Mange børn og barnlige sjæle sender i denne tid gækkebreve ud i håb at om inkassere et påskeæg.
Men der er faktisk et andet æg, der også er en stor påsketradition, nemlig det skidne æg.
Traditionen går langt tilbage til da man kaldte påskelørdag for "skidtlørdag" eller "skiden lørdag", fordi det var vaskedag.
På helligdagene måtte man ikke gøre rent, vaske eller lave anden arbejde, og lørdag er den "normale" dag mellem langfredag og påskedag.
Og med travl rengøring og vasketøj i lange baner havde madmor ikke den store tid til madlavning, og det blev til en nem og overkommelig ret; skidne æg i sennepssovs.
Skidne æg lyder som en utiltalende ret, men sådan forholder det sig ikke. Skidne æg er en frokostret bestående af halve, smilende æg i sennepssovs, eventuelt med karse.