Et år efter kommunalvalget: Sådan er det gået med politikernes løsninger
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Ét år efter, at fire politikere fra hver fynsk kommune deltog i eksperimentet Løst eller KVast, er det kun nogle kommuner, som har taget løsningen med ind i det politiske arbejde.
De seneste mange uger har folketingsvalget været på de flestes læber, men for bare ét år siden var det kommunalvalget, som var i fokus.
Den 16. november var det præcis 365 dage siden, at kommunalpolitikerne fandt ud af, om de var inde eller ude. Og dermed er der også gået et år, siden fire lokalpolitikere fra hver fynsk kommune deltog i TV 2 Fyns eksperiment Løst eller KVast.
- Det var en god øvelse i samarbejde og en måde hurtigt at komme frem til et fælles mål, siger Regitze Tilma, som blev valgt ind i kommunalbestyrelsen i Middelfart Kommune for Venstre.
På 20 minutter skulle fire politikere på tværs af partier komme frem til en løsning på et konkret problem fra deres kommune.
I otte ud af ti fynske kommuner fandt politikerne frem til en løsning på problemer i blandt andet ældreplejen og i kampen for den grønne omstilling.
Få løsninger implementeret
Men hvordan er det så gået i de kommuner, hvor de rent faktisk kom frem til en løsning på det konkrete problem?
Svendborg
Problemstilling:
Hvordan får Svendborg Kommune fremover mere grøn energi?
Politikernes løsning:
Ny, overordnet procesplan – borgerne skal inddrages tidligere
Hvordan er det gået?
I Svendborg Kommune blev politikerne enige om, at der skulle laves en ny procesplan i 2022, og det er de sådan set stadig enige om.
Men løsningen er endnu ikke blevet til virkelighed. Intentionen er fortsat, at der skal laves en ny plan, hvor borgerne inddrages tidligere og mere, men der er sket meget lidt, erkender Venstre-politikeren Mette Kristensen.
- Der har været noget politisk opmærksomhed på, at borgerne skal inddrages mere, men der er ikke sket ret meget. Så jeg kan da godt forstå, hvis der står nogle borgere, som ikke synes, at det her er godt nok, siger Mette Kristensen.
- Men vi viste i hvert fald den dag i jeres studie, at vi godt kan finde frem til fælles løsninger.
Men det betyder vel ikke så meget, hvis det ikke bliver til noget?
- Nej, men der er gået et år nu, kan man sige, og vi har også forsøgt at sætte det på dagsordenen, men nu er det jo ikke os, der sidder med taktstokken, siger Venstre-politikeren.
Nyborg
Problemstilling:
Skal Nyborg Kommune skabe flere plejehjemspladser, fokusere på plejen i hjemmet eller tillade flere friplejehjem?
Politikernes løsning:
Ændret kvalitetsstandard med mere selvbestemmelse, fokus på fysisk behov, livskvalitet og tryghed.
Hvordan er det gået?
Ifølge Sonja Marie Jensen (Soc.Dem) har det været en delvis succes at få implementeret løsningen i kommunen.
Kvalitetsstandarden for, hvornår en ældre borger kan komme på listen til plejehjem, er blevet ændret, så det nu er blevet nemmere at komme på venteliste.
- Tidligere skulle alle former for hjælpemidler afprøves, inden den ældre borger kom på venteliste, men nu er standarden blevet lempet, og det er dermed blevet nemmere at komme på venteliste, siger Sonja Marie Jensen.
Kan de ældre i Nyborg Kommune mærke, at I har gjort det nemmere?
- Vi er ikke helt der endnu, hvor de ældre kan mærke det. De har måske fået en lillefinger, men forhåbentligt er der nogen, som har oplevet, at kvaliteten er blevet ændret. Men fokusset er der hele tiden. Vi viste borgerne, at vi godt kan komme frem til en løsning, men det er ikke altid lige nemt, når virkeligheden rammer.
Faaborg-Midtfyn
Problemstilling:
Kommunen vil gerne tiltrække flere borgere, men politikerne er uenige om hvordan. Skal pengene bruges på bedre velfærd eller byudvikling?
Politikernes løsning:
Mindst 80 procent af borgerne skal være tilfredse med livet, udvikling sikres gennem både velfærd og anlæg.
Hvordan er det gået?
Faaborg-Midtfyn Kommune er, ifølge den radikale byrådspolitiker Søren Hansen, i gang med at lave en revideret udgave af kommunens udviklingsstrategi, hvor det er målet, at 80 procent af borgerne skal være tilfredse.
- I undersøgelser af tilfredsheden ligger vi hele tiden lige under de 80 procent, så vi er bestemt ikke homesafe, og det er derfor noget, vi hele tiden skal arbejde på. Derfor vil vi sørge for, at der i vores udviklingsstrategi er flere inddragende processer, blandt andet i forbindelse med byudvikling. Vi skal have borgerperspektivet med og give borgerne mulighed for at komme til orde, siger Søren Hansen.
Hvad gør I, hvis I ikke når målet?
- Jeg er på holdet, der tror på, at det er en god ide at opstille mål, også selvom man ikke når målet. For så kæmper vi for det, siger Søren Hansen.
Nordfyns
Problemstilling:
Hvordan kan politikerne være med til at tiltrække den nødvendige arbejdskraft til kommunen?
Politikernes løsning:
Skolepraktikken genindføres, Ny SOSU-linje på Nordfyns Gymnasium, nærværende ledelse, 15-17-årige i fritidsjob på plejecentrene, promovering af jobs.
Hvordan er det gået?
Løsningerne på problemerne i ældreplejen blev meget konkrete på de tyve minutter, politikerne stod i den sorte boks, men det er ikke alle løsninger, som er blevet til virkelighed, anerkender Anne-Lise Sievers (SF).
- Jeg synes, at løsningerne har ligget i baghovedet, fordi vi hele tiden har vidst, at vi skulle gøre noget for at fastholde medarbejdere og rekruttere nye, men ældreområdet har været udfordret og er det fortsat, siger Anne-Lise Sievers.
Lidt er der dog kommet igennem. Forsøget med de 15-17 årige i spirejobs er blevet til et to-årigt projekt, så de unge kan hjælpe på de plejehjem, hvor der er ledige stillinger.
Hvad er gået galt, siden de andre løsninger ikke er blevet implementeret?
- Jeg ved ikke, om der er gået noget galt, men jeg tror simpelthen ikke, at vi har haft den fornødne tid til at sætte det i gang. Der har været så mange andre ting, og vi har været nye i vores udvalg, siger Anne-Lise Sievers.
Der er dog stadig bred enighed om, at der skal gøres noget på ældreområdet i kommunen, og både Anne-Lise Sievers og Venstres Brian Korsgaard mener, at de løsninger, politikerne kom frem til, er realistiske løsninger.
Langeland
Problemstilling:
Hvordan skal politikerne fordele pengene til plejecentrene?
Politikernes løsning:
Udbygning af plejecentret i Rudkøbing, ombygning af Tullebøllecentret, udbygning af plejecentret i Humble, analyse af fremtidige behov, private investorer
Hvordan er det gået?
De fire langelandske politikere fandt frem til en fordeling af pengene mellem øens plejecentre, men siden da har virkeligheden ramt hårdt.
Langeland Kommune skal spare 35 millioner kroner, og det går blandt andet ud over ældreområdet, siger Winni Hansen, som er valgt ind i kommunalbestyrelsen for SF.
- Det har været ret meget på standby, da vi som kommune skal spare mange millioner kroner. Men det har ligget i baghovedet siden kommunalvalget, siger Winni Hansen.
Et af plejecentrene, som blev nævnt blandt politikerne, var Tullebøllecentret. Her var planen, at centret skulle ombygges til en demenslandsby, men helt så stor en renovering er det ikke blevet til. Dog er der blevet kigget på blandt andet fællesarealer, så centret er blevet mere egnet til beboerne.
- Det var nogle meget brugbare løsninger, vi kom frem til, men den økonomiske situation gør bare, at alle ting ikke sker samme dag, som vi godt kunne tænke os det, siger Winni Hansen.
Ærø
Problemstilling:
Skal reglerne for helårsboliger, som bliver solgt som fritidshuse, laves om, skal der bygges nyt eller noget helt tredje?
Politikernes løsning:
Analyse af hvor stort behovet egentlig er, flexboligordning følger husejeren, ændrede lokalplaner (helårsboliger).
Hvordan er det gået?
På tyve minutter blev de fire politikere enige om en vej frem for at løse problemet med mangel på helårsboliger på Ærø til stor overraskelse for dem selv. Men enige blev de, og løsningen tog de også med tilbage til den sydfynske ø.
- Vi blev alle enige om, at der skulle være helårshuse i Ærøskøbing, og derfor tog vi løsningen med tilbage. Helårsboliger har førsteprioritet, og selvom jeg gerne ville have, at det hele blev lidt mere frit, kan jeg nu godt se, at det var det rigtige. Tidligere stod vi med 400-500 tomme huse, og i dag mangler vi dem, fordi de er blevet brugt som fritidshuse, siger Leo Holm, som blev valgt ind for de Konservative.
Politikerne blev enige om, at man igen skulle håndhæve påtaleretten for helårshuse, så fremtidige købere vil være pålagt at benytte huse året rundt.
- Jeg var overrasket over, at vi faktisk kunne blive enige, for det havde jeg ikke regnet med. Men jeg vil sige, at løsningen er blevet implementeret fuldt ud, siger Leo Holm.
Kerteminde
Problemstilling:
Hvordan rekrutterer man unge til ældreplejen, og hvordan sikrer man, at kvaliteten af ældreplejen højnes?
Politikernes løsning:
Flere SOSU’er, tale jobbet op, højere faglighed, skolepraktik (7-10. klasse), studiejobs til 15-18-årige, mindre teams med mere selvbestemmelse, bedre studievejledning på skolerne
Hvordan er det gået?
På blot tyve minutter fandt de fire politikere fra Kerteminde frem til flere løsninger på problemerne i ældreplejen, og sidenhen er løsningerne også blevet til virkelighed.
En af løsningerne var at lade social- og sundhedsansatte i ældreplejen arbejde i faste og mindre teams, og det fik politikerne indført. Det betyder blandt andet, at brugerne af hjemmeplejen nu hovedsagligt får besøg af en hjemmehjælper, de kender.
- Løst eller KVast har lært mig, at nogle gange skal vi bare sætte i gang, så det bliver en succes, og det er vi jo sådan set startet på nu, siger Michael Nielsen, som sidder i kommunalbestyrelsen for Konservative.
Middelfart
Problemstilling:
Hvordan ser fremtidens skolestruktur ud i Middelfart Kommune? Nogle skoler har for få elever, mens andre skoler mangler plads.
Politikernes løsning:
Alle skoler skal bevares, fokus på høj faglighed og trivsel, Middelfart Kommune skal være mere attraktiv at bo, leve og arbejde i.
Hvordan er det gået?
I Middelfart Kommune blev de fire politikere enige om, at alle skoler skulle bevares, og at der skulle være større fokus på høj faglighed og trivsel blandt de unge. Det er overordnet set lykkedes, mener Regitze Tilma, som blev valgt ind i kommunalbestyrelsen for Venstre.
- Vi bliver aldrig færdige med at sætte fokus på faglighed og trivsel, men vi har ikke lukket nogen skoler, og vi har puttet flere penge i skolerenovering. Dog har skolerne været nødt til at spare på grund af økonomiske faktorer udefra, siger Regitze Tilma.
Er det en succes at bevare alle skoler, hvis skolerne har skullet spare?
- Det er aldrig sjovt at spare, men vi har forsøgt at spare fornuftigt. Jeg tænker, der er nogle, som ikke har opdaget, at der er blevet sparet, siger Regitze Tilma.
Det lykkedes politikere fra otte ud af ti fynske kommuner at blive enige om en løsning, men i både Assens og Odense blev der ikke sat en endelig underskrift, og dermed blev politikerne nødt til at tage den straf, som deres borgmestre havde stillet dem i udsigt inden eksperimentet.
