Eriksen affejer frygt for træthed:
- Det er bullshit
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Trods et travlt program i Tottenham er der ikke antydning af slitage at spore hos Christian Eriksen.
På fodboldlandsholdet afhænger meget af Christian Eriksen, og også i Tottenham får den fynske midtbanestjerne lov at arbejde for lønskillingerne.
38 kampe og næsten 3.000 spilleminutter er det allerede blevet til for Eriksen, på et tidspunkt hvor Tottenham endnu mangler otte Premier League-kampe og minimum to kampe yderligere i Champions League.
Men den danske playmaker slår fast, at han trods det stramme program er kommet hjem til landskampene mod Kosovo og Schweiz med udhvilet krop og sjæl.
- Benene har det godt. Vi spillede jo ikke i weekenden, og det er lang tid siden, vi ikke har haft kampe hver tredje eller fjerde dag. Det er dejligt og lidt underligt. Jeg er faktisk lidt rastløs, fordi jeg gerne vil ud at spille, siger Christian Eriksen.
Bullshit
Tottenham kvalificerede sig i sikker stil til kvartfinalen i Champions League, men i den hjemlige liga har klubben haltet en smule og har kun fået ét point i de seneste fire kampe.
Kåret for femte gang: Fynske Eriksen satte rekord ved prisuddeling
Middelfarteren Christian Eriksen blev lørdag aften sammen med Pernille Harder ved showet Sport 2018 i Herning kåret som årets fodboldspillere i 2018.
Der var hæder til fodboldspillerne Christian Eriksen og Pernille Harder lørdag aften ved showet Sport 2018 i Herning.
Her blev de to spillere kåret som henholdsvis Årets Mandlige Fodboldspiller og Årets Kvindelige Fodboldspiller af Spillerforeningen.
Det var langt fra første gang, de to spillere modtog den hæder. For 26-årige Christian Eriksens vedkommende er det femte gang, han hædres med prisen, og dermed satte Christian Eriksen rekord som den mest vindende herrespiller nogensinde.
Inden lørdag havde både Christian Eriksen og Brian Laudrup modtaget kåringen fire gange hver.
- 2018 er et år, jeg aldrig vil glemme. At vinde denne pris fem gange er en kæmpe ære. Tak for støtten til alle medspillere, trænere og fans, skriver Christian Eriksen på Twitter.
Christian Eriksen har i en årrække været Danmarks største fodboldprofil og har ført an på landsholdet og i engelske Tottenham.
I en alder af 26 år har Christian Eriksen allerede spillet 85 A-landskampe og scoret 25 mål.
I 2018 var Eriksen atter med til at føre Tottenham til Champions League, hvor den engelske klub har spillet sig videre til ottendedelsfinalerne.
Det er tredje år i træk, at Tottenham deltager i turneringen, og Christian Eriksen og co. ligger aktuelt på tredjepladsen i Premier League.
I løbet af 2018 har Eriksen scoret ti mål og leveret ti assister i ligaen, mens året også bød på en VM-slutrunde for Eriksen, som sammen med Danmark røg ud i ottendedelsfinalen efter straffesparkskonkurrence mod Kroatien, der senere kom i VM-finalen.
2018 har for Eriksens vedkommende budt på ti landskampe og fire scoringer, mens han sammen med Danmark sluttede på førstepladsen i gruppen i Nations League.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Også femte gang for Harder
Fem titler som Årets Spiller står Pernille Harder ikke tilbage for. For 26-årige Harder var det således fjerde år i træk og femte gang i alt, at hun modtog hæderen.
Pernille Harder havde en helt fantastisk sæson i 2018. Med sin tyske klub Wolfsburg vandt Pernille Harder således The Double med både det tyske mesterskab og den tyske pokaltitel, og danskeren blev også topscorer i Bundesligaen.
Hun var med til at spille Wolfsburg frem til Champions League-finalen, hvor holdet dog tabte 1-4 efter forlænget spilletid til suveræne Lyon fra Frankrig.
Også på det danske landshold var hun en bærende figur.
Pernille Harders bedrifter i sæsonen betød, at hun i august blev kåret til Europas bedste spiller, da hun modtog prisen "Player of the Year" af Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa).
I december var hun med i et tæt kapløb om den prestigefulde titel som vinder af Ballon d'Or-prisen, som dog gik til norske Ada Hegerberg.
Senere i december var der så mere hæder, da den britiske avis The Guardian kårede danskeren til verdens bedste, kvindelige fodboldspiller.
Pernille Harder har spillet 105 A-landskampe og scoret 53 mål.
De øvrige nominerede hos mændene var Kasper Schmeichel og Thomas Delaney, mens Janni Arnth og Sanne Troelsgaard også var nominerede hos kvinderne.
Prisvinderne ved Sport 2018
11 priser samt en plads i Hall of Fame blev lørdag uddelt ved awardshowet Sport 2018.
Følgende blev hædret:
- E-Boks, DIF og DR P4's Danskernes Idrætspris: Lykkeliga (håndbold).
- Bestsellers Olympiske Håb: Clara Tauson (tennis).
- Team Danmark og Salling Groups Talentpris: Jan Christiansen (sejlsport).
- B.T. Guld: Caroline Wozniacki (tennis).
- Toyotas Intet Er Umuligt: Lars Eller (ishockey).
- Spillerforeningen og Hessel HiRE Årets Mandlige - og Kvindelige Fodboldspiller: Christian Eriksen og Pernille Harder (fodbold).
- Ørsted og DIF's Årets Energibundt: Gitte Paulsen (badminton).
- Kulturministerens Parasportspris: Anders Berenth (kørestolsfloorball)
- Tryg Forsikring Årets Forbillede: Jesper Nøddesbo (håndbold).
- Jyllands-Posten og DIF's Årets Sportsnavn: Caroline Wozniacki (tennis).
- Danske Spil Årets Detalje: Frederik Andersen (ishockey).
- Hall of Fame: Lotte Friis (svømning).
I England bliver der spekuleret i, at Tottenhams trup er for smal, og at nøglespillere som Eriksen efterhånden er ved at være slidte. Men den teori afviser danskeren blankt.
- Det er bullshit, siger han.
- Man vænner sig til at spille så meget. Jeg har trods alt spillet mange kampe i en hel del sæsoner i træk. Det føles snarere unaturligt, når man ikke spiller, forklarer Eriksen.
Ingen Spurs-panik
Den seneste tids skuffende resultater betyder, at Tottenham ikke længere truer de to tophold, Manchester City og Liverpool. I stedet venter en hård kamp om at fastholde pladsen blandt de fire bedste.
Men der er nu ikke optræk til panik i London-klubben.
- For et par måneder siden var der også pludselig alt mulig kaos. Så vandt vi et par kampe, og så var vi i himlen igen. Det er sådan, det foregår i en Premier League-klub.
Eriksen om fremtiden: Folk ved, hvad jeg gerne vil
Christian Eriksen var efter tirsdagens sejr over Chelsea ikke meget for at kommentere rygter om sin fremtid.
Tottenhams danske stjerne, Christian Eriksen, måtte efter tirsdagens 1-0-sejr over Chelsea i Liga Cuppen svare på spørgsmål om sin fremtid.
Det skyldes ikke mindst, at han endnu ikke har underskrevet en ny kontrakt med London-klubben. Samtidig har flere store udenlandske klubber været nævnt som ivrige bejlere til Eriksens underskrift.
- Det er ikke noget, jeg tænker på. Jeg fokuserer på at spille fodbold, og der er mange kampe, man skal tænke på, og som skal vindes, siger Christian Eriksen til TV3 Sport efter tirsdagens kamp.
Blandt de klubber, der angiveligt har set sig lune på danskeren, er ifølge spanske medier de forsvarende Champions League-mestre, Real Madrid.
Foreløbig ligger der dog ikke noget konkret tilbud på bordet, og derfor ønsker danskeren ikke at forholde sig til meldingerne.
- Det er ikke første gang, at der har været rygter, og når aviserne skriver noget, så er det ikke noget, vi er herrer over, og hvis ikke der er noget konkret, så kommenterer jeg bare på rygter, siger Eriksen.
Christian Eriksens nuværende kontrakt udløber i sommeren 2020. Spanske medier har senest spekuleret i, at Real Madrid forventer at kunne købe Eriksen billigt, fordi der kun er kort tid tilbage af kontrakten med Tottenham.
Selv om interessen tilsyneladende er stor, så understreger Eriksen, at han stadig forhandler med Tottenham om en eventuel kontraktforlængelse.
- Jeg tror, folk ved, hvad jeg gerne vil, og jeg ved, hvad de (Tottenham, red.) gerne vil, og der er en fin dialog, så der er ikke noget der, siger Christian Eriksen.
Danskeren var tirsdag aften med til at slå Chelsea i semifinalen af Liga Cuppen. De to hold mødes i returopgøret på Stamford Bridge om to uger.
Han håber, at sejren kan give vind i sejlene til de kommende kampe.
- Først og fremmest er det et rigtig fint resultat. Fodboldmæssigt kunne det være bedre. Men det var en fin start, og det giver en masse selvtillid til de kommende kampe, siger han.
- Der er faktisk en fin stemning. Selvfølgelig ville vi gerne have vundet de kampe, men vi har faktisk spillet okay. I den periode, hvor det gik godt, vandt vi måske i overtiden. Det er små marginaler, det drejer sig om, lyder det fra Eriksen.
I de kommende dage gælder det to kampe med det danske landshold.
På torsdag spiller Danmark testkamp på udebane mod Kosovo, og fem dage senere tager holdet hul på EM-kvalifikationen ude mod Schweiz.
Sneen smelter - risiko for isslag
kopieret!
Der er i løbet af natten faldet godt med sne flere steder på Fyn. TV 2 Fyn følger vejret og trafikken her.
Snevejr 6. januar
Følg opdateringerne herunder
Liveblog starter om:
Livebloggen er slut. Tak, fordi du fulgte med.
Spørg til selve livebloggen:
24 tons træ skåret med motorsav reddede brødre fra konkurs
kopieret!
De har været ved at gå konkurs. Endda flere gange. Ikke fordi kreditorerne stod og rykkede i dem, langt fra, men fordi de tog chancer.
- Altså, det kan jeg vel godt fortælle, spørger Simon Pagh sin tvillingebror, Peter, der nikker, så han kan fortsætte.
- Vi stod ved en skillevej, og vidste ikke, om vi skulle fortsætte. Men så kom erhvervsmanden Thomas Wiberg, der var ved at indrette Work2gether kontorfællesskabet i det gamle tinghus i Svendborg og gav os en chance med at lave inventar. Det fik stor betydning for vores udvikling, indrømmer Simon Pagh.
Peter og Simon Pagh har skabt virksomheden Brødrene Pagh Furniture. Placeret i erhvervsbygninger lidt vest for Svendborg, produceres møbler og inventar til alt fra private bygninger og til udstillinger. Til det sidste hører kommende udstillinger for erhvervsvirksomheden Marius Pedersen samt Planetariet i København. Allerede afsluttet er en stor bænk, der i dag indgår i Utzon Center i Aalborg.
- Hvis ikke vi havde løst den opgave, så var vi helt sikkert gået konkurs. Vi havde fået 24 tons træ hjem, som vi i løbet af 14 dage savede til i dele, der i sidste ende skulle passe sammen med millimeters nøjagtighed. Var det ikke lykkedes, så…
De to brødre holder en pause, før de samtidig bryder ud i grin, og Simon Pagh fortsætter med at fortælle.
- Vi måtte købe motorsave til at skære i træet, for det kunne vore maskiner ikke klare. Vi stod i et par uger og skar og skar. Til sidst var vi så gode til det, at jeg tror, at vi kunne have skåret en ugle ud af træ med en motorsav, smiler Simon Pagh.
Begge er de udlært smede, hvilket både deres far og farfar også er. Oven i smede-titlen kan Peter Pagh også kalde sig snedker.
- 14 dage efter jeg var udlært smed, gik jeg i gang med snedker-uddannelsen. Vi havde aftalt, at en af os skulle tage den uddannelse, og jeg har altid syntes, at arbejdet med træ er spændende, siger Peter Pagh, der som eksamensopgave lavede et par lænestole, som gav ham rene 12-taller i karakter og udløste fagets højeste anerkendelse - sølvmedaljen - som varigt bevis.
Når man besøger de to brødre, står det hurtigt klart, at her hersker orden frem for alt. Brødrene og de to-tre ansatte, der går rundt i de store haller, roder ikke. Fejede gulve og materialer lagt i sirlig orden præger virksomheden overalt. Den samme orden hersker i de to brødres planer for fremtiden.
- Vi skal nok ikke være flere end ti ansatte. På den måde kan vi være en del af processen hele tiden. Vi egner os ikke til at sidde på kontor i månedsvis. Vi er håndværkere og har det bedst herude i produktionen, slår Peter Pagh fast.
Hans bror tøver lidt, før han åbner for en anden fremtidsvision for Brødrene Pagh Furniture.
- Hvis det går helt galt, og vi får stor succes, så bygger vi en ny virksomhed ude i industriområdet og ansætter en direktør og en salgsafdeling. Så kan de være der. Vi to kan så gå her og arbejde og udvikle og passe os selv, griner Simon Pagh.
Vinteren slutter mandag - men regnen kan give nye problemer
kopieret!
Efter en søndag med sne og stedvis isglatte veje bliver mandag en overskyet dag med enkelte regnbyger og temperaturer op mellem fem og otte grader.
Samtidig bliver det en blæsende dag med jævn til hård vind mellem syd og sydvest.
Regnen kan give trafikale udfordringer i løbet af dagen, da den kan samle sig i store vandpytter på vejene, der kan forårsage akvaplaning.
Pludselig nævnte Golden Globe-værten Novo Nordisk vidundermiddel
kopieret!
Den amerikanske komiker Nikki Glaser nævnte det danske diabetesmiddel Ozempic, da hun natten til mandag dansk tid bød velkommen til Golden Globe-prisuddelingen i Los Angeles.
Det skete under den traditionsrige monolog, hvor Golden Globe-værten typisk både roser og gør grin med Hollywoods største skuespillere.
- Velkommen til den 82. udgave af Golden Globe-uddelingen: Ozempics største aften, sagde den 40-årige komiker.
Ozempic er udviklet af den danske medicinalgigant Novo Nordisk. Det er et diabetesmiddel, men det medvirker også til vægttab.
Novo Nordisk har fornyligt gjort sit indtog på Fyn med en megafabrik i området Tietgen Nord uden for Odense.
Kvinde død efter brand i rækkehus
kopieret!
En 76-årig kvinde er søndag aften død, efter en brand brød ud i hendes hjem på Kirkendrupmarken i det nordvestlige Odense.
Det oplyser Milan Holck, vagtchef ved Fyns Politi.
- Vi fik anmeldelsen klokken 19.57, og ved ankomst kunne man konstatere at den 76-årige var omkommet i branden, siger han.
Politiet har færdiggjort de indledende undersøgelser på stedet, og vil fortsætte med en brandundersøgelse mandag morgen. Undersøgelsen foretages ifølge vagtchefen altid, når man ikke er helt sikre på årsagen til en brand.
- Det tyder lige nu mere på, at dødsfaldet er sket i forbindelse med en ulykke, end at der ligger noget kriminelt bag. Jeg vil dog ikke konkludere på noget, før vi har resultatet af undersøgelsen, siger vagtchefen.
Kun kvinden var på adressen, da redningsmandskab kom frem. Politiet har underrettet kvindens pårørende om det tragiske dødsfald.
Viktor Axelsen kastede stjernestøv over tidligere klub: - Han tager sig tid til folk
kopieret!
Lørdag blev Viktor Axelsen kåret til årets sportsnavn for tredje gang som den første atlet nogensinde.
Hjemme i barndomsklubben, Odense Badminton Klub har Viktor Axelsen fortsat kæmpe betydning som rollemodel og forbillede for de unge spillere.
Han træner der stadig sommetider - senest lørdag - inden han fik prisen årets sportsnavn. Men når superstjernen kommer i klubben, er han ganske ydmyg.
Det fortæller Lennart Engler, der er træner i Viktor Axelsens tidligere badmintonklub, OBK, i videoen ovenover.
Nye afgifter får folk til at kigge mod elbiler
kopieret!
Årets første weekend er lig med nytårskur og åbent hus hos bilforhandlerne. I år skete det i skyggen af nye afgiftsstigninger på benzin og diesel.
Hos N. Kjær Biler i Svendborg var hele arbejdsstyrken kaldt ind. For dyrere benzin og diesel har på ingen måde fået interessen for åbent hus hos bilhandlerne til at dale. Tværtimod.
Men interessen var til gengæld koncentreret om elbilerne. Nye modeller vælter ind på det danske marked. Det er ikke fordi, der slet ikke sælges benzinbiler længere. Men hovedinteressen hos de potentielle købere, TV 2 Fyn mødte, var helt klart rettet mod elbiler.
Se mere i videoen ovenover.
Flere centimeter sne på vej - det skal du være opmærksom på mandag morgen
kopieret!
Der vil falde sne i hele Danmark i løbet af søndag aften og ud på mandag morgen.
Det oplyser Mette Wagner, der er vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI), til Ritzau.
Sneen vil særligt falde i Nordjylland. Her ventes mellem 10 og 15 centimeter sne, mens der i resten af landet ventes mellem 2 og 10 centimeter.
- Nedbøren starter som sne, men vil gå over i slud og regn relativt hurtigt. I Nordjylland er der koldt i længere tid, og derfor forventer vi mere sne der, siger Mette Wagner.
Farligt vejrfænomen
Af DMI's hjemmeside fremgår det, at en varmfront bevæger sig op over landet sidst på eftermiddagen søndag. I overgangen fra sne til regn er der en kortvarig risiko for isslag.
- Alle overflader, der rammes af isslag, bliver glaseret med et tyndt lag is, så det bliver glat. Spejlglat, forklarer Mette Zhang.
- Det er cykelstier, veje, fortove, alt. Så det er et ret farligt vejrfænomen.
Travl dag i vente
Hos SOS Dansk Autohjælp forventer man ekstra travlhed mandag morgen, fortæller vagtcentralchef, Anette Bjørn Juncher.
- Traditionelt er den første rigtige arbejdsdag efter jul en meget travl dag, og det forventer vi også, at i morgen bliver.
Det er især døde bilbatterier, som kan give travlhed, men også glatte varer, advarer Anette Bjørn Juncher.
- Man skal huske, at vejbanerne kan være kolde, og kommer der noget nedbør, så bliver vejene glatte, så kør hjemmefra i god tid, lyder rådet.
På Vejdirektoratets hjemmeside kan du se, hvor de advarer om glatte veje.
Frustrationerne vokser - stort kystprojekt udsat for tredje gang
kopieret!
Alle fynske kommuner arbejder med at få sikret deres kyster mod ødelæggende vandmasser.
Men i Nordfyns kommune er politikerne frustrerede. Her er deres store kystsikringsprojekt til 115 millioner kroner endnu en gang stødt ind i en bureaukratisk mur.
Projektet hedder Bogense Kystdiger og skal dække en 7,5 kilometers strækning omkring Bogense. Men projektet har fået en række klager fra berørte grundejerforeninger og virksomheder.
- Ikke godt nok
De klager har Miljø- og Fødevareklagenævnet ikke nået at behandle til den forventede tid, og nu frygter politikerne, at stormfloderne kommer hurtigere, end myndighederne arbejder.
- Det er simpelthen bare ikke godt nok, lyder det fra formanden for Teknik- og Miljøudvalget i Nordfyns Kommune, Anders Thingholm (K), der i videoen ovenover peger fingre ad regeringen.
Nordfyns kommune vil gerne kunne arbejde videre med kystbeskyttelsen, da det ikke er denne, som klagerne er utilfredse med, men blot hvor stort et økonomisk bidrag, de skal stå for.
Afhængig af udfaldet af klagenævnets kommende afgørelse, vurderer Nordfyns Kommune, at projektet i bedste fald kunne startes op til sommer 2025 på udvalgte strækninger, idet digerne skal nå at være bevokset med et stærkt græslag inden efterårets og vinterens storme.
Pligtsejr genskaber Odenses forspring i håndboldligaen
kopieret!
11 kampe og 11 sejre står der nu ud for Odense Håndbold i toppen af kvindernes håndboldliga.
I egen hal havde fynboerne som ventet ikke de store problemer med at besejre Aarhus Håndbold, der blev slået 28-19 efter 14-11 ved pausen.
Dermed er der igen to points afstand fra Odense og ned til Team Esbjergs regerende mestre i tabellen. Esbjerg besejrede lørdag ligaens nummer tre, Ikast Håndbold.
Axelsens far afslører: - Viktor døjede lidt med dumt humør før flot sæson
kopieret!
Lørdag aften kunne Viktor Axelsen lade sig hylde med ikke kun én, men to kåringer.
Først offentliggjorde B.T. ham som vinder af B.T. Guld. En pris, som han fik på baggrund af stemmer fra Danmarks 40 største atleter.
Senere kunne han lade sig hylde i Boxen i Herning ved “Sport 2024”, hvor han for tredje gang i karrieren blev kåret som “Årets sportsnavn”.
Men da 2024 tog sin begyndelse så det langt fra ud til, at Viktor Axelsen skulle hædres i den grad, som det endte med, fortæller hans far Henrik til Ekstra Bladet:
- Viktor døjede lidt med en dum ryg og et dumt humør i starten, men så fik han det alligevel til at flaske sig, og han toppede op til OL, som han skulle.
Stærk Odense-start sikrer vigtig udesejr over Herlev
kopieret!
Syv effektive minutter i første periode var nok for ishockeyholdet Odense Bulldogs, der søndag vandt 4-3 på udebane over Herlev Eagles i Metal Ligaen.
De fynske gæster sendte pucken i nettet tre gange fra minut 10 til 17 i første periode, og selv om Herlev efterfølgende viste god moral og fightede sig tilbage, holdt Odense til sidst stand.
Med sejren cementerer Odense andenpladsen bag det suveræne førerhold, Herning Blue Fox. Herlev ligger nummer fire - fem point bag Odense.
Autohjælp deler snedigt trick - sådan sikrer du nemt, at din bil kan starte efter juleferien
kopieret!
Mandag vender hverdagen tilbage for mange familie, når skolen starter op igen efter en god, lang juleferie.
Af samme årsag er der også mange, der vender tilbage til arbejdspladsen, og derfor forventer SOS Dansk Autohjælp ekstra travlhed mandag morgen, fortæller vagtcentralchef, Anette Bjørn Juncher.
- Traditionelt er den første rigtige arbejdsdag efter jul en meget travl dag, og det forventer vi også, at i morgen bliver.
Og det er særligt en type opgave, som venter, spår Anette Bjørn Juncher. Et problem, som man allerede kan gøre et forsøg på at løse søndag, så man ikke skal bøvle med det mandag morgen.
Kør en kort tur
Den seneste periode med svingende vejr, der har givet både kulde og fugt, er med til at dræbe bilbatteriet, og har du kun kørt småture i sin juleferie, så er der en stor risiko for, at du kommer ud til et dødt batteri og derfor ikke kan starte bilen.
- Men en kort køretur er med til at lade batteriet, fortæller Anette Bjørn Juncher og uddyber:
- Det gode råd er, hvis man vil være sikker på, at bilen kan starte i morgen, lige at køre en god tur på 20 minutter, for så har man ladet bilen op, og så er sandsynligheden for, at man kan starte større.
Travl weekend
Vagtcentralchefen oplyser, at SOS Dansk Autohjælp har haft mere travlt i weekenden, end de plejer. Lørdag var der 40 procent flere opgaver, end der normalt er.
Det er sådan set meget normalt, når frostvejret melder sig, fortæller Anette Bjørn Juncher, der også har et godt råd til dem, der allerede søndag kan konstatere, at batteriet er dødt:
- Hvis man allerede søndag aften tjekker og konstaterer, at batteriet ikke virker, kan man opsøge naboerne for hjælp med startkabler.
- Ellers må man ringe til os, vi har døgnvagt, slutter hun.
DMI varsler farligt vejrfænomen
Der er på tværs af Danmark risiko for let isslag fra søndag aften til mandag formiddag.
Det oplyser Mette Zhang, som er meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI), tidligt søndag morgen.
Det skyldes en varmfront, som sidst på eftermiddagen søndag vil bevæge sig op over landet med udbredt sne, slud og regn, forklarer hun.
- Varslingen gælder alle dele af Danmark, for fronten ser i løbet af aftenen og natten ud til at skulle bevæge sig ind over hele landet.
Farligt vejrfænomen
Isslag opstår, når underafkølet vand bliver til is på en overflade.
Nedbør, der egentlig falder som sne, bevæger sig således ned gennem et varmere luftlag, hvor det smelter og bliver til vand. Når vandet så når et nyt og koldt lag luft helt nede ved jorden, bliver det underafkølet.
I det øjeblik, hvor vandet rammer jorden, bliver det så til is.
- Alle overflader, der rammes af isslag, bliver glaseret med et tyndt lag is, så det bliver glat. Spejlglat, forklarer Mette Zhang.
- Det er cykelstier, veje, fortove, alt. Så det er et ret farligt vejrfænomen.
Barskt vejr på vej
Der er derfor grund til at være særligt opmærksom, hvis man søndag aften eller nat har planer om at begive sig ud i trafikken.
Også mandag morgen skal bilister, cyklister og fodgængere være klar over risikoen for isslag, siger meteorologen.
Generelt byder søndag aften og nat på barskt vejr.
Dagen starter skyet og tørt, men når eftermiddagens varmfront går i land, kommer der blæst og aftentemperaturer fra -1 grad til 2 graders varme.
- Det vil i den grad føles barskt og ubehageligt. Det kommer til at blæse rigtig gevaldigt, siger Mette Zhang.