8. apr. 2022 kl. 7:23
Fyn
Henning Bagger/Ritzau Scanpix

En våd og blæsende fredag - risiko for vindstød af stormstyrke

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

Det bliver en kold fredag med regn og kraftig blæst. I den kommende weekend venter et lignende vejr.

Fredagen på Fyn byder på regn med risiko for slud og tøsne.

Det betyder dogså en dag i den kolde ende af skalaen. Her vil temperaturen ligge lige over frysepunktet i de tidlige morgentimer.

Læs også: Kinesisk dansetrup i Odense:
  • Shen Yun er en del af topstyret ultrahøjreorienteret sekt
Gå tilbage Del
7. apr. 2022 kl. 19:24

Kinesisk dansetrup i Odense:
  • Shen Yun er en del af topstyret ultrahøjreorienteret sekt

Shen Yun / Alex Syrik

Onsdag og torsdag optræder den eksil-kinesiske dansetrup Shen Yun i Odeon. Dansetruppen er ifølge en dansk ekspert og amerikanske medier en del af den ekstreme højrefløj i USA.

Onsdag aften opførte de næsten 100 dansere og musikere fra Shen Yun Performing Arts  deres forestilling i Odeon i Odense, som i første omgang var planlagt til april 2020.

De mere end 700 gæster, der havde købt billetter til den første forestilling, var overvejende begejstret for danseforestillingen.

“Jamen, jeg synes, at det var helt fantastisk. Jeg har aldrig set noget lignende”

— Gitte Markner

- Jeg synes, at det var en meget kulturel oplevelse, lidt ligesom at være en smuttur i Kina. Deres dans og musik var enormt imponerende og livemusikken var selvfølgelig også helt ekstraordinær, siger Laura Trier-Mørch fra Odense.

- Jamen, jeg synes, at det var helt fantastisk. Jeg har aldrig set noget lignende, og hvor er de dog dygtige, og de kan jo en hel masse, som ingen andre kan her i Danmark, mente Gitte Markner fra Bogense.

Langt tilløb

Forestillingen har været mere end to år undervejs til Odeon, fordi truppens planlagte optræden i 2019 pludselig blev aflyst, selvom der var afsat datoer til forestillingen i kalenderen. 

Shen Yun, der udspringer af den religiøse bevægelse Falun Gong eller Falun Dafa, mente, at aflysningen skyldtes pres fra den kinesiske ambassade, og sagen endte i både Odense Byråd og Folketinget. En advokatrapport konkluderede, at aflysningen hverken hang sammen med pres fra Kina eller selvcensur fra Odeons side.

Onsdagens næsten to en halvtime lange forestilling bestod af 19 akter, som blev præsenteret på engelsk og kinesisk af to værter. Gennem dans, farverige kostumer og livemusik fra et symfoniorkester fortalte Shen Yun historier og myter fra forskellige dele i Kina. Nogle af akterne havde religiøse budskaber, mens andre akter var mere politiske og beskrev, hvordan Falun Gongs medlemmer bliver forfulgt og udsat for organhøst i det kommunistiske Kina.

“Evolutionsteorien kan ikke tåle dagens lys - Ateisme skader menneskeheden”

— Fra sang i Shen Yuns forestilling

- Jeg kunne rigtig godt lide det. Både deres farver, deres spring og deres historie. Men jeg brød mig ikke om deres måde at forholde sig til deres tro på. Men sådan er det, lød det fra Jan Eriksen fra Odense.

Musikalt akt fra forestillingen:

Håbet kan ikke undertrykkes

I løbet af vores mange liv mister vi vort hjem af syne
Status, rigdom og glæde bliver forvekslet med succes

Alligevel steg de fleste mennesker ned fra himlen

Her har de ventet på Skaberens komme

Moderne tanker og måder bevæger sig langt væk

     fra det guddommelige

Evolutionsteorien kan ikke tåle dagens lys

Ateisme skader menneskeheden

Overskygger menneskehedens følelse af håb

Men den Store Vej tilbage til himlen,

     Dafa, undervises nu

Dens følgere har indsigt i sandheden

Fjern tvivlen, bryd fortryllelsen,

     og gå på den guddommelig vej


Xin Li, bas

Jingay mahlen, klaver

Tekst og musik: D.F.


- Sangteksterne studsede jeg lidt over, og jeg kunne faktisk også høre, at der var nogen, der begyndt at råbe lidt tilbage fra publikum, så jeg tror, at der nogen, der blev lidt provokeret af det, siger Laura Trier-Mørch og henviser til en episode, hvor to personer midt i forestillingen rejste sig og råbte ”Leve Xi Jinping" (den kinesiske præsident, red.) og viftede med det kinesiske flag. 

Ifølge Benny Brix, der er talsmand for Falun Dafa i Danmark, var der tale om en provokation iscenesat af den kinesiske ambassade. 

Opdatering

  1. Carl Martin Jørgensen, der afbrød forestillingen afviser påstanden om, at han var sendt fra den kinesiske ambassade for at provokere.

- De kom for at sabotere. Det er nogen gangstere, og vi ved efter årtiers erfaring, at de kom fra den kinesiske ambassade. Men Odeons Securitas tog sig hurtigt pænt af dem, siger Benny Brix. 

Efterfølgende er TV 2 Fyn blevet kontaktet af Carl Martin Jørgensen, der var en af de to personer, der havde flag med til danseforestillingen. Han afviser på det skarpeste at være sendt af ambassaden.

Støtte til Donald Trump

Dansekompagniet, der netop nu er i Odense, er blot et ud af syv kompagnier fra Shen Yun, der med base i New York turnerer verden rundt, og ifølge dem selv fortæller, hvordan kinesisk kultur var, før kommunistpartiet tog magten i Kina i 1949.

Men ifølge en dansk ekspert i kinesiske forhold er Shen Yun ikke bare en bevægelse, der med meditation og buddhisme kæmper mod kommunistpartiet i Kina.

- Shen Yun er en slags propaganda med bling for sekten Falun Gong. De bakker op om det ultrahøjreorienterede USA og især den tidligere præsident Donald Trump, siger professor Jørgen Delman, der forsker i kinesiske forhold på Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier på Københavns Universitet.

Shen Yun udspringer af Falun Gong-bevægelsen. Den blev grundlagt i Kina i 1992 og fik i løbet af få år millioner af tilhængere. Falun Gong eller Falun Dafa er en kombination af gymnastiske øvelser, meditation og religion med udgangspunkt i buddhisme og taoisme. Bevægelsen siger, at de har hjulpet millioner af mennesker ved at arbejde med universets principper om sandhed, godhed og tolerance.

“Kernen er, at de er organiseret som en sekt. Man har en karismatisk leder, som har udviklet sine egne ideer om verdens indretning”

— Jørgen Delman, professor og Kina-ekspert, Københavns Universitet

Falun Gong blev efter en stor demonstration i 1999 forbudt i Kina, og i dag har bevægelsen hovedsæde i New York. Bevægelsens grundlægger og leder hedder Li Hongzhi. Han har udgivet lærebøger om teori og praksis for Falun Gong, og har ifølge tidligere medlemmer, som flere amerikanske medier har talt med, status som en gud blandt de praktiserende medlemmer i Falun Gong.

- Kernen er, at de er organiseret som en sekt. Man har en karismatisk leder, som har udviklet sine egne ideer om verdens indretning. I dette tilfælde har han også udviklet et praksisprogram, som medlemmerne skal følge. Han er den højeste og står som garant for, at dem der deltager eller er medlemmer af sekten, kan komme i kontakt med det guddommelige, siger Jørgen Delman.

- Ja, selvfølgelig er der nogen, der vil kalde os en sekt. Sådan er livet, men jeg er naturligvis uenig, siger Benny Brix. 

Højreorienteret medieimperium

Falun Gong driver både Shen Yun og et omfattende og succesrigt medieimperium, der blandt andet består af onlinemediet The Epoch Times, en Youtube-kanal og tv-stationen NTD. På Facebook har The Epoch Times mere end ni millioner følgere. 

Falun Gong er dedikeret til kampen mod det kommunistiske styre i Kina, men involverer sig også i amerikansk politik. Ifølge NBC News brugte The Epoch Times I 2019 mere end 1,5 millioner dollars på at hylde Donald Trump gennem annoncer på Facebook. Det er det største beløb en organisation uden for Trumps egen organisationen har brugt på at promovere den tidligere amerikanske præsident.

Annoncerne indeholder ifølge mediet både konspirationsteorier og kritik af det Trump kalder fake news medier.

Falun Dafas talsmand mener, at The Epoch Times promovering af Donald Trump ses i en amerikansk sammenhæng. 

- Samtlige medier i USA tæskede Trump fra begyndelsen. Der var ingen balance i mediernes dækning. Trump kan være en komiker i den måde han optræder på, men jeg tror, at vi Danmark skal fokusere på, at han fik 70 millioner stemmer ved valget, lyder det fra Benny Brix. 

The Epoch Times spreder - ifølge New York Times - også konspirationsteorier fra bevægelsen QAnon, anklager om valgsvindel ved præsidentvalget i 2020 og teorier om, at coronavirus er skabt af det kommunistiske parti i Kina og bliver styret af Bill Gates. Tidligere medlemmer beretter også, at Li Hongzhi, der kaldes ”Master” i Falun Gong, i sine taler vender sig mod homoseksualitet og racesammenblanding.

“Folk må jo selv bestemme, hvad de ser, men det er da vigtigt at man ved, at truppen er en del af dette kæmpe konglomerat, som hører under denne sekt som hedder Falun Gong”

— Jørgen Delman, professor og Kina-ekspert

Benny Brix afviser, at Falun Gong er homofobisk eller går ind for raceadskillelse, og siger, at han kun kender lidt til The Epoch Times promovering af konspirationsteorier.

- Jeg synes også, at det der QAnon er langt ude for mig. Jeg tror også, at de har været kritiske over for bevægelsen. Jeg er ikke tilhænger af så noget, og jeg har ikke hørt nogen her tale om det, siger talsmanden. 

Shen Yun er pengemaskine

I programmet til forestillingen i Odense var The Epoch Times nævnt som ”stolt mediesponsor for Shen Yun.” Men ifølge Jørgen Delman går pengestrømmen nok nærmere den anden vej.

The Epoch Times var omtalt i programmet til Shen Yuns forestilling i Odense.

- Shen Yun er en af de store indtægtskilder for bevægelsen. Jeg tror, at de havde en million publikummer sidste år, som betaler mange hundrede kroner for billetterne.

- Man skal da være klar over, hvad det er man går ind og ser. Folk må jo selv bestemme, hvad de ser, men det er da vigtigt at man ved, at truppen er en del af dette kæmpe konglomerat, som hører under denne sekt som hedder Falun Gong, siger professoren fra Københavns Universitet.

Benny Brix afviser også, at indtægter fra Shen Yun går til Falun Gongs medieimperium.

- Det er meget begrænsede de indtægter, der kommer fra kompagnierne. Det er non-profit og de får en løn, der er mindre end en dansk SU, lyder svaret. 

- Al kunst er i orden

Blandt gæsterne onsdag aften var også den fynske billedhugger Jens Galschiøt, der på grund af hans kunst på egen hånd har oplevet censur og pres fra Kina.

- De der propagandaindslag om religion, dem har jeg det generelt dårligt med, uanset hvilken fløj de kommer fra. Det er sådan lidt en frelst prædiken, og ligner noget de værste sekter kunne lave, siger den fynske kunstner.

Men selvom Jens Galschiøt ikke, som mange andre af gæsterne, var begejstret for forestillingen, synes han, at det er godt, at de endelig fik lov at vise deres kunst i Odense.

- Kina ligger pres på kultur i Vesten og det gør de hele tiden. Det er ikke så mærkeligt, men det havde været mærkeligt, hvis Odeon havde rettet sig efter det. Men jeg synes, at al kunst er i orden og folk må både se og stemme, hvad de vil, siger Jens Galschiøt.

Temperaturen vil dog kunne ramme syv grader i løbet af dagen.

Der vil være plads til solstrejf i morgentimerne, men fynboerne skal dog forvente en lind strøm af periodevise byger hele dagen, lyder meldingen.

- Nogle steder på Fyn kan vi godt komme over ti millimeter i dag. Her vil nogle af bygerne være så intense, at der vil komme yderligere slud og tøsne, fortæller TV 2 Vejrets vejrvært Jens Ringgård Christiansen. 

Vindstød af stormstyrke

I eftermiddag- og aftentimerne vil der fortsat være en del byger, og det vil få temperaturen til at falde til tre grader. 

For i forbindelse med de periodevise byger vil temperaturen nemlig falde på grund af regnen, samtidig med at store dele af vandet skal fordampe, uddyber vejrværten og fortsætter: 

- Det er dét, som der gør, at intensiteten af bygen kan udvikle sig fra regn til slud og tøsne. 

Når bygerne trækker ind over Fyn kan der samtidig være vindstød af stormstyrke. Den kraftige vind kan få fredagen til at føles som bidende koldt.

I den østlige del af landet kan vi komme op på vindstød af stormstyrke.

Læs også: Flere vil dyrke motion - men i Tommerup bliver de ældre væk
Gå tilbage Del
6. apr. 2022 kl. 22:25

Flere vil dyrke motion - men i Tommerup bliver de ældre væk

Ole Holbech
/

I modsætning til på landsplan, hvor mange ældre igen er begyndt til idræt, savner Tommerup Idrætsforening netop sportsudøverne over 60 år.

Mange meldte sig ud af landets idrætsforeninger under corona, men nu viser tal fra DGI og DIF, at mange igen er begyndt at spænde danseskoene, svinge bowlingarmen eller tælle baner i svømmehallen.

I alt har foreningerne på landsplan oplevet en fremgang på 12.000 medlemmer i 2021, og det er især de ældre over 60 år, der er vendt tilbage.

Helt samme succes har Tommerup Idrætsforening dog ikke oplevet. Her kæmper man stadig med at få de ældre idrætsudøvere tilbage i træningslokalerne. 

- Specielt de ældre har været bange for at komme i gang igen. Der kan vi se en markant nedgang, fortæller formand Lone Simonsen.

Lokker med chokolade

Derfor har foreningen forsøgt sig med lidt utraditionelle metoder.

- Op til sæsonsnart har vi prøvet at komme ud med chokolade til alle de ældre, der før har gået her, for at lokke dem tilbage på den måde. Det gav dog ikke den store succes, for de er alligevel lidt for skræmte, siger formanden. 

Selvom nogle af de ældre medlemmer ikke er vendt tilbage efter coronanedlukningen, er flere kommet til i de andre aldersgrupper, og derfor er medlemstallet i Tommerup Idrætsforening nærmest uændret. 

I 2019 var der 106.000 fynske medlemmer i DGI og DIF. I 2021 lå det tal på 100.600.

Vejret fortsætter i weekenden

I weekenden og frem til mandag kommer vejret til at være lige sådan. Temperaturen kommer ikke over ti grader, og det bliver ret blæsende med drivende skyer kombineret med byger, der kan være med slud, hagl eller tøsne.

Ifølge Danmarks Metereologiske Institut (DMI) bliver mellem tre til syv grader i dagtimerne. Natten til lørdag fra frysepunktet til fire graders varme.

- Lørdag er det egentlig nogenlunde det samme billede, men der trækker lidt færre byger ind fra Nordsøen end fredag, og der vil stadig være sol indimellem med mellem fem og otte grader om dagen, siger Mette Zhang, der er vagthavende meteorolog ved DMI, til Ritzau. 

Læs også: Priserne stiger, SU'en er den samme - skal den følge med?
Gå tilbage Del
7. apr. 2022 kl. 14:57
Fyn

Priserne stiger, SU'en er den samme - skal den følge med?

Når elregningen og dagligvarepriserne stiger, går det ud over uddannelsen, mener flere unge, som håber på højere SU.

Kathja Lykke Larsen har stillet et borgerforslag, der går ud på at hæve SU'en. 

De 6.397 kroner, studerende får før skat strækker ikke langt nok, mener hun. Og det går ud over studiet, når man skal arbejde ekstra for at få økonomien til at løbe rundt. 

Se den interaktive historie her. 

I næste uge ser vejret ud til at blive bedre. For lunere luft kommer ind over landet fra sydvest og sørger for tocifrede varmegrader mange steder, uddyber hun.

22. dec. 2024 kl. 5:00

Søndag byder på mulighed for både sne og sol

LYT
Del
Link
kopieret!

Det ustadige vejr fortsætter frem mod jul med en blanding af byger og flere fronter.

Søndag er ingen undtagelse, og det bliver en dag med lidt sol og spredte byger.

Temperaturen lander et sted mellem fire og seks graders varme med en let til frisk sydvestlig vind. Ved kysterne kan man vinden blæse op til hård vind.

De lave temperaturer gør, at det ikke kan udelukkes, at der kommer en byge forbi med noget hvidt i form af sne eller slud.

Den mulighed bliver ikke mindre som aftenen skrider frem og temperaturerne daler.

21. dec. 2024 kl. 19:46

Aryan skabte fodboldfest for flere hundrede piger

LYT
Del
Link
kopieret!

Hundredevis af unge piger får lørdag rørt benene i Odense idrætshal.

Her har et stort fodboldpigestævne været i gang hele dagen. Stævnet er kun for pigehold, og over 500 piger har valgt at bruge de sidste dage inden jul på at få rørt bentøjet.

Bag stævnet står Aryan Abdel Rahman fra B1909's ungdomsafdeling. Han mener, der mangler flere stævner til piger.

Derfor har han sammen med sin søster søsat Domina Cup, som gerne skulle inspirere endnu flere piger til at spille fodbold.

21. dec. 2024 kl. 19:10

Trafikken er delvist spærret på Lillebæltsbroen

LYT
Del
Link
kopieret!

Opdateret klokken 19.25: Lillebæltsbroen er genåbnet efter uheldet.

Lillebæltsbroen er lørdag aften spærret i vestgående retning, fordi et køretøj med anhænger er væltet.

Det skriver Vejdirektoratet på det sociale medie X uden at konkretisere hændelsen.

Vejdirektoratet kan kort før klokken 19 ikke sige noget om, hvornår trafikken kan genoptages.

- Trafik i retning mod Jylland kan med fordel benytte den gamle Lillebæltsbro, opfordres det.

Fyns Politi oplyser på samme medie, at der ikke er kommet nogen til skade i forbindelse med uheldet, og at der er tale om en væltet trailer.

- Vi arbejder sammen med øvrige beredskaber på at få åbnet motorvejen så hurtigt som muligt, skriver politikredsen.

21. dec. 2024 kl. 18:46

Rådmand får opbakning til forslag om bedre sikring af gågade

LYT
Del
Link
kopieret!

Odenses by og kulturrådmand Søren Windell (K) vil have sikret gågaden i Odense endnu bedre mod biler.

Debatten er ikke ny, men nu mener Odenses rådmand Søren Windell, at der er endnu en grund til at kigge på mulig afspærring af gågaden i Odense med såkaldt pullerter, man ikke kan forcere.

Det er på baggrund af fredagens ulykkelige episode i Magdeburg i Tyskland, at Søren Windell igen taler om en mere lukket gågade i Odense. I Tyskland kørte en bilist ind i en menneskemængde på et julemarked. Her blev flere dræbt og sårede. I Odense midtby har man sikret med betonblokke ved blandt andet Flakhaven, men ikke i enderne af gågaden.

Forslaget vækker opbakning fra dem TV 2 Fyn møde i gågaden.

Milliarddyr broforbindelse skaber både glæde og vrede

LYT
Del
Link
kopieret!

En bro mellem Fyn og Sønderjylland er måske kommet et skridt nærmere. I hvert fald hvis man kan finde de 22,2 milliarder kroner, den vil koste.

Men om der rent faktisk skal være en bro, det er der delte holdninger til.

Samfundsøkonomisk hænger det ikke sammen, mener Thomas Lundsfryd, der er bestyrelsesformand for Sydfyns Fremtid, mens Inge Dahl, der er bestyrelsesformand i Foreningen Als-Fyn Broen, glæder sig over forundersøgelsen, der viser, at en bro mellem de to landsdele kan lade sig gøre.

21. dec. 2024 kl. 16:49

Uheld ved motorvej - et spor spærret

LYT
Del
Link
kopieret!

Opdateret: Der er nu ryddet op efter det tidligere uheld.

På E20 Fynske Motorvej, i retning mod Jylland, er der sket et uheld på tilkørslen til 52 Odense SV.

Politi og redning er ankommet, og de spærrer i øjeblikket det højre spor. Det er dog muligt at snige sig forbi uheldsstedet, oplyser P4 trafik.

Vagtchefen ved Fyns Politi Peter Vestergaard fortæller til TV 2 Fyn, at der er tale om et solouheld - tilsyneladende opstået på grund af vådt fører.

Fem personer var med i bilen, men ingen er kommet alvorligt til skade.

21. dec. 2024 kl. 16:01

Roald Poulsen er gået bort - men i Zambia bliver han aldrig glemt

LYT
Del
Link
kopieret!

28. april 1993 rapporterede alle de internationale medier om de zambiske landsholdsspillere, hvis fly lettede fra Gabon, men aldrig landede igen.

Samtlige spillere, trænere, delegerede og journalister ombord på flyet døde. Man har aldrig fundet ud af, hvad der nøjagtigt skete.

Skiftende zambiske regeringer har lovet at publicere rapporten om, hvorfor flyet med landsholdsspillerne styrtede ned i Atlanterhavet, men i dag, 31 år senere, forbliver omstændighederne for ulykken uvisse.

OB-træner i spidsen for det zambiske landshold

I 1990’ernes Zambia havde Danmark en tydelig tilstedeværelse i form af Danida og en velfungerende ambassade. I hovedstaden Lusaka stødte man ikke sjældent på danske gloser i bybilledet.

Med hjælp fra Divisionsforeningens daværende direktør, Claus Rode Jensen, der havde gode kontakter i de danske ministerier, inviterede det officielle Danmark det zambiske fodboldlandshold på en seks uger lang træningslejr i Brøndby.

Det Zambiske Fodboldforbund (FAZ) takkede ja til tilbuddet, selvom zambierne på samme tid var langt i forhandlingerne med det engelske fodboldforbund om en tilsvarende hjælpepakke.

Roald Poulsen, der to år forinden havde gjort OB til danske mestre, skulle stå i spidsen for det nye landshold.

På dette tidspunkt havde han aldrig nogensinde sat fødder i Zambia, og nu stod han over for karrierens nok største udfordring. På blot seks uger skulle han sammen med Brøndbys holdleder, Emil Bakkendorf, forvandle et hurtigt sammensat, lettere traumatiseret afrikansk fodboldlandshold til et slagkraftigt mandskab, der skulle konkurrere om en plads ved VM-slutrunden i USA året efter.

Husker Roald som en simpel mand

Én af de zambiske spillere, der var udset en toneangivende rolle på det nye landshold, var Joel Bwalya, der blev sorteret fra landsholdet kort før den skæbnesvangre flyvetur.

Hurtigt kom Joel Bwalya og Zambias nye spillere på fornavn med deres nye træner. Roald Poulsen var meget anderledes end de zambiske trænere, som spillerne kendte hjemmefra, fortæller Joel Bwalya:

- Han var en simpel mand. Han ville sige: "Kald mig bare Roald." Han snakkede meget roligt til spillerne, meget anderledes end zambiske trænere. Han gav dig en masse selvtillid. Han ville fortælle dig, hvad du kunne, og hvad du ikke kunne.

Ifølge Joel Bwalya var Roald Poulsen en eminent fodboldtræner, men det var hans menneskelige kvaliteter, der på rekordtid forenede den nye trup og skabte optimisme i lejren. Roald Poulsen var spillernes træner, men også deres ven, siger Bwalya:

- Roald kendte hurtigt alle spillernes fornavne, og så var han også hurtig til at samle et par gloser op på chinyanja og chibemba (Zambias to største etniske sprog, red.) Han ville råbe "isa kuno" (kom her, red.), og når der var en god træningssession, så ville han råbe "chapwa" (slut, red.) for ligesom at sige, at nu kunne vi ikke gøre det bedre, og så kunne vi ligesom godt stoppe træningen. Så ville alle grine. Han gjorde virkelig alt for at integrere sig i gruppen. Han blev en af os.

Roald Poulsen kunne være sjov, men han havde også en mere alvorlig side, husker Joel Bwalya:

- Han var en meget stille mand. Hvis han sad på sit kontor, så ville du tro, at han ikke engang kunne tale. Du ville tro, at han var i færd med at tænke over noget. Og så elskede han den individuelle ledelsesstil. Han kunne finde på at holde dig om skuldrene og gå rundt med dig på banen. Det var vi slet ikke vant til.

Roald Poulsens tid som zambisk landstræner kunne efterfølgende mærkes i hans tidligere klub, hvor Mwape Miti og Andrew Tempo repræsenterede OB i Superligaen.

21. dec. 2024 kl. 14:56
Casper Schmidt

Har du set Luna? Casper udlover stor dusør i jagten på sin rottweiler

LYT
Del
Link
kopieret!

Mandag morgen ved firetiden om morgenen lukkede Casper Schmidt familiens hund Luna ud i haven efter en nat, hvor hunden, der er af racen rottweiler, havde haft lidt maveproblemer.

Siden er der ingen, der har set Luna.

- Da vi ville lukke hende ind igen, var hun pist væk, fortæller Casper Schmidt til TV 2 Fyn.

Siden er Lunas forsvinden fra Kilenvej mellem Lakkendrup og Oure blevet omtalt i Fyns Amts Avis, på Linse Kesslers Instagram, ligesom eftersøgningen er delt vidt og bredt på Facebook.

Men stadig uden held, og lørdag har Luna været væk i efterhånden seks døgn.

Frygter nogen har hende

- Jeg har det sku ikke så godt. Jeg har ikke sovet ret meget. Jeg har ledt fra tidlig morgen til sen nat.

Casper Schmidt

Casper Schmidt fortæller, at haven ikke er hegnet ind, hvorfor det ikke er unormalt, at Luna strejfer rundt på den nærliggende mark og nabomarkerne.

- Men hun kommer altid hjem igen, fortæller han.

Hvad der er sket med Luna, har Casper Schmidt haft rig tid til at spekulere over. Det værste, der kan være sket, er, at Luna er druknet, kørt ned eller på anden vis sidder fast et sted, som den ikke kan komme fri af.

- En anden frygt er, at der er nogen, der har taget hende. Men det er jo mærkeligt, for normalt samler man ikke lige en rottweiler op, siger han og fortæller, at Luna er en familiehund og derfor er den meget mild og glad for mennesker:

- Så har man mad og gider snakke med dem, så er man bedste venner, siger han.

Håber på julemirakel

Casper Schmidt har fået hjælp flere steder fra i jagten på den forsvundne Luna, og senest har han sammen med en mand fra Thisted undersøgt et større skovområde med en drone. Uden held.

Håbet om at finde Luna svinder ind, fortæller Casper Schmidt, der har ledt gennem marker, skove, brønde, forladte huse, skue. Intet af det har givet pote.

- Hvis ikke hun når at komme hjem til jul, så bliver det nok en jul, jeg ikke vil huske for noget godt, fortæller han.

Derfor har han udlovet en dusør på 10.000 kroner til den, der kan føre ham sammen med sin hund, som han savner meget.

Vil gøre alt for at få Luna tilbage

Men heller ikke det, har givet noget.

- Jeg har ikke fået et eneste tip fra nogen, som specifikt har set en rottweiler. Der er nogen, der har set en mørk hund, men ikke nogen, der specifikt har set en rottweiler, siger Casper Schmidt.

Næste skridt er at stemme dørklokker, og et sidste forsøg, som Casper tygger på lige nu, er at lave et opslag på Facebook, hvor han giver mulighed for, at man kan aflevere Luna anonymt til ham, hvis man har den og har fået dårlig samvittighed.

- Jeg vil gøre alt, hvad der står i min magt for, at min hund kommer hjem igen, understreger Casper Scmidt.

21. dec. 2024 kl. 13:45
Frederik Zeuner

Grimme julesweatre og børnefremstillet julepynt giver flere smil i busser

LYT
Del
Link
kopieret!

Fredag var det “ugly christmas sweater day” i Fynbusserne, hvor buschauffører havde taget deres grimmeste julesweatre på.

Og ikke nok med det, var busserne pyntet op med julepynt, der var lavet af børn.

Alt sammen for at julehygge lidt ekstra for kunderne, forklarer Anja Hauge Larsen, der er driftsleder for Keolis, som står for driften.

- Der kommer flere smil i busserne, når de kommer ind i en julepyntet bus, fortæller hun om baggrunden for at gøre lidt ekstra ud af julen i busserne.

21. dec. 2024 kl. 12:39

Hjalte brillerer i "verdens bedste liga": - Jeg er pissestolt

LYT
Del
Link
kopieret!

Den 28-årige fynbo Hjalte Froholdt har noget så sjældent for en dansker succes i Amerikansk fodbold. Endda i verdens bedste liga inden for sportsgrenen, NFL.

Hjalte Froholdt tørner ud for Arizona Cardinals, for hvem han er en del af den offensive linje. Og det gør han godt. Så godt, at han får masser af roser for sit arbejde, og tilbage i august satte sin signatur på en kontrakt, der garanterer ham 53 millioner kroner frem til udgangen af 2026.

Med egne ord er han nu klar til at sige, at det han har opnået er “kæmpestort for dansk sport”.

- Nu starter jeg på banen, jeg gør det rigtig godt, og jeg er pissestolt af, hvad jeg har gjort, og hvor jeg kommer fra, siger Hjalte Froholdt til DR.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her