Fire fynske kommuner ser grønt efter kommunalvalget: Opretter nye klimaudvalg
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Valgprogrammerne har under kommunalvalget været grønnere, end de plejer. Nu har fire fynske kommuner taget den første klimapolitiske beslutning: Nye klimaudvalg i byrådene.
Vindmøller i baghaven. Biodiversitet i vejkanten. Benzin- og dieselbiler i bymidten.
Miljø og klima hører ikke kun til på Christiansborg og i landspolitik. Snakken finder også sted ude i lokalområderne og i lokalpolitikken.
I Nyborg, Kerteminde, Odense, Middelfart og på Langeland har de nu besluttet, at der skal snakkes endnu mere om klima og miljø. Dét skal der i nyoprettede udvalg, der specifikt har klimaet som fokusområde.
Allerede inden selve valgdagen var det også tydeligt, at et af de centrale politiske emner til kommunalvalget ville være grønt, fortæller Robert Klemmensen, der er professor på Institut for Statskundskab ved Syddansk Universitet i Odense.
- I rigtig mange valgprogrammer har de politiske partier haft klima og miljø som en central plads, fortæller han.
Og valgkampagnematerialet siger en hel del om, hvad der også betyder noget for vælgerne ved dette kommunalvalg, forklarer Robert Klemmensen.
- Der har hos partierne været en bred enighed om, at klima betyder noget for vælgerne, og derfor afspejler deres valgprogrammer også dét.
Kommunal klimasnak
I Nyborg er der blevet oprettet et helt nyt Klima- og Naturudvalg, emner der derved er blevet skilt fra Teknik- og Miljøudvalget. I Odense er der oprettet en klimarådmandspost, som socialdemokraten Tim Vermund allerede er blevet tildelt, og i Kerteminde har man også besluttet, at der skal oprettes et udvalg, hvis arbejdsopgaver skal kredse om natur og bæredygtighed i kommunen.
Heino Salling (Ø) er valgt ind i Kertemindes nye byråd. Ifølge den konstituering, der blev aftalt på valgaftenen, bliver han formand for det kommende Klima- og Bæredygtighedsudvalg.
Muligt kup på vej i Kerteminde:
- Jeg har hele tiden sagt, at jeg er klar på at blive borgmester
Borgmesterkæden kan muligvis ende rundt om halsen på en anden end Kasper Ejsing Olesen i Kerteminde Kommune.
I Kerteminde Kommune har de forgange valg vist et billede af uhellige ægteskaber og alliancer på tværs af partierne.
Og måske er valget i 2021 ingen undtagelse.
Som bekendt endte borgmesterposten hos Kasper Ejsing Olesen, efter et flertal skrev under på en konstitueringsaftale, der gav Kasper Ejsing Olesen fire år mere som borgmester.
Det var Dansk Folkeparti, der sprang fra sit valgforbund med Konservative, Venstre og Nye Borgerlige.
Byrådet i Kerteminde består af 25 medlemmer. Skifter Dansk Folkeparti tilbage til sit valgforbund, vil det have 13 mandater i alt og dermed et flertal.
Og nu bekræfter Klavs Norup Lauridsen, der er gruppeformand for Konservative i Kerteminde, at han har været i kontakt med Dansk Folkeparti.
Klavs Norup Lauridsen fortæller, at han har været hjemme hos Lone Kiilerich, der er DF's formand i lokalforeningen i Kerteminde.
Dansk Folkepartis bestyrelse var også hjemme hos Lone Kiilerich for at høre nærmere om det hele.
Hvad handlede mødet om?
- Det kan jeg ikke sige. Men i respekt for at jeg blev inviteret af Dansk Folkeparti, så møder jeg selvfølgelig op, siger Klavs Norup Lauridsen.
Du har ikke været til at få fat på?
- Der har været mange opkald, så jeg har valgt at koncentrere mig om mødet, forklarer Klavs Norup Lauridsen.
Når spørgsmålet falder på, hvad der så skal ske nu, er Klavs Norup Lauridsen dog klar i spyttet.
- Hvis jeg får en ny invitation fra Dansk Folkeparti, så møder jeg selvfølgelig op. Men jeg ved ikke, om der kommer et nyt møde.
Det er ikke utænkeligt, at borgmesterkæden skifter hals?
- Det har jeg ingen indflydelse på. Jeg møder op, hvis Dansk Folkeparti vil snakke igen.
Men kunne du godt tænke dig borgmesterkæden?
- Jeg har hele tiden sagt, at jeg er klar på at blive borgmester for Kerteminde Kommune, siger han og fortsætter:
- Men jeg erkender også, at socialdemokratiet har haft et flot valg. Så indtil videre er vi en del af en konstituering, siger Klavs Norup Lauridsen.
Borgmester er meget overrasket
Kasper Ejsing Olesen, der er borgmester i Kerteminde, slår fast over for TV 2 Fyn, at intet har ændret sig på nuværende tidspunkt.
Men han er bevidst om, at Klavs Norup Lauridsen var hjemme hos Lone Kiilerich. Og det er han meget overrasket over.
Kasper Ejsing Olesen fortæller, Klavs Norup Lauridsen har sagt, at der ikke er nogen forhandlinger under bordet, men at det her tyder på noget andet.
- De Konservative snakker meget om ordentlighed. Det her har intet med ordentlighed at gøre, siger Kasper Ejsing Olesen.
Venstres spidskandidat Jens Gantriis bekræfter over for TV 2 Fyn, at han har haft et møde med Klavs Norup Lauridsen. Han vil ikke komme nærmere ind på, hvad mødet handlede om.
Men det vil Klavs Norup Lauridsen.
- Jeg var lige nede for at fortælle om mødet med Dansk Folkeparti, siger Klavs Norup Lauridsen.
Men det er en overrasket Kasper Ejsing Olesen, der hører om nyheden.
- Vi skylder borgerne i Kerteminde Kommune den brede konstituering, vi har nu. Så det er meget overraskende, hvis Konservative viser sig at løbe fra deres aftale, siger Kasper Ejsing Olesen.
Alex Haurand fra SF følger trop med kritikken.
- At konservative forsøger at forhandle konstituering samtidig med at de åbentlyst modarbejder selvsamme er ikke ordentligt, siger Alex Haurand og fortsætter:
- Hvordan skal man få tillid til dem igen?
Hvad handler forhandlingerne om?
Ligeledes fortæller Kasper Ejsing Olesen, at han har forsøgt flere gange at få fat på Klavs Norup Lauridsen, men at det heller ikke er lykkedes ham.
Lone Kiilerich fortæller, at Terje Pedersen, valgt til byrådet for Dansk Folkeparti, er under stort pres lige nu. Terje Pedersen er syg lige nu, oplyser hun.
Vi ved på TV 2 Fyn, at en af knasterne mellem Dansk Folkeparti og De Konservative er spørgsmålet om etablering af friplejehjem. Det er en vigtig sag for De Konservative, som Dansk Folkeparti ikke vil være med til.
TV2 Fyn erfarer, at De Konservative nu overvejer at give sig på det punkt og dermed gøre det mere spiseligt for Dansk Folkeparti at indgå en aftale med Klavs Norup Lauridsen.
Han mener, at et udvalg giver god mening, selvom kommunen allerede har et Miljø-, Natur- og Teknikudvalg.
- Det nuværende udvalg er hårdt belastet af lokalplaner. Med det nye udvalg kan vi slippe den grønne dagsorden fri og give området den nødvendige plads, forklarer Heino Salling og fortsætter.
- Lige nu er klima lidt en sidebeskæftigelse, og det kan vi lave om på med et udvalg, der kun har klima som fokus.
Foruden at aflaste det nuværende udvalg, skal Klima- og Bæredygtighedsudvalget også have en koordinerende rolle.
Landsdækkende tal slår rekord: Sådan ser smitten ud i dit lokalområde
Der er i løbet af den seneste uge konstateret 1.756 coronatilfælde på Fyn.
Det seneste døgn er der fundet 3.907 smittetilfælde i Danmark, hvilket er det højeste i år.
Også på Fyn har smitten godt fat, og ni ud af ti kommuner har et incidenstal på over 200. Der er dog kun en enkelt kommune, hvor smittetallene er høje nok til, at der anbefales særlige smittedæmpende tiltag.
Det er på Nordfyn, hvor der den seneste uge er fundet 116 smittetilfælde. Det er en lille forbedring i forhold til tirsdag, hvor tallet hed 119.
Set over hele øen er der den seneste uge fundet 1.756 coronatilfælde.
Incidenstal på Fyn
Kommune | 17/11 | 16/11 | Forskel |
---|---|---|---|
Odense | 441,3 | 415,6 | 6,2 |
Nordfyns | 391 | 401,2 | -2,5 |
Svendborg | 281,1 | 293 | -4,1 |
Kerteminde | 233,6 | 266,9 | -12,5 |
Langeland | 325 | 235,6 | 37,9 |
Nyborg | 399,5 | 380,8 | 4,9 |
Assens | 340 | 315,6 | 7,7 |
Middelfart | 220,2 | 177,2 | 24,3 |
Faaborg-Midtfyn | 214,4 | 202,9 | 5,7 |
Ærø | 83 | 49,8 | 66,7 |
Hvad er incidenstal?
Incidens er et mål for antallet af nye sygdomstilfælde i en befolkningsgruppe i løbet af en given tidsperiode.
For overvågning af covid-19 benyttes primært kumuleret incidens, som er den samlede andel af befolkningsgruppen, der fik sygdommen i hele tidsperioden.
Kilde: Statens Serum Institut
Seks sogne på Fyn har inden for den seneste uge haft så høje smittetal, at der er blevet anbefalet lokale tiltag.
Det er sognene Flødstrup, Agedrup, Dalum, Krogsbølle, Brylle og Otterup. I de tre førstnævnte er man stadig over de grænseværdier, der afgør, om sundhedsmyndighederne anbefaler, at man griber ind lokalt.
Kriterierne er, at der er mere end 800 smittede pr. 100.000 borgere, at der er 20 eller flere smittetilfælde i alt de sidste syv dage og, at mindst tre procent af alle corona prøver i sognet er positive.
Anbefalingerne fra sundhedsmyndighederne afløser den tidligere ordning med automatisk nedlukning af sogne og kommuner, som udløb 1. september.
- Vi skal komme med initiativer til de andre udvalg om bæredygtighed, klima og natur, fortæller Heino Salling.
Helt konkret nævner Heino Salling, at et oplagt sted at starte er certificeringen af byggeri i kommunen.
- Hér skal vi kigge på nogle bæredygtighedsstandarder. Det er en oplagt opgave for udvalget, forklarer han.
Ifølge Robert Klemmensen er de nye udvalg i Nyborg, Odense og Kerteminde Kommuner en del af en landsdækkende bølge.
- Det er en trend i hele landet, at man opretter et udvalg, hvor ordet 'klima' indgår, siger han og understreger:
- Det er en indikation for, at klima betyder noget - også i det lokale.
På Langeland er der ikke kommet et nyt udvalg. Man har i stedet valgt at tilføje og bytte om på nogle bogstaver og omdøbe Trafik-, Teknik- og Miljøudvalget til Klima-, Trafik- og Teknikudvalget. Navnet er nyt, men ikke nødvendigvis meget andet.
Det giver god mening
Klima og miljø har fået en større bevidsthed hos både vælgerne og politikerne, og for Robert Klemmensen giver det god mening, at klima diskuteres på et kommunalt plan også, og at kommunale udvalg skifter navne og smider bogstaverne K, L, I, M og A ind.
- Det er jo også i kommunerne, at de landspolitiske politikker skal implementeres. Det påvirker i høj grad kommunerne, fortæller Robert Klemmensen.
Crawley slået med 1.100 stemmer - men skal stadig være rådmand
Selv om rådmand Susanne Crawley blev slået med 1.100 personlige stemmer af partifælle, fortsætter hun på partiets eneste rådmandspost de næste fire år.
De seneste fire år har børn- og ungerådmand Susanne Crawley siddet på Radikale Venstres eneste rådmandspost og mandat i byrådet i Odense.
Men nu har partiet fået to mandater, og da der onsdag blev talt personlige stemmer op, blev rådmanden slået med 1.100 stemmer af partifællen Anne Skau Styrishave.
Det ændrer dog ikke ved, at det er Susanne Crawley, som de næste fire år skal være børn- og ungerådmand i Odense, bekræfter Radikale Venstre i Odense.
- Anne og jeg har haft et parløb i mange år, og nu har vi fordoblet vores mandattal og dermed skabt os den bedst mulige platform for at lave radikal politik, siger Susanne Crawley.
Du er blevet overhalet – er du radikal spidskandidat om fire år?
- Nu står vi her og er så glade for det, vi har lavet sammen og glæder os til at være et stærkt radikalt hold. Der er ingen tvivl om, at når man er to, kan man få gennemført mere. Men jeg tror ikke, jeg kan svare på dit spørgsmål i dag, siger Susanne Crawley.
Mulig ny spidskandidat for Radikale Venstre
Anne Skau Styrishave fik 2.839 personlige stemmer, mens Susanne Crawley kun fik 1.742.
- Jeg er meget stolt af mit valgresultat, og jeg er meget ydmyg over for, hvor mange mennesker der har stemt på mig. Jeg kan ikke undgå at blive meget berørt over, hvor mange mennesker der har sat kryds ved mig, siger Anne Skau Styrishave.
Anne Skau Styrishave, er du spidskandidat om fire år?
- Det kan jeg ikke svare på. Jeg har været suppleant i fire år, og for os har det været enormt vigtigt, at vi begge to kommer i byrådet i dag, siger hun.
Susanne Crawley, du er blevet slået med mere end 1.000 stemmer. Er det ikke vælgernes desavouering af spidskandidaten, der er sket?
- Jeg er jo gået frem i mit personlige stemmetal, så jeg synes jo selv, jeg har fået et godt valg. Jeg føler også en kæmpe trang til at sige tak og bare komme i gang med at arbejde.
Med mandaterne fra Radikale Venstre kunne borgmester Peter Rahbæk Juel (S) sikre sig fire år mere som borgmester i Odense.
Ifølge Robert Klemmensen har der uden tvivl været et større fokus på klima ved dette kommunalvalg i forhold til valget i 2017, men om det er et historisk klima-kommunalvalg, det er for tidligt at sige.
- Er det mon bare symbolsk, at de her udvalg med en klimatitel oprettes? Dét får vi at se i det nye år, og det bliver virkelig interessant at følge, slutter han.
Julen er modsætningernes fest med overforbrug og bæredygtighed på samme tid
kopieret!
Julehandlen kører for fuld tryk, og noget tyder på, at vi har gang i lidt af en forbrugsfest her i slutningen af 2024.
Dansk Erhverv forventer en fremgang i årets julehandel i forhold til sidste år. Omsætningen ventes at lande på 91 milliarder kroner.
Men er det nu også det sande billede? Mange af os går jo op i bæredygtighed og genbrug, så hvordan hænger det egentlig sammen med et stort forbrug her op til jul?
Måske findes svaret på et julegenbrugsværksted i Storms Pakhus i Odense. Her tilbyder Frøken Følleslevs Værksted hjælp til familier, så de kan lave bæredygtige julegaver.
- Det kan blive lidt et ræs med alle de dilemmaer, der er, siger lederen af værkstedet Betina Følleslev.
Selvom der delvist bliver anvendt genbrugsmaterialer som gamle strømper og knapper til at lave tøjdyr i det kreative juleværksted, er der stadig brug for nyindkøbte ting i plast og glimmer for at komme helt i mål.
Samtidig er besøget i værkstedet kun en pause fra juleræset, der stadig for de flestes vedkommende foregår i almindelige butikker med nye varer på hylderne.
- Jeg har også selv været ude at købe ind, også på Black Friday, blandt andet på nettet, erkender Betina Følleslev.
En undersøgelse fra Epinion viser, at interessen for at give brugte julegaver er stigende. I år overvejer 24 procent af os at give en genbrugsjulegave. For fire år siden var det kun 12 procent af os, der kunne finde på det.
Men samtidig forbruger vi samlet mere. Det ligner et uforklarligt paradoks.
Svært at handle bæredygtigt
- For den enkelte er det faktisk svært at handle bæredygtigt op til jul, for hele vores samfund er indrettet til forbrug. Selv om man gerne vil have en mere klimavenlig livsstil, kan det være op ad bakke, siger Charlotte Louise Jensen, seniorkonsulent i Concito med speciale i forbrugsmønstre.
- Selvfølgelig betyder det noget, at den enkelte forsøger at træffe klimavenlige valg, men den største klimagevinst ville være at gennemføre strukturelle ændringer af vores samfund, der kan understøtte en mere klimavenlig adfærd hos flere af os. I stedet for nu, hvor tingene modarbejder hinanden, siger Charlotte Louise Jensen.
For studerende Kathrine Roth er der ingen tvivl om løsningen. Hun både køber og sælger brugte ting - også julegaver, og så har hun sågar valgt at tage et studiejob i en genbrugsbutik.
- Det er let nok at sige, at genbrug er en gevinst for klimaet, men det er også smart, fordi jeg får ryddet op derhjemme i de ting, jeg ikke får brugt. Og så tjener jeg også penge. Jeg sælger brugte ting sammen med mine forældre, og det giver råd til at tage ud på en fælles tur og spise sammen, siger Kathrine Roth.
GOG sejrer i de døende minutter
kopieret!
Det holdt hårdt for Herreligaens tophold GOG, der dog til sidst trak det længste strå og vandt 36-35 på udebane over TTH Holstebro søndag aften.
Værterne leverede ellers en god figur og spillede kampen igennem op med fynboerne.
Ved 35-35 var det TTH, der i det sidste halve minut havde bolden, men Thomas Damgaard brændte på et gennembrud, og i stedet gik det galt i den anden ende.
En velspillende Frederik Tilsted, der scorede ti mål i kampen, trak et straffekast til GOG, som holdkammerat Tobias Grøndahl efter tid scorede på og sikrede de to point.
Fulgtes ad hele kampen
Sejren betyder, at GOG med 29 point holder jul på duksepladsen i Herreligaen. Aalborg Håndbold har samme pointantal, men tabte det indbyrdes møde til fynboerne tidligere i efteråret.
TTH ligger på niendepladsen et enkelt point fra top-8, der giver adgang til slutspillet.
Kampen igennem havde de to hold søndag aften fulgtes ad, og afstanden var aldrig på mere end et par scoringer.
Dermed var der lagt op til en dramatisk afgørelse, og her skiftede momentum flere gange hænder.
Små fem minutter før tid gjorde værternes venstre fløj Magnus Bramming det til 34-32 med sin tiende scoring på ti forsøg i opgøret, men GOG fightede sig tilbage.
Fynboernes venstre back Frederik Tilsted var kampen igennem et vigtigt våben offensivt, og med under to minutter tilbage gjorde han det til 34-34.
Med 30 sekunder tilbage havde TTH bolden, men værterne kiksede, og i stedet viste topholdet kynisme i den anden ende.
Christina gør en stor forskel for udsatte familier i julen: - Det giver et kick
kopieret!
I Faaborg hjælper foreningen Faaborg Restvarer de mennesker, der har brug for en hjælpende hånd.
Søndag stod de klar med 60 julekurve, hvor der er alt til et godt julemåltid.
Faaborg Restvarer er en forening, stiftet med dét formål at hjælpe socialt udsatte og økonomisk dårligt stillede personer via donationer af madvarer, tøj med mere.
Stifteren af foreningen hedder Christina Kjølby, og i videoen ovenover fortæller hun, hvorfor det giver hende et “kick” at uddele julekurve.
Venstre vil gennemgå sikkerheden i Odenses gågader
kopieret!
Lørdag lød det fra konservatives rådmand Søren Windell, at han gerne ser, at man får lukket gågaden i Odense endnu mere af. Blandt andet på grund af tragedien i Tyskland, hvor flere blev dræbt på et julemarked.
Men faktisk besluttede byrådet i Odense allerede tilbage i 2018 at sikre bymidten bedre for eksempel ved store events, hvor mange mennesker er samlet.
Det fortæller Mark Grossmann (V), der dengang stillede forslaget, og han er klar på at vurdere sikkerheden igen.
Der er brug for flere til at bekæmpe ekstraordinær rotteplage
kopieret!
Det er væltet ind med anmeldelser om rotter i landets kommuner i 2024.
Nu vil Miljøstyrelsen øge antallet af kurser, så flere skadedyrsbekæmpere kan blive rustet til kampen mod gnaverne. Det er tiltrængt, lyder det fra Claus Schultz, der er formand for brancheforeningen for skadedyrsfirmaer.
- I mine 45 år husker jeg ikke, at det før har været så voldsomt med antallet af rotteanmeldelser, siger han.
Det er i første omgang kommunerne, der får anmeldelser fra borgerne, når der er set rotter eller tegn på rotter.
Lars pløkker rotter for penge: - Min rekord er 56 rotter på tre timer
De fleste har prøvet at ringe efter rottebekæmperen. Gift ud, klapfælde op, og så er det problem løst.
Men indimellem besætter rotterne nærmest en ejendom. Det er der Lars Holmgaard kommer ind i billedet. Han har en lidt anderledes måde at bekæmpe rotter på.
Ingen gift, ingen fælder. Bare hagl og et kinesisk luftgevær.
- Min rekord er 56 rotter på tre timer. Det var her for nylig. Og jeg har været der siden og skudt yderligere 70. Det var ude hos en landmand med køer, fortæller Lars Holmgaard.
Vi møder ham på en ejendom lidt uden for Bogense på Nordfyn. I fire år har stedets ejer Bo Nørregaard Christensen kæmpet med skadedyrene.
Men rotterne bliver bare ved at komme. Og der er mange af dem. De gider ikke engang gemme sig længere. Andegården vrimler med dem. De kravler op af væggen og ind på loftet over værkstedet.
- Vi har fulgt alle anvisninger og mere til. Det hele er sådan set snart pakket ind, men de graver under og kravler over. Gør som det passer dem, og de er slet ikke bange for os, siger Bo Nørregaard Christensen.
En adfærd, Lars Holmgaard kun kan nikke genkendende til.
- Hvis der er mange rotter, så synes de, at de ejer hele verden. Og så er der ingen grund til at være bange. De flytter sig ikke. Det gider de simpelthen ikke, fortæller Lars Holmgaard.
Rotterekord alle steder
Antallet af rotter slår rekord alle steder i øjeblikket. Både i byen og på landet.
I Odense er rotteplagen stukket helt af hen over efteråret, viser nye tal.
I november blev antallet af rotteanmeldelser fordoblet til svimlende 889 anmeldelser i forhold til samme måned de forgående tre år.
Også Assens Kommune oplever store problemer, og meldte i starten af november om dobbelt så mange åbne sager i forhold til samme tidspunkt foregående år.
Ifølge Lars Holmgaard gælder det om at slå hårdt ned, så snart den første rotter viser sig.
- Problemet ligger i at rotter sætter duftspor. Hvis der er et hul, sætter de et duftspor, som fortæller, at det her er vejen ind. Lidt ligesom bier, siger Lars Holmgaard.
Fem fede dyr - og et nyt besøg
Tilbage på ejendommen ved Nordfyn er det lidt svært for Lars Holmgaard at komme på skudhold af rotterne. Men det lykkes ham at få ram på fem dyr.
Fem store fede fuldvoksne rotter, som hidtil er lykkedes med at undgå både fælder og gift. Nu er de taget ud af avlen så at sige.
Et par aftener mere på den måde. Så kan klapfælderne måske klare resten.
- Jeg plejer at sige, at hvis der ikke har været bid i en halv times tid, så er det bedre at holde. Og så kommer jeg igen en anden dag, siger Lars Holmgaard.
Han vurderer, at der i alt er omkring 20 voksne rotter på ejendommen i Bogense.
Antallet af rotter slår rekord alle steder i øjeblikket. Både i byen og på landet. I Odense er rotteplagen stukket helt af hen over efteråret, viser nye tal.
Mangler hænder
I november blev antallet af rotteanmeldelser fordoblet til svimlende 889 anmeldelser i forhold til samme måned de foregående tre år.
Også Assens Kommune oplever store problemer, og meldte i starten af november om dobbelt så mange åbne sager i forhold til samme tidspunkt foregående år.
Mange kommuner samarbejder med skadedyrsfirmaer, der sender autoriserede rottebekæmpere på jagt efter de plagsomme dyr.
Men markedet er fuldstændig støvsuget for kvalificeret arbejdskraft, og det er en flaskehals, lyder det fra Claus Schultz.
- Når naturen slår nogle sving, som den har gjort i år, så er det svært at finde autoriseret personale. Så er det, at vi kommer på bagkant, siger han.
Rotter er et stigende problem - se, hvad du skal gøre
Der er usædvanligt mange anmeldelser om rotter for tiden, blandt andet i Svendborg.
Hvis du tror, der er rotter i dit hjem, kan du anmelde rotterne på kommunens selvbetjeningsside, oplyser Svendborg Kommune.
Herefter vil du blive ringet op af kommunen og spurgt ind til dine observationer.
Hvis du kan fremvise en død rotte eller andre beviser på, at der er rotter, vil kommunens skadedyrsservice iværksætte en akut rottebekæmpelse.
Rottebekæmpelsen er gratis, for den er betalt over ejendomsskatten. Hvis du til gengæld hyrer en privat rottefænger, skal du selv betale.
Sød musik
Det kan ifølge Claus Schultz betyde, at man må prioritere akutte anmeldelser og lægge nogle af de ikke-kritiske anmeldelser nederst i bunken.
De ikke-kritiske anmeldelser kan eksempelvis være rotter, der er spottet i en brændestabel.
Hvis en rotte er set inde i huset, er det forbundet med sundhedsfare, og så skal der handles akut.
Miljøstyrelsen har på baggrund af det høje antal rotteanmeldelser meddelt, at der nu iværksættes ekstra autorisationskurser i starten af 2025.
Her vælter rotterne op af kloakkerne - sådan sikrer du dig
I Odense har man de seneste fire måneder fået flere anmeldelser om rotter end på noget tidspunkt de seneste fire år. Det oplyser Gjensidige og NRGi på baggrund af opgørelser, som de har fået udleveret fra rottefængere, lyder det i en pressemeddelelse.
Tendensen er ens i landets fire største kommuner, og ifølge Gjensidige skyldes det de massive mængder regn, som der har været de seneste år. Det får rotterne til at flygte ud af kloakkerne og søge mod tryggere steder at bo - eksempelvis i huse.
Gjensidige opfordrer derfor til, at man gør en ekstra indsats for at sikre end hjem mod at rotterne trænger ind.
Seks gode råd til at holde mus og rotter fra døren
Tjek dine afløb: Få tjekket, at kloakker, afløb og toiletter er intakte.
Overvej rottestop: Få eventuelt en autoriseret til at montere rottestop på kloakrøret. Der findes flere muligheder.
Skru metalriste i gulvafløb fast
Undgå affaldsbunker i gårde, kældre og på lofter
Sørg for, at døre og vinduer slutter helt tæt til karmen
Luk rør og udluftning til: Få monteret metalnet over faldstammeudluftning. Lad aldrig kloakrør og faldstammer stå åbne, prop dem korrekt til. Luk altid gamle, ubenyttede kloak- og afløbsrør helt inde ved hovedledningen. "Døde" kloakrør er rigtig gode rottereder.
Det er sød musik i ørerne hos brancheformanden for skadedyrsfirmaerne.
- Det ser vi meget positivt på. Der er allerede flere end 60 tilmeldte på ekstra kurser i starten af det nye år. Det betyder, at der er 60 flere, vi kan hyre ind til opgaven.
Normalt er der omkring 150 personer om året, der gennemgår kurset på knap en uge.
De nyautoriserede skadedyrsbekæmpere skal ikke frygte at blive arbejdsløse, lyder det fra Claus Schultz.
- Den pukkel, vi har lige nu, holder nok ikke ved i 2025. Men det er en branche, hvor man kan sige, at der er mange muligheder for job. Vi bekæmper jo mange forskellige slags skadedyr, og dem kommer der ikke ligefrem færre af.
Det er blandt andet et vådt efterår kombineret med en indtil videre mild vinter, der er skyld i den store rotteplage. Dertil kommer, at det har været et såkaldt oldenår med mange agern og bog som fødekilde for rotter.
Vil du undgå juleindbrud - sådan snyder du tyvene
kopieret!
Gider du heller ikke have ubudne gæster, når du besøger familien i juledagene, så er der gode råd at hente.
Nabohjælp, som Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden står bag, oplyser i en pressemeddelelse, at juletiden er højsæson for indbrud, fordi mørket udenfor gør det nemmere at skjule sig.
Det bedste fra Nabohjælp er, at man sammen med naboerne aftaler, at man skiftes til at gå nogle runder om aftenen for at skabe synlighed. Indbrudstyve er nemlig ikke så glade for at blive opdaget, lyder det.
Derudover er det en god idé at fortælle naboen, hvis man er væk, så de kan holde øje og sætte sensorlys op, der kan afskrække ubudne gæster.
Se billederne - vintersolhverv blev fejret med ildshow og en iskold dukkert
kopieret!
Vinterbadeklubben Bogense Vikingelaug fik tidligere på årets 20.000 kroner af Nordfyns Kommune i forbindelse med årets vintersolhvervsarrangement.
Det løb lørdag af stablen ved søbadet i Bogense, og her kunne man prøve sig af med i vildmarksbade, isbade og sauna, eller man kunne lune sig med en grillpølse, kage og lidt at drikke.
Åbningstalen stod borgmester Mette Landtved-Holm (V) for, mens arrangementet blev afsluttet med ildshow.
Du kan få lidt af stemningen i videoen ovenover.
Biskop vil frede alle fynske kirker - sådan vil han gøre det
kopieret!
Alle fynboer skal kunne gå til julegudstjeneste i den kirke, hvor de kommer fra. Og det samme med de store dage i livet: dåb, konfirmation, bryllup og til sidst begravelse.
Det mener biskop over Fyens Stift, Mads Davidsen, som ikke ønsker at lukke kirker nogen steder på Fyn. Også selvom det er en udfordring, ikke bare på Fyn, men i hele landet, at få fyldt kirkerne op. Især på landet.
Han har også en idé til, hvordan det kan lade sig gøre at undgå lukning af fynske kirker.
Krav på at komme hjem
Mads Davidsen vil indføre “højtidskirker”, hvor kirken kun er åbent ved særlige lejligheder. Det er især relevant på landet, hvor der er langt færre mennesker i hvert sogn end i byerne.
Som for eksempel på Langeland, hvor der er 20 middelalderkirker, som ikke alle er lige velbesøgte til gudstjeneste.
- Hvis man flytter i ældrebolig i Rudkøbing og oprindelig kommer fra Hov, skal man kunne blive begravet i Hov. Kirken skal være det tilbud, hvor man kan blive døbt, konfirmeret og begravet - og hvor der er enkelte gudstjenester til højtider som jul og påske, siger Mads Davidsen.
Mange slags gudstjenester
Desuden er gudstjenester blevet et vidt begreb med plads til et lokalt præg. Det kan være med børnegudstjeneste, stillegudstjeneste eller som et sted på Fyn, hvor organisten i en periode manglede, og lokale spillemænd tog over.
For Mads Davidsen er mulighederne elastiske, blot der er respekt for kirkerummet.
- Det er et sted med en vis alvor, hvor mennesker har haft store oplevelser. De er blevet gift, har døbt og konfirmeret deres børn og begravet deres kære. Det skal vi tage alvorligt.
Musik og foredrag i massevis
Dels kan kirkerummet bruges til meget andet end gudstjenester. Foredrag og musik for eksempel.
- Folkekirken er faktisk en af Danmarks største koncertudbydere med et væld af koncerter, ikke mindst her i juletiden. Der gøres også et stort stykke folkeoplysning med de mange foredrag året rundt, siger Mads Davidsen.
En person omkommet i arbejdsulykke
kopieret!
Fredag formiddag klokken 11 er en mand omkommet i en arbejdsulykke på Heldagergårdsvej 1 i Svendborg.
Det bekræfter Fyns Politi over for TV 2 Fyn.
Vagtchef Christoffer Jacobsen fortæller, at politiet stadig er ved at efterforske sagen, og at ordensmagten har været på adressen ad flere omgange siden ulykken.
De pårørende er underrettet.
Det er endnu småt med oplysninger om, hvad der er sket. TV 2 Fyn har været i kontakt med Kim Kromann Jørgensen, som ejer gården, men han ønsker ikke at udtale sig om sagen.
Arbejdsulykken sker knap en måned efter, at tre personer mistede livet i forbindelse med en arbejdsulykke ved Flemløse Biogas, hvor taget på en silo kollapsede.
Drama i Rema - kunder kom købmand til undsætning under klammeri med tyv
kopieret!
Det udviklede sig lidt mere dramatisk end håbet, da købmanden i Rema 1000 på Frisengårdsvej i Nyborg, Jakob Rehfeldt, lørdag rettede henvendelse til en kunde, der ifølge købmanden "ikke lige havde fået betalt for sine varer".
Jakob Rehfeldt fortæller til TV 2 Fyn, at han genkendte en mand, der tidligere var taget i at stjæle fra butikken, og da købmanden rettede henvendelse til manden, begyndte han at skubbe til Jakob.
Købmanden understreger, at skubberiet ikke udviklede sig til en decideret slåskamp, mens det skyldes til dels også, at der var to årvågne kunder, som hjalp til med at holde den formodede tyv tilbage.
Efterfølgende valgte Jakob Rehfeldt at lave et opslag på butikkens Facebookprofil, hvor han oplyste eventuelle kunder, der måtte have været i butikken, om “den ubehagelige oplevelse”, ligesom han efterlyste de to kunder, der trådte til for at hjælpe ham.
Vil ikke opfordrer andre til at hjælpe
Og efterlysningen bar frugt. Der gik nemlig ikke mange timer, før de to personer gav sig til kende, og søndag formiddag kunne Jakob Rehfeldt sige dem tak for hjælpen i butikken.
- Jeg nåede ikke at tale med dem efter episoden, så jeg ville sikre mig, at de havde det godt og sige tak for hjælpen, siger han og uddyber:
- Jeg sætter stor pris på det, de gjorde, men det er ikke noget, jeg forventer eller opfordrer andre kunder til at gøre, hvis de står i en lignende situation.
Jakob Rehfeldt roser i samme ombæring politiet for hurtigt at komme til butikken, efter han havde trykket på overfaldsalarmen.
Købmanden understreger samtidig, at der ikke var andet personale involveret i episoden, og at de medarbejdere, der var på arbejde, er blevet vejledt i, hvordan de kan få hjælp, hvis de har behov for det.
Kunstværker for tusindvis af skattekroner vækker debat - er det lavet i børnehaven?
kopieret!
Kunst har altid skabt debat, og udsmykningen i Nyborg Sundhedshus, der netop er offentliggjort, er ingen undtagelse.
Når man træder ind i det nye sundhedshus, så mødes man af kunst, der tager udgangspunkt i, at Nyborg Kommune er en kystkommune, fremgår det af et facebookopslag på kommunens hjemmeside.
Der er tale om et såkaldt integreret kunstprojekt, hvor kunsten er integreret i selve bygningen. Det er derfor ikke kun de kunstværker eller lamper, der hænger rundt omkring, men også udsmykning i form af maling, paneler, møbler og andet inventar.
Men tager man et kig på reaktionerne under opslaget, så lader det ikke til, at nyborgenserne falder på halen over den kunstneriske udsmykning.
Nogle er forargede over, at kommunen har brugt 700.000 kroner af skatteborgernes penge på udsmykningen, mens andre tilsyneladende mener, at kunsten kunne være lavet i en børnehave.
Hilser debatten velkommen
Blandt de 60 kommentarer, der er kommet, siden opslaget blev lagt op fredag aften, finder man også nogle, der kan lide, hvad de ser.
Formanden for Sundheds- og forebyggelsesudvalget i Nyborg Kommune, Jan Reimer Christiansen (V), hilser debatten velkommen, men håber, at kunsten vil vokse på folk.
- Jeg tænker, at det er lige meget, hvad man laver, så vil der væren nogen, der kan lide stilen, og andre der ikke kan. Der er ytringsfrihed i Danmark, så folk må have den holdning, de har, men jeg håber, de ændrer holdning, når de ser det med egne øjne, siger han til TV 2 Fyn.
Finansieringen af værkerne er - udover penge fra kommunen - kommet på plads via et tilskud på 500.000 kroner fra Statens Kunstfond.
Og selvom der er nogen, der give udtryk for, at de penge kunne være brugt bedre andre steder - eller at børnehaven kunne have gjort det billigere - så er Jan Reimer Christiansen meget tilfreds med det, han ser:
- Jeg synes, det er bundet godt sammen. Jeg ved godt, det kan dele vandene, og det er også okay. Men da jeg så det første gang, tænkte jeg “wow”. Jeg synes, det er flot og passer godt ind i sundhedshuset.
Jan Reimer Christiansen understreger, at ingen politikere har været involveret i processen med at udvikle kunstværkerne, og at kunstnerne bag har fået frie hænder.