Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Valgprogrammerne har under kommunalvalget været grønnere, end de plejer. Nu har fire fynske kommuner taget den første klimapolitiske beslutning: Nye klimaudvalg i byrådene.
Vindmøller i baghaven. Biodiversitet i vejkanten. Benzin- og dieselbiler i bymidten.
Miljø og klima hører ikke kun til på Christiansborg og i landspolitik. Snakken finder også sted ude i lokalområderne og i lokalpolitikken.
I Nyborg, Kerteminde, Odense, Middelfart og på Langeland har de nu besluttet, at der skal snakkes endnu mere om klima og miljø. Dét skal der i nyoprettede udvalg, der specifikt har klimaet som fokusområde.
Allerede inden selve valgdagen var det også tydeligt, at et af de centrale politiske emner til kommunalvalget ville være grønt, fortæller Robert Klemmensen, der er professor på Institut for Statskundskab ved Syddansk Universitet i Odense.
- I rigtig mange valgprogrammer har de politiske partier haft klima og miljø som en central plads, fortæller han.
Og valgkampagnematerialet siger en hel del om, hvad der også betyder noget for vælgerne ved dette kommunalvalg, forklarer Robert Klemmensen.
- Der har hos partierne været en bred enighed om, at klima betyder noget for vælgerne, og derfor afspejler deres valgprogrammer også dét.
Kommunal klimasnak
I Nyborg er der blevet oprettet et helt nyt Klima- og Naturudvalg, emner der derved er blevet skilt fra Teknik- og Miljøudvalget. I Odense er der oprettet en klimarådmandspost, som socialdemokraten Tim Vermund allerede er blevet tildelt, og i Kerteminde har man også besluttet, at der skal oprettes et udvalg, hvis arbejdsopgaver skal kredse om natur og bæredygtighed i kommunen.
Heino Salling (Ø) er valgt ind i Kertemindes nye byråd. Ifølge den konstituering, der blev aftalt på valgaftenen, bliver han formand for det kommende Klima- og Bæredygtighedsudvalg.
Muligt kup på vej i Kerteminde:
- Jeg har hele tiden sagt, at jeg er klar på at blive borgmester
Borgmesterkæden kan muligvis ende rundt om halsen på en anden end Kasper Ejsing Olesen i Kerteminde Kommune.
I Kerteminde Kommune har de forgange valg vist et billede af uhellige ægteskaber og alliancer på tværs af partierne.
Og måske er valget i 2021 ingen undtagelse.
Som bekendt endte borgmesterposten hos Kasper Ejsing Olesen, efter et flertal skrev under på en konstitueringsaftale, der gav Kasper Ejsing Olesen fire år mere som borgmester.
Det var Dansk Folkeparti, der sprang fra sit valgforbund med Konservative, Venstre og Nye Borgerlige.
Byrådet i Kerteminde består af 25 medlemmer. Skifter Dansk Folkeparti tilbage til sit valgforbund, vil det have 13 mandater i alt og dermed et flertal.
Og nu bekræfter Klavs Norup Lauridsen, der er gruppeformand for Konservative i Kerteminde, at han har været i kontakt med Dansk Folkeparti.
Klavs Norup Lauridsen fortæller, at han har været hjemme hos Lone Kiilerich, der er DF's formand i lokalforeningen i Kerteminde.
Dansk Folkepartis bestyrelse var også hjemme hos Lone Kiilerich for at høre nærmere om det hele.
Hvad handlede mødet om?
- Det kan jeg ikke sige. Men i respekt for at jeg blev inviteret af Dansk Folkeparti, så møder jeg selvfølgelig op, siger Klavs Norup Lauridsen.
Du har ikke været til at få fat på?
- Der har været mange opkald, så jeg har valgt at koncentrere mig om mødet, forklarer Klavs Norup Lauridsen.
Når spørgsmålet falder på, hvad der så skal ske nu, er Klavs Norup Lauridsen dog klar i spyttet.
- Hvis jeg får en ny invitation fra Dansk Folkeparti, så møder jeg selvfølgelig op. Men jeg ved ikke, om der kommer et nyt møde.
Det er ikke utænkeligt, at borgmesterkæden skifter hals?
- Det har jeg ingen indflydelse på. Jeg møder op, hvis Dansk Folkeparti vil snakke igen.
Men kunne du godt tænke dig borgmesterkæden?
- Jeg har hele tiden sagt, at jeg er klar på at blive borgmester for Kerteminde Kommune, siger han og fortsætter:
- Men jeg erkender også, at socialdemokratiet har haft et flot valg. Så indtil videre er vi en del af en konstituering, siger Klavs Norup Lauridsen.
Borgmester er meget overrasket
Kasper Ejsing Olesen, der er borgmester i Kerteminde, slår fast over for TV 2 Fyn, at intet har ændret sig på nuværende tidspunkt.
Men han er bevidst om, at Klavs Norup Lauridsen var hjemme hos Lone Kiilerich. Og det er han meget overrasket over.
Kasper Ejsing Olesen fortæller, Klavs Norup Lauridsen har sagt, at der ikke er nogen forhandlinger under bordet, men at det her tyder på noget andet.
- De Konservative snakker meget om ordentlighed. Det her har intet med ordentlighed at gøre, siger Kasper Ejsing Olesen.
Venstres spidskandidat Jens Gantriis bekræfter over for TV 2 Fyn, at han har haft et møde med Klavs Norup Lauridsen. Han vil ikke komme nærmere ind på, hvad mødet handlede om.
Men det vil Klavs Norup Lauridsen.
- Jeg var lige nede for at fortælle om mødet med Dansk Folkeparti, siger Klavs Norup Lauridsen.
Men det er en overrasket Kasper Ejsing Olesen, der hører om nyheden.
- Vi skylder borgerne i Kerteminde Kommune den brede konstituering, vi har nu. Så det er meget overraskende, hvis Konservative viser sig at løbe fra deres aftale, siger Kasper Ejsing Olesen.
Alex Haurand fra SF følger trop med kritikken.
- At konservative forsøger at forhandle konstituering samtidig med at de åbentlyst modarbejder selvsamme er ikke ordentligt, siger Alex Haurand og fortsætter:
- Hvordan skal man få tillid til dem igen?
Hvad handler forhandlingerne om?
Ligeledes fortæller Kasper Ejsing Olesen, at han har forsøgt flere gange at få fat på Klavs Norup Lauridsen, men at det heller ikke er lykkedes ham.
Lone Kiilerich fortæller, at Terje Pedersen, valgt til byrådet for Dansk Folkeparti, er under stort pres lige nu. Terje Pedersen er syg lige nu, oplyser hun.
Vi ved på TV 2 Fyn, at en af knasterne mellem Dansk Folkeparti og De Konservative er spørgsmålet om etablering af friplejehjem. Det er en vigtig sag for De Konservative, som Dansk Folkeparti ikke vil være med til.
TV2 Fyn erfarer, at De Konservative nu overvejer at give sig på det punkt og dermed gøre det mere spiseligt for Dansk Folkeparti at indgå en aftale med Klavs Norup Lauridsen.
Han mener, at et udvalg giver god mening, selvom kommunen allerede har et Miljø-, Natur- og Teknikudvalg.
- Det nuværende udvalg er hårdt belastet af lokalplaner. Med det nye udvalg kan vi slippe den grønne dagsorden fri og give området den nødvendige plads, forklarer Heino Salling og fortsætter.
- Lige nu er klima lidt en sidebeskæftigelse, og det kan vi lave om på med et udvalg, der kun har klima som fokus.
Foruden at aflaste det nuværende udvalg, skal Klima- og Bæredygtighedsudvalget også have en koordinerende rolle.
Landsdækkende tal slår rekord: Sådan ser smitten ud i dit lokalområde
Der er i løbet af den seneste uge konstateret 1.756 coronatilfælde på Fyn.
Det seneste døgn er der fundet 3.907 smittetilfælde i Danmark, hvilket er det højeste i år.
Også på Fyn har smitten godt fat, og ni ud af ti kommuner har et incidenstal på over 200. Der er dog kun en enkelt kommune, hvor smittetallene er høje nok til, at der anbefales særlige smittedæmpende tiltag.
Det er på Nordfyn, hvor der den seneste uge er fundet 116 smittetilfælde. Det er en lille forbedring i forhold til tirsdag, hvor tallet hed 119.
Set over hele øen er der den seneste uge fundet 1.756 coronatilfælde.
Incidenstal på Fyn
Kommune | 17/11 | 16/11 | Forskel |
---|---|---|---|
Odense | 441,3 | 415,6 | 6,2 |
Nordfyns | 391 | 401,2 | -2,5 |
Svendborg | 281,1 | 293 | -4,1 |
Kerteminde | 233,6 | 266,9 | -12,5 |
Langeland | 325 | 235,6 | 37,9 |
Nyborg | 399,5 | 380,8 | 4,9 |
Assens | 340 | 315,6 | 7,7 |
Middelfart | 220,2 | 177,2 | 24,3 |
Faaborg-Midtfyn | 214,4 | 202,9 | 5,7 |
Ærø | 83 | 49,8 | 66,7 |
Hvad er incidenstal?
Incidens er et mål for antallet af nye sygdomstilfælde i en befolkningsgruppe i løbet af en given tidsperiode.
For overvågning af covid-19 benyttes primært kumuleret incidens, som er den samlede andel af befolkningsgruppen, der fik sygdommen i hele tidsperioden.
Kilde: Statens Serum Institut
Seks sogne på Fyn har inden for den seneste uge haft så høje smittetal, at der er blevet anbefalet lokale tiltag.
Det er sognene Flødstrup, Agedrup, Dalum, Krogsbølle, Brylle og Otterup. I de tre førstnævnte er man stadig over de grænseværdier, der afgør, om sundhedsmyndighederne anbefaler, at man griber ind lokalt.
Kriterierne er, at der er mere end 800 smittede pr. 100.000 borgere, at der er 20 eller flere smittetilfælde i alt de sidste syv dage og, at mindst tre procent af alle corona prøver i sognet er positive.
Anbefalingerne fra sundhedsmyndighederne afløser den tidligere ordning med automatisk nedlukning af sogne og kommuner, som udløb 1. september.
- Vi skal komme med initiativer til de andre udvalg om bæredygtighed, klima og natur, fortæller Heino Salling.
Helt konkret nævner Heino Salling, at et oplagt sted at starte er certificeringen af byggeri i kommunen.
- Hér skal vi kigge på nogle bæredygtighedsstandarder. Det er en oplagt opgave for udvalget, forklarer han.
Ifølge Robert Klemmensen er de nye udvalg i Nyborg, Odense og Kerteminde Kommuner en del af en landsdækkende bølge.
- Det er en trend i hele landet, at man opretter et udvalg, hvor ordet 'klima' indgår, siger han og understreger:
- Det er en indikation for, at klima betyder noget - også i det lokale.
På Langeland er der ikke kommet et nyt udvalg. Man har i stedet valgt at tilføje og bytte om på nogle bogstaver og omdøbe Trafik-, Teknik- og Miljøudvalget til Klima-, Trafik- og Teknikudvalget. Navnet er nyt, men ikke nødvendigvis meget andet.
Det giver god mening
Klima og miljø har fået en større bevidsthed hos både vælgerne og politikerne, og for Robert Klemmensen giver det god mening, at klima diskuteres på et kommunalt plan også, og at kommunale udvalg skifter navne og smider bogstaverne K, L, I, M og A ind.
- Det er jo også i kommunerne, at de landspolitiske politikker skal implementeres. Det påvirker i høj grad kommunerne, fortæller Robert Klemmensen.
Crawley slået med 1.100 stemmer - men skal stadig være rådmand
Selv om rådmand Susanne Crawley blev slået med 1.100 personlige stemmer af partifælle, fortsætter hun på partiets eneste rådmandspost de næste fire år.
De seneste fire år har børn- og ungerådmand Susanne Crawley siddet på Radikale Venstres eneste rådmandspost og mandat i byrådet i Odense.
Men nu har partiet fået to mandater, og da der onsdag blev talt personlige stemmer op, blev rådmanden slået med 1.100 stemmer af partifællen Anne Skau Styrishave.
Det ændrer dog ikke ved, at det er Susanne Crawley, som de næste fire år skal være børn- og ungerådmand i Odense, bekræfter Radikale Venstre i Odense.
- Anne og jeg har haft et parløb i mange år, og nu har vi fordoblet vores mandattal og dermed skabt os den bedst mulige platform for at lave radikal politik, siger Susanne Crawley.
Du er blevet overhalet – er du radikal spidskandidat om fire år?
- Nu står vi her og er så glade for det, vi har lavet sammen og glæder os til at være et stærkt radikalt hold. Der er ingen tvivl om, at når man er to, kan man få gennemført mere. Men jeg tror ikke, jeg kan svare på dit spørgsmål i dag, siger Susanne Crawley.
Mulig ny spidskandidat for Radikale Venstre
Anne Skau Styrishave fik 2.839 personlige stemmer, mens Susanne Crawley kun fik 1.742.
- Jeg er meget stolt af mit valgresultat, og jeg er meget ydmyg over for, hvor mange mennesker der har stemt på mig. Jeg kan ikke undgå at blive meget berørt over, hvor mange mennesker der har sat kryds ved mig, siger Anne Skau Styrishave.
Anne Skau Styrishave, er du spidskandidat om fire år?
- Det kan jeg ikke svare på. Jeg har været suppleant i fire år, og for os har det været enormt vigtigt, at vi begge to kommer i byrådet i dag, siger hun.
Susanne Crawley, du er blevet slået med mere end 1.000 stemmer. Er det ikke vælgernes desavouering af spidskandidaten, der er sket?
- Jeg er jo gået frem i mit personlige stemmetal, så jeg synes jo selv, jeg har fået et godt valg. Jeg føler også en kæmpe trang til at sige tak og bare komme i gang med at arbejde.
Med mandaterne fra Radikale Venstre kunne borgmester Peter Rahbæk Juel (S) sikre sig fire år mere som borgmester i Odense.
Ifølge Robert Klemmensen har der uden tvivl været et større fokus på klima ved dette kommunalvalg i forhold til valget i 2017, men om det er et historisk klima-kommunalvalg, det er for tidligt at sige.
- Er det mon bare symbolsk, at de her udvalg med en klimatitel oprettes? Dét får vi at se i det nye år, og det bliver virkelig interessant at følge, slutter han.
I næsten en måned ligger en ældre mand død i sin bolig i Nyborg, selvom hjemmeplejen ved, at han er afgået ved døden midt i december.
Først da en aftenvagt tilfældigvis kommer forbi og ser et åbent vindue til hans lejlighed, bliver manden fundet. Hun kigger ind ad det åbne vindue og ser den afdøde borger i sengen.
I en orientering til medarbejderne i hjemmeplejen, som TV 2 Fyn har fået, fortæller sundheds- og ældrechef i kommunen, Solveig Christiansen, hvordan det kunne ske.
Missede opkald til læge
Den ældre mand dør midt i december. Mens hjemmeplejens aftenvagt er på et af sine hyppige besøg, bliver manden dårlig. Der bliver derfor både ringet efter assistance fra en kollega og 112.
Trods redningspersonalets indsats er mandens liv ikke til at redde.
Solveig Christiansen understreger, at alle i situationen handlede korrekt.
Når et menneske dør i eget hjem, skal der foretages ligsyn to gange. Første gang når borgeren dør eller bliver fundet død, og anden gang otte timer senere.
I denne situation skal mandens egen læge foretage ligsyn nummer to og udfylde en dødsattest.
Men lægen bliver aldrig orienteret.
Fjernet fra kørelister
I den skriftlige orientering skriver Solveig Christiansen, at medarbejderne ikke får talt sammen om, hvem der skal give dagholdet besked om at kontakte lægen.
Det betyder, at ingen officielle instanser får besked om dødsfaldet, og der bliver ikke lavet en dødsattest. Den afdøde mand bliver dog fjernet fra distriktets kørelister, så ingen opdager, at der ikke er givet kontakt til egen læge, og at han ikke er afhentet.
På grund af den manglende dødsattest fra december er manden aldrig blevet erklæret død, og dermed er der ikke givet besked til en bedemand.
Først efter manden blev fundet en måned senere, får hjemmeplejen kontakt til mandens datter og svigersøn. Far og datter har ikke haft kontakt inden da.
Den ældre mand blev bisat tirsdag.
Interview med sundheds- og ældrechef, Solveig Christiansen
Hvordan forklarer I, at det kunne ske?
- Jeg vil gerne starte med at undskylde, at det overhovedet er sket. Det er dybt beklageligt, og det påvirker os alle rigtig meget.
- Vi har de retningslinjer, vi har, som bliver fulgt i selve situationen, som er voldsom. Da håndterer medarbejderne det fuldstændig korrekt. Det, der desværre ikke sker, er i efterforløbet, at informationen ikke bliver givet videre til næste instans. Det er dybt beklageligt.
Hvordan kan det være, at det ikke sker, når du siger, at medarbejderne følger de instrukser, der er?
- Jeg tror, man skal se på her, at medarbejderne har stået i en meget voldsom situation, og der er ingen af os, der ved, hvordan man reagerer i voldsomme situationer. Derfor kan der ske fejl.
Giver det anledning til at ændre på proceduren, sådan at man kan tage højde for at stå i sådan en voldsom situation?
- Det er klart, at vi kigger hele hændelsesforløbet igennem og gennemanalyserer hele hændelsen, og sikrer os, at det ikke sker igen. Det er et enkeltstående tilfælde, og det skulle det meget gerne blive ved med at være.
Hvad vil du sige til dem, der måske kan føle sig utrygge over, at en person kan ligge i sin lejlighed død i fire uger, uden at nogen ved det?
- Jeg vil sige, at man skal ikke som borger i hverken Nyborg Kommune eller andre steder gå og være utryg over, om det her kan ske. Der må være den risiko, at der er sket en fejl her en enkelt gang, og sådan er det.
Hvor ligger fejlen?
- Det kan jeg ikke gå nærmere ind i.
Hvad kan I gøre for, at det så ikke sker igen?
- Vi lærer af vores fejl, vi taler åbent om vores fejl, og der er mange, der er rigtig påvirkede af den her situation, der er sket. Der er ikke nogen, der har gjort noget med fuldt overlæg, og alle er meget kede af det, der er sket. Vi taler højt om det, vi lærer af det, vi snakker om det, vi kigger vores procedure igennem, så vi sikrer os, at alt er til at gå til, når man som medarbejder skal håndtere sådanne situationer en anden gang.
Det er en alvorlig ting at stå i som medarbejder, når en person dør og skal tage vare på, hvad der skal ske i næste skridt. Kunne man ikke godt efterlyse bedre retningslinjer eller mere vejledning, siden at der kan ske en menneskelig fejl i sådan en alvorlig situation?
- Det er det, vi lægger op til, at der bliver kigget på nu. Om vores retningslinjer er, som de skal være fuldt ud, eller om der er andre steder i systemerne, der skal kunne snakke bedre sammen.
Hvordan tager I hånd om de medarbejdere, der står i situationen?
- De er blevet tilbudt krisepsykolog. Medarbejderne har det rigtig skidt med det, der er sket, og det er helt naturligt, at vi tilbyder krisepsykolog til dem og taler med dem og håndterer deres bekymringer, frustrationer og sorg over det, der er sket.
Er det for stort et ansvar at stå med, når sådan en fejl kan opstå?
- Jeg tror ikke, man skal ansvarsstørrelsesgøre, når man arbejder med mennesker i forskellige krisesituationer. Om det er i en kommune eller på et sygehus eller et tredje sted, vil man kunne komme ud i situationer, hvor ingen af os ved, hvordan man vil reagere.
Den danske landsholdsspiller Helena Elver skifter fra næste sæson til den ungarske storklub Györ.
Det oplyser klubben på sin hjemmeside.
Den 26-årige Elver har skrevet under på en toårig kontrakt og skifter, når hun har spillet denne sæson færdig i Odense.
I sidste uge oplyste Odense Håndbold, at Elver har udnyttet en klausul i sin kontrakt, der betyder, at hun til sommer forlader den fynske håndboldklub. I stedet ville hun jagte et skifte til udlandet, lød det.
Barndomsdrøm
Det bliver den forsvarende Champions League-mester, der fremover får glæde af playmakeren.
- Jeg kender klubben godt, efter vi har mødt hinanden år efter år i Champions League. Jeg kender Györs mål og ved, hvilken slags professionelle medarbejdere og spillere, der arbejder her.
- Med kontrakten er min barndomsdrøm gået i opfyldelse, lyder det fra Elver til den ungarske klubs hjemmeside.
Elver har været i Odense siden 2020, og tiden er inde til at søge nye udfordringer uden for landets grænser.
- Jeg har udviklet mig som person og som spiller her i Odense, og derfor er jeg også klar til et nyt eventyr efter sommer, sagde Helena Elver til Odense Håndbolds hjemmeside i sidste uge.
Elver har siden 2019 spillet 45 A-landskampe og var senest med til at hente sølv ved EM i december.
Hun var ligeledes med, da landsholdet vandt VM-bronze i 2023.
Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og Lokallisten i Odense har indgået et teknisk valgforbund forud for kommunalvalget den 18. november 2025.
Ved et teknisk valgforbund sikrer partierne sig mod stemmespild, så eventuelle overskydende stemmer går til de andre partier og lister i valgforbundet.
Araz Khan der er spidskandidat for Liberal Alliance i Odense understreger, at der er er tale om et teknisk valgforbund, men at de tre partier er enige om, at etape to af Odense Letbane og mobilitetsplanen i Odense skal droppes.
Liberal Alliance har et mandat i Odense Byråd, som er Araz Khan, mens hverken Dansk Folkeparti eller Lokallisten Odense er repræsenteret i Odense Byråd.
Nordsjællands Politi efterlyser 78-årige Lars, der forlod sit hjem i Ganløse i går formiddags. Den ældre mand er meget mobil, men kan have svært ved at tage vare på sig selv.
Fyns Politi har nu delt efterlysningen, da manden tidligere har taget toget til Fyn og Jylland og derfor kan være i den del af landet også.
Har du oplysninger kan politiet kontaktes på 1-1-4.
Vi hjælper lige kollegerne i Nordsjælland med at dele denne, da Lars kan være taget mod Odense #politidk https://t.co/OP8FuuP5iN
— Fyns Politi (@FynsPoliti) January 23, 2025
Luftprøver taget på Rosengaardskolen i Odense viser, at luften indeholder giften PCB på et niveau, hvor kommunen skal gribe ind.
Miljøgiften PCB blev først fundet i forbindelse med renoveringsarbejde på skolen. I fugemasse blev der målt høje koncentrationer af stoffet, og derfor gennemførte Odense Kommune 20 luftprøver på skolen.
- Ingen af luftprøverne viste et PCB-niveau, der ligger over Arbejdstilsynets grænseværdi for arbejdspladser. Ni ud af 20 luftprøver viste dog indhold af PCB på et niveau, hvor Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man på sigt laver foranstaltninger for at få niveauet ned, fortæller kontorchef Dorthe Krammager i Byggeri og Vedligehold i By- og Kulturforvaltningen til TV 2 Fyn.
Bekymret
PCB er forbudt at bruge i dag, og ifølge Stockholm-konventionen er giften kategoriseret, som én af de tolv miljøgifte i gruppen, der bliver kaldt ”The dirty dozen” (det beskidte dusin).
PCB kan optages i kroppen både ved indtagelse, indånding og via hudkontakt. Det kan være sundhedsskadelig, hvis det ophobes i kroppen over længere tid.
Luftprøverne fra skolen viser dog ikke koncentrationer, hvor der er sundhedsfare for elever og personale, siger skolelederen.
- Det er klart, at vi har bekymret os, når der er fundet spor af noget, der i dag er forbudt at bruge.
- Jeg har i dag informeret forældre om, at der er konstateret et lavt indhold af PCB i luftmålingerne, og der er ikke umiddelbar grund til bekymring i forhold til børn og medarbejderes sundhed. Elever og medarbejdere kan fortsat have deres hverdag på skolen, siger skoleleder Maj-Britt Halle fra Rosengaardskolen.
Fakta om PCB
PCB, der står for Poly-Chlorede Biphenyler, er en miljøgift, der blev brugt i byggematerialer som for eksempel fugemasser og termoruder i perioden 1950 - 1977.
I forhold til den mængde PCB, der er fundet i bygninger på Rosengaardskolen, er det værdier i den lave ende.
I flere lokaler er der på nuværende tidspunkt målt værdier under 300 ng PCB/m3. De højeste værdier, der er målt på nuværende tidspunkt, er under 1000 ng PCB/m3.
Sundhedsstyrelsen har fastlagt følgende aktionsniveauer for PCB i indeluften:
Ved niveauer under 300 ng/m3: Det vurderes at der er PCB i bygningen, men udsættelsen vurderes ikke at medføre en betydende forøget helbredsrisiko.
Ved niveauer i intervallet 300 – 3000 ng/m3: Det tilrådes, at der gribes ind på sigt for at bringe koncentrationen under 300 ng/m3.
Ved niveauer over 3.000 ng/m3 luft: Det tilrådes, at der gribes ind uden unødig forsinkelse.
Skolen skal nu renoveres for at fjerne PCB i luften.
- Der vil blive taget yderligere prøver i uge 7, og vi arbejder på at lægge en udførlig plan for, hvordan vi bedst får nedbragt PCB-indholdet i luften – både på kort og på lang sigt. På den korte bane kan det dreje sig om øget udluftning og rengøring, og på den lange bane handler det om at få fjernet eller indkapslet det PCB-holdige materiale, skriver Dorthe Krammager.
Ifølge kontorchefen vil arbejdet med at fjerne PCB fortrinsvis ske i skoleferier.
Selvom Nyborg Kommune var klar over, at en mand var død, lå han i sit hjem i næsten en måned. Det skrev DR onsdag.
Torsdag var både Nyborgs sundheds- og ældrechef, samt formand for Ældreudvalget, ude at undskylde situationen, som de kalder en menneskelig fejl.
- Vi lægger op til, at der bliver kigget på, om vores retningslinjer er, som de skal være, eller om der er andre steder i systemerne, hvor de skal snakke bedre sammen, siger Solveig Christiansen, som er sundheds- og ældrechef i kommunen.
Solveig Christiansen og formand for Ældreudvalget Kaj Refslund (V) understreger dog, at der er tale om en ren menneskelig fejl, og at det ikke er et udtryk for den samlede hjemmepleje i Nyborg Kommune.
Et stort gylleudslip er blevet opdaget i Nyborg Kommune. Det er i vandløbet Bredemoserenden ved Langå, som løber ind i den store å Stokkebækken. Det skriver kommunen i et opslag på Facebook.
Forureningen strækker sig over i hvert fald to kilometer, lyder det i opslaget, der også beskriver at der er både er tegn på forurening og døde fisk.
Kommunen oplyser at naturmedarbejdere, Fyns Politi, Beredskab Fyn, Miljøvagten og Svendborg Kommune arbejder på at begrænse skaderne.
Oplever man noget atypisk i å eller vandløb opfordrer kommunen til at man kontakter dem.
I den kommende tid bliver der taget vandprøver for at tjekke kvaliteten af vandet.
En 52-årig mand fra Middelfart Kommune er ved Retten i Odense dømt skyldig i forsøg på sextortion (afpresning, red.) og forsøg på grooming, samt skyldig i forhold, der involverer to dengang 11-årige piger på sociale medier.
Det skriver Fyns Politi i en pressemeddelelse.
Derudover er manden dømt for besiddelse af pornografisk materiale med børn, som politiet fandt under en ransagning. Den 52-årige blev sigtet for via snapchat at have krænket to 11-årige piger og herunder forsøgt at mødes med den ene.
Dommen lyder på ti måneders fængsel.
Den dømte har anket dommen.
Mange overvurderer, hvor meget plads grise i konventionelt landbrug har. Det viser en ny spørgeskemaundersøgelse lavet af analyseinstituttet AIM Create på vegne af Dyrenes Beskyttelse.
Her svarer 71 procent, at de tror, at et slagtesvin, der vejer omkring 100 kilo, har over én kvadratmeter plads til rådighed i staldene. Ifølge Dyrenes Beskyttelse er de kun sikret 0,65 kvadratmeter.
Samtidig viser undersøgelsen, at de fleste respondenter både tror, at en so føder færre pattegrise og færre af disse dør, end hvad der er realiteten.
Hvert år fødes cirka 40 millioner pattegrise i Danmark. I 2023 døde mere end ni millioner smågrise. Kun syv procent har svaret rigtig på det spørgsmål.
Elbilernes salgskurve er de seneste år gået stejlt opad, og mere end hver anden solgte nye bil er nu en elbil.
Det mærker man nu også ude i landets synshaller, hvor elbiler ikke længere er et særsyn. Lige Godt 28.000 elbiler var i de første 11 måneder af 2024 til periodisk syn.
Det er dog langtfra alle elbiler, der klarer turen på liften lige godt. Især én model falder igennem, skriver FDM.
Tesla Model 3. Den populære elbil, som der kører i alt 35.000 af på de danske veje, blev lanceret i 2019, og dermed har den første store årgang været til sit første periodiske bilsyn i det forgangne år. Det skriver FDM i en pressemeddelelse.
Af de 4.668 Tesla Model 3 årgang 2020, som mellem 1. januar og 21. november sidste år var til syn, dumpede de 1.051. Det svarer til 23 procent. Til sammenligning dumpede ’kun’ 9 procent af de øvrige elbiler, der var til syn i 2024, viser tal fra Færdselsstyrelsen, som FDM Test & Bilsyn har analyseret.
Bremser, lygter og styretøj
- Det er en rasende høj dumpeprocent for Tesla Model 3, som Færdselsstyrelsens synsdata afslører, men det er desværre ikke noget, som overrasker os. Tallene indikerer, at kvaliteten og holdbarheden af Tesla Model 3, i hvert fald de første årgange, ikke er på niveau med andre bilmærker. Det er noget, vi også oplever, og som vi holder øje med, siger områdechef i FDMs tekniske rådgivning Lone Otto.
Der blev i alt fundet 1.392 fejl på de Tesla Model 3 årgang 2020. Dermed blev der fundet tre gange så mange fejl i forhold til de øvrige elbiler, som blev synet sidste år.
Ifølge FDM er det særligt fejlgrupperne “bremseudstyr“, “lygteudstyr“, “aksler, hjul og dæk“ samt “styretøj“, som bilerne dumper på. Noget man i FDMs tekniske rådgivning kan nikke genkendende til.
– Elbiler bremser på en anden måde, og derfor er problemer med bremserne velkendt. Men det er kritisk, at problemer med hjulophæng og ratslør er så udtalt på en bil, der ikke er ældre end Tesla Model 3. Det ser vi ikke på andre biler. Det samme gælder Teslas overrepræsentation af fejl på lygter, som ofte enten er løse, eller som blænder, siger Lone Otto
Fire års garanti
I løbet af 2025 skal 62.000 elbiler til syn herhjemme – 45.000 af dem for første gang. Heriblandt Tesla Model 3 årgang 2021 og ikke mindst den første årgang af Tesla Model Y, der er den mest solgte elbil i Danmark.
- Vi har ingen grund til at tro, at yngre årgange af Tesla Model 3 vil adskille sig væsentligt fra årgang 2020, når det gælder fejl og dermed også dumpeprocent. Mere spændende bliver det at se, hvordan Tesla Model Y vil klare sig, siger Lone Otto i pressemeddelelsen og tilføjer:
- Tesla har fire års garanti på sine biler. Det passer med deres første syn. Et godt råd er derfor at få bilen gennemgået af en uvildig, inden man når skæringsdatoen. I det hele taget anbefaler vi, at man løbende servicerer sin bil og får gennemgået bilens bremser og generelle stand. Gerne en gang om året. Det gælder uanset bilmærke, eller om bilen overhovedet har et fast serviceinterval, siger hun.
- Der kommer læger rendende ind og ud af stuen hele tiden, og de slynger lidt om sig. Kan det være meningitis? Kan det være en multiresistent bakterie? Kan det være en tumor i hjernen? De ved det ikke.
Det var i dét øjeblik, Anne Sofie Blendstrup Patsche var hårdest ramt.
- Alle prøver bliver jo foretaget uden bedøvelse, så alt det har han været med til uden at kunne sige fra eller sige, at det gør ondt.
Hendes lille dreng var lige blevet indlagt, og lægerne vidste ikke, hvad han fejlede.
Anne Sofie Blendstrup Patsche er mor til Kristian Patsche Petz, der i dag er tre år gammel. Men for kun halvandet år siden lå han med slanger i næsen på Sygehus Sønderjylland. Han havde fået bredspektret antibiotika, som skulle kurere hans forkølelse. Men det gjorde den ikke.
- Så kan man ikke lade være med at tænke på, hvad det har af indflydelse på hans liv.
Kun få vågne timer
Som 15 måneder gammel blev Kristian, som mange andre børn, forkølet. Derfor tog familien til lægen.
- Jeg siger egentlig til lægen, at jeg synes, det går den forkerte vej med hans luftveje. De lytter til ham og siger, at der ikke er noget, husker Anne Sofie Blendstrup Patsche.
Men sygdommen forværres de efterfølgende dage. Den lille dreng spiser ikke, bliver klatøjet og sover mere. Derfor tager de til vagtlægen.
- De kan godt se, at han har det dårligt. Derfor bliver han opstartet i noget bredspektret antibiotika.
En bredspektret antibiotika, som skulle slå bakterierne ihjel. Det var bare ikke tilfældet for Kristian.
Hjælp patienter som Kristian Patsche Petz via Et Sundere Syddanmark
Nu har du mulighed for at være med til at bestemme, hvad skal der forskes i i Region Syddanmark.
Fem forskningsprojekter er med i Et Sundere Syddanmark, hvor borgerne via SMS bestemmer hvilke projekter, der skal vinde en forskningspulje på to millioner kroner fra Region Syddanmark.
Vinderen får tildelt én million kroner, mens der er 600.000 kroner og 400.000 kroner til anden- og tredjepladsen.
De fem deltagende sygehuse er Odense Universitetshospital, Sygehus Lillebælt, Esbjerg og Grindsted Sygehus, Sygehus Sønderjylland og Psykiatrien i Region Syddanmark.
Vinderen kåres tirsdag den 28. januar, hvor TV SYD og TV 2 Fyn tager ud og overrasker forskeren, som får tildelt én million kroner til sit projekt.
Se de fem forskningsprojekter på tv2fyn.dk/ess.
Derfor valgte familien fra Dybbøl at kontakte børneafdelingen på Sygehus Sønderjylland, for hans helbred var stærkt nedadgående.
- Han bliver mindre og mindre kontaktbar, hvor han kun har nogle små vågne timer. På det her tidspunkt er der ikke nogen, der tænker, at han har en lungebetændelse, for man kan ikke høre noget på lungerne, siger Anne Sofie Blendstrup Patsche.
Det var præcis den lungebetændelse - som lægerne senere opdagede - den bredspektrerede antibiotika skulle slå ihjel. For som proceduren er i dag, får man som patient i langt de fleste tilfælde en bredspektret medicin, som skal dræbe flest mulige bakterier.
- Kristians far ringer til mig og spørger, om jeg tror, vi får Kristian med hjem igen.
Efter utallige undersøgelser og prøver på den lille sønderjyde finder lægerne frem til, at Kristian bærer en sjælden resistent bakterie i kroppen, der gør, at han ikke er modtagelig over for den bredspektrede antibiotika.
Det frustrerer Anne Sofie Patsche Petz, hvis søn måske kunne have været langt det meste af indlæggelsen foruden.
- Kunne det være opdaget i starten af forløbet, ville han ikke være endt derude, hvor han endte.
Stem på din favorit
Du kan være med til at bestemme, hvilket af de fem forskningsprojekter, der skal vinde førstepræmien på en million kroner.
Skriv Sund1 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om kroniske smerter.
Skriv Sund2 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om nærsynethed blandt skolebørn.
Skriv Sund3 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om AI og antibiotikaresistens.
Skriv Sund4 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om selvskadende patienter.
Skriv Sund5 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om smertestillende næsespray.
Det koster almindelig sms-takst.
Kunstig intelligens skal målrette behandlingen
På Sygehus Sønderjylland er læge på akutmodtagelsen Sara Nørgaard Søgaard helt bevidst om den til tider mangelfulde behandling, når langt de fleste patienter med infektioner modtager en bredspektret antibiotika.
- Så risikerer man, at man kan udvikle en antibiotikaresistens, og det betyder, at vi kan risikere, at antibiotikaen ikke længere virker.
Derfor vil hun gennem kunstig intelligens forhindre, at kommende patienter får oplevelser som Kristian Patsche Petz fra Dybbøl.
Computerprogrammet skal, i samspil med patienters journaler og fysiske prøver ved behandling, klargøre hvilken specifik antibiotika, der er behov for.
- Her vil vi kunne få et klinisk støtteværktøj, der samler alle de informationer, vi får, og hurtigere kunne identificere, om det eksempelvis er en lungebetændelse.
Opgørelser fra akutmodtagelserne i Region Syddanmark viser, at der årligt indlægges op mod 2.000 patienter med de hyppigste infektioner som lungebetændelse og urinvejsinfektioner. Og her starter man oftest med at give en bredspektret antibiotika.
- Det giver risiko for, at vi overbehandler, og bakterierne kan udvikle resistens. Det vil sige, at vi rent faktisk kan stå i en situation om nogle år, hvor vi ikke kan behandle lungebetændelse, siger Sara Nørgaard Søgaard.
Men kan man stole på den kunstige intelligens?
- Den gør ingenting på egen hånd, og det vil altid være klinikeren, som står med den endelige beslutning. Og så kan man se ind i kortere indlæggelsestid og færre bivirkninger ved den bredspektrede antibiotika.
Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her