Fire fynske mandater til Nye Borgerlige: - Min mor skrev, hun var stolt af mig
Artiklen er mere end 30 dage gammel
Højrefløjspartiet Nye Borgerlige styrter frem og får 64 mandater i landets kommunalbestyrelser. På Fyn får partiet plads i fire kommuner.
Fynboerne har stemt Nye Borgerlige ind i fire ud af ni mulige kommunalbestyrelser. Dermed vil partiet fremover blive repræsenteret med et mandat i både Odense, Kerteminde, Assens og Middelfart.
Et resultat, der ifølge den fynske kandidat i Middelfart, Jonas René Jensen, er mind blowing.
- Jeg havde virkelig gjort meget ud af at sætte mine forventninger rigtig lavt. Jeg plejer at stole på mig selv, men her ved man ikke, om man er købt eller solgt, før den sidste stemme er talt. Så jeg har ikke helt forstået, hvor godt vi har gjort det, siger han.øø
To nye rådmænd i Odense: Bred aftale sikrer Peter Rahbæk Juel borgmesterposten
Odenses nuværende borgmester, Peter Rahbæk Juel, sikrer sig fire år mere på borgmesterposten i Odense. Venstre står som eneste parti i byrådet uden for den brede konstitueringsaftale. Nye rådmandsposter på vej.
Socialdemokratiet fastholder sin borgmesterpost i Odense. Det betyder, at Peter Rahbæk Juel kan fortsætte som borgmester i den kommende byrådsperiode.
Aftalen blev præsenteret tidlig onsdag morgen af partierne bag den indgået konstitueringsaftale.
- Vi har indgået en historisk bred konstitueringsaftale mellem alle partier på nær Venstre. Det sikrer, at det, der tidligere har været konfliktfyldt blokpolitik i Odense, tager vi et skridt væk fra, og sender et meget stærkt signal til vores by, borgere og kommune om, at det er et samarbejdende byråd, der træder i kraft ved årsskiftet, siger den genvalgte borgmester.
Aftalen er baseret på mandaterne fra Socialdemokratiet, SF, Konservative, Radikale Venstre, Enhedslisten og Nye Borgerlige.
Dermed står Venstre altså uden for aftalen.
Christoffer Lilleholt (V) står derfor til at miste sin nuværende rådmandspost, på trods af at partiet formåede af fastholde sine seks mandater.
Konstitueringen sker efter en tilbagegang for Socialdemokratiet, som mistede tre af sine mandater. Partiet har dermed ti mandater i Odense Byråd.
Fordeling af posterne:
- Borgmester: Peter Rahbæk Juel (S)
- Børn- og ungerådmand: Susanne Crawley (R)
- By- og kulturrådmand: Søren Windell (K)
- Social- og beskæftigelssesrådmand: Christoffer Lilleholt (V):
- Ældre- og handicaprådmand: Brian Dybro (SF)
- Miljørådmand: Socialdemokratiet
- Sundhedsrådmand: Tommy Hummelmose
Nye forvaltninger
Samtidig oprettes der to nye rådmandsposter - en som miljørådmand og sundhedsrådmand.
Ifølge aftalen bliver ny by- og kulturrådmand Søren Windell fra Konservative, mens Susanne Crawley fastholder posten som børn- og ungerådmand.
Christoffer Lilleholt bliver social- og beskæftigelsesrådmand, mens der endnu ikke er sat navne på de resterende poster.
De Konservative får posten som sundhedsrådmand. Den går til Tommy Hummelmose.
Brian Dybro bliver Ældre- og handicaprådmand, mens en socialdemokrat bliver miljørådmand.
Socialdemokratiet vil først efter et gruppemøde klokken 16 sætte navn på, hvem der bliver miljørådmand.
De to nye rådmandsposter betyder, at styrelsesvedtægten for Odense Kommune skal ændres, så der kan oprettes en sundhedsforvaltning og en miljøforvaltning. Det kan først formelt blive godkendt til sommer. Indtil da vil de to nye rådmandsposter være midlertidige.
Valgresultatet i Odense:
| Parti | Mandater | + /- |
|---|---|---|
| Socialdemokratiet | 10 | -3 |
| Det Konservative Folkeparti | 6 | +3 |
| Venstre | 6 | 0 |
| SF | 2 | +1 |
| Radikale Venstre | 2 | +1 |
| Enhedslisten | 2 | 0 |
| Nye Borgerlige | 1 | +1 |
| Dansk Folkeparti | 0 | -2 |
| Liberaterne | 0 | 0 |
| Liberal Alliance | 0 | 0 |
| Veganerpartiet | 0 | 0 |
| Kristendemokraterne | 0 | 0 |
| Alternativet | 0 | -1 |
| Et Bedre Odense | 0 | 0 |
| Frihedslisten | 0 | 0 |
| De LokalNationale | 0 | 0 |
| Lokallisten Nyt Odense | 0 | 0 |
| Andre Partier | 0 | 0 |
Jonas René Jensen meldte sig først på banen som en lokal Nye Borgerlige-kandidat for fem måneder siden. Inden da havde kan ikke været politisk aktiv.
- Den første kommentar på Facebook var, at min mor skrev, hun var stolt af mig. Og det er ikke noget, hun plejer at sige. Så det betød meget for mig, siger han.
Vil skrue ned for klima og op for velfærd
Ønskescenariet var ifølge partiets formand, Pernille Vermund, ti byrådspladser på landsplan. Men partiet er stormet frem og har sikret sig hele 109.930 stemmer. Det kan partiet veksle til 64 mandater.
8.683 af krydserne ved Nye Borgerlige blev sat på Fyn, hvilket svarer til 3,2 procent af stemmerne. Det gav et mandat til Andreas Møller i Odense, Lars Lillebæk i Assens og Malte Jäger i Kerteminde, der fik stor opmærksomhed med sine valgplakater i bar overkrop.
Valgt ind i bar overkrop: 19-årige Malte Jäger snupper plads i byrådet
Malte Jäger fra Nye Borgerlige fik 185 personlige stemmer ved kommunalvalget, og han sikrede derved partiet et mandat i Kerteminde Byråd.
Malte Jäger fra Nye Borgerlige i Kerteminde vakte under valgkampen stor opmærksomhed med sine valgplakater i bar overkrop.
Og det gav tydeligvis pote. Med i alt 185 personlige stemmer sikrede den 19-årige kandidat sig et mandat, og det betød, at Nye Borgerlige fik en plads i Kerteminde Byråd for første gang nogensinde.
“Jeg vil være de borgerliges vagthund”
- Jeg er bare virkelig glad, og det skal jeg da overhovedet ikke skjule. Det er en vildt god følelse, og jeg er simpelthen så glad for, at vi har fået et mandat, siger Malte Jäger.
Valgplakat med bar overkrop
Den 19-årige historiestuderende er blandt de yngste kandidater i hele landet, der stillede op for Nye Borgerlige ved kommunal- og regionsvalget.
Det var både hans første valgkamp og ikke mindst sin allerførste tur til stemmeboksen også.
Dagen efter valgdagen er Malte Jäger da også allerede fra morgenstunden i fuld gang med at få taget sine valgplakater ned fra lygtepælene i Kerteminde og omegn.
De iøjnefaldende valgplakater, der har givet synlighed i mediedebatten, mener han bestemt ikke har været en svaghed i valgkampen:
- Jeg ved ikke, om det (valgplakaterne red.) har gjort den store forskel, men jeg er super glad, siger han uddyber:
- Jeg føler mig ret sikker på, at jeg har fået mange unge til at stemme. Jeg tror generelt på, jeg har fået folk til at stemme på mig, som ellers ikke ville have stemt, siger Malte Jäger.
Fremgang på Fyn
På Fyn fik Nye Borgerlige fire fynske mandater i fire forskellige kommuner. Det gælder kommunerne Odense, Assens, Middelfart og til sidst Kerteminde, hvor Malte Jäger blev valgt ind.
Udover ham stillede tre andre kandidater op for Nye Borgerlige i Kerteminde heriblandt spidskandidaten Jan O. Pedersen, Martin Ludvigsen og Kristian Juul Nielsen.
På landsplan fik Nye Borgerlige en massiv fremgang med 64 mandater fordelt i landets byråd. Og det er langt over partiets målsætning om at blive valgt ind i ti byråd ved kommunalvalget i år.
Ærgerlig over rød borgmester
Og selvom det blev til ét mandat for Nye Borgerlige i Kerteminde Byråd, betyder det ikke indflydelse for enhver pris, lyder det fra Malte Jäger.
Han lægger ikke skjul på, at han er ærgerlig over, at det ikke blev et borgerligt flertal med Konservatives Klavs Norup Lauridsen som borgmester. Den unge kandidat valgte derfor ikke at indgå i samarbejde med de andre partier på valgnatten tirsdag.
- Jeg vil være de borgerliges vagthund. Jeg valgte ikke at gå til at pege på Kasper (Kasper Ejsing Olesen red.) i et bredt forlig. Men det gør heller ikke nogen forskel, om jeg er med eller ej, når det gælder indflydelse.
- Men jeg vil gøre noget og kæmpe, så Nye Borgerlige får noget respekt, siger Malte Jäger.
Til daglig er Malte Jäger historiestuderende på Syddansk Universitet.
Dette indhold eksisterer ikke længere. Hvis du er interesseret i resultaterne fra Kommunalvalget i 2021, så prøv KMDs valgresultat-site:
På Ærø stillede ingen kandidater fra Nye Borgerlige op. Og partiet er da også stadig lidt den nye dreng i klassen, der prøver at møve sig ind i en sammentømret gruppe, mener Jonas René Jensen.
- Det føles meget opdelt. Men det lader til, at Johannes (Lundsfryd, red.) har accepteret mig. Jeg ville gerne have haft en blå borgmester, men jeg er glad for, at han anerkender mig, siger han.
Jonas René Jensen vil bruge sin plads i byrådet til skrue ned for miljø og op for kernevelfærd.
- Jeg vil gennemgå alt fra bunden - vende hver en sten med fuldt fokus på kernevelfærden, siger han.
DF mister vælgere
Ligesom Nye Borgerlige er der også grund til at juble hos Konservative.
På Fyn går partiet frem med 13 mandater og har fået 6,2 procent flere stemmer end ved valget for fire år siden.
Her er Nye Borgerlige kommet ind
Odense: 1 mandat
Assens: 1 mandat
Kerteminde: 1 mandat
Middelfart: 1 mandat
Nyborg: 0 mandater
Nordfyns: 0 mandater
Langeland: 0 mandater
Faaborg-Midtfyn: 0 mandater
Svendborg: 0 mandater
Ærø: Ingen kandidater fra partiet stillede op
Mens Nye Borgerlige og Konservative går frem, rykker Dansk Folkeparti tilsvarende tilbage. På landsplan mister partiet 132 mandater, og på Fyn ryger 17 DF'ere ud af kommunalbestyrelserne.
Partiet har fået 5,7 procent færre stemmer end i 2017.
Krise på Nyt OUH: Region sætter tal på hjemsendte og deler tidshorisont
Fredag aften har medlemmerne af regionsrådet fået en orientering om situationen på Nyt OUH, hvor et stort antal medarbejdere er hjemsendt. En orientering, TV 2 Fyn er i besiddelse af.
Hjemsendelserne kommer, efter DR har afsløret en underleverandørs lønfusk. Afsløringen har fået underleverandøren - og dermed de ansatte derfra - suspenderet.
I alt er 270 udenlandske medarbejdere hjemsendt fra tre store offentlige byggerier, og omtrent halvdelen af dem har ifølge koncernledelsen i Region Syddanmark tilknytning til byggeriet af Nyt OUH.
Potentielt lange udsigter
Koncernledelsen skriver i orienteringen til politikerne, at totalentreprenøren bag byggeriet af det nye OUH, Odense Hospital Project Team, har indkaldt de hjemsendte medarbejdere til et møde “i begyndelsen af næste uge”.
Ifølge orienteringen har totalentreprenøren sat en dato for, hvornår der senest skal være styr på forholdene.
- OHPT har tilkendegivet, at de har en løsning klar inden jul, skriver koncernledelsen.
Regionen skriver også, at der løbende er uanmeldte kontroller på byggepladen, og at det “selvfølgelig vil fortsætte”.
Hamas havde underjordisk våbenlager ved Nyborg
Terrorbevægelsen Hamas havde et underjordisk våbenlager nær Nyborg. Det oplyser
Ines Peterson fra pressetjenesten for forbundsanklageren i Tyskland til TV 2 Fyn.
- Vi kan ikke afsløre den nøjagtige placering, men vi ved, at depotet mindst har indeholdt ét håndvåben, som blev bragt til Tyskland. Vi antager, depotet er blevet nedlagt for omtrent to år siden og ikke længere eksisterer, oplyser forbundsanklageren.
Tirsdag kom det frem, at forbundsanklageren mener, at Hamas har haft flere underjordiske våbenlagre i Europa. Det fremgik af et anklageskrift. I sagen er fire formodede medlemmer af terrorbevægelsen tiltalt.
Ville angribe jøder
Forbundsanklageren mener, at Hamas “for lang tid siden” etablerede våbendepoterne, og at de skulle bruges til at angribe jødiske institutioner i Europa.
Bag våbenlagrene stod en række såkaldte udenlandske operatører, som ifølge forbundsanklageren dækker over personer med opholdstilladelse i Europa.
Operatørerne blev ifølge anklageskriftet aktiveret i forbindelse med forberedelserne til terrorangrebet mod Israel den 7. oktober 2023, men hvordan aktiveringen foregik er uklart.
Fyns Politi vil ikke kommentere oplysningerne fra den tyske forbundsanklager og henviser til Politiets Efterretningstjeneste (PET), som oplyser at man “ikke har nogle kommentarer til operative forhold”.
Borgmesteren i Nyborg Kommune, Kenneth Muhs (V), var overrasket over TV 2 Fyns opkald, om det formodede tidligere våbenlager.
- Det er ikke noget, jeg har fået nogen orientering om, men jeg antager, at det er noget, PET ville være orienteret om, hvis der har været en sag her i Nyborg.
Foruden våbenlageret i Danmark, formodes det, at Hamas også har haft våben liggende i Bulgarien og Polen.
Nu udtaler statsminister sig om fatal arbejdsulykke
Arbejdsulykken ved Flemløse Biogas, der kostede tre udenlandske arbejdere livet, har fået statsminister Mette Frederiksen (S) til tasterne.
I opslag på både Facebook og Instagram kalder hun sagen for “dybt, dybt tragisk”.
- Desværre er udenlandsk arbejdskraft overrepræsenteret i statistikkerne, når det kommer til arbejdsrelaterede dødsulykker - særligt i byggebranchen. Vi har brug for ordnede forhold - både i forhold til løn, men det skal også gælde ift. sikkerheden.
Fyns Politi efterforsker årsagen til, at en silos tag pludselig styrtede sammen, mens det var ved at blive støbt. Svaret kendes ikke endnu.
- Det kan ikke være med livet som indsats, når man går på arbejde, fastslår statsministeren i sit opslag.
Beskæftigelsesministeren, Ane Halsboe-Jørgensen (S) har bedt om en redegørelse om ulykken.
Sygehusskandale: Direktør bekræfter hjemsendelser, men politikere har intet hørt
Opdateret 19.20: Regionsrådet har nu modtaget en orientering fra koncernledelsen.
Tidligere på dagen afslørede DR, at 270 udenlandske medarbejdere er hjemsendt fra tre store offentlige byggerier, herunder det kommende supersygehus i Odense.
TV 2 Fyn har været i kontakt med flere politikere i Region Syddanmark, hvoraf ingen af dem fredag sen eftermiddag er orienteret om situationen. Heller ikke regionsrådsformand Bo Libergren (V), oplyser han i en sms.
Til gengæld har projektdirektør for Projektorganisationen for Nyt OUH, Kenneth Holm, været i kort kontakt med entreprenøren, som bekræfter situationen.
Usikkerhed omkring konsekvenser
Projektdirektøren kan endnu ikke sige noget om, hvilke konsekvenser der vil komme i kølvandet på hjemsendelserne.
Medarbejdere hjemsendt fra Nyt OUH efter ny skandale
Ifølge DR er flere hundrede medarbejdere er netop blevet sendt hjem fra deres arbejde på tre store, offentlige byggerier - blandt andet det nye OUH.
Hjemsendelserne sker på baggrund af afsløringer i en ny DR-dokumentar, 'På statens regning', om migranters arbejdsforhold i Danmark, skriver mediet.
Dokumentaren afslører en række kritisable arbejdsforhold på store offentlige byggepladser, hvor den italienske byggemastodont Itinera er hovedentreprenør.
På baggrund af oplysningerne fra DR skulle Itinera nu have suspenderet en underleverandør af mandskab.
Ifølge DR drejer det sig om 270 hjemsendte medarbejdere fordelt ud på de tre byggerier.
DR’s dokumentar udkommer tirsdag.
- Det er for tidligt at sige noget om potentielle konsekvenser af den midlertidige suspendering. Vi forventer, at de (entreprenøren, red.) har en hurtig løsning klar, lyder det i et skriftligt svar.
Det har endnu ikke været muligt at få bekræftet, hvor mange af de 270 hjemsendte medarbejdere, der har været på byggepladsen ved Nyt OUH.
- Jeg har sympati med de medarbejdere, der nu sidder i en meget uvis situation og håber særligt for dem, at der kommer en hurtig afklaring, skriver Kenneth Holm.
Hjemsendelserne er sket på baggrund af DR’s kommende dokumentar om lønfusk hos den albanske underleverandør af mandskab Tekno Fire.
Fynsk museum afliver stor myte
Dette indhold eksisterer ikke længere. Hvis du er interesseret i resultaterne fra Kommunalvalget i 2021, så prøv KMDs valgresultat-site:
Medarbejdere hjemsendt fra Nyt OUH efter ny skandale
Dette indhold eksisterer ikke længere. Hvis du er interesseret i resultaterne fra Kommunalvalget i 2021, så prøv KMDs valgresultat-site:
Sygehusskandale: Direktør bekræfter hjemsendelser, men politikere har intet hørt
Opdateret 19.20: Regionsrådet har nu modtaget en orientering fra koncernledelsen.
Tidligere på dagen afslørede DR, at 270 udenlandske medarbejdere er hjemsendt fra tre store offentlige byggerier, herunder det kommende supersygehus i Odense.
TV 2 Fyn har været i kontakt med flere politikere i Region Syddanmark, hvoraf ingen af dem fredag sen eftermiddag er orienteret om situationen. Heller ikke regionsrådsformand Bo Libergren (V), oplyser han i en sms.
Til gengæld har projektdirektør for Projektorganisationen for Nyt OUH, Kenneth Holm, været i kort kontakt med entreprenøren, som bekræfter situationen.
Usikkerhed omkring konsekvenser
Projektdirektøren kan endnu ikke sige noget om, hvilke konsekvenser der vil komme i kølvandet på hjemsendelserne.
- Det er for tidligt at sige noget om potentielle konsekvenser af den midlertidige suspendering. Vi forventer, at de (entreprenøren, red.) har en hurtig løsning klar, lyder det i et skriftligt svar.
Det har endnu ikke været muligt at få bekræftet, hvor mange af de 270 hjemsendte medarbejdere, der har været på byggepladsen ved Nyt OUH.
- Jeg har sympati med de medarbejdere, der nu sidder i en meget uvis situation og håber særligt for dem, at der kommer en hurtig afklaring, skriver Kenneth Holm.
Hjemsendelserne er sket på baggrund af DR’s kommende dokumentar om lønfusk hos den albanske underleverandør af mandskab Tekno Fire.
Dette indhold eksisterer ikke længere. Hvis du er interesseret i resultaterne fra Kommunalvalget i 2021, så prøv KMDs valgresultat-site:
Terrorbevægelse kom helt tæt på fynboerne: - Jeg tager det meget alvorligt
Tidligere torsdag kunne TV 2 Fyn afsløre, at terrorbevægelsen Hamas har haft et underjordisk våbenlager nær Nyborg.
Forbundsanklageren i Tyskland mener, at Hamas “for lang tid siden” etablerede våbendepoterne, og at de skulle bruges til at angribe jødiske institutioner i Europa.
At Hamas er kommet så tæt på fynboerne, får Socialdemokratiets retsordfører Bjørn Brandenborg til at reagere.
- Det er selvfølgelig noget, som jeg tager meget alvorligt, og det ved jeg heldigvis også, at vores myndigheder, både vores politi og vores efterretningstjenester, de gør.
Tråde til angrebet på Israel 7. oktober
Det er kommet frem, at det var en række såkaldte udenlandske operatører, der stod bag våbenlagrene i både Danmark og andre lande.
Hamas havde underjordisk våbenlager ved Nyborg
Terrorbevægelsen Hamas havde et underjordisk våbenlager nær Nyborg. Det oplyser
Ines Peterson fra pressetjenesten for forbundsanklageren i Tyskland til TV 2 Fyn.
- Vi kan ikke afsløre den nøjagtige placering, men vi ved, at depotet mindst har indeholdt ét håndvåben, som blev bragt til Tyskland. Vi antager, depotet er blevet nedlagt for omtrent to år siden og ikke længere eksisterer, oplyser forbundsanklageren.
Tirsdag kom det frem, at forbundsanklageren mener, at Hamas har haft flere underjordiske våbenlagre i Europa. Det fremgik af et anklageskrift. I sagen er fire formodede medlemmer af terrorbevægelsen tiltalt.
Ville angribe jøder
Forbundsanklageren mener, at Hamas “for lang tid siden” etablerede våbendepoterne, og at de skulle bruges til at angribe jødiske institutioner i Europa.
Bag våbenlagrene stod en række såkaldte udenlandske operatører, som ifølge forbundsanklageren dækker over personer med opholdstilladelse i Europa.
Operatørerne blev ifølge anklageskriftet aktiveret i forbindelse med forberedelserne til terrorangrebet mod Israel den 7. oktober 2023, men hvordan aktiveringen foregik er uklart.
Fyns Politi vil ikke kommentere oplysningerne fra den tyske forbundsanklager og henviser til Politiets Efterretningstjeneste (PET), som oplyser at man “ikke har nogle kommentarer til operative forhold”.
Borgmesteren i Nyborg Kommune, Kenneth Muhs (V), var overrasket over TV 2 Fyns opkald, om det formodede tidligere våbenlager.
- Det er ikke noget, jeg har fået nogen orientering om, men jeg antager, at det er noget, PET ville være orienteret om, hvis der har været en sag her i Nyborg.
Foruden våbenlageret i Danmark, formodes det, at Hamas også har haft våben liggende i Bulgarien og Polen.
Operatørerne blev ifølge anklageskriftet aktiveret i forbindelse med forberedelserne til terrorangrebet mod Israel den 7. oktober 2023, men hvordan aktiveringen foregik er uklart.
- Det er ikke nyt, at der er organisationer, også terrororganisationer, der er til stede i Vesten, og som ønsker os, der bor her, det ondt. Det er heller ikke noget nyt, at der er mennesker - også i Danmark - som en deler nogle af deres holdninger og har sympati for de her organisationer, siger Bjørn Brandenborg.
Det er den tyske anklagemyndigheds vurdering, at depotet er blevet nedlagt for omtrent to år siden og ikke længere eksisterer. Fire formodede medlemmer af terrorbevægelsen tiltalt i Tyskland.
Kendis-delfin er muligvis skizofren: Det forskerne hørte var "mærkeligt"
Svømmer Delle rundt og taler med sig selv?
Det spørgsmål måtte hvalforsker i lyd og adfærd ved SDU, Olga Filatova, stille sig selv, da hun hørte lydoptagelser fra delfinen Delle.
Det viste sig nemlig, at delfinen svømmede rundt ved Svendborg og lavede det, forskere betegner som kommunikationslyde. Selvom den svømmede alene.
Opdagelsen betyder, at lydene måske tjener et helt andet formål end kommunikation, som man ellers troede.
- En af hypoteserne er, at det er lyde baseret på følelser. Ligesom når mennesker griner, når de hører noget sjovt, siger Olga Filatova.
Skizofren delfin?
Olga Filatova er flere gange blevet spurgt, om Delle har skizofrene træk, hvis den svømmer rundt og taler med sig selv.
- Jeg tror, det er muligt. Men vi ved det ikke, fordi det er meget svært at diagnosticere skizofreni i dyr. Særligt de mere komplicerede dyr som delfiner.
Fordi delfiner normalt opholder sig i grupper, har man ikke før optaget lydene fra en enlig delfin.
Derfor ved Olga Filatova og de andre forskere ikke, om Delles lyde er et særtilfælde, eller om lydene altså slet ikke er nogle, delfiner bruger til at kommunikere.
Ikke mere forskning i Delle for nu
Optagelserne blev lavet mellem 2022 og 2023, fordi forskerne ville finde ud af, hvordan Delles tilstedeværelse påvirkede havlivet.
I april 2023 forsvandt Delle fra Svendborg Havn og blev efterfølgende spottet i Tyskland.
- Vi ville elske at fortsætte med at forske i Delle, men det er et problem, når han er i Tyskland. Vi kan ikke bare sende folk derned, fordi vi har brug for en særlig tilladelse.
- Der er være nødt til at finde nogle tyske forskere, der ville have lyst til at lave alt papirarbejdet. Og det er ikke så nemt.
Politiet forlader snart Flemløse - men efterforskningen fortsætter
Dette indhold eksisterer ikke længere. Hvis du er interesseret i resultaterne fra Kommunalvalget i 2021, så prøv KMDs valgresultat-site:
Hundredevis vil tjene penge på sne
Dette indhold eksisterer ikke længere. Hvis du er interesseret i resultaterne fra Kommunalvalget i 2021, så prøv KMDs valgresultat-site:
Sidste hovednavn afsløret til fynsk festival
Dette indhold eksisterer ikke længere. Hvis du er interesseret i resultaterne fra Kommunalvalget i 2021, så prøv KMDs valgresultat-site:
Louise har indpakket 528 gaver – og der er en helt særlig årsag
ADD, ængstelig personlighedsforstyrrelse og angst.
Louise Rasmussen fra Faaborg lider af flere psykiatriske diagnoser, og de mørke måneder plejer at være de allersværeste at komme igennem.
I år har hun dog fundet et lyspunkt. På eget initiativ har hun lavet pakkekalendere til børn fra økonomisk pressede familier.
- Jeg føler mig lidt mere som andre mennesker. At jeg også kan byde ind med noget, selvom jeg har mine diagnoser at kæmpe med, siger den 38-årige førtidspensionist.
528 små kalendergaver giver hun videre til udsatte børn – men faktisk lå det slet ikke i kortene.
Vil give særlig følelse videre
Louise Rasmussen elsker jul, men bryder sig egentlig slet ikke om gaveindpakning. Alligevel opstod ideen, da hun sad og lagde sidste hånd på årets pakkekalendere til sine egne døtre.
Hun følte sig privilegeret over at have muligheden. For på Facebook havde hun set flere opslag fra folk, der søgte hjælp til decembers mange udgifter.
- Så tænkte jeg: ”Det vil jeg gerne hjælpe med”. Både for børnenes skyld og for forældrenes. For det kan altså noget at se ens børn sidde spændte i nattøj og åbne gaver. Det er en skøn følelse, smiler Louise Rasmussen.
Greb om sig
I starten var Louise Rasmussens mål at lave pakkekalendere til to børn ud over sine egne.
Men da familien og andre fra lokalområdet hørte om hendes initiativ, voksede projektet hurtigt
I sidste uge kunne hun aflevere 22 pakkekalendere á 24 gaver til den frivillige forening Faaborg Restvarer, der året rundt uddeler mad og tøj til udsatte familier.
- Jeg håber at kunne inspirere andre til at gøre noget lignende – måske særligt dem, der kæmper med de samme udfordringer som mig, siger Louise Rasmussen.
Julehjælp slår rekord
Hos den sociale hjælpeorganisation Blå Kors melder de igen i år om rekordmange ansøgninger om julehjælp.
I år har 2.074 fynske familier ansøgt om hjælp til julemad og gaver.
Sidste år søgte 1.846 fynske familier om samme hjælp.
Kilder: Blå Kors Danmark og Ritzau
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her