Fortvivlede naboer til fynske affaldsskove:
- Det er noget svineri
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Naboer kan godt genkende problemet med affald i Kirkendrup Skov, som har fået det ukærlige øgenavn ’lossepladsen’.
Møbler, kæmpe sække med skrald og gamle malingspande.
Kirkendrup Skov er bare én af de fynske skove, som ofte bliver brugt til affald, lyder det fra Naturstyrelsen.
Se på dette kort hvilke fynske skove, der især bliver brugt som losseplads:
- Jeg synes, det er noget svineri. Det er jo gratis at komme af med på genbrugspladsen, siger Claus Løkkegaard, der er nabo til skoven.
“Nogle steder oplever vi det aldrig, mens vi andre steder må rykke ud flere gang om året for at fjerne store mængder dumpet affald”
Han oplever især problemer, når genbrugspladserne er lukkede. Folk smider alt muligt især på parkeringspladsen ved indgangen til Kirkendrup Skov, lyder det fra naboen.
Claus Løkkegaard er endda gået forbi sofaer og kommoder, der er blevet kastet i skovkanten.
Flyder med poser og affald
En anden nabo til affaldsskoven er Bea Lim Petersen, der også ofte støder på problemet, når hun er på tur i området.
Eksempelvis har hun set, hvordan der er kastet poser fyldt med blandet affald og flasker.
- Det er for dårligt, at man ikke lige kører op med det på lossepladsen, siger hun.
Erik fandt affaldsbjerg på sin mark: - Det var en stak lort
Landmand Erik Vestergaard Hansen opdagede tirsdag eftermiddag en stor bunke skrald på sin mark og markvej.
Først troede Erik Vestergaard Hansen, at det var løgn. Men som landmanden kom tættere på, fandt han ud af, at den var god nok.
En stor bunke byggeaffald var blevet dumpet på hans markvej.
- Jeg kunne se, at det ikke var en bil, så tænkte jeg, hvad det så kunne være. Så var det en stak lort, siger Erik Vestergaard Hansen, der har en gård ved Bogense.
I bunken af affald er der blandt andet en motorsav, brugte malerspande, flethegn, gamle døre og rester af noget gulv. Derudover en snemand i plastik og en Faxe Kondi-flaske.
Derfor konkluderer Erik Vestergaard Hansen, at den ansvarlige må være i gang med at bygge om. Det gør det dog ikke lettere at se en mening med den umotiverede aflæsning midt på en privat markvej.
- Man forstår jo ikke, at man i 2021 kan finde på det. Man kan aflevere det gratis på en genbrugsplads, så det er jo fuldstændig vanvittigt at læsse det af på den måde, siger han.
Lignende sager flere steder
Det er langtfra første gang, affald er smidt i den fynske natur, og flere steder er det et tilbagevendende problem.
I Kirkendrup Skov nord for Odense sker det ifølge Naturstyrelsen jævnligt, at folk efterlader bunkevis af skrald.
“Jeg mener jo ikke, det bør være min opgave at rydde sådan noget her til side og få det sorteret”
Det er dog ikke sket for landmand Erik Vestergaard Hansen - indtil nu.
- Jeg har aldrig prøvet noget lignende. Aldrig. Vi samler af og til affald langs den offentlige vej, hvor folk smider dåser og værk ud af vinduet, men aldrig på den måde her, siger han.
Han har derfor kontaktet kommunen, der har været ude at bese bunken. Selv har landmanden ikke planer om at gå i krig med dens indhold.
- Jeg mener jo ikke, det bør være min opgave at rydde sådan noget her til side og få det sorteret, siger han.
Landmanden anerkender, at det kan være svært at komme den slags til livs. Men han håber, at folk opfører sig ordentligt, og at han ikke selv kommer til at opleve det igen.
- Jeg håber, det er en enlig svale, siger han.
Udover i Kirkendrup Skov er der især også problemer i Espe Skov, Ringe Skov, Elmelundsskoven og i Lergraven ved Vissenbjerg.
- Der er store forskelle på hvor på Fyn, der bliver smidt affald. Nogle steder oplever vi det aldrig, mens vi andre steder må rykke ud flere gang om året for at fjerne store mængder dumpet affald, siger Søren Kirk Strandgaard, seniorkonsulent ved Naturstyrelsen og tilføjer:
- I Kirkendrup Skov er omfanget så stort, at medarbejderne er begyndt at kalde skoven for ”lossepladsen”.
Nogle møder lovens lange arm
Søren Kirk Strandgaard har ikke umiddelbart en forklaring på, hvorfor de fem skove er særlig hårdt ramte.
- Det er måske fordi, der er nærhed til mange forskellige mennesker, der har mange forskellige behov. Det kan være en del af forklaringen, lyder det fra Strandgaard.
Han fortæller, at de fire gange om året er ude i Kirkendrup Skov for at rydde op efter skovsvinerne.
Samlet rykker Naturstyrelsen ud syv til otte gange om året for at gøre naturområder rene. De har 40 områder på Fyn, de råder over.
Danielle frygtede at miste sine børn - så tog hun sagen i egen hånd
Danielle Drachmann var tæt på at miste sine børn, fordi ingen kunne finde ud af, hvad de fejlede. Hun tog sagen i egen hånd og grundlagde et sjældent effektivt samarbejde mellem forskere og forældre fra hele verden.
Savannah Drachman på fire et halvt år hiver op i trøjen. Under den gemmer sig en måler, der registrerer hendes blodsukker. Ved siden af måleren er der en indgang til en sonde til den ekstra næring, hun får to til tre gange om dagen.
På stolen ved siden af sidder hendes storebror, Noah, der har det samme udstyr og samme behov.
De har begge diagnosen "Uforklaret lavt blodsukker. En sygdom, der før deres mor Danielle Drachmann tog sagen i egen hånd ikke var anerkendt som en alvorlig lidelse. En sygdom begge børn har været tæt på at dø af, når deres blodsukker styrtede mod bunden, og de mistede bevidstheden.
- Angsten over, at jeg så ind i en fremtid, hvor lægerne ikke havde svaret på, hvad vi skulle gøre. Angsten for at komme hjem fra endnu en tur på hospitalet med Noah. For hvad nu hvis han ikke vågnede igen? Den overskyggede hele vores liv, fortæller Danielle Drachmann.
“Angsten for at komme hjem fra endnu en tur på hospitalet med Noah. For hvad nu hvis han ikke vågnede igen? Den overskyggede hele vores liv.”
- Derfor brugte jeg alle mine vågne timer, da de var små, på at læse og forsøge at forstå den medicinske baggrund for, hvorfor man får for lavt blodsukker, forklarer Danielle Drachmann.
Et unikt samarbejde
Det førte også til, at hun grundlagde patientorganisationen Ketotic Hypoglykæmi, KHI. En forening, hvor hun har samlet forskere, familier ramt af sygdommen og industrien, der kan udvikle ny teknologi til behandling af patienterne.
Det er i dag blevet til en verdensomspændende organisation, der står bag banebrydende forskning drevet frem af patientgruppen selv og i særdeleshed af Danielle Drachmann. Og forskning, der har resulteret i nye retningslinjer for, hvordan patienter med uforklaret lavt blodsukker skal behandles.
Derfor står hun også øverst på den videnskabelige artikel om den sjældne sygdom, som er skrevet sammen med flere forskere.
Henrik Christesen, professor og leder af det Nationale center for kompliceret Hypoglykæmi på Odense Universitetshospital, var den første ekspert, som Danielle Drachmann stødte på i sin jagt på en behandling til Noah og Savannahs ekstremt ustabile blodsukker.
Det var også ham, der stillede børnenes diagnose og i øvrigt fandt ud af, at Danielle Drachmann fejler det samme. Derfor er hun i dag også udstyret med en måler, der overvåger hendes blodsukker og minder hende om, når hun skal spise noget for at stabilisere det.
Lavt blodsukker
Lavt blodsukker hedder på fagsprog Hypoglymæki
Symptomerne er:
Sult, sved, rysten, koncentrationsbesvær, hjertebanken og bevidsthedspåvirket.
I yderste konsekvens kan man miste bevidstheden og få kramper.
Det er siden blevet til et tæt samarbejde mellem de to. Og han er også medforfatter på den videnskabelige artikel, der kan være med til at revidere forståelsen af sygdommen og forbedre behandlingen.
- Jeg har sjældent set så aktivt patientdrevet forskning. Det har været afgørende for vores vidensdeling og for det brede samarbejde, der nu er etableret mellem forskere fra hele verden. Det har betydet, at patienter nu får anerkendt, at de har en sygdom og ikke bare en normal variation af deres blodsukker. Og det har betydet, at patienter rundt om i hele verden nu får den rigtige behandling, slår Henrik Christesen fast.
Et normalt liv
Frygten for at miste sine børn til et af de livstruende anfald af for lavt blodsukker, Noah havde været indlagt med, drev Danielle Drachmann.
- Jeg manglede en kur til mine børn. Jeg havde ikke tid til at vente, siger hun.
Derfor blev det hende, der tog initiativ til den nye patientorganisation. Derfor arbejder hun utrætteligt for at bygge bro mellem patienterne, forskere verden over og industrien, der kan udvikle udstyret og det kosttilskud, patienter som Noah og Savannah får gennem sonden hver dag.
- De fik ikke en normal barndom, de fik ikke de bedste betingelser. Men jeg tror på, at hvis vi bliver bedre til at samarbejde, så kommer vi tættere på en behandling, der kan betyde for Noah og Savannah, at de ikke behøver at have for lavt blodsukker hver dag. Og at de ikke behøver at leve med en sonde resten af deres liv, siger Danielle Drachmann.
Søren Kirk Strandgaard vurderer, at mængden af affald er har haft det samme niveau over en længere periode. Også selvom der er meget fokus på, at man skal belaste naturen mindre.
I nogle tilfælde ringer Naturstyrelsen til politiet og melder sagen, men det er ikke altid nemt at finde synderne.
Det sker dog i nogle tilfælde, hvor politiet får sigtet formodede gerningsmænd.
- Vi tror, at de, der gør det, enten er meget dovne eller kriminelle, som har behov for at komme af med genstande, der har forbindelse til kriminalitet. Vores opgave er bare at rydde op. Vi kan ikke efterforske eller jagte synderne, det er politiets opgave, siger Søren Strandgaard.
En person omkommet i arbejdsulykke
kopieret!
Fredag formiddag klokken 11 er en mand omkommet i en arbejdsulykke på Heldagergårdsvej 1 i Svendborg.
Det bekræfter Fyns Politi over for TV 2 Fyn.
Vagtchef Christoffer Jacobsen fortæller, at politiet stadig er ved at efterforske sagen, og at ordensmagten har været på adressen ad flere omgange siden ulykken.
Det er endnu småt med oplysninger om, hvad der er sket. TV 2 Fyn har været i kontakt med Kim Kromann Jørgensen, som ejer gården, men han ønsker ikke at udtale sig om sagen.
Arbejdsulykken sker knap en måned efter, at tre personer mistede livet i forbindelse med en arbejdsulykke ved Flemløse Biogas, hvor taget på en silo kollapsede.
Drama i Rema - kunder kom købmand til undsætning under klammeri med tyv
kopieret!
Det udviklede sig lidt mere dramatisk end håbet, da købmanden i Rema 1000 på Frisengårdsvej i Nyborg, Jakob Rehfeldt, lørdag rettede henvendelse til en kunde, der ifølge købmanden "ikke lige havde fået betalt for sine varer".
Jakob Rehfeldt fortæller til TV 2 Fyn, at han genkendte en mand, der tidligere var taget i at stjæle fra butikken, og da købmanden rettede henvendelse til manden, begyndte han at skubbe til Jakob.
Købmanden understreger, at skubberiet ikke udviklede sig til en decideret slåskamp, mens det skyldes til dels også, at der var to årvågne kunder, som hjalp til med at holde den formodede tyv tilbage.
Efterfølgende valgte Jakob Rehfeldt at lave et opslag på butikkens Facebookprofil, hvor han oplyste eventuelle kunder, der måtte have været i butikken, om “den ubehagelige oplevelse”, ligesom han efterlyste de to kunder, der trådte til for at hjælpe ham.
Vil ikke opfordrer andre til at hjælpe
Og efterlysningen bar frugt. Der gik nemlig ikke mange timer, før de to personer gav sig til kende, og søndag formiddag kunne Jakob Rehfeldt sige dem tak for hjælpen i butikken.
- Jeg nåede ikke at tale med dem efter episoden, så jeg ville sikre mig, at de havde det godt og sige tak for hjælpen, siger han og uddyber:
- Jeg sætter stor pris på det, de gjorde, men det er ikke noget, jeg forventer eller opfordrer andre kunder til at gøre, hvis de står i en lignende situation.
Jakob Rehfeldt roser i samme ombæring politiet for hurtigt at komme til butikken, efter han havde trykket på overfaldsalarmen.
Købmanden understreger samtidig, at der ikke var andet personale involveret i episoden, og at de medarbejdere, der var på arbejde, er blevet vejledt i, hvordan de kan få hjælp, hvis de har behov for det.
Kunstværker for skattekroner vækker debat - er det lavet i børnehaven?
kopieret!
Kunst har altid skabt debat, og udsmykningen i Nyborg Sundhedshus, der netop er offentliggjort, er ingen undtagelse.
Når man træder ind i det nye sundhedshus, så mødes man af kunst, der tager udgangspunkt i, at Nyborg Kommune er en kystkommune, fremgår det af et facebookopslag på kommunens hjemmeside.
Der er tale om et såkaldt integreret kunstprojekt, hvor kunsten er integreret i selve bygningen. Det er derfor ikke kun de kunstværker eller lamper, der hænger rundt omkring, men også udsmykning i form af maling, paneler, møbler og andet inventar.
Men tager man et kig på reaktionerne under opslaget, så lader det ikke til, at nyborgenserne falder på halen over den kunstneriske udsmykning.
Nogle er forargede over, at kommunen har brugt 700.000 kroner af skatteborgernes penge på udsmykningen, mens andre tilsyneladende mener, at kunsten kunne være lavet i en børnehave.
Hilser debatten velkommen
Blandt de 60 kommentarer, der er kommet, siden opslaget blev lagt op fredag aften, finder man også nogle, der kan lide, hvad de ser.
Formanden for Sundheds- og forebyggelsesudvalget i Nyborg Kommune, Jan Reimer Christiansen (V), hilser debatten velkommen, men håber, at kunsten vil vokse på folk.
- Jeg tænker, at det er lige meget, hvad man laver, så vil der væren nogen, der kan lide stilen, og andre der ikke kan. Der er ytringsfrihed i Danmark, så folk må have den holdning, de har, men jeg håber, de ændrer holdning, når de ser det med egne øjne, siger han til TV 2 Fyn.
Finansieringen af værkerne er - udover penge fra kommunen - kommet på plads via et tilskud på 500.000 kroner fra Statens Kunstfond.
Og selvom der er nogen, der give udtryk for, at de penge kunne være brugt bedre andre steder - eller at børnehaven kunne have gjort det billigere - så er Jan Reimer Christiansen meget tilfreds med det, han ser:
- Jeg synes, det er bundet godt sammen. Jeg ved godt, det kan dele vandene, og det er også okay. Men da jeg så det første gang, tænkte jeg “wow”. Jeg synes, det er flot og passer godt ind i sundhedshuset.
Jan Reimer Christiansen understreger, at ingen politikere har været involveret i processen med at udvikle kunstværkerne, og at kunstnerne bag har fået frie hænder.
Vejdirektoratet forventer jævn juletrafik søndag
kopieret!
Vejdirektoratet forventer, at søndag bliver en rejsedag med jævn trafik på de danske veje.
Det oplyser Mark Sigvardt, vagthavende i Vejdirektoratets trafikcenter.
Mandag ventes til gengæld at blive den helt store rejsedag på vejene med mest trafik fra klokken 11 til 14.
- Vi regner ikke med, at i dag bliver den helt store juletrafikdag. Det bliver først i morgen.
- I dag kalder vi en "grøn dag", men lillejuleaften forventer vi, at der kan være stærk trafik særligt fra øst mod vest og omvendt mellem klokken 11 og 14, oplyser Mark Sigvardt.
Han tilføjer, at de største hjemrejsedage bliver juledag og særligt 2. juledag fra vest mod øst.
DSB forventer julens travleste dag
kopieret!
Søndag bliver julens travleste dag for DSB. Det fortæller DSB's informationschef, Tony Bispeskov, til TV 2.
Men selvom rekordmange julerejsende skal med toget i år, er der stadig afgange at få i dag såvel som de næste dage, lyder det.
- Togene kører, som de skal. Og sammen med Banedanmark vil vi selvfølgelig gøre, hvad vi kan for, at det også er tilfældet i morgen, siger Tony Biskeskov.
Han tilføjer, at DSB løbende holder øje med, om togafgange bliver fyldt op, og i de tilfælde kan tilføje ekstra togvogne.
Gymnasie indfører kortere skoledage
kopieret!
Der skal være bedre balance mellem skole og fritid. Det mener eleverne på Mulernes Legatskole i Odense, og det har ledelsen på gymnasiet valgt at lytte til.
Derfor er mødetiden efter sommerferien ændret fra klokken 8 til klokken 9, mens skoledagen slutter klokken 14.30. Det fremgår af gymnasiets hjemmeside, hvor de også skriver, at det gerne skulle mindre pres på eleverne, uden at det sker på bekostning af pensum.
Eleverne har dog mulighed for at møde ind tidligere og blive længere, da der er indført såkaldt flexundervisning. Her kan man få hjælp og rådgivning af lærerne, hvis man har burg for hjælp eller ekstra faglige udfordringer.
Dødsfald og misbrug af skattekroner: - Vi er ligeglade, så længe det ikke koster for meget
kopieret!
Så længe, de ikke koster for meget, så accepterer vi som samfund, at udsatte mennesker ikke får det bedre på de bosteder, vi placerer dem på.
Sådan lyder den dystre analyse fra en af dem, der selv har været med til at lave den lovgivning, der skal sikre tilsynet med landets bosteder.
Knud Aarup er tidligere mangeårig kommunal leder og direktør i socialstyrelsen, og han har fulgt med i TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidendes afdækning af omsorgssvigt og kritisabelt forbrug af skattekroner på tre fynske bosteder.
- Det er virkelig skræmmende læsning. Det handler mere om ansvarsforflygtigelse end om de unge og voksne, som er udsat for de her vilkår på anbringelsessteder eller krisecentre. Så det får mig til at tænke: "Åh nej. Igen igen."
Ikke værdigt
Knud Aarup var selv med til at lave loven om sociale tilsyn i 2014. Ambitionen dengang var, at tilsynene skulle opdage og sætte en stopper for landets værste bosteder.
Men den ambition er fejlet. Stort. Det erkender Knud Aarup selv.
Det er der mange grunde til, mener han. Den primære er, at vi som samfund kort og godt har givet op på tanken om, at udsatte mennesker borgerne kan få det bedre på landets bosteder.
- Der er lidt en samfundsmæssig kynisme der går ud på, at vi accepterer det, hvis bare de her mennesker ikke ødelægger for meget for den store, brede middelklasse, siger han.
For det virker, i følge Knud Aarup, som om man politisk har besluttet, at udgifterne på det specialiserede område må koste 50 milliarder kroner om året - og ikke en krone mere.
Til gengæld har politikerne og samfundet givet op på ideen om, at de penge og den indsats rent faktisk skal hjælpe de børn og voksne med handicap og socialt udsathed, der bor på landets bosteder.
- Man har ligesom accepteret at, at de penge skal vi ikke have noget ud af. At det er et acceptabelt spild i samfundet. Et menneskeligt spild, siger Knud Aarup, og tilføjer:
- Det er ikke et velfærdssamfund værdigt.
Serien om de fynske bostedsbosser:
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har siden sommer afdækket kritisable forhold på tre fynske bosteder.
På Opholdsstedet Den Lille Gård døde en 18-årig kvindelig beboer i juli af en overdosis. Da socialtilsynet 10 dage senere kom på besøg, var det en pedel, som havde opsyn med selvmordstruede unge. Bostedet havde forinden fået fem påbud af socialtilsynet og var under skærpet tilsyn. Blandt andet kritiserede tilsynet stedet for manglende faglighed og direktørens høje løn på 1,1 millioner kroner i 2022. Direktør Peter Stausgaard valgte at lukke stedet efter beboerens død.
På bostedet Mellemstoppet kunne en af de tidligere beboere til TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortælle, hvordan hun ikke fik den rette hjælp. Mellemstoppet havde samtidig et meget højt overskud i 2023 på over seks millioner kroner, som ekspert kaldte "rigtig, rigtig usædvanligt".
Krisecentret TimeOut Fyn blev lukket i slutningen af 2023, efter direktøren indgik en kontrakt med sin søns vagtfirma, der kunne beløbe sig til op mod 162 millioner kroner. Efterfølgende kunne TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortælle, hvordan kvinder oplevede at blive udsat for social kontrol. Direktør Morten Lohmann Lauritzen og hans søn tjente samtidig millionlønninger og kørte i dyre luksusbiler. Efter lukningen af krisecentret startede de pornokonceptet Mansion Voyeur, hvor de ansatte aldrig fik løn. Selskabet er i dag gået konkurs.
I september kunne det nye Top Safe Krisecenter slå dørene op på TimeOut Fyns tidligere adresse - dog med samme bestyrelsesformand, samme daglige leder og flere at de samme ansatte. Beslutningen har mødt stor politisk modvind. Det er ejendomsinvestor Kurt Vindeløv, der er direktør i selskabet.
19 bosteder lukket på fire år
Siden august har TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende beskrevet kritisable forhold på de tre fynske bosteder Den Lille Gård, TimeOut Fyn og Mellemstoppet.
Alle tre steder er tidligere beboere stået frem og fortalt om omsorgssvigt og manglede hjælp – mens bostederne har haft store overskud og udbetalt høje lønninger til ledelsen.
Nye tal peger på, at de tre fynske bosteder langt fra er de eneste steder, hvor der er problemer. I forrige uge kunne Fagbladet FOA afsløre, at 19 private botilbud på godt fire år er blevet tvunget til at lukke, fordi de har fået inddraget deres godkendelse.
Begrundelsen er typisk 'alvorlige bekymringer' for borgernes trivsel og udvikling, viser Fagbladet FOAs gennemgang af sagerne. Samtidig har flere af ejerne tjent styrtende med penge, skriver fagbladet.
Statsministeren skal gribe ind
Sagerne og tallene fra FOA overrasker ikke Knud Aarup. For det ville kræve politisk slagkraft at ændre grundlæggende på området. En slagkraft, som Socialministeriet ifølge ham slet ikke har.
- Socialministeriet er i bund og grund et svagt ministerium. En god socialminister er historisk set en minister, der ikke vil for meget, og som får lukket problemerne ned.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har i flere måneder forgæves forsøgt at få et interview med socialminister Sophie Hæstorp Andersen i forbindelse med afdækningen for at få svar på, hvad ministeren vil gøre for at forhindre lignende sager i fremtiden.
Den seneste besked fra ministeriet er, at vi muligvis kan få et interview i det nye år.
Men i følge Knud Aarup skal en helt anden minister træde i karakter, hvis der effektivt skal sættes ind overfor de omstridte bosteder.
- Hvis området skulle ændres, ville det kræve, at det var statsminister Mette Frederiksen, der selv sætter sig for at få ændret på det her og selv sætter sig for enden af forhandlingsbordet.
Knud Aarup: Derfor ser vi skandalesagerne om bosteder
Kommunerne har ikke den nødvendige faglighed til at vurdere, hvilken hjælp og hvilket bosted, udsatte borgere har brug for.
Knud Aarup: Da vi lavede loven om de sociale tilsyn, troede vi stadig på, at der var en vis grundfaglighed tilbage i kommunerne. Den mangler alvorligt.KL og kommunerne modarbejder et stærkt social tilsyn
Knud Aarup: KL og kommunerne har forsøgt at at modarbejde at de sociale tilsyn blev tilstrækkeligt stærke, fordi de enkelte kommuner vil ikke ses over skulderen. Det er en misforstået opfattelse af, hvad kommunalt selvsyre er. At der skal ikke komme nogen udefra og bestemme.Politikerne og samfundet har givet op på at den hjælp, udsatte borgere får, gør en forskel
Knud Aarup: - Det er som om vi som samfund har accepteret, at mennesker med særlige behov, uanset om de har en funktionsnedsættelse, er psykisk syge eller har sociale problemer, så må det koste 50 milliarder. Man har accepteret at, at de penge skal vi ikke have noget ud af.
Om sit eget ansvar som tidligere direktør i socialstyrelsen og medvirkende til at udforme lovgivningen om de sociale tilsyn siger Knud Aarup:
- Vi troede dengang, at når vi så 10 år frem, så ville vi se tilbage og sige at denne her lov var der, vi for alvor forbedrede indsatsen og løftede bunden (af de dårligste bosteder, red.). Det er vi ikke lykkedes med. Det er jeg ret træt af.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har foreholdt kritikken for KL. I et skriftligt svar skriver formand for Socialudvalget, Ulrik Wilbek:
"Det billede, Knud Aarup tegner, genkender vi simpelthen ikke – så den kritik må stå for hans egen regning.
Vi og kommunerne er dybt bekymrede over de sager, der kommer frem. Og det understreger først og fremmest, at der er behov for både at styrke fagligheden og ledelsen på de tilbud, vi visiterer til, og sikre de rette kompetencer i sagsbehandlingen. Samtidig kalder det også på, at lovgiverne skaber rammer, som gør det sværere at etablere tilbud for egen vindings skyld"
Han tilføjer, at 98 procent af tilsyn på landets bosteder ikke giver anledning til bemærkninger, og at KL ønsker et mere "fokuseret" tilsyn.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har desuden foreholdt kritikken for Social- og Boligministeriet.
Socialminister Sophie Hæstorp Andersen har ikke haft mulighed for at stille op.
Søndag byder på mulighed for både sne og sol
kopieret!
Det ustadige vejr fortsætter frem mod jul med en blanding af byger og flere fronter.
Søndag er ingen undtagelse, og det bliver en dag med lidt sol og spredte byger.
Temperaturen lander et sted mellem fire og seks graders varme med en let til frisk sydvestlig vind. Ved kysterne kan man vinden blæse op til hård vind.
De lave temperaturer gør, at det ikke kan udelukkes, at der kommer en byge forbi med noget hvidt i form af sne eller slud.
Den mulighed bliver ikke mindre som aftenen skrider frem og temperaturerne daler.
Aryan skabte fodboldfest for flere hundrede piger
kopieret!
Hundredevis af unge piger får lørdag rørt benene i Odense idrætshal.
Her har et stort fodboldpigestævne været i gang hele dagen. Stævnet er kun for pigehold, og over 500 piger har valgt at bruge de sidste dage inden jul på at få rørt bentøjet.
Bag stævnet står Aryan Abdel Rahman fra B1909's ungdomsafdeling. Han mener, der mangler flere stævner til piger.
Derfor har han sammen med sin søster søsat Domina Cup, som gerne skulle inspirere endnu flere piger til at spille fodbold.
Trafikken er delvist spærret på Lillebæltsbroen
kopieret!
Opdateret klokken 19.25: Lillebæltsbroen er genåbnet efter uheldet.
Lillebæltsbroen er lørdag aften spærret i vestgående retning, fordi et køretøj med anhænger er væltet.
Det skriver Vejdirektoratet på det sociale medie X uden at konkretisere hændelsen.
Vejdirektoratet kan kort før klokken 19 ikke sige noget om, hvornår trafikken kan genoptages.
- Trafik i retning mod Jylland kan med fordel benytte den gamle Lillebæltsbro, opfordres det.
Fyns Politi oplyser på samme medie, at der ikke er kommet nogen til skade i forbindelse med uheldet, og at der er tale om en væltet trailer.
- Vi arbejder sammen med øvrige beredskaber på at få åbnet motorvejen så hurtigt som muligt, skriver politikredsen.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her