Optimisme på gymnasier: Corona tvinger os til at tænke i nye baner
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Corona-lukningen er et interessant benspænd, der kan åbne nye døre for, hvordan gymnasierne underviser, mener rektor på Middelfart Gymnasium.
De fynske gymnasier ligger øde hen. Lærere og elever er sendt hjem. Men det er nu ikke, fordi det er sommerferie endnu.
Onsdag aften meldte statsminister Mette Frederiksen ud, at landets skoler og uddannelsesinstitutioner lukker ned i 14 dage. Undervisningsministeriet har efterfølgende opfordret skolerne til at undervise eleverne virtuelt, hvilket alle fynske gymnasiale uddannelser gør, ifølge en rundringning Bemærk har lavet.
På Nordfyns Gymnasium ærgrer rektor sig over situationen, men kan godt se det positive ved Corona-lukningen.
3.g’ere undgår corona-problemer: De skriver alligevel hovedopgave derhjemme
På de fynske gymnasiale uddannelser er de ældste elever i denne periode i gang med at skrive deres store afsluttende opgave og er derfor ikke i skole alligevel.
Der er faktisk allerede dage, hvor eleverne skulle arbejde selv hjemmefra, så kynisk set er det et godt nok tidspunkt, det sker på
Kurt René Eriksen, rektor, Nordfyns Gymnasium
Alle danske uddannelsesinstitutioner lukkede fra onsdag aften ned i to uger frem som følge af regeringens tiltag for at undgå smitte med coronavirus. Det betyder, at en masse elever og studerende ikke kan møde ind til undervisning, som de plejer.
For de afsluttende elever i 3.g-klasserne kan 14 dage uden skole være bekymrende, fordi de om halvanden måned starter deres eksamensperiode.
Men på flere skoler det slet ikke et problem, fordi eleverne netop i disse uger er i gang med deres hovedopgave. Det gælder blandt andet eleverne på Tietgen Handelsgymnasium.
- De bekymringer, der har været, har været omkring den store årsopgave for 3.g-klasserne. Men de skulle alligevel være hjemme og skrive, så for dem er den mindre indgribende, siger Dorthe Wang, rektor på Tietgen Handelsgymnasium.
Lige nu er der på Tietgen Handelsgymnasium ingen bekymringer for eksamensperioden for de afsluttende elever. Det, der måtte tabes i de kommende to uger, kan hentes igen. Sådan lyder det fra flere af uddannelserne.
Godt tidspunkt det sker på
Men det er ikke kun på skolen i det nordvestlige Odense, hvor 1.600 elever dagligt møder ind til undervisning, at der alligevel bliver brugt flere timer hjemme end i klasselokalerne i disse uger.
Også på Nordfyns Gymnasium er eleverne i gang med større skriftlige opgaver og er derfor primært hjemme hos sig selv for at arbejde på at færdiggøre dem.
- Der er faktisk allerede dage, hvor eleverne skulle arbejde selv hjemmefra, så kynisk set er det et godt nok tidspunkt, det sker på, siger Kurt René Eriksen, rektor på Nordfyns Gymnasium.
Bekymring for dialog med underviser
Den eneste bekymring, der har været hos eleverne i forbindelse med de skriftlige opgaver, er, hvordan de skal hente informationer på biblioteket, og hvordan de skal få feedback af deres underviser løbende.
Men det løser man løbende, som det opstår på begge skoler.
- Facetime kan for eksempel bruges til kommunikation mellem elever og lærere, siger Kurt René Eriksen.
Er man ikke i gang med en større skriftlig opgave og derfor alligevel primært hjemme hos sig selv, er der for alle andre elever på alle skolerne etableret fjernundervisning.
Så selvom det ved første øjekast lignede en god ferie, som de studerende kunne se frem til, er der ikke meget corona-relateret frihed at spore for de mange elever på de fynske gymnasiale uddannelser.
- Vi bliver tvunget til at tænke nyt. Det kan have en positiv effekt på den måde, vi tænker undervisning på fremover. Vi får prøvet noget, vi ellers ikke ville have prøvet, siger Kurt René Eriksen, der er rektor på Nordfyns Gymnasium i Søndersø.
Middelfart ser muligheder
Også på Middelfart Gymnasium er der optimisme at spore trods den ellers alvorlige situation. Her ser man det som en anledning til at øve sig i virtuel undervisning.
- Det er et interessant benspænd for undervisningen. Det bliver hårdt, men hvis man skal se positivt på det, så er det en mulighed for at prøve noget andet af, siger rektoren på Middelfart Gymnasium, Christian Alnor.
OUH: Coronavirus er ingen hindring for at give blod
Blodbanken på OUH oplever torsdag, at flere bloddonorer aflyser deres aftaler om at donere blod, men OUH opfordrer til, at bloddonorerne fortsat kommer.
Selvom antallet af coronasmittede stadig stiger kraftigt og folk opfordres til ikke at komme unødigt på OUH, er der en gruppe mennesker, der stadig er velkomne - bloddonorerne.
Det fortæller ledende overlæge på Klinisk Immunologisk Afdeling på OUH Jørgen Georgsen.
- Vi har oplevet, at der er flere donorer, der har aflyst deres aftaler i dag (torsdag, red.) på grund af coronavirus, men det er en misforståelse. Der er stadig brug for blod, og vi opfordrer folk til at overholde deres aftaler og komme, siger Jørgen Georgsen.
Han fortæller, at coronavirus ikke går i blodet, med mindre man er meget syg, og derfor kan man sagtens give blod til sygehuset, hvis man føler sig rask.
Der er planlagte operationer, der er aflyst, men blodforbruget på OUH liggerer stadig på 80-90 procent, fortæller Jørgen Georgsen.
Han har været i dialog med sine italienske kollegaer, hvor bloddonorer har fået særlig tilladelse til at komme og blive tappet, selvom Italien reelt er lukket helt ned.
Vi er ikke selvforsynende
De donorer, der donerer blodplasma, kaldet plasmaferese, må meget gerne komme og lade sig tappe fortsat. Plasmaferese er en tapning, hvor blodet bliver tappet som normalt, men derefter bliver centrifugeret øjeblikkeligt. Så kan blodbanken gå selektivt ind og tage plasmaet ud af blodet, imens resten af blodet bliver sendt retur til donoren med det samme.
Blodplasmaet indeholder de såkaldte immunglobaliner, antistoffer, der hjælper med bekæmpelse af infektioner. Det bruges blandt andet til at lave medicin af. En medicin, Danmark ikke er selvforsynende af.
- Der er hård konkurrence om at få den medicin, vi bruger til folk, der lider af autoimmune sygdomme. (hvor kroppens immunforsvar angriber kroppens egne celler, red.) Ved plasmaferese sender vi plasmaen til udlandet, der laver den om til medicin, og det vi selv sender, er vi sikre på at få retur til os. Derfor er det vigtigt, at vi fortsat har donorer, der kan donere blod og blodplasma, siger Jørgen Georgsen.
Hvis skolen ikke var blevet lukket, tror han ikke, at den virtuelle undervisning var kommet på tale.
- Det var ikke sket af sig selv. Hvis man ikke er tvunget til at gøre noget nyt, så gør man det, man plejer at gøre, siger han.
Mindre pres på eleverne
På Faaborg Gymnasium har man længe eksperimenteret med den virtuelle undervisningsform.
I 2017 blev det tilladt at have 20 procent af undervisningen virtuelt. I Faaborg valgte de at gå forrest på Fyn. Resultatet har været, at eleverne trives bedre.
Hamstring i Netto: Kunder i slagsmål om varer
Fyns Politi måtte skride ind, da kunder under en hamstring i en Netto onsdag aften kom op at slås om varerne.
Selvom de vidtgående tiltag mod en spredning af coronavirus ikke har ført til mangel på fødevarer, er der tilsyneladende kamp om varerne i supermarkederne på Fyn. I Netto på Hans Mules Gade i Odense førte hamstringen onsdag aften til et regulært slagsmål mellem et par kunder.
- Vi blev tilkaldt til forretningen klokken 22.30, da der var en urolig stemning og håndgemæng mellem nogle af kunderne, fortæller kommunikationskonsulent Sunniva Pedersen-Reng fra Fyns Politi.
Fyns Politi skriver også, at der blev kastet med varer i butikken, og episoden endte med, at politiet måtte skille kunderne ad, og en ung mand blev anholdt og er nu sigtet for vold.
Fyns Politi ved ikke præcis hvilke varer, der udløste slagsmålet mellem kunderne.
Flere fynske butikker - blandt andet Bilka - meldte om usædvanlig stor kundetilstrømning onsdag aften, efter at statsministeren havde holdt pressemøde om de nye tiltag mod spredning af coronavirus.
Torsdag formiddag er flere butikker udgået for blandt andet gær, mælk, brød, æg, toiletpapir og pasta, fordi kunderne i stor stil har hamstret fødevarer.
Men der er hverken grund til hamstring eller til at slås om varene. Erhvervsminister Simon Kollerup(S) opfordrede torsdag morgen danskerne til at tage den med ro.
- Opfordringen herfra er: Stop med det. Handl ind, som du plejer. Der er ikke grund til andet, sagde fødevareministeren og uddybede:
- Det er klart, at vi er klar til at gøre det, der skal til for at sikre en fornuftig fordeling af fødevarer, hvis der opstår hamstring i stor stil. Det er også derfor, at det må stå klart, at der ikke er nogen grund til at hamstre.
Den unge mand blev efter endt afhøring løsladt, men han er sigtet for vold, oplyser Fyns Politi.
Hos Salling Group, der ejer Netto-kæden, kender man dog ikke umiddelbart noget til episoden.
- Der har ganske rigtigt været en episode, men det er ikke relateret til butikken på Hans Mules Gade. Medarbejderne har ikke observeret andet end de politibiler, der holdt parkeret foran butikken, skriver en pressemedarbejder hos Salling Group.
Ifølge Fyns Politi kan Nettos oplevelse hænge sammen med, at de ikke har opdaget episoden.
- Der forsvinder et enormt pres på eleverne ved, at der ikke er en fysisk person til stede i undervisningen, siger Jesper Hasager Jensen, der er rektor på gymnasiet.
Virtuel undervisning er ikke altid optimalt
Selv om den virtuelle undervisning et stykke hen ad vejen har været en succes, fungerer den ikke i alle fag.
- I idræt og eksperimentelle fag som fysik, biologi og kemi-forsøg kan vi ikke kræve, at eleverne laver det derhjemme, siger Jesper Hasager Jensen.
På Faaborg Gymnasium forsøger man derfor at rykke rundt på tingene, så eleverne kan få mest muligt ud af undervisningen, selv om de ikke kan komme i skole.
- Så får de idræt senere på foråret, hvor vejret alligevel er bedre, og flere matematiktimer nu, siger Faaborg-rektoren.
Skolerne skal ifølge udmeldingen fra Statsministeriet foreløbigt holde lukket til og med fredag 27. marts.