Vil lette presset: Odense Renovation åbner ekstra genbrugsstation
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Odense Renovation åbner for private på Miljøcenter Odense Nord for at lette presset på de andre stationer. Stationen er ellers normalt kun til erhvervsdrivende.
I påsken plejer der at være masser af aktivitet på genbrugsstationerne. For at lette presset på de øvrige stationer har Odense Renovation derfor åbnet endnu en plads.
Der er nemlig i forvejen travlt, og Odense Renovation forventer endnu flere fynboer klar med affald hen over påskedagene. Det fortæller Thomas Jørgensen, der er direktør for Odense Renovation.
- Der er travlhed på alle stationerne. Der er mellem 4.000 og 5.000 biler hver dag på hver station, og vi regner med, at der kommer flere her i påsken. Det er normalt vores travleste tid, siger Thomas Jørgensen til TV 2/Fyn.
Ingen mennesker i Odense Nord
For at lette presset åbner Odense Renovation derfor Miljøcenter Odense Nord for privatpersoner. Stationen er ellers normalt kun beregnet til erhversdrivende.
Opfordring fra politiet: Drop turen i sommerhus
For at undgå unødvendig smittespredning opfordrer Fyns Politi til, at fynboerne aflyser eller udsætter turen i sommerhus.
Solen skinner, og mange af fynboerne valfarter normalt til sommerhusområderne for at tilbringe helligdagene med natur omkring sig.
Men i år ser Fyns Politi gerne, at de bliver hjemme, lyder det i en pressemeddelse.
- Man skal grundigt overveje, hvorvidt det er hensigtsmæssigt at gøre lige nu. Lad ikke utålmodigheden tage over, men hold ud og hold fast. Det handler om at bryde smittekæderne - og ikke sætte nye i gang, siger politidirektør Arne Gram i meddelelsen.
Find alternative ruter
Myndighedernes anvisninger lyder på ikke at samles mere end ti personer og ikke transportere sig unødigt rundt i landet.
For ifølge politidirektøren er der bedre chancer for at undgå at sprede smitten, hvis folk bliver hjemme og ikke omgås nye mennesker.
Politiet opfordrer derfor også til, at man finder alternative ruter til gåturen, eller at man vender om, hvis stranden eller parken allerede er befolket.
Politiet roser fynboerne
Der kommer fortsat mellem 10-20 henvendelser i døgnet fra borgere, der ser andre samles mod retningslinjerne. Og politiet er fortsat ekstra opmærksomme på områder, hvor folk samles meget.
Men ofte holder folk dog afstand og passer på, når patruljen ankommer til stedet, fortæller vagtchef hos Fyns Politi fra Lars Thede.
- Jeg vil gerne kippe med kasketten overfor fynboerne, for jeg synes generelt, at folk overholder regler og påbud fra myndighederne, siger han.
Der er dog stadig enkelte, som ikke vil rette sig efter reglerne. Støder politiet på dem, kommer bødeblokken frem, lyder det fra politidirektøren.
Indtil videre er der givet ti bøder til borgere og butikker, der ikke har overholdt reglerne. Herunder to barer, en vandpibecafé, et bordel og en frisør samt fem privatpersoner, som har været til stede på de respektive steder.
Den ekstra station falder i god jord hos de besøgende. Én af dem er Henrik Aagaard Poulsen.
- Jeg har kun været på genbrugspladsen én gang, og allerede fra åbningstiden var der lang kø, så jeg kørte hjem igen. Men så så jeg, at den her plads var åben for private, siger Henrik Aagaard Poulsen og tilføjer:
- Her er fedt, for her er ingen mennesker.
Kør videre, hvis der er for mange mennesker
Morten Banggaard har også valgt at køre til genbrugsstationen i Odense Nord i stedet for at prøve lykken på en af byens andre stationer.
Før Miljøcenter Odense Nord åbnede, havde Morten Banggaard ellers held med at stå tidligt op og være på genbrugsstationerne klokken syv. Men skærtorsdag åbnede stationerne først klokken ni, og derfor forudså han, at der ville være mange mennesker.
- Herude er der ingen kø og næsten heller ingen mennesker. Og så er her også rigeligt med plads, siger Morten Banggaard.
Studenterkørsel kan være i fare: Kommende studenter får en anderledes sommer
Dimission, studenterkørsel og studentergilder hænger i en tynd tråd for de mange gymnasieelever, der bliver studenter til sommer.
Rettelse
Coronaen har vendt op og ned på mange ting. Det gælder ikke mindst for de kommende studenter.
For selvom de fynske gymnasier nu er i gang med at forberede sig på at skulle undervise studerende i 2. hf og 3. g, bliver det en markant anderledes fejring, de kommende studenter kan se frem til.
Sommerens festivaler er allerede aflyst, og grænsen er lukket, så rejser må også vente. Gallafest, studenterkørsel og dimission er også i overhængende fare for at blive aflyst på grund af forbuddet mod større forsamlinger.
Trist og frustrerende
Det ærgrer Freja Mølgaard, der går i 3. g på Nordfyns Gymnasium i Søndersø.
- Det er mega frustrerende ikke at vide, hvad der sker. Det er dimission, galla, det hele. Vi har ingen ide om, hvad der skal ske lige nu, og det er da trist og frustrerende, siger hun.
Freja Mølgaard var allerede begyndt at snakke med en veninde om at rejse til Sri Lanka og Bali, når studentereksamen var overstået.
Men selvom den plan nu må udskydes på ubestemt tid, forstår hun godt nødvendigheden af at lukke ned.
- Jeg forstår, det er nødvendigt. Jeg ville ikke selv have lyst til at miste nogen, jeg kender, til corona. Så jeg forstår godt, at der bliver gjort, som der bliver gjort, forklarer Freja Mølgaard.
Skoler og gymnasier åbner delvist igen
Mandag aften meddelte statsminister Mette Frederiksen (S) på et pressemøde, at daginstitutioner, elever fra 0. til 5. klasse, samt afgangselever på de gymnasiale uddannelser skal tilbage i skole efter påsken.
Derfor er personalet på Det Blå Gymnasium Vestfyn i Glamsbjerg nu i gang med at indrette lokalerne, så de lever op til anbefalingerne.
Det forklarer rektor Carsten Hogrefe.
- Vi kan stille en hel kantine til rådighed til hver af de to klasser i 3. g og et dobbeltlokale til et lille EUX-hold. Underviserne skal mindst muligt herud, så eleverne har det samme fag i to-tre blokke i rap, forklarer rektoren.
Færre eksamener til sommer
Nikolaj Petterson er én af eleverne i 3. g på Det Blå Gymnasium, og han er spændt på, hvordan det bliver at vende tilbage til gymnasiet igen efter nogle uger med hjemmeundervisning.
- Det bliver rigtig mærkeligt. Nu hører jeg noget om, at vi kun skal være ti i en klasse, og vi er jo mere end ti per klasse, så det bliver rigtig mærkeligt at sidde forskudt og se, hvordan man kommer til at køre undervisningen, siger han.
Ligesom Freja Mølgaard havde Nikolaj Petterson også set frem til studenterkørsel til sommer, og han var også begyndt at tænke på at rejse til USA efter sommerferien, men det er ikke så vigtigt lige nu, mener han.
- Det handler stadigvæk om at gøre, hvad vi kan for at redde de svage i samfundet. Det er simpelthen vigtigere at redde liv lige nu, siger Nikolaj Petterson.
Elever i 3. g skal til sommer op til tre eksamener mod normalt syv eller otte. På hf skal afgangselever op til fire eksamener.
Det er resultatet af en aftale mellem regeringen og flere af folketingets øvrige partier.
Men er man én af dem, der har forsøgt at komme af med sit affald på en af de oprindelige genbrugsstationer, og der er mange mennesker derude, så opfordrer Odense Renovations direktør til, at man kører videre eller venter til en anden dag.
Og så giver han også et godt råd.
- Havnegade har de bedste trafikforhold, og de har taget flere tiltag for at sikre de bedste forhold for de besøgende. De holder blandt andet længere åbent, så man kan aflevere affald på flere tidspunkter af dagen, siger Thomas Jørgensen.