13. mar. 2020 kl. 21:02
Fyn
Liv Sepstrup

Elev på gymnasial uddannelse:
  • Ansvaret for undervisning er lagt over til os

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

Elever på Tietgen Handelsgymnasium bombarderes med beskeder fra deres undervisere. De savner ensrettet kommunikation fra lærernes side.

Skolerne er lukket, og eleverne er sendt hjem de næste 14 dage som følge af regeringen påbud under coronavirus. Men undervisningen kører videre som planlagt. I hvert fald hvis man spørger uddannelsesinstitutionerne.

Læs også: Optimisme på gymnasier: Corona tvinger os til at tænke i nye baner
Gå tilbage Del
13. mar. 2020 kl. 14:33
Fyn

Optimisme på gymnasier: Corona tvinger os til at tænke i nye baner

Anders Høgh

Corona-lukningen er et interessant benspænd, der kan åbne nye døre for, hvordan gymnasierne underviser, mener rektor på Middelfart Gymnasium.

De fynske gymnasier ligger øde hen. Lærere og elever er sendt hjem. Men det er nu ikke, fordi det er sommerferie endnu.

Onsdag aften meldte statsminister Mette Frederiksen ud, at landets skoler og uddannelsesinstitutioner lukker ned i 14 dage. Undervisningsministeriet har efterfølgende opfordret skolerne til at undervise eleverne virtuelt, hvilket alle fynske gymnasiale uddannelser gør, ifølge en rundringning Bemærk har lavet.

På Nordfyns Gymnasium ærgrer rektor sig over situationen, men kan godt se det positive ved Corona-lukningen.

- Vi bliver tvunget til at tænke nyt. Det kan have en positiv effekt på den måde, vi tænker undervisning på fremover. Vi får prøvet noget, vi ellers ikke ville have prøvet, siger Kurt René Eriksen, der er rektor på Nordfyns Gymnasium i Søndersø.

Middelfart ser muligheder

Også på Middelfart Gymnasium er der optimisme at spore trods den ellers alvorlige situation. Her ser man det som en anledning til at øve sig i virtuel undervisning.

- Det er et interessant benspænd for undervisningen. Det bliver hårdt, men hvis man skal se positivt på det, så er det en mulighed for at prøve noget andet af, siger rektoren på Middelfart Gymnasium, Christian Alnor.

Hvis skolen ikke var blevet lukket, tror han ikke, at den virtuelle undervisning var kommet på tale.

- Det var ikke sket af sig selv. Hvis man ikke er tvunget til at gøre noget nyt, så gør man det, man plejer at gøre, siger han.

Mindre pres på eleverne

På Faaborg Gymnasium har man længe eksperimenteret med den virtuelle undervisningsform.

I 2017 blev det tilladt at have 20 procent af undervisningen virtuelt. I Faaborg valgte de at gå forrest på Fyn. Resultatet har været, at eleverne trives bedre.

-  Der forsvinder et enormt pres på eleverne ved, at der ikke er en fysisk person til stede i undervisningen, siger Jesper Hasager Jensen, der er rektor på gymnasiet.

Virtuel undervisning er ikke altid optimalt

Selv om den virtuelle undervisning et stykke hen ad vejen har været en succes, fungerer den ikke i alle fag.

- I idræt og eksperimentelle fag som fysik, biologi og kemi-forsøg kan vi ikke kræve, at eleverne laver det derhjemme, siger Jesper Hasager Jensen.

På Faaborg Gymnasium forsøger man derfor at rykke rundt på tingene, så eleverne kan få mest muligt ud af undervisningen, selv om de ikke kan komme i skole.

- Så får de idræt senere på foråret, hvor vejret alligevel er bedre, og flere matematiktimer nu, siger Faaborg-rektoren.

Skolerne skal ifølge udmeldingen fra Statsministeriet foreløbigt holde lukket til og med fredag 27. marts.

Efter udmeldingen om skolelukning onsdag aften, indførte flere uddannelsessteder fjernundervisning. Det skete på baggrund af en opfordring fra Undervisningsministeriet.

“Mange elever er ved at skide grønne grise over det her.”

— Simon Skytte, elev på Tietgen Handelsgymnasium

Planen er, at eleverne skal have den undervisning, de har krav på, selv om de ikke må komme i skole. Men det er lettere sagt end gjort, ifølge en elev, Bemærk har talt med.

Simon Skytte fra Tietgen Handelsgymnasium i Odense og hans klassekammerater har ifølge ham selv været under massivt pres de sidste par dage. Kommunikationen har ikke fungeret optimalt.

- Vi blev bombarderet og fik mange forskellige mails fra forskellige lærere på forskellige platforme. Det virkede som om, at alle bare tænkte på at få deres eget lille puslespil til at gå op, siger han.

Men ifølge rektor på Tietgen Handelsgymnasium, Dorthe Wang, er det helt naturligt, at der vil være kommunikation på flere platforme i en situation som denne.

- Vi har en fælles strategi for, hvordan vi bruger vores interne kommunikation som undervisningsplatform i det daglige. Det viderefører vi nu. Men når vi står i en situation, som den, vi står i nu, kan jeg godt forstå, at nogen lærere har brug for at helgardere og kommunikere flere steder, siger hun og understreger, at lærerne knokler for at få det til at fungere i en tid som denne, og derfor er hun ærgerlig over, at kritikken ikke rettet til hende i første omgang.

- Når der i det daglige er elever, der er utilfredse med deres undervisning, kommer de til mig eller deres lærere, og det vil også være tilgangen her i denne situation, siger hun.

Optimisme på Odense Katedralskole

Anderledes begejstret for fjernundervisning er elev Anna R. Hansen fra Odense Katedralskole, hvor fredagen har stået på biologi, engelsk og historie. I biologi og historie stod den på opgavebeskrivelse men med direkte hotline til underviseren.

I engelsk stod den på gruppearbejde over videochat, hvilket fungerede rigtig godt for Anna R. Hansen.

“Jeg vil prøve fortsat at være optimistisk, og så må vi se hvor det fører hen.”

— Anna R. Hansen, elev på Odense Katedralskole.

- Jeg føler faktisk, at jeg alligevel har haft en produktiv skoledag. Det er jo noget mere op til os selv at lave noget nu her, end det normalt er i skolen, så jeg har derfor også fået arbejdet en del. Så det er jo egentlig meget godt, siger hun.

Om glæden ved fjernundervisning og begejstringen for, at det fungerer godt, varer ved, er hun dog i tvivl om. Mest fordi det kan være svært, når der er emner i undervisningen, man ikke forstår og er i tvivl om, og derfor har flere spørgsmål til. Men Anna R. Hansen vælger dog at se positivt på det.

- Allerede på mandag skal jeg lære nye emner, og det tror jeg bliver mere udfordrende at skulle lære virtuelt. Men jeg vil prøve fortsat at være optimistisk, og så må vi se hvor det fører hen, siger hun.

Ansvaret er overladt til eleverne

Tilbage på Tietgen Handelsgymnasium begyndte Simon Skyttes lærere allerede onsdag aften at sende beskeder og informationer på skolens mange interne platforme. Det var en stressende situation for Simon Skytte og hans kammerater.

- Mange elever er ved at skide grønne grise over det her. Det er som om, det er overladt til eleverne at finde rundt i de forskellige lektier og deadlines.

“Eleverne er selvfølgelig både forvirrede og frustrerede i den her situation”

— Dorthe Wang, rektor på Tietgen Handelsgymnasium.

Det er en situation og følelse, som rektor Dorthe Wang sagtens kan forstå, at eleverne sidder med i denne periode.

- Jeg har fuld forståelse for, at det er en ny situation. For lærere og for eleverne. Eleverne er selvfølgelig både forvirrede og frustrerede i den her situation, siger hun.

Derfor har Simon Skytte og hans klasse nu oprettet en Facebook-gruppe, hvor de hjælper hinanden med at samle informationer fra lærerne. Her lægger de lektier op, som de finder på de forskellige platforme.

- Vi skal bruge rigtig mange kræfter på at finde ud af, hvad det er, vi skal lave. Det er forvirrende og meget utrygt, at det her ansvar er overladt til os.

Savner en samlet strategi

Simon Skytte så gerne, at lærerne var stoppet op i stedet for at panik-kommunikere til eleverne, som han ser det.

- De forskellige lærerteams i klasserne kunne have lavet en fælles strategi. Så de ikke kun tænkte på sig selv, men på hele klassen, siger han.

Læs også: 3.g’ere undgår corona-problemer: De skriver alligevel hovedopgave derhjemme
Gå tilbage Del
13. mar. 2020 kl. 7:52
Fyn

3.g’ere undgår corona-problemer: De skriver alligevel hovedopgave derhjemme

David Leth Williams/Ritzau Scanpix

På de fynske gymnasiale uddannelser er de ældste elever i denne periode i gang med at skrive deres store afsluttende opgave og er derfor ikke i skole alligevel.

Der er faktisk allerede dage, hvor eleverne skulle arbejde selv hjemmefra, så kynisk set er det et godt nok tidspunkt, det sker på

Kurt René Eriksen, rektor, Nordfyns Gymnasium


Alle danske uddannelsesinstitutioner lukkede fra onsdag aften ned i to uger frem som følge af regeringens tiltag for at undgå smitte med coronavirus. Det betyder, at en masse elever og studerende ikke kan møde ind til undervisning, som de plejer.

For de afsluttende elever i 3.g-klasserne kan 14 dage uden skole være bekymrende, fordi de om halvanden måned starter deres eksamensperiode.

Men på flere skoler det slet ikke et problem, fordi eleverne netop i disse uger er i gang med deres hovedopgave. Det gælder blandt andet eleverne på Tietgen Handelsgymnasium.

- De bekymringer, der har været, har været omkring den store årsopgave for 3.g-klasserne. Men de skulle alligevel være hjemme og skrive, så for dem er den mindre indgribende, siger Dorthe Wang, rektor på Tietgen Handelsgymnasium.

Lige nu er der på Tietgen Handelsgymnasium ingen bekymringer for eksamensperioden for de afsluttende elever. Det, der måtte tabes i de kommende to uger, kan hentes igen. Sådan lyder det fra flere af uddannelserne.

Godt tidspunkt det sker på

Men det er ikke kun på skolen i det nordvestlige Odense, hvor 1.600 elever dagligt møder ind til undervisning, at der alligevel bliver brugt flere timer hjemme end i klasselokalerne i disse uger.

Også på Nordfyns Gymnasium er eleverne i gang med større skriftlige opgaver og er derfor primært hjemme hos sig selv for at arbejde på at færdiggøre dem.

- Der er faktisk allerede dage, hvor eleverne skulle arbejde selv hjemmefra, så kynisk set er det et godt nok tidspunkt, det sker på, siger Kurt René Eriksen, rektor på Nordfyns Gymnasium.

Bekymring for dialog med underviser 

Den eneste bekymring, der har været hos eleverne i forbindelse med de skriftlige opgaver, er, hvordan de skal hente informationer på biblioteket, og hvordan de skal få feedback af deres underviser løbende.

Men det løser man løbende, som det opstår på begge skoler.

- Facetime kan for eksempel bruges til kommunikation mellem elever og lærere, siger Kurt René Eriksen.

Er man ikke i gang med en større skriftlig opgave og derfor alligevel primært hjemme hos sig selv, er der for alle andre elever på alle skolerne etableret fjernundervisning.

Så selvom det ved første øjekast lignede en god ferie, som de studerende kunne se frem til, er der ikke meget corona-relateret frihed at spore for de mange elever på de fynske gymnasiale uddannelser.

Men det er ikke helt så let, som Simon Skytte forestiller sig, hvis man spørger rektor på Tietgen Handelsgymnasium.

- Man kan ikke planlægge sig ud af alt og aftale sig ud af alt. Alle må tage et fælles ansvar, siger hun.

Simon Skytte tror, at lærerne var bange for, at eleverne bare ville opfatte corona-lukningen som en ferie. Men den behøver lærerne ikke være bange for, siger Simon Skytte.

- Der er jo alligevel ingenting, der har åbent, så hvad skulle vi lave?

Simon Skytte så gerne, at lærerne var stoppet op i stedet for at panik-kommunikere til eleverne, som han ser det.

30. dec. 2024 kl. 22:18
Thomas Sjørup/Ritzau Scanpix

Minister reagerer på Kim Brixens død: - Hvor er det en trist nyhed

LYT
Del
Link
kopieret!

Lægefaglig direktør hos Odense Universitetshospital Kim Brixen døde pludseligt og uventet i hjemmet i lørdags.

Efterfølgende har kolleger mindes Kim Brixen som en “fantastisk kollega” og en helt igennem rar person.

Ovenstående kan økonomiminister Stephanie Lohse nikke genkendende til, og ligesom andre mindes hun Kim Brixen som en person, der spillede en stor rolle for udviklingen af sundhedsvæsenet i Region Syddanmark.

- Kim har haft kæmpestor betydning for OUH, SDU og Region Syddanmark og sat markante aftryk i forhold til forskning, nye teknologier, ny medicin og udvikling af sundhedsvæsenet. Alt sammen til gavn for patienterne, skriver hun i et opslag under nyheden om Kim Brixens død på TV 2 Fyns Facebook.

Kim Brixen har gennem de seneste ti år fungeret som lægelig direktør på OUH. Her har han blandt andet arbejdet sammen med Stephanie Lohse. Det samarbejde mindes hun også.

- Så var han bare en fornøjelse af være sammen med. Mange varme tanker først og fremmest til familien, men også til de mange kolleger og gode venner på OUH og i regionen, lyder det i opslaget.

TV 2 Fyn har forsøgt at få en uddybende kommentar fra Stephanie Lohse, men det har endnu ikke været muligt.

30. dec. 2024 kl. 21:29

Odense Bulldogs sænket i målrig affære

LYT
Del
Link
kopieret!

Det var tæt på at lykkedes med et flot comeback, men det endte med en lang næse for det bedste fynske ishockey-mandskab, Odense Bulldogs.

De var en tur i Rungsted for at møde Seier-mandskabet, der til trods for en tidlig Odense-føring var foran 3-1 efter første periode.

Anden periode endte med samme cifre bare i omvendt favør, og på den måde startede tredje periode helt lige, 4-4.

Her trak Rungsted Seier det længste strå, da med en scoring tidligt og sent i perioden vand 6-5. Odense Bulldogs har dog stadig godt fat i toppen af Metal Ligaen, hvor de indtager en tredjeplads. De har dog to kampe i baghånden i forhold til Aalborg Pirates på andenpladsen - og kun to point op.

30. dec. 2024 kl. 20:54
Ida Alstrup Klausen

Ikke alle kan holde sig i ro - så stor er bøden, hvis du fyrer af for tidligt

LYT
Del
Link
kopieret!

I år er der nye regler for affyring af fyrværkeri. Nu gælder affyringsperioden først fra 31. december til og med 1. januar. Sidste år måtte man allerede skyde krudt af 27. december.

Hos Fyns Politi oplever de, at der er nogen, der har svært ved at holde sig inden for den lovlige periode.

- Men flertallet har dog forstået de nye regler, siger Søren Frederiksen, der er vicepolitiinspektør ved Fyns Politi.

Overholder man ikke de nye regler, kan man risikere en bøde på 2500 kroner.

30. dec. 2024 kl. 20:00
Morten Albek

Fynsk band fik trukket økonomisk støtte, men spiller videre

LYT
Del
Link
kopieret!

Et kort øjeblik er der stilhed.

- En, to tre…

Så rammer trommeslagerens trommestikker først gulvtammen og taktslaget efter lilletrommen, mens bassist, leadguitar og keyboard finder ind i nummerets rytme. Vi er i et øvelokale i Kansas City, et spillested i Odense fyldt med lokaler mangen til det, hvor bandet BALI netop er gået i gang med sangen “Free”.

- Jeg skrev den, fordi jeg stammer. Den handler om at være fri, selv om du har et handicap. Ja, jeg stammer, men jeg er jo også bare et menneske, slår guitarist og sangskriver Mikkel Bo Lolk Larsen fast, da den sidste tone har lydt i det rockede nummer.

Som flere af de andre har han været med i BALI i en årrække.

Det vil sige, at han også var med dengang orkesteret fik tilskud af Odense Kommune. Et tilskud der forsvandt for et par år siden. Dengang valgte grundlægger og musikpædagog Gerhard Pischinger at gå på pension. Men nu er han tilbage i BALI. For orkesteret vil stadig det samme - spille og give koncerter.

- Det var tænkt som et projekt, der skulle give unge med diagnoser en mulighed for at spille så tæt på professionelt som muligt. Vi har udgivet mange cd’er og spillet koncerter så langt væk som Japan. Det var en herlig tid. Nu er vi seks medlemmer samlet igen, for vi prøver at fortsætte, også selv om vi ikke har nogen økonomisk støtte, fortæller Gerhard Pischinger.

For at få råd til instrumenter og - på sigt - et eget øvelokale, arbejder BALI på at danne en forening. På den måde bliver det muligt at søge fonde om tilskud.

- Hvis det lykkes, kan vi komme mere ud at spille. Og det er det vi allerhelst vil, slår Gerhard Pischinger fast.

30. dec. 2024 kl. 19:25
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

DMI udsender varsel - nytårsaften kan gå hen og blive en fuser

LYT
Del
Link
kopieret!

Der er dårlige nyheder til de fynboere, der glæder sig til at fyre krudt af nytårsaften.

DMI har mandag aften udsendt et varsel om kraftig regn, hvilket betyder, at DMI forventer, at der i perioden fra klokken 19 nytårsaften og til samme tidspunkt dagen efter kan falde mellem 30 og 50 millimeter regn.

Modsat et skybrudsvarsel, så er det ikke forventningen, at al regnen vil komme inden for 30 minutter. Der er snarere tale om langvarigt regnvejr.

Det centrale og sydlige Jylland samt Fyn ser ud til at få mest, skriver DMI, der samtidig minder om, at det vil blæse kraftigt fra sydvest, en overgang med vindstød lokalt op til hård eller stormende kuling.

30. dec. 2024 kl. 19:17
Alexander Aagaard

Farlig trend stiger blandt unge - men Danmark har fortsat ingen aldersgrænse

LYT
Del
Link
kopieret!

En tur i solariet er for mange af de unge, som TV 2 Fyn mandag talte med, en del af forberedelsen til nytårsaften.

- Det giver noget selvtillid. Man synes, man er pænere, hvis man er brun, siger 21-årige Mia Vinter, der planlægger at tage forbi et solcenter inden nytår.

Men det er ikke uden risiko at lægge sig ind under rørene i et solarie.

Solariebrug øger risikoen for modermærkekræft med 20 procent. Men lægger du dig under den kraftige uv-stråling, før du fylder 35 år, øges risikoen for modermærkekræft med hele 60 procent, viser tal fra Kræftens Bekæmpelse.

Alligevel er Danmark ifølge Kræftens Bekæmpelse et af de eneste lande i Europa, der ikke har aldersbegrænsning på solariebrug.

- Jeg håber selvfølgelig ikke, det rammer mig

Så længe modermærkekræften ikke er at se, er det svært at forholde sig til den, mener flere unge.

- Det er svært at se konsekvenserne for sig, når det ikke er noget, man oplever, siger Mia Vinter, der lægger vejen forbi et solcenter tre gange om ugen.

Heller ikke 17-årige Anders Jensen overvejer risiciene ved at udsætte sin krop for kunstig uv-stråling en gang om ugen.

- Mine forældre tænker meget over det og siger det også til mig, men jeg tænker ikke så meget over det selv. Jeg håber selvfølgelig ikke, det rammer mig, siger han.

Og sådan er der flere, der tænker. Men i 2022 døde 275 danskere af modermærkekræft, lyder det fra Kræftens Bekæmpelse. Samtidig viser en ny rapport, at flere unge er begyndt at bruge solarie i løbet af de seneste år.

Over halvdelen er under 18 år ved solariedebut

14 procent af de 15-25-årige har brugt solarium mindst én gang inden for det seneste år. Det er en stigning fra 10 procent i 2019 til 14 procent i 2023.

63 procent af de unge var under 18 år første gang, de gik i solarium, mens 9 procent var børn i alderen 9-13 år, da de havde debut under uv-strålerne.

Kilde: Unges solarievaner 2023

Ingen aldersgrænse for solariebrug

Og det kan der sættes en dæmper for, mener Kræftens Bekæmpelse.

Forskere bag Kræftens Bekæmpelse vurderer, at 1.942 danskere kunne have undgået modermærkekræft i 2045, hvis man havde indført aldersgrænsen på 18 år i 2014, hvor der blev fremsat et lovforslag for aldersbegrænsning på solariebrug.

- En aldersgrænse vil sende et klart signal om, at solariebrug ikke er for børn og medføre færre tilfælde af modermærkekræft i fremtiden. Erfaringer fra udlandet viser, at en 18-års aldersgrænse for solariebrug er et effektivt værktøj til at få færre unge til at gå i solarium, siger Christine Lind Tybring, der er specialkonsulent i Kræftens Bekæmpelse.

Og netop alderen har betydning, fastslår specialkonsulenten.

- Så længe man stadig er under udvikling, har man hyppigere celledeling, og så kan påvirkninger som uv-strålinger i højere grad lave skader, end hvis man er ældre. Derudover så har man også bare flere år, hvor man kan udvikle kræft, jo yngre man er, når man starter med at få uv-stråling, siger Christine Lind Tybring.

Farligere end solens stråler

Uv-strålingen i et solarium svarer til et uv-indeks på 12. I Danmark kommer uv-indekset aldrig over 7.

Samtidig kommer der sol på hele kroppen, både forfra og bagfra, og som regel uden tøj på. Og så foregår det typisk i vintermånederne, hvor huden er meget bleg.

Danmark har en af de højeste forekomster af modermærkekræft i verden. Gennem de seneste 30 år er forekomsten af modermærkekræft steget markant.

Kilde: Christine Lind Tybring, Kræftens Bekæmpelse

Kræft i huden, Sundhedsstyrelsen

Opbakningen har aldrig været større

Tilslutningen til en aldersgrænse på 18 år har aldrig været højere, konkluderer Kræftens Bekæmpelse i en rapport. Hele 76 procent af de unge mener, at der skal være en aldersgrænse på 18 år for at gå i solarium i Danmark. Men spørger man de unge under 18 år i Odense, er der flere, som synes, at aldersgrænsen bør være lavere end 18 år.

- Jeg synes, det er en god idé, men det kommer an på, hvor man sætter grænsen. Jeg tænker, at fra 15 år og op kan man godt selv tage styringen over, hvad man laver, siger Emma Munch Littau, der går i 10. klasse.

17-årige Anders Jensen går også ind for en aldersgrænse, trods han fortsat gerne selv vil kunne gå i solarium en gang om ugen.

- Jeg kender nogle, der er meget yngre end mig, som gør det, så derfor ville det nok være en meget god idé med en aldersgrænse, siger han.

30. dec. 2024 kl. 18:34

Udskældt fynbo vil være borgernes vagthund i byrådet - bare ikke for det parti, han er medlem af

LYT
Del
Link
kopieret!

Nils Skeby, der har været ansigtet på modstanden mod koncerterne på blandt andet Dyreskuepladsen i Odense, vil i byrådet til kommunalvalget i 2025.

Hvorfor?

De lydtætte mure i Odense Byråd skal brydes ned, og hvis man spørger manden selv, er han den helt rette til at gøre det.

- Jeg stiller op, så odenseanerne kan få en vaghund, der sikrer fri adgang til information fra byrådssalene, fortæller han til TV 2 Fyn.

Nils Skeby er i dag medlem af Liberal Alliance, men han stiller ikke op som kandidat for partiet.

Bryder med alliancen

I sommer blev Nils Skeby ellers godkendt som kandidat til byrådsvalget for Liberal Alliance, men på grund af et ultimatum fra spidskandidat, Araz Khan, omkring opbakning af den nye lokalplan, der skal sikre fremtidens kæmpekoncerter, har han trukket sig som kandidat for partiet.

I stedet for er han ved at skabe en borgerliste.

Dog er han forblevet medlem af Liberal Alliance.

- Jeg har da tænkt på at melde mig ud, men jeg deler fortsat mange af partiets værdier, siger han.

Og står det til ham, forbliver han medlem.

- Hvis partiet fortsat vil have mig, så bliver jeg, fortsætter Nils Skeby.

Odenseaneren, der tidligere har været kritisk over for borgmester Peter Rahbæk Juel (S) og rådmand Søren Windell (K) fortæller dog, at det ellers er slut med alliancer.

- Hvis jeg skal være en vagthund, skal jeg kunne være kritisk overfor alt og alle, og derfor indgår jeg ikke i alliancer, siger han.

Drømmer om en borgerliste med fem til syv kandidater

Selvom der ikke skal indgås alliancer, håber han på at blive valgt ind med ligesindede.

- Jeg drømmer om, vi kan skabe en borgerliste med fem til syv kandidater.

Han er dog opmærksom på, at kampen bliver hård.

- Folk har en tilbøjelighed til at stemme på partifarven, så det bliver svært.

Alligevel håber Nils Skeby på, at borgerne kan se idéen i projektet.

- Vi stiller op, fordi vi tror på, det kan lade sig gøre at få os valgt ind.

Selv hvis det ikke skulle lykkes at få valgt det ønskede antal ind via borgerlisten, understreger Nils Skeby, at han stadig kan udføre det arbejde, han går til valg på.

- Skulle jeg blive valgt ind som ene mand, står jeg selvfølgelig udenfor politisk indflydelse. Men jeg vil gøre alt i min magt for at fortælle om det, der sker bag de lukkede døre, siger han afsluttende.

30. dec. 2024 kl. 17:29
David Leth Williams/Ritzau Scanpix

Har du styr på reglerne til nytår? Test din viden her

LYT
Del
Link
kopieret!

Hvordan var det nu lige med afstanden til nytårsraketten, var der også noget med stråtage og sikkerhed, og hvad gør man egentlig med en fuser?

Bulder og brag kommer til at fylde i nattehimmelen, når vi hopper ind i 2025.

Og med nytårsaften lige rundt om hjørnet, er det sidste chance for at få helt styr på regler og gode råd.

Derfor har vi på TV 2 Fyn sammensat en teoriprøve med 10 spørgsmål, så du kan komme sikkert ind i det nye år.

Spørgsmålene er baseret på oplysninger fra Dansk Erhverv, Sikkerhedsstyrelsen, Bolius, GF Forsikring og en artikel fra TV 2.

30. dec. 2024 kl. 16:26
Fyn
Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Læge udstilles med navn efter alvorlige fejl - overså tegn på kræft og depression

LYT
Del
Link
kopieret!

Styrelsen for Patientklager har offentliggjort navnet på en fynsk praktiserende læge, efter han gentagende gange har fået kritik.

Kritikpunkterne går blandt andet på, at lægen overså symptomer på kræft hos to patienter og ikke lavede en underretning på en patient, der havde tegn på depression.

I den ene sag blev en patient behandlet mod hæmorider, selvom vedkommende havde mere permanente gener, som burde have rejst en mistanke.

Patient klagede efter kræftdiagnose

Lægen, Torsten Rahbek Rudbæk, har blandt andet praktiseret hos Idrætsklinikken i Odense.

I den omtalte sag lyder kritikken, at Torsten Rahbek Rudbæk skulle have rejst mistanke om endetarmskræft og have henvist til et kræftpakkeforløb på denne mistanke.

Men det gjorde han ikke, og efterfølgende har patienten valgt at klage, da vedkommende fik konstateret endetarmskræft.

I en anden lignende sag kritiseres den fynske læge for ikke at agere på, hvad der kunne være symptomer på kræft.

Ingen underretning trods tegn på depression

I en tredje sag kritiseres Torsten Rahbek Rudbæk for ikke at have opfyldt sin underretningspligt i en sag om et barn, der muligvis havde behov for særlig støtte.

Gennem fem konsultationer i 2021 blev der rapporteret tegn på angst, depression og udtalelser om ikke at ville leve. Det fik dog ikke lægen til at lave en underretning.

Det er på trods af, læger har pligt til at handle ved mistanke, uanset om en anden sundhedsperson allerede har sendt en underretning.

Fuldt navn offentliggjort

Styrelsen for Patientklager begrunder selv, hvorfor de har valgt at offentliggøre navnet på den fynsk praktiserende læge.

- Afgørelsen vil blive offentliggjort, da det er tredje gang inden for de sidste 5 år, vi giver kritik til praktiserende læge Torsten Rahbek Rudbæk, skriver de på deres hjemmeside.

TV 2 Fyn har forsøgt at få en kommentar fra Torsten Rahbek Rudbæk. Han har dog ikke ønsket at kommentere sagen.

- Som læge har jeg tavshedspligt og må derfor ikke udtale mig om konkrete patientforløb, skriver han i et skriftligt svar.

30. dec. 2024 kl. 15:28
Alexander Aagaard

Derfor holdt dronning Margrethes kronebil pludselig midt i gågaden

LYT
Del
Link
kopieret!

Folk i gågaden i Odense fik sig mandag et overraskende syn, hvis de befandt sig omkring Brandts Kunstmuseum ved middagstid.

For pludselig kom dronning Magrethes Bentley Bentayga Hybrid kørende op foran Brandts Kunstmuseum, og var man lidt heldig fik man også dronningen at se.

Hun var nemlig forbi museet på privat besøg.

Det oplyser museets direktør Stine Høholt, der fortæller, at dronning Magrethe kom for at se udstillingen Nål og Tråd, hvor det seneste portræt af dronning er udstillet.

- Dronning Magrethe viste meget stor interesse for emnet og værkerne, fortæller direktøren efterfølgende.

Udstillingen “dykker ned i håndarbejdets righoldige traditioner og kunstneriske nybrud.”

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her