13. mar. 2020 kl. 21:02
Fyn
Liv Sepstrup

Elev på gymnasial uddannelse:
  • Ansvaret for undervisning er lagt over til os

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

Elever på Tietgen Handelsgymnasium bombarderes med beskeder fra deres undervisere. De savner ensrettet kommunikation fra lærernes side.

Skolerne er lukket, og eleverne er sendt hjem de næste 14 dage som følge af regeringen påbud under coronavirus. Men undervisningen kører videre som planlagt. I hvert fald hvis man spørger uddannelsesinstitutionerne.

Læs også: Optimisme på gymnasier: Corona tvinger os til at tænke i nye baner
Gå tilbage Del
13. mar. 2020 kl. 14:33
Fyn

Optimisme på gymnasier: Corona tvinger os til at tænke i nye baner

Anders Høgh

Corona-lukningen er et interessant benspænd, der kan åbne nye døre for, hvordan gymnasierne underviser, mener rektor på Middelfart Gymnasium.

De fynske gymnasier ligger øde hen. Lærere og elever er sendt hjem. Men det er nu ikke, fordi det er sommerferie endnu.

Onsdag aften meldte statsminister Mette Frederiksen ud, at landets skoler og uddannelsesinstitutioner lukker ned i 14 dage. Undervisningsministeriet har efterfølgende opfordret skolerne til at undervise eleverne virtuelt, hvilket alle fynske gymnasiale uddannelser gør, ifølge en rundringning Bemærk har lavet.

På Nordfyns Gymnasium ærgrer rektor sig over situationen, men kan godt se det positive ved Corona-lukningen.

- Vi bliver tvunget til at tænke nyt. Det kan have en positiv effekt på den måde, vi tænker undervisning på fremover. Vi får prøvet noget, vi ellers ikke ville have prøvet, siger Kurt René Eriksen, der er rektor på Nordfyns Gymnasium i Søndersø.

Middelfart ser muligheder

Også på Middelfart Gymnasium er der optimisme at spore trods den ellers alvorlige situation. Her ser man det som en anledning til at øve sig i virtuel undervisning.

- Det er et interessant benspænd for undervisningen. Det bliver hårdt, men hvis man skal se positivt på det, så er det en mulighed for at prøve noget andet af, siger rektoren på Middelfart Gymnasium, Christian Alnor.

Hvis skolen ikke var blevet lukket, tror han ikke, at den virtuelle undervisning var kommet på tale.

- Det var ikke sket af sig selv. Hvis man ikke er tvunget til at gøre noget nyt, så gør man det, man plejer at gøre, siger han.

Mindre pres på eleverne

På Faaborg Gymnasium har man længe eksperimenteret med den virtuelle undervisningsform.

I 2017 blev det tilladt at have 20 procent af undervisningen virtuelt. I Faaborg valgte de at gå forrest på Fyn. Resultatet har været, at eleverne trives bedre.

-  Der forsvinder et enormt pres på eleverne ved, at der ikke er en fysisk person til stede i undervisningen, siger Jesper Hasager Jensen, der er rektor på gymnasiet.

Virtuel undervisning er ikke altid optimalt

Selv om den virtuelle undervisning et stykke hen ad vejen har været en succes, fungerer den ikke i alle fag.

- I idræt og eksperimentelle fag som fysik, biologi og kemi-forsøg kan vi ikke kræve, at eleverne laver det derhjemme, siger Jesper Hasager Jensen.

På Faaborg Gymnasium forsøger man derfor at rykke rundt på tingene, så eleverne kan få mest muligt ud af undervisningen, selv om de ikke kan komme i skole.

- Så får de idræt senere på foråret, hvor vejret alligevel er bedre, og flere matematiktimer nu, siger Faaborg-rektoren.

Skolerne skal ifølge udmeldingen fra Statsministeriet foreløbigt holde lukket til og med fredag 27. marts.

Efter udmeldingen om skolelukning onsdag aften, indførte flere uddannelsessteder fjernundervisning. Det skete på baggrund af en opfordring fra Undervisningsministeriet.

“Mange elever er ved at skide grønne grise over det her.”

— Simon Skytte, elev på Tietgen Handelsgymnasium

Planen er, at eleverne skal have den undervisning, de har krav på, selv om de ikke må komme i skole. Men det er lettere sagt end gjort, ifølge en elev, Bemærk har talt med.

Simon Skytte fra Tietgen Handelsgymnasium i Odense og hans klassekammerater har ifølge ham selv været under massivt pres de sidste par dage. Kommunikationen har ikke fungeret optimalt.

- Vi blev bombarderet og fik mange forskellige mails fra forskellige lærere på forskellige platforme. Det virkede som om, at alle bare tænkte på at få deres eget lille puslespil til at gå op, siger han.

Men ifølge rektor på Tietgen Handelsgymnasium, Dorthe Wang, er det helt naturligt, at der vil være kommunikation på flere platforme i en situation som denne.

- Vi har en fælles strategi for, hvordan vi bruger vores interne kommunikation som undervisningsplatform i det daglige. Det viderefører vi nu. Men når vi står i en situation, som den, vi står i nu, kan jeg godt forstå, at nogen lærere har brug for at helgardere og kommunikere flere steder, siger hun og understreger, at lærerne knokler for at få det til at fungere i en tid som denne, og derfor er hun ærgerlig over, at kritikken ikke rettet til hende i første omgang.

- Når der i det daglige er elever, der er utilfredse med deres undervisning, kommer de til mig eller deres lærere, og det vil også være tilgangen her i denne situation, siger hun.

Optimisme på Odense Katedralskole

Anderledes begejstret for fjernundervisning er elev Anna R. Hansen fra Odense Katedralskole, hvor fredagen har stået på biologi, engelsk og historie. I biologi og historie stod den på opgavebeskrivelse men med direkte hotline til underviseren.

I engelsk stod den på gruppearbejde over videochat, hvilket fungerede rigtig godt for Anna R. Hansen.

“Jeg vil prøve fortsat at være optimistisk, og så må vi se hvor det fører hen.”

— Anna R. Hansen, elev på Odense Katedralskole.

- Jeg føler faktisk, at jeg alligevel har haft en produktiv skoledag. Det er jo noget mere op til os selv at lave noget nu her, end det normalt er i skolen, så jeg har derfor også fået arbejdet en del. Så det er jo egentlig meget godt, siger hun.

Om glæden ved fjernundervisning og begejstringen for, at det fungerer godt, varer ved, er hun dog i tvivl om. Mest fordi det kan være svært, når der er emner i undervisningen, man ikke forstår og er i tvivl om, og derfor har flere spørgsmål til. Men Anna R. Hansen vælger dog at se positivt på det.

- Allerede på mandag skal jeg lære nye emner, og det tror jeg bliver mere udfordrende at skulle lære virtuelt. Men jeg vil prøve fortsat at være optimistisk, og så må vi se hvor det fører hen, siger hun.

Ansvaret er overladt til eleverne

Tilbage på Tietgen Handelsgymnasium begyndte Simon Skyttes lærere allerede onsdag aften at sende beskeder og informationer på skolens mange interne platforme. Det var en stressende situation for Simon Skytte og hans kammerater.

- Mange elever er ved at skide grønne grise over det her. Det er som om, det er overladt til eleverne at finde rundt i de forskellige lektier og deadlines.

“Eleverne er selvfølgelig både forvirrede og frustrerede i den her situation”

— Dorthe Wang, rektor på Tietgen Handelsgymnasium.

Det er en situation og følelse, som rektor Dorthe Wang sagtens kan forstå, at eleverne sidder med i denne periode.

- Jeg har fuld forståelse for, at det er en ny situation. For lærere og for eleverne. Eleverne er selvfølgelig både forvirrede og frustrerede i den her situation, siger hun.

Derfor har Simon Skytte og hans klasse nu oprettet en Facebook-gruppe, hvor de hjælper hinanden med at samle informationer fra lærerne. Her lægger de lektier op, som de finder på de forskellige platforme.

- Vi skal bruge rigtig mange kræfter på at finde ud af, hvad det er, vi skal lave. Det er forvirrende og meget utrygt, at det her ansvar er overladt til os.

Savner en samlet strategi

Simon Skytte så gerne, at lærerne var stoppet op i stedet for at panik-kommunikere til eleverne, som han ser det.

- De forskellige lærerteams i klasserne kunne have lavet en fælles strategi. Så de ikke kun tænkte på sig selv, men på hele klassen, siger han.

Læs også: 3.g’ere undgår corona-problemer: De skriver alligevel hovedopgave derhjemme
Gå tilbage Del
13. mar. 2020 kl. 7:52
Fyn

3.g’ere undgår corona-problemer: De skriver alligevel hovedopgave derhjemme

David Leth Williams/Ritzau Scanpix

På de fynske gymnasiale uddannelser er de ældste elever i denne periode i gang med at skrive deres store afsluttende opgave og er derfor ikke i skole alligevel.

Der er faktisk allerede dage, hvor eleverne skulle arbejde selv hjemmefra, så kynisk set er det et godt nok tidspunkt, det sker på

Kurt René Eriksen, rektor, Nordfyns Gymnasium


Alle danske uddannelsesinstitutioner lukkede fra onsdag aften ned i to uger frem som følge af regeringens tiltag for at undgå smitte med coronavirus. Det betyder, at en masse elever og studerende ikke kan møde ind til undervisning, som de plejer.

For de afsluttende elever i 3.g-klasserne kan 14 dage uden skole være bekymrende, fordi de om halvanden måned starter deres eksamensperiode.

Men på flere skoler det slet ikke et problem, fordi eleverne netop i disse uger er i gang med deres hovedopgave. Det gælder blandt andet eleverne på Tietgen Handelsgymnasium.

- De bekymringer, der har været, har været omkring den store årsopgave for 3.g-klasserne. Men de skulle alligevel være hjemme og skrive, så for dem er den mindre indgribende, siger Dorthe Wang, rektor på Tietgen Handelsgymnasium.

Lige nu er der på Tietgen Handelsgymnasium ingen bekymringer for eksamensperioden for de afsluttende elever. Det, der måtte tabes i de kommende to uger, kan hentes igen. Sådan lyder det fra flere af uddannelserne.

Godt tidspunkt det sker på

Men det er ikke kun på skolen i det nordvestlige Odense, hvor 1.600 elever dagligt møder ind til undervisning, at der alligevel bliver brugt flere timer hjemme end i klasselokalerne i disse uger.

Også på Nordfyns Gymnasium er eleverne i gang med større skriftlige opgaver og er derfor primært hjemme hos sig selv for at arbejde på at færdiggøre dem.

- Der er faktisk allerede dage, hvor eleverne skulle arbejde selv hjemmefra, så kynisk set er det et godt nok tidspunkt, det sker på, siger Kurt René Eriksen, rektor på Nordfyns Gymnasium.

Bekymring for dialog med underviser 

Den eneste bekymring, der har været hos eleverne i forbindelse med de skriftlige opgaver, er, hvordan de skal hente informationer på biblioteket, og hvordan de skal få feedback af deres underviser løbende.

Men det løser man løbende, som det opstår på begge skoler.

- Facetime kan for eksempel bruges til kommunikation mellem elever og lærere, siger Kurt René Eriksen.

Er man ikke i gang med en større skriftlig opgave og derfor alligevel primært hjemme hos sig selv, er der for alle andre elever på alle skolerne etableret fjernundervisning.

Så selvom det ved første øjekast lignede en god ferie, som de studerende kunne se frem til, er der ikke meget corona-relateret frihed at spore for de mange elever på de fynske gymnasiale uddannelser.

Men det er ikke helt så let, som Simon Skytte forestiller sig, hvis man spørger rektor på Tietgen Handelsgymnasium.

- Man kan ikke planlægge sig ud af alt og aftale sig ud af alt. Alle må tage et fælles ansvar, siger hun.

Simon Skytte tror, at lærerne var bange for, at eleverne bare ville opfatte corona-lukningen som en ferie. Men den behøver lærerne ikke være bange for, siger Simon Skytte.

- Der er jo alligevel ingenting, der har åbent, så hvad skulle vi lave?

Simon Skytte så gerne, at lærerne var stoppet op i stedet for at panik-kommunikere til eleverne, som han ser det.

2. jan. 2025 kl. 17:49
Tophistorie
Fyn
Alexander Aagaard

Efter dødsulykke: Ulovligt fyrværkeri er ikke til at forudsige, siger fyrværker

LYT
Del
Link
kopieret!

Røgen havde knap nok lagt sig efter nytårsaften, da debatten om fyrværkeri skal gøres ulovligt, genantændte på de sociale medier.

Kommentarsporene delte sig i to, mens tømmermændene dampede af.

Anledningen til diskussionen var den nyhed, mange danskere var stået op til. 2025 var nemlig kun seks minutter gammelt, da fyrværkeri eksploderede i hovedet på en 24-årig mand. Han døde kort efter ankomsten til OUH.

Ulykken skete på Nyborgvej i Odense og noterede sig som endnu én i en ellers generelt faldende tendens. Hen over årene er færre efterhånden kommet galt af sted med fyrværkeri.

I 2019 kom 228 til skade, i år kom 210 til skade, viser opgørelser fra Ulykkesanalysegruppen på OUH.

- Det er et lavt tal, men det skal være endnu bedre. Det skal helst være nul, siger fyrværker Claus Oldenbjerg - eller Krudttossen, som hans fyrværkeriforretning hedder.

Erik Blodøkse

Her et par dage inde i januar snurrer diskokuglen stadig i hans butik på landevejen mellem Bellinge og Verninge sydvest for Odense. Mellem sjove hatte, bordbomber og serpentiner står attrapper af små, store og kæmpestore raketter, bomberør og batterier.

Claus Oldenbjerg er ved at lukke ned for denne gang, men han har indvilliget i at gå en runde for at vise, hvad for noget fyrværkeri der kan være farligt.

- Men der er ikke noget lovligt og godkendt fyrværkeri, der er farligt, hvis man håndterer det rigtigt, siger han.

- Jeg går selv på jagt, og hvis jeg render rundt med mit jagtgevær hen over skulderen med bønder i, pissefuld og skyder lidt til højre og venstre, vil der nok også ske ulykker.

Derfor mener Claus Oldenbjerg, at man skal læse den medfølgende beskrivelse af fyrværkeriet, man skal stå i god afstand, man skal have en ædru person til at tænde det, og så skal man altid have sikkerhedsbriller på udenfor.

- Også selvom du bare skal ud at tisse i hækken. Der kan komme en raket farende, og så har du mistet synet, som han siger.

Læs også: 24-årig død i fyrværkeriulykke i Odense
Gå tilbage Del
1. jan. 2025 kl. 8:23
Tophistorie

24-årig død i fyrværkeriulykke i Odense

Local Eyes

En ung mand fra Odense er død efter en fyrværkeriulykke på Nyborgvej i Odense. Det bekræfter Fyns Politi over for TV 2 Fyn.

- Vi formoder, at han har antændt noget hjemmelavet fyrværkeri. Fyrværkeriet er så eksploderet lige op i hovedet på ham. Han fik meget alvorlige skader i hovedet. Det var virkelig voldsomt, siger overlæge Morten Schultz Larsen fra Odense Universitetshospital, til TV 2.

Torben Jakobsen, der er vagtchef ved Fyns Politi, fortæller til Ritzau, at den unge mand blev 24 år.

Politiet har tidligere oplyst, at episoden skete kort efter midnat – nærmere bestemt klokken 00.06.

En anden person kom også til skade

Manden afgik ved døden, kort efter han ankom til OUH, skriver TV 2.

De pårørende er underrettet.

De foreløbige undersøgelser tyder ifølge vagtchef Torben Jakobsen på, at manden har antændt noget fyrværkeri, som er eksploderet tæt på hans ansigt.

- Hvad der er blevet affyret - om det er lovligt eller ulovligt - kan vi ikke udtale os om på nuværende tidspunkt, siger Torben Jakobsen til Ritzau.

Han fortæller, at der var flere mennesker i området, og at en anden person kom lettere til skade ved ulykken.

Politiet vil nu undersøge ulykken nærmere.

- Det er jo en tragisk ulykke, men derfor forsøger vi stadig at få afklaret de nærmere omstændigheder i løbet af formiddagen, siger vagtchefen.

Nede i hjørnet af forretningen hænger raketterne. Claus Oldenbjerg viser pinden på den ene af dem. Den er tyk, og holder han fat i enden, buer pinden ikke.

- Sådan her skal det være. Den er stabil, siger han og viser nogle andre raketter med en tyndere pind.

- Den her er lige til den tynde side, hvis du spørger mig.

Claus Oldenbjerg går videre over til batterierne. En stor, sort kasse til lige knap 1000 kroner står på en hylde. Det er en ”Erik Blodøkse” og den har 74 skud i sig. Han tager fat i den, trykker på den og viser, at den her ikke vælter så nemt.

- Men når man går ned i pris, går man ned i kvalitet. Stod det til mig, skulle vi ikke sælge billige batterier. Så skulle folk købe få enheder af kvalitetsfyrværkeri. Men folk vil ikke betale for kvaliteten, siger Claus Oldenbjerg.

Nemt at skaffe ulovligt fyrværkeri

Hvad der præcist skete på Nyborgvej i Odense klokken 00.06 nytårsnat – og hvorfor det skete -, er Fyns Politi stadig i gang med at undersøge.

Overlæge på OUH Morten Schultz Larsen sagde onsdag morgen til TV 2, at man formodede, at den 24-årige mand havde antændt noget hjemmelavet fyrværkeri. Men politiet er stadig sparsomme med oplysninger og kan endnu ikke fortælle, om det var lovligt eller ulovligt, der eksploderede.

Læs også: Beboere rystede efter voldsom fyrværkeriulykke
Gå tilbage Del
1. jan. 2025 kl. 19:06
Tophistorie

Beboere rystede efter voldsom fyrværkeriulykke

Rasmus Rask

Beboerne i området omkring Nyborgvej, hvor en 24-årig mand nytårsnat mistede livet i en fyrværkeriulykke, er rystede.

- Det er skræmmende tæt på. Jeg er selv 23 år. Det er en forfærdelig skæbne, at en 24-årig mand er død. Det er fuldstændig forfærdeligt, siger Louise Ejlsborg, der bor i den opgang, hvor den pågældende nytårsfest blev afholdt.

Louise Ejlsborg var ikke hjemme, da ulykken foran hendes opgang skete, men hun har brugt nytårsdag på at tørre blod væk i opgangen.

Ulykken skete, da noget fyrværkeri eksploderede i hovedet på den 24-årige.

TV 2 Fyn har talt med flere beboere, der var til stede på Nyborgvej ved midnatstid. I timevis var der ambulance og politi til stede.

Claus Oldenbjerg er dog klar over, hvor nemt det er at skaffe sig ulovligt fyrværkeri. Han har ikke selv prøvet, men han hører, hvordan det sælges på sociale medier, og hvordan man bare skal ringe til de rigtige, og så kan det blive leveret kort tid efter.

Hvis man kunne lukke mere effektivt ned for det, ville det have en effekt på de alvorlige ulykker der trods alt stadig sker. Han foreslår også, at forældre skal holde bedre øje med deres børn i december, og at fyrværkere som ham i højere grad kommer ud på skolerne og underviser i håndteringen af fyrværkeri.

- Står du først med noget ulovligt fyrværkeri, aner du ikke, hvad der sker, når du sætter ild til det, siger Claus Oldenbjerg.

2. jan. 2025 kl. 13:10
Tophistorie
Fyn

I over 100 år har familien båret den, men nu er unikt arvestykke forsvundet

LYT
Del
Link
kopieret!

Mere end 100 år af Malene Nichola Grods' familiehistorie er forsvundet.

Der er tale om en dåbskjole, der gennem tiden er båret af seks generationer.

- Vi flyttede for et år siden, og jeg er bange for, dåbskjolen har gemt sig blandt noget andet tøj, som er røget til genbrug, forklarer Malene Nichola Grods til TV 2 Fyn.

Nu håber hun på, at nogen kan hjælpe hende på vej til at få den tilbage i familiens besiddelse, så fremtidige generationer kan bære den.

Landsdækkende eftersøgning

Malene Nichola Grods skrev en efterlysning på Facebook den 29. december 2024, og siden da er hendes opslag blevet delt mere end 1.200 gange.

- Det betyder meget, at så mange har hjulpet til i eftersøgningen, men desværre har ingen set kjolen, forklarer hun.

Samtidig har Røde Kors-butikker på tværs af Danmark ledt i deres butikker, men indtil videre uden held.

Dåb og bryllup til februar

Der krydses fingre for, at dåbskjolen vender hjem snart. For om få uger skal Malene Nichola Grods’ yngste søn døbes.

Den 1. februar for at være nøjagtig.

Og ikke nok med det, så skal hun også selv giftes den samme dag.

- Det ville jo være den perfekte bryllupsgave, hvis kjolen dukkede op til den dag, der betyder så meget for min familie, afslutter hun.

Har du set kjolen, er du velkommen til at kontakte Malene Nichola Grods via telefonnummeret: 42 30 47 06

2. jan. 2025 kl. 20:49

Fynsk transportvirksomhed lander millionoverskud

LYT
Del
Link
kopieret!

Schou-Danielsen Logistik A/S fra Odense er på seks år gået fra et overskud på 81.000 kroner til i det seneste regnskabsår at tjene 7,9 millioner kroner. Det skriver virksomheden i en pressemeddelelse.

For ti år siden fusionerede transport- og logistikvirksomhederne Peter Danielsen Transport og stykgodsafdelingen i Poul Schou, og blev til SDL.

Virksomheden peger på, at transportbranchen kræver omstillingsparathed for at skabe overskud.

- Det er ikke nok for os at være dygtigst til at levere varer, vi skal også kunne tilpasse os, så vi altid er på forkant med udviklingen, udtaler Direktør Martin Danielsen, der allerede nu har en forventning om vækst i samme størrelsesorden i næste regnskabsår.

Tua Holmboe

Raser efter nytårsknald: - Hent jeres affald

LYT
Del
Link
kopieret!

De fleste tilbragte nok den 1. januar på sofaen.

Men ikke Maria Heidi Dahl.

I regn og blæst bevægede hun sig uden for - for at samle andres nytårsaffald sammen.

- Som jeg skrev inde på Facebook, så synes jeg jo, det er genialt tænkt, at man kan køre et sted hen og fyre alt sin krudt af og lade affaldet stå, til at nogle andre måske rydder det op, siger hun.

Batterier, der før stod efterladt på vejen, er nu rykket ind til siden. Og så har hun i et Facebook-opslag opfordret de ansvarlige for affyringen til at komme tilbage og få det fjernet.

2. jan. 2025 kl. 18:48

Jule-oprydning kan samle store beløb ind

LYT
Del
Link
kopieret!

Igen i år har fodbolddrengene fra boldklubben Marienlysts U-13 hold samlet juletræer ind.

Og det er blevet til hele 9.500 kroner på fem dage.

Pengene går til stævner, tøj og fodboldture - og det er altså sidstnævnte, der vækker størst motivation.

- Det er vigtigt at kunne komme på udlandsture, så vi kan se, hvordan det er dér og få inspiration, siger Jivara Suleiman.

For hvert juletræ, de henter og afleverer på genbrugspladsen, tjener holdet 50 kroner. Og trods små udfordringer undervejs - en saks, der driller, og grene, der er frosne, er arbejdet det hele værd, mener Sebastian Miticpuljiet.

- Jeg synes, det er rigtig hyggeligt, og det betyder meget at kunne komme på udlandsture, siger han.

2. jan. 2025 kl. 16:53
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Fynske sygehuse har behandlet flere alvorlige fyrværkeriskader

LYT
Del
Link
kopieret!

Odense Universitetshospital har i Odense og Svendborg behandlet omkring 20 fyrværkeriskader dette nytår, hvoraf syv til otte har været alvorlige, oplyser overlæge og professor Jens Lauritsen på Ortopædkirurgisk, OUH.

I hele Region Syddanmark er 57 personer blevet behandlet for fyrværkeriskader. Det er det højeste antal i hele landet, og en stigning i forhold til sidste år, hvor 51 blev behandlet.

Også på landsplan er der sket en lille stigning.

- Den mest alvorlige ulykke vi har haft, er den tragiske ulykke hvor en 24-årig mand mistede livet, siger Jens Lauritsen.

I regionen var der flest ulykker med batterier, raketter og indendørsfyrværkeri. Primært mænd er kommet til skade.

2. jan. 2025 kl. 15:41
Peter Salomon

Politiet opgiver eftersøgning af 70-årige Poul

LYT
Del
Link
kopieret!

Siden 27. december har politiet ledt efter 70-årige Poul Frank Andersen, efter han den 26. december forlod sin bopæl i Årslev.

Eftersøgningen indstilles nu, efter politihunde, helikopter og droner har ledt i et større område omkring den 70-åriges bopæl.

Fyns Politi har løbende fået henvendelser fra befolkningen, som alle er blevet fulgt op. Men disse har heller ikke givet noget resultat, oplyser politikredsen.

- Der har været tale om en grundig eftersøgning, men vi må indse, at vores muligheder er ved at være udtømte. Hundene har ikke fået fært og dronerne har ikke kunnet se noget. Vi er nu på syvende døgn, siden Poul Frank Andersen forlod sin bopæl, og uden nye konkrete tips eller spor har vi udtømt vores muligheder, siger politikommissær Lars Sønderskov Kristensen fra Fyns Politi.

Hvis man  har oplysninger om Poul Frank Andersens opholdssted – eller hvis man har set ham - bedes man ringe til Fyns Politi på telefon 114.

Poul Frank Andersen beskrives som en mand på 70 år med hvidt hår og gråt fuldskæg, iført sort eller grå kedeldragt.

2. jan. 2025 kl. 15:02
Fyns Politi

Knivdrama i supermarked - kan du genkende denne mand?

LYT
Del
Link
kopieret!

- Det er et røveri, hænderne op. Giv mig pengene, råbte en ung mand under et væbnet røveri i Rema 1000 på Jernbanevej i Nørre Aaby.

Røveriet fandt sted den 29. december 2024 klokken 20.23, hvor den maskerede gerningsmand henvendte sig ved kassen.

Fyns Politi har tidligere udsendt et signalement, og nu deler politikredsen også billeder af manden, som står bag røveriet. Kender du manden, eller kender du til oplysninger der kan bringe politiet nærmere en opklaring, kan du ringe 114.

Gerningsmanden beskrives som en mand på 18-25 år, 180-185 centimeter høj og med spinket kropsbygning. Mandens hudfarve er lys og han talte dansk. Manden var iført en sort jakke med et hvidt mærke på venstre skulder og et mindre hvidt logo på venstre bryst.

Desuden var han iklædt en mørk hættetrøje under jakken, mellemblå jeans og mørke kondisko.

Han var maskeret med tørklæde eller halsedisse til op over næsen og havde hætten trukket over hovedet, samt iført mørke handsker. Gerningsmanden var bevæbnet med kniv og undløbet med de stjålne kontanter i en blå Rema 1000-pose.

Fyns Politi oplyser i øvrigt, at der er sikret DNA-spor på gerningsstedet, som politiet venter analysesvar på.

Leder efter flere spor

På overvågning fra gerningsstedet ses manden løbe alene i vestlig retning ad Svinget efter røveriet.

Vidner har kontaktet politiet og forklaret, at de har set en mand svarende til gerningsmanden løbe ad Østergade i vestlig retning og på Kongsgaardsvej i sydlig retning mod rundkørslen ved Idrætsvej, skriver politiet i en pressemeddelelse.

Politiet er interesseret i at høre fra borgere der enten har set eller hørt noget i relation til røveriet.

Politiet vil høre fra dig hvis:

  • Du har set noget ved butikken eller på den beskrevne strækning den 29. december omkring gerningstidspunktet klokken 20.20-20.40.

  • Du bor langs den nævnte strækning og har videoovervågning i din indkørsel eller i din bil som måske har optagelser fra gerningstidspunktet

  • Du kan genkende – eller mener at kunne genkende - gerningspersonen ud fra overvågningsbillederne og signalement

  • Du har hørt nogle tale om nogen eller noget, som kunne have relation til røveriet

2. jan. 2025 kl. 14:13
Fyn
Kasper Marquardtsen - TV2 ØST

Nu bliver det dyrere at tanke din bil

LYT
Del
Link
kopieret!

Når ejerne af Fyns 223.631 benzin- og dieselbiler i de private husholdninger næste gang skal have fyldt tanken, bliver det til en væsentlig højere pris end før årsskiftet.

For ved årsskiftet er afgifterne på både benzin og diesel steget, hvilket har medvirket til, at en liter diesel onsdag formiddag er steget til sit højeste niveau i 10 måneder.

Ifølge energiselskabet OK er listeprisen for diesel dermed oppe på 14,62 kroner per liter.

Listepriserne ligger generelt 1,2 kroner over den pris, som står på pumpen ved de ubemandede tankstationer, hvilket i praksis betyder, at diesel onsdag kan købes fra 13,42 kroner per liter.

Det er den højeste pris siden midten af februar måned sidste år, og cirka en krone mere end gennemsnitsprisen for diesel i 2024.

For benzin er afgiftsstigningen mindre.

Her er prisen onsdag steget til lige over 14 kroner ude på tankstationerne, hvilket bringer prisen lige op over gennemsnitsprisen for benzin i 2024.

Benzin- og dieselbiler hitter

Ifølge FDM er det blandt andet en skatteaftale fra 2009, som igen i 2025 gør det dyrere at tanke bilen.

Alt imens benzin- og dieselpriserne stiger, forbliver det såkaldte befordringsfradrag uændret.  Det har Skatterådet besluttet.

Befordringsfradraget er en skatterabat til pendlere, der har mere end 24 kilometer til og fra arbejde.

DSB har tidligere oplyst, at priserne for pendlere, der rejser mere end tre zoner, ikke vil opleve prisstigninger, når taksterne ændres den 19. januar 2025.

2. jan. 2025 kl. 12:31
Jakob Fenger, TV MIDTVEST

Flere postkasser sprængt i luften nytårsaften

LYT
Del
Link
kopieret!

Flere postkasser blev nytårsaften sprængt i luften. Alene i nytårsdøgnet har Fyns Politi modtaget otte anmeldelser.

Det fremgår af politiets døgnrapport.

Allerede mens rådhusklokkerne ringede, fik politiet den første anmeldelse fra Bøgevej i Haarby. Dernæst fulgte de på stribe rundt om på Fyn.

På Dalby Bygade i Dalby ved Kerteminde, på Gislev Lærkevej i Gislev, på Rønningevej i Langeskov, på Assensvej i Ørbæk, på Ådalsvej i Odense, på Humblevej på Langeland og Tulipanvej på Ærø.

Fyrværkeri forventes at være årsagen til alle sprængninger.

2. jan. 2025 kl. 11:12
Arkiv, Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Stort millionunderskud til fynsk frugtvirksomhed

LYT
Del
Link
kopieret!

Det går skidt for den fynske frugtvirksomhed Orskov Foods.

For tredje år i træk er der underskud - denne gang på 37,2 millioner kroner. Sidste år lød underskuddet på 22,6 millioner kroner. Det skriver Fødevare Watch.

Ifølge Orskov Foods, der har 400.000 frugttræer på Fyn, skyldes underskuddet et skuffende salg i udlandet, eksempelvis i Polen og Chile.

2. jan. 2025 kl. 10:56
Sune Jørgensen

Snevejr på vej til Fyn - kan give problemer i trafikken

LYT
Del
Link
kopieret!

Der er snevejr på vej til Fyn og store dele af landet. Det skriver TV 2 Vejret.

Allerede torsdag aften falder det første sne, men det er særligt natten til fredag og fredag morgen, at der falder sne, og det vil give problemer i trafikken.

Der kommer dog ifølge TV 2 Vejret ikke de store mængder, men det vil påvirke trafikken i hele landet.

Der ventes generelt mellem 1 og 5 centimeter nysne. Lokalt kan der komme endnu mere sne. Der vil dog ifølge prognoserne også være dele af Fyn, som intet sne får.

Grafik TV 2 Vejret

Henter vejret...

°

Lige nu

Weather Icon

Rain: mm

mm

m/s

Baseret på data fra MET Norway. Licenseret under CC 4.0.

Tid Temperatur Regn Vind

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her