Forældremareridt, varm sensommer og invasiv gourmet - få dagens overblik her
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Seksårige Liam fik konstateret Leukæmi blot ti dage efter, at hendes mor blev erklæret kraæftfri.
Selvom kalenderen viser efterår, så bliver det sommerlignende temperaturer, der venter os allerede fra mandag.
Sjælden sensommervarme kan ramme i næste uge
En spritny prognose fra søndag morgen giver dog et helt andet bud på næste uges vejr.
Langt de fleste prognoser spår fortsat, at varmt og solrigt sensommervejr finder vej op til Danmark i løbet af næste uge.
Allerede fra tirsdag er der mulighed for op omkring 28 grader på termometret, men først fra torsdag bliver der for alvor masser af plads til solen.
I den sidste halvdel af ugen kan temperaturen endda lokalt nærme sig 30 graders varme, hvilket er en sjældenhed i september.
Dog er der stadig én udvikling, der kan ødelægge det smukke sensommervejr, vi ellers er stillet i udsigt.
Sol og varme er det mest sikre
Der er altså stadig usikkerhed forbundet med vejrudviklingen de næste dage, så lad os starte med det mest sikre bud på næste uges vejr.
Den helt store gamechanger er tirsdag og onsdag, hvor et frontsystem skal ind over landet med risiko for tordenbyger i særligt den vestlige del af Danmark.
Anderledes lummert ser det ud til at blive i Østdanmark, hvor der bliver pumpet varm luft op fra sydøst, hvilket skyldes et stort højtryk over Rusland.
I skrivende stund ser det ud til, at det højtryksprægede vejr vinder over fronterne, hvilket vil give os stabilt sensommervejr fra onsdag eller torsdag og ugen ud.
Hvis højtrykket får lov til at vinde, så bliver det med udbredt varme til hele landet.
En prognose fra den amerikanske vejrmodel, GFS, spår i den forbindelse op mellem 24 og 29 grader til det meste af landet.
Skulle termometret ramme de 30 grader, vil det være første gang, at det sker i september i 77 år.
Prognose skaber usikkerhed
Søndag morgen tikkede der imidlertid en prognose ind fra den europæiske vejrmodel ECMWF, som kommer med et helt andet udfald af næste uges vejr.
Prognosen spår nemlig, at frontsystemet tirsdag og onsdag bevæger sig hen over hele landet, hvilket åbner op for, at vejret kommer ind fra vest.
Det vil stadig give nogle dage med stabilt og tørt vejr, men det vil være med flere skyer og markant koldere vejr end i den varme vejrmodel.
Selvom det er den varme og solrige prognose, der er den mest sikre, kan vi stadig stå med noget helt anderledes om få dage.
Og når nu vejret bliver så godt, så kan man jo passende tage krabbestang, fiskenet og spand og søge mod stranden, hvor strandkrabben udgør et ganske fornuftigt måltid ifølge Kasper Enghardt.
25-årige Kasper laver invasiv art om til delikat forret
For mange strandkrabber skader det danske havmiljø. 25-årige Kasper bekæmper de små skaldyr, og laver dem til en yderst delikat forret, der vil imponere enhver middagsgæst.
- Jeg tror vi er oppe på 38 nu, så vi mangler stadig ti styks for at have nok, lyder det forpustet fra Kasper Engelbrecht.
Med våddragt og dykkermaske og bevæbnet med et lyserødt fiskenet svømmer han rundt på jagt efter strandkrabber ved en badebro i Faaborg.
Kasper Engelbrecht er taget i sine forældres sommerhus med otte venner, men der er hverken spaghetti med kødsovs eller pizza fra det lokale pizzeria på menuen. I aften står den på krabbebisque.
Danskere opfordres til krabbejagt
Og det er der en helt særlig grund til. Der er nemlig alt for mange af de små kriblende skaldyr i de danske farvende, fortæller professor ved DTU Aqua, Jens Kerulf Petersen.
- De mange strandkrabber er ikke gode for havmiljøet. De spiser den føde, som andre bunddyr og fisk skulle leve af samt fiskenes yngel og fortrænger andre arter fra de gode levesteder.
Derfor opfordrer Danmarks Naturfredningsforening nu danskerne til at gå på krabbejagt. En opfordring, som Kasper Engelbrecht har taget til sig.
- Da jeg hørte, at man kunne hjælpe til et sundere havmiljø og samtidig få et lækkert hjemmelavet måltid ud af det, synes jeg, det lød som et sjovt sommerprojekt, forklarer Kasper Engelbrecht og uddyber:
- Det er en meget tilfredsstillende følelse at hive krabber op af havet lige ude foran sit eget sommerhus, for efterfølgende at spise dem i form af en lækker krabbebisque. Det smager godt og friskt og man føler sig tæt på naturen og får en fornemmelse af, hvor maden kommer fra. Man føler sig også mere fortjent til måltidet, når man selv har fanget det.
Overrasket over resultatet
I Kasper Engelbrechts sommerhus er der serveret. 48 Strandkrabber er blevet koncentreret ned til otte portioner delikat krabbebisque.
- Jeg er er meget overrasket over resultatet. Det må jeg sige. Jeg har lavet bisque på hummer før, men det her er næsten lige så godt. Jeg er virkelig overrasket over, at der kan være så meget smag i en lille dansk krabbe. Og så er det jo fedt både at kunne hjælpe naturen, og spise noget man selv har fanget. Det er to fluer med et smæk, slutter Kasper Engelbrecht.
Kasper Engelbrecht anbefaler, at man bruger cirka seks krabber per person til sin bisque. Han laver den som en forret uden ravioli. Har du selv mod på at lave din egen krabbebisque, kan du finde opskriften lige her.
Spørger man femårige Liam, så er vand noget af det, han glæder sig allermest til, når han får sin frihed tilbage. Efter knap et år med kemobehandling, så ser han bare frem til en tur i boblebad og at hoppe i vandpytter.
Læs hans og familiens rørende fortællinger herunder.
Liam fik kræft, kort efter hans mor blev kræftfri
Seksårige Liam blev diagnosticeret med en sjælden type hjernekræft kort efter, at hans mor havde overvundet sin egen kræftsygdom.
Familien blev derfor tvunget ud i en ny kræftkamp, hvor Liam gennemgik intensiv behandling med både stråle- og kemoterapi. Forældrene deler deres historie for at skabe opmærksomhed og håber på støtte fra samfundet i denne svære tid.