som netop er kommet fra regeringens klimapartnerskaber.
- Vi er meget glade for, at klimapartnerskaberne sætter fokus på biodiesel i den grønne omstilling. Vi tror, og nu med opbakning fra klimapartnerskaberne, at vi kan være med til at reducere Danmarks CO2-aftryk, særligt inden for den tunge transport, siger direktør og medejer Morten Simonsen til TV 2/Fyn.
“Vi er meget glade for, at klimapartnerskaberne sætter fokus på biodiesel i den grønne omstilling.”
Midt i coronakrisen har regeringens klimapartnerskaber afleveret deres anbefalinger til regeringen.
Anbefalingerne kommer til at danne baggrund for regeringens arbejde med at sikre, at Danmark bevæger sig mod målet om at reducere drivhusgasserne med 70 procent i 2030.
Biobrændstof anbefales som en del af de løsninger, der vil kunne bidrage til en mere klimavenlig landtransport. Det skal blandt andet ske ved omlægninger af afgifterne, så alternative drivmidler bliver billigere.
Dan Jørgensen: Der er potentiale i biobrændstof
Anbefalingerne er sendt til klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S), der lige nu forhandler med Folketingets partier om en klimahandlingsplan.
- Der er kommet rigtig mange gode anbefalinger, og mange af dem tror jeg vil have positiv indflydelse også på Fyn, siger Dan Jørgensen til TV 2/Fyn.
Dan Jørgensen besøgte for nylig Emmelev i Otterup, og ministeren ser grønne muligheder i den fynske biodiesel.
- Det skal tænkes sammen med, hvor meget el, som fremtidens energiforsyning skal baseres på, men jeg tænker, at der helt sikkert er potentiale. Biobrændstof kan sagtens være en del af den samlede løsning, siger klimaministeren.
Netop grøn transport var på dagsordenen, da der i denne uge var politiske forhandlinger.
Deltagerne i forhandlingerne var partiernes transport- og klimaordførere, transportminister Benny Engelbrecht, og klimaminister Dan Jørgensen. Forhandlingerne blev gennemført via en skypeforbindelse på grund af corona-restriktionerne i et stort set mennesketomt klimaministerium i København.
Emmelev: Gør som i Sverige
Transportsektoren er en af Danmarks største klimasyndere, men håbet hos Emmelev er, at den fynske biodiesel kan bidrage til en CO2-reduktion.
- I disse dage handler det først og fremmest om at få bekæmpet coronavirussen. Men vi glæder os over, at forhandlingerne er i gang. Vi hjælper gerne med viden om de konkrete muligheder og fordele ved at bruge biodiesel, produceret på raps, siger Morten Simonsen fra Emmelev og peger på erfaringer fra Sverige.
- Det er lidt pudsigt, at Postnord i Sverige kører på næsten 100 procent biodiesel, men på denne side af Øresund er der kun iblandet 7 procent biodiesel, siger han.
Emmelev har miljøtilladelse til at producere 220.000 ton biodiesel om året, hvilket næsten svarer til det samlede danske forbrug. Halvdelen af tilladelsen udnyttes i øjeblikket. Råvaren er fortrinsvis biomasse fra rapsmarker inden for en radius af 200 kilometer.
Politisk opbakning
I de kommende uger vil det vise sig, hvor bred den politiske opbakning er til anbefalingerne om en øget anvendelse af biodiesel. Indtil videre er der klar støtte fra de konservatives Mai Mercado.
- Hvis vi skal i mål med den grønne omstilling, kræver det, at vi lytter til det lokale erhvervsliv. Klimapartnerskaberne understreger, at produktionen af biodiesel her på Fyn kan hjælpe til at reducere udledningen af CO2 i særligt den tunge transportsektor. Det er vigtigt, at vi kigger på dette i forhandlingerne, siger Mai Mercado til TV 2/Fyn.
LANDTRANSPORT KAN BLIVE GRØNNERE
Landtransport, herunder lastbiler, varebiler og busser, står for cirka 32 procent af transportsektorens CO2-udledning i Danmark.
99 procent af de 42.000 lastbiler, der findes i Danmark, kører stadig på 93 procent fossil dieselolie.
Kilde: Regeringens klimapartnerskab for landtransport.
- Det skal sorteres under alle omstændigheder. Så kan vi ligeså godt pille det ud af restaffaldet, siger Thomas Jørgensen.
Direktør for Odense Renovation oplyser, at de nye beholdere i Odense stadig kan bruges, hvis forslaget går igennem, og der skal sorteres efter ti affaldstyper i stedet.
- Vi skal bare have nogle flere beholdere ud, siger Thomas Jørgensen.
Miljøministeriet går for langt
Henrik Wenzel er professor på Syddansk Universitet og har siden 1990 forsket i miljøsystemanalyse. Han mener, ligesom Odense Renovation, at miljøministeriet er gået for langt med hensyn til plastaffald og drikkevareemballage.
- Det vil være det rigtige at lade det blive i restaffaldet og sortere det ud på et centralt sorteringsanlæg bagefter, siger han og fortsætter:
- Man kan spare rigtig mange penge på at lade de fraktioner blive i restaffaldet.
Vil lette presset: Odense Renovation åbner ekstra genbrugsstation
Odense Renovation åbner for private på Miljøcenter Odense Nord for at lette presset på de andre stationer. Stationen er ellers normalt kun til erhvervsdrivende.
I påsken plejer der at være masser af aktivitet på genbrugsstationerne. For at lette presset på de øvrige stationer har Odense Renovation derfor åbnet endnu en plads.
“Herude er der ingen kø og næsten heller ingen mennesker. Og så er her også rigeligt med plads”
Der er nemlig i forvejen travlt, og Odense Renovation forventer endnu flere fynboer klar med affald hen over påskedagene. Det fortæller Thomas Jørgensen, der er direktør for Odense Renovation.
- Der er travlhed på alle stationerne. Der er mellem 4.000 og 5.000 biler hver dag på hver station, og vi regner med, at der kommer flere her i påsken. Det er normalt vores travleste tid, siger Thomas Jørgensen til TV 2/Fyn.
Ingen mennesker i Odense Nord
For at lette presset åbner Odense Renovation derfor Miljøcenter Odense Nord for privatpersoner. Stationen er ellers normalt kun beregnet til erhversdrivende.
Den ekstra station falder i god jord hos de besøgende. Én af dem er Henrik Aagaard Poulsen.
- Jeg har kun været på genbrugspladsen én gang, og allerede fra åbningstiden var der lang kø, så jeg kørte hjem igen. Men så så jeg, at den her plads var åben for private, siger Henrik Aagaard Poulsen og tilføjer:
- Her er fedt, for her er ingen mennesker.
Kør videre, hvis der er for mange mennesker
Morten Banggaard har også valgt at køre til genbrugsstationen i Odense Nord i stedet for at prøve lykken på en af byens andre stationer.
Før Miljøcenter Odense Nord åbnede, havde Morten Banggaard ellers held med at stå tidligt op og være på genbrugsstationerne klokken syv. Men skærtorsdag åbnede stationerne først klokken ni, og derfor forudså han, at der ville være mange mennesker.
- Herude er der ingen kø og næsten heller ingen mennesker. Og så er her også rigeligt med plads, siger Morten Banggaard.
Men er man én af dem, der har forsøgt at komme af med sit affald på en af de oprindelige genbrugsstationer, og der er mange mennesker derude, så opfordrer Odense Renovations direktør til, at man kører videre eller venter til en anden dag.
Og så giver han også et godt råd.
- Havnegade har de bedste trafikforhold, og de har taget flere tiltag for at sikre de bedste forhold for de besøgende. De holder blandt andet længere åbent, så man kan aflevere affald på flere tidspunkter af dagen, siger Thomas Jørgensen.
Ifølge Henrik Wenzel er det vigtigt, at udviklingen af sorteringsanlæg fortsætter. Allerede nu er der planer om et anlæg på Fyn.
- De eftersorteringsanlæg er meget effektive, og dem er vi simpelthen nødt til at have for at leve op til EU's mål for genanvendelse, siger han.
Forslaget fra regeringen vil få konsekvenser for Odense Kommune.
- Man får unødige ekstraomkostninger, men man får ikke mere ud af det klimamæssigt. Tværtimod, siger Henrik Wenzel og tilføjer:
- Det er ikke særlig smart.
Teknologien er ikke klar
På dagens pressemøde forklarede Lea Wermelin, at sorteringsteknologien, ifølge miljøministeriets oplysninger, ikke er klar.
- Det er klart, vi skal ikke bede nogen om at sortere, hvis det var nemmere, at lade maskinerne gøre det. Men den faglige vurdering, der ligger hos miljøstyrelsen, er, at teknologien ikke er god nok, siger miljøministeren.
Den udvidede affaldssortering kræver, at for eksempel Odense får brug flere spande. Men ifølge Lea Wermelin har kommunerne god tid til at forberede sig.
- Vi foreslår, at kravene skal gælde fra næste år. Det vil sige, at man selvfølgelig har tid til at få det implementeret som kommune, siger hun.
Sorteringsanlæg er essentielle
Regeringens mål er at genanvende 80 procent af alt plastik. Det er ifølge professoren fra Syddansk Universitet urealistisk.
- Der skal laves så meget om med design af alle vores plastholdige produkter, hvis det skal kunne lade sig gøre. Og det ville være at gøre vold på friheden for industrien til at designe produkter, der bliver bedst mulige, siger Henrik Wenzel.
I stedet forklarer professoren, at man om få år vil kunne lave plast til brændsel og fange co2-udledningen inden den forsvinder i atmosfæren.
- Det vil kunne lukke plast-kredsløbet fuldstændigt, siger han.
Dødsfald og misbrug af skattekroner: - Vi er ligeglade, så længe det ikke koster for meget
kopieret!
Så længe, de ikke koster for meget, så accepterer vi som samfund, at udsatte mennesker ikke får det bedre på de bosteder, vi placerer dem på.
Sådan lyder den dystre analyse fra en af dem, der selv har været med til at lave den lovgivning, der skal sikre tilsynet med landets bosteder.
Knud Aarup er tidligere mangeårig kommunal leder og direktør i socialstyrelsen, og han har fulgt med i TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidendes afdækning af omsorgssvigt og kritisabelt forbrug af skattekroner på tre fynske bosteder.
- Det er virkelig skræmmende læsning. Det handler mere om ansvarsforflygtigelse end om de unge og voksne, som er udsat for de her vilkår på anbringelsessteder eller krisecentre. Så det får mig til at tænke: "Åh nej. Igen igen."
Ikke værdigt
Knud Aarup var selv med til at lave loven om sociale tilsyn i 2014. Ambitionen dengang var, at tilsynene skulle opdage og sætte en stopper for landets værste bosteder.
Men den ambition er fejlet. Stort. Det erkender Knud Aarup selv.
Det er der mange grunde til, mener han. Den primære er, at vi som samfund kort og godt har givet op på tanken om, at udsatte mennesker borgerne kan få det bedre på landets bosteder.
- Der er lidt en samfundsmæssig kynisme der går ud på, at vi accepterer det, hvis bare de her mennesker ikke ødelægger for meget for den store, brede middelklasse, siger han.
For det virker, i følge Knud Aarup, som om man politisk har besluttet, at udgifterne på det specialiserede område må koste 50 milliarder kroner om året - og ikke en krone mere.
Til gengæld har politikerne og samfundet givet op på ideen om, at de penge og den indsats rent faktisk skal hjælpe de børn og voksne med handicap og socialt udsathed, der bor på landets bosteder.
- Man har ligesom accepteret at, at de penge skal vi ikke have noget ud af. At det er et acceptabelt spild i samfundet. Et menneskeligt spild, siger Knud Aarup, og tilføjer:
- Det er ikke et velfærdssamfund værdigt.
Serien om de fynske bostedsbosser:
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har siden sommer afdækket kritisable forhold på tre fynske bosteder.
På Opholdsstedet Den Lille Gård døde en 18-årig kvindelig beboer i juli af en overdosis. Da socialtilsynet 10 dage senere kom på besøg, var det en pedel, som havde opsyn med selvmordstruede unge. Bostedet havde forinden fået fem påbud af socialtilsynet og var under skærpet tilsyn. Blandt andet kritiserede tilsynet stedet for manglende faglighed og direktørens høje løn på 1,1 millioner kroner i 2022. Direktør Peter Stausgaard valgte at lukke stedet efter beboerens død.
På bostedet Mellemstoppet kunne en af de tidligere beboere til TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortælle, hvordan hun ikke fik den rette hjælp. Mellemstoppet havde samtidig et meget højt overskud i 2023 på over seks millioner kroner, som ekspert kaldte "rigtig, rigtig usædvanligt".
Krisecentret TimeOut Fyn blev lukket i slutningen af 2023, efter direktøren indgik en kontrakt med sin søns vagtfirma, der kunne beløbe sig til op mod 162 millioner kroner. Efterfølgende kunne TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortælle, hvordan kvinder oplevede at blive udsat for social kontrol. Direktør Morten Lohmann Lauritzen og hans søn tjente samtidig millionlønninger og kørte i dyre luksusbiler. Efter lukningen af krisecentret startede de pornokonceptet Mansion Voyeur, hvor de ansatte aldrig fik løn. Selskabet er i dag gået konkurs.
I september kunne det nye Top Safe Krisecenter slå dørene op på TimeOut Fyns tidligere adresse - dog med samme bestyrelsesformand, samme daglige leder og flere at de samme ansatte. Beslutningen har mødt stor politisk modvind. Det er ejendomsinvestor Kurt Vindeløv, der er direktør i selskabet.
19 bosteder lukket på fire år
Siden august har TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende beskrevet kritisable forhold på de tre fynske bosteder Den Lille Gård, TimeOut Fyn og Mellemstoppet.
Alle tre steder er tidligere beboere stået frem og fortalt om omsorgssvigt og manglede hjælp – mens bostederne har haft store overskud og udbetalt høje lønninger til ledelsen.
Nye tal peger på, at de tre fynske bosteder langt fra er de eneste steder, hvor der er problemer. I forrige uge kunne Fagbladet FOA afsløre, at 19 private botilbud på godt fire år er blevet tvunget til at lukke, fordi de har fået inddraget deres godkendelse.
Begrundelsen er typisk 'alvorlige bekymringer' for borgernes trivsel og udvikling, viser Fagbladet FOAs gennemgang af sagerne. Samtidig har flere af ejerne tjent styrtende med penge, skriver fagbladet.
Statsministeren skal gribe ind
Sagerne og tallene fra FOA overrasker ikke Knud Aarup. For det ville kræve politisk slagkraft at ændre grundlæggende på området. En slagkraft, som Socialministeriet ifølge ham slet ikke har.
- Socialministeriet er i bund og grund et svagt ministerium. En god socialminister er historisk set en minister, der ikke vil for meget, og som får lukket problemerne ned.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har i flere måneder forgæves forsøgt at få et interview med socialminister Sophie Hæstorp Andersen i forbindelse med afdækningen for at få svar på, hvad ministeren vil gøre for at forhindre lignende sager i fremtiden.
Den seneste besked fra ministeriet er, at vi muligvis kan få et interview i det nye år.
Men i følge Knud Aarup skal en helt anden minister træde i karakter, hvis der effektivt skal sættes ind overfor de omstridte bosteder.
- Hvis området skulle ændres, ville det kræve, at det var statsminister Mette Frederiksen, der selv sætter sig for at få ændret på det her og selv sætter sig for enden af forhandlingsbordet.
Knud Aarup: Derfor ser vi skandalesagerne om bosteder
Kommunerne har ikke den nødvendige faglighed til at vurdere, hvilken hjælp og hvilket bosted, udsatte borgere har brug for.
Knud Aarup: Da vi lavede loven om de sociale tilsyn, troede vi stadig på, at der var en vis grundfaglighed tilbage i kommunerne. Den mangler alvorligt.KL og kommunerne modarbejder et stærkt social tilsyn
Knud Aarup: KL og kommunerne har forsøgt at at modarbejde at de sociale tilsyn blev tilstrækkeligt stærke, fordi de enkelte kommuner vil ikke ses over skulderen. Det er en misforstået opfattelse af, hvad kommunalt selvsyre er. At der skal ikke komme nogen udefra og bestemme.Politikerne og samfundet har givet op på at den hjælp, udsatte borgere får, gør en forskel
Knud Aarup: - Det er som om vi som samfund har accepteret, at mennesker med særlige behov, uanset om de har en funktionsnedsættelse, er psykisk syge eller har sociale problemer, så må det koste 50 milliarder. Man har accepteret at, at de penge skal vi ikke have noget ud af.
Om sit eget ansvar som tidligere direktør i socialstyrelsen og medvirkende til at udforme lovgivningen om de sociale tilsyn siger Knud Aarup:
- Vi troede dengang, at når vi så 10 år frem, så ville vi se tilbage og sige at denne her lov var der, vi for alvor forbedrede indsatsen og løftede bunden (af de dårligste bosteder, red.). Det er vi ikke lykkedes med. Det er jeg ret træt af.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har foreholdt kritikken for KL. I et skriftligt svar skriver formand for Socialudvalget, Ulrik Wilbek:
"Det billede, Knud Aarup tegner, genkender vi simpelthen ikke – så den kritik må stå for hans egen regning.
Vi og kommunerne er dybt bekymrede over de sager, der kommer frem. Og det understreger først og fremmest, at der er behov for både at styrke fagligheden og ledelsen på de tilbud, vi visiterer til, og sikre de rette kompetencer i sagsbehandlingen. Samtidig kalder det også på, at lovgiverne skaber rammer, som gør det sværere at etablere tilbud for egen vindings skyld"
Han tilføjer, at 98 procent af tilsyn på landets bosteder ikke giver anledning til bemærkninger, og at KL ønsker et mere "fokuseret" tilsyn.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har desuden foreholdt kritikken for Social- og Boligministeriet.
Socialminister Sophie Hæstorp Andersen har ikke haft mulighed for at stille op.
Søndag byder på mulighed for både sne og sol
kopieret!
Det ustadige vejr fortsætter frem mod jul med en blanding af byger og flere fronter.
Søndag er ingen undtagelse, og det bliver en dag med lidt sol og spredte byger.
Temperaturen lander et sted mellem fire og seks graders varme med en let til frisk sydvestlig vind. Ved kysterne kan man vinden blæse op til hård vind.
De lave temperaturer gør, at det ikke kan udelukkes, at der kommer en byge forbi med noget hvidt i form af sne eller slud.
Den mulighed bliver ikke mindre som aftenen skrider frem og temperaturerne daler.
DSB forventer julens travleste dag
kopieret!
Søndag bliver julens travleste dag for DSB. Det fortæller DSB's informationschef, Tony Bispeskov, til TV 2.
Men selvom rekordmange julerejsende skal med toget i år, er der stadig afgange at få i dag såvel som de næste dage, lyder det.
- Togene kører, som de skal. Og sammen med Banedanmark vil vi selvfølgelig gøre, hvad vi kan for, at det også er tilfældet i morgen, siger Tony Biskeskov.
Han tilføjer, at DSB løbende holder øje med, om togafgange bliver fyldt op, og i de tilfælde kan tilføje ekstra togvogne.
Gymnasie indfører kortere skoledage
kopieret!
Der skal være bedre balance mellem skole og fritid. Det mener eleverne på Mulernes Legatskole i Odense, og det har ledelsen på gymnasiet valgt at lytte til.
Derfor er mødetiden efter sommerferien ændret fra klokken 8 til klokken 9, mens skoledagen slutter klokken 14.30. Det fremgår af gymnasiets hjemmeside, hvor de også skriver, at det gerne skulle mindre pres på eleverne, uden at det sker på bekostning af pensum.
Eleverne har dog mulighed for at møde ind tidligere og blive længere, da der er indført såkaldt flexundervisning. Her kan man få hjælp og rådgivning af lærerne, hvis man har burg for hjælp eller ekstra faglige udfordringer.
Aryan skabte fodboldfest for flere hundrede piger
kopieret!
Hundredevis af unge piger får lørdag rørt benene i Odense idrætshal.
Her har et stort fodboldpigestævne været i gang hele dagen. Stævnet er kun for pigehold, og over 500 piger har valgt at bruge de sidste dage inden jul på at få rørt bentøjet.
Bag stævnet står Aryan Abdel Rahman fra B1909's ungdomsafdeling. Han mener, der mangler flere stævner til piger.
Derfor har han sammen med sin søster søsat Domina Cup, som gerne skulle inspirere endnu flere piger til at spille fodbold.
Trafikken er delvist spærret på Lillebæltsbroen
kopieret!
Opdateret klokken 19.25: Lillebæltsbroen er genåbnet efter uheldet.
Lillebæltsbroen er lørdag aften spærret i vestgående retning, fordi et køretøj med anhænger er væltet.
Det skriver Vejdirektoratet på det sociale medie X uden at konkretisere hændelsen.
Vejdirektoratet kan kort før klokken 19 ikke sige noget om, hvornår trafikken kan genoptages.
- Trafik i retning mod Jylland kan med fordel benytte den gamle Lillebæltsbro, opfordres det.
Fyns Politi oplyser på samme medie, at der ikke er kommet nogen til skade i forbindelse med uheldet, og at der er tale om en væltet trailer.
- Vi arbejder sammen med øvrige beredskaber på at få åbnet motorvejen så hurtigt som muligt, skriver politikredsen.
Rådmand får opbakning til forslag om bedre sikring af gågade
kopieret!
Odenses by og kulturrådmand Søren Windell (K) vil have sikret gågaden i Odense endnu bedre mod biler.
Debatten er ikke ny, men nu mener Odenses rådmand Søren Windell, at der er endnu en grund til at kigge på mulig afspærring af gågaden i Odense med såkaldt pullerter, man ikke kan forcere.
Det er på baggrund af fredagens ulykkelige episode i Magdeburg i Tyskland, at Søren Windell igen taler om en mere lukket gågade i Odense. I Tyskland kørte en bilist ind i en menneskemængde på et julemarked. Her blev flere dræbt og sårede. I Odense midtby har man sikret med betonblokke ved blandt andet Flakhaven, men ikke i enderne af gågaden.
Forslaget vækker opbakning fra dem TV 2 Fyn møde i gågaden.
Milliarddyr broforbindelse skaber både glæde og vrede
kopieret!
En bro mellem Fyn og Sønderjylland er måske kommet et skridt nærmere. I hvert fald hvis man kan finde de 22,2 milliarder kroner, den vil koste.
Men om der rent faktisk skal være en bro, det er der delte holdninger til.
Samfundsøkonomisk hænger det ikke sammen, mener Thomas Lundsfryd, der er bestyrelsesformand for Sydfyns Fremtid, mens Inge Dahl, der er bestyrelsesformand i Foreningen Als-Fyn Broen, glæder sig over forundersøgelsen, der viser, at en bro mellem de to landsdele kan lade sig gøre.
Uheld ved motorvej - et spor spærret
kopieret!
Opdateret: Der er nu ryddet op efter det tidligere uheld.
På E20 Fynske Motorvej, i retning mod Jylland, er der sket et uheld på tilkørslen til 52 Odense SV.
Politi og redning er ankommet, og de spærrer i øjeblikket det højre spor. Det er dog muligt at snige sig forbi uheldsstedet, oplyser P4 trafik.
Vagtchefen ved Fyns Politi Peter Vestergaard fortæller til TV 2 Fyn, at der er tale om et solouheld - tilsyneladende opstået på grund af vådt fører.
Fem personer var med i bilen, men ingen er kommet alvorligt til skade.
Roald Poulsen er gået bort - men i Zambia bliver han aldrig glemt
kopieret!
28. april 1993 rapporterede alle de internationale medier om de zambiske landsholdsspillere, hvis fly lettede fra Gabon, men aldrig landede igen.
Samtlige spillere, trænere, delegerede og journalister ombord på flyet døde. Man har aldrig fundet ud af, hvad der nøjagtigt skete.
Skiftende zambiske regeringer har lovet at publicere rapporten om, hvorfor flyet med landsholdsspillerne styrtede ned i Atlanterhavet, men i dag, 31 år senere, forbliver omstændighederne for ulykken uvisse.
OB-træner i spidsen for det zambiske landshold
I 1990’ernes Zambia havde Danmark en tydelig tilstedeværelse i form af Danida og en velfungerende ambassade. I hovedstaden Lusaka stødte man ikke sjældent på danske gloser i bybilledet.
Med hjælp fra Divisionsforeningens daværende direktør, Claus Rode Jensen, der havde gode kontakter i de danske ministerier, inviterede det officielle Danmark det zambiske fodboldlandshold på en seks uger lang træningslejr i Brøndby.
Det Zambiske Fodboldforbund (FAZ) takkede ja til tilbuddet, selvom zambierne på samme tid var langt i forhandlingerne med det engelske fodboldforbund om en tilsvarende hjælpepakke.
Roald Poulsen, der to år forinden havde gjort OB til danske mestre, skulle stå i spidsen for det nye landshold.
På dette tidspunkt havde han aldrig nogensinde sat fødder i Zambia, og nu stod han over for karrierens nok største udfordring. På blot seks uger skulle han sammen med Brøndbys holdleder, Emil Bakkendorf, forvandle et hurtigt sammensat, lettere traumatiseret afrikansk fodboldlandshold til et slagkraftigt mandskab, der skulle konkurrere om en plads ved VM-slutrunden i USA året efter.
Husker Roald som en simpel mand
Én af de zambiske spillere, der var udset en toneangivende rolle på det nye landshold, var Joel Bwalya, der blev sorteret fra landsholdet kort før den skæbnesvangre flyvetur.
Hurtigt kom Joel Bwalya og Zambias nye spillere på fornavn med deres nye træner. Roald Poulsen var meget anderledes end de zambiske trænere, som spillerne kendte hjemmefra, fortæller Joel Bwalya:
- Han var en simpel mand. Han ville sige: "Kald mig bare Roald." Han snakkede meget roligt til spillerne, meget anderledes end zambiske trænere. Han gav dig en masse selvtillid. Han ville fortælle dig, hvad du kunne, og hvad du ikke kunne.
Ifølge Joel Bwalya var Roald Poulsen en eminent fodboldtræner, men det var hans menneskelige kvaliteter, der på rekordtid forenede den nye trup og skabte optimisme i lejren. Roald Poulsen var spillernes træner, men også deres ven, siger Bwalya:
- Roald kendte hurtigt alle spillernes fornavne, og så var han også hurtig til at samle et par gloser op på chinyanja og chibemba (Zambias to største etniske sprog, red.) Han ville råbe "isa kuno" (kom her, red.), og når der var en god træningssession, så ville han råbe "chapwa" (slut, red.) for ligesom at sige, at nu kunne vi ikke gøre det bedre, og så kunne vi ligesom godt stoppe træningen. Så ville alle grine. Han gjorde virkelig alt for at integrere sig i gruppen. Han blev en af os.
Roald Poulsen kunne være sjov, men han havde også en mere alvorlig side, husker Joel Bwalya:
- Han var en meget stille mand. Hvis han sad på sit kontor, så ville du tro, at han ikke engang kunne tale. Du ville tro, at han var i færd med at tænke over noget. Og så elskede han den individuelle ledelsesstil. Han kunne finde på at holde dig om skuldrene og gå rundt med dig på banen. Det var vi slet ikke vant til.
Roald Poulsens tid som zambisk landstræner kunne efterfølgende mærkes i hans tidligere klub, hvor Mwape Miti og Andrew Tempo repræsenterede OB i Superligaen.
Har du set Luna? Casper udlover stor dusør i jagten på sin rottweiler
kopieret!
Mandag morgen ved firetiden om morgenen lukkede Casper Schmidt familiens hund Luna ud i haven efter en nat, hvor hunden, der er af racen rottweiler, havde haft lidt maveproblemer.
Siden er der ingen, der har set Luna.
- Da vi ville lukke hende ind igen, var hun pist væk, fortæller Casper Schmidt til TV 2 Fyn.
Siden er Lunas forsvinden fra Kilenvej mellem Lakkendrup og Oure blevet omtalt i Fyns Amts Avis, på Linse Kesslers Instagram, ligesom eftersøgningen er delt vidt og bredt på Facebook.
Men stadig uden held, og lørdag har Luna været væk i efterhånden seks døgn.
Frygter nogen har hende
- Jeg har det sku ikke så godt. Jeg har ikke sovet ret meget. Jeg har ledt fra tidlig morgen til sen nat.
Casper Schmidt fortæller, at haven ikke er hegnet ind, hvorfor det ikke er unormalt, at Luna strejfer rundt på den nærliggende mark og nabomarkerne.
- Men hun kommer altid hjem igen, fortæller han.
Hvad der er sket med Luna, har Casper Schmidt haft rig tid til at spekulere over. Det værste, der kan være sket, er, at Luna er druknet, kørt ned eller på anden vis sidder fast et sted, som den ikke kan komme fri af.
- En anden frygt er, at der er nogen, der har taget hende. Men det er jo mærkeligt, for normalt samler man ikke lige en rottweiler op, siger han og fortæller, at Luna er en familiehund og derfor er den meget mild og glad for mennesker:
- Så har man mad og gider snakke med dem, så er man bedste venner, siger han.
Håber på julemirakel
Casper Schmidt har fået hjælp flere steder fra i jagten på den forsvundne Luna, og senest har han sammen med en mand fra Thisted undersøgt et større skovområde med en drone. Uden held.
Håbet om at finde Luna svinder ind, fortæller Casper Schmidt, der har ledt gennem marker, skove, brønde, forladte huse, skue. Intet af det har givet pote.
- Hvis ikke hun når at komme hjem til jul, så bliver det nok en jul, jeg ikke vil huske for noget godt, fortæller han.
Derfor har han udlovet en dusør på 10.000 kroner til den, der kan føre ham sammen med sin hund, som han savner meget.
Vil gøre alt for at få Luna tilbage
Men heller ikke det, har givet noget.
- Jeg har ikke fået et eneste tip fra nogen, som specifikt har set en rottweiler. Der er nogen, der har set en mørk hund, men ikke nogen, der specifikt har set en rottweiler, siger Casper Schmidt.
Næste skridt er at stemme dørklokker, og et sidste forsøg, som Casper tygger på lige nu, er at lave et opslag på Facebook, hvor han giver mulighed for, at man kan aflevere Luna anonymt til ham, hvis man har den og har fået dårlig samvittighed.
- Jeg vil gøre alt, hvad der står i min magt for, at min hund kommer hjem igen, understreger Casper Scmidt.
Grimme julesweatre og børnefremstillet julepynt giver flere smil i busser
kopieret!
Fredag var det “ugly christmas sweater day” i Fynbusserne, hvor buschauffører havde taget deres grimmeste julesweatre på.
Og ikke nok med det, var busserne pyntet op med julepynt, der var lavet af børn.
Alt sammen for at julehygge lidt ekstra for kunderne, forklarer Anja Hauge Larsen, der er driftsleder for Keolis, som står for driften.
- Der kommer flere smil i busserne, når de kommer ind i en julepyntet bus, fortæller hun om baggrunden for at gøre lidt ekstra ud af julen i busserne.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her