Frygt for flere: To mårhunde er spottet på og omkring Fyn
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Styrelse frygter, at mårhunden har spredt sig. Judasmårhunde med gps skal afsløre uønskede artsfæller.
På og omkring Fyn er der inden for den seneste uge spottet to mårhunde. Derfor er der nu bekymring for, at den invasive art har spredt sig, oplyser Miljøstyrelsen onsdag.
Mårhunden er allerede ganske udbredt i Jylland, men styrelsen håber fortsat, at man kan forhindre mårhunden i at krydse Lillebælt og sprede sig til Fyn og Tåsinge.
- Det her viser, at mårhunden er kommet til Fyn. Når der er to mårhunde, kan der også være flere, siger Hans Erik Svart, biolog i Miljøstyrelsen.
Biologen forklarer, at et par mårhunde kan blive til flere hundrede på få år, da der gennemsnitligt fødes 11 hvalpe for hver drægtig mårhund.
Den ene mårhund, der blev set nær Kerteminde, havde held med at stikke af fra Miljøstyrelsen, mens en anden på Tåsinge blev skudt.
For fjordens skyld: Odense får nyt vådområde
Nyt vådområde etableres ved Højbjerg. Området bliver tilgængeligt for offentligheden og skal mindske risikoen for iltsvind i Odense Fjord.
Arvingen til Falck-formuen, Poul Falck, omlægger sine mange hektar lige på bygrænsen til Odense til glæde for borgerne og ikke mindst naturen.
I samarbejde med Odense Kommune er Poul Falck gået i gang med at etablere et vådområde på sin jord ved Højbjerg.
Det kommer i høj grad Odense Fjord til gode, fordi det fjerner kvælstof i vandet, men det kommer også borgerne i lokalområdet til gode.
- I øjeblikket er her meget smukt, men det er jo bare en eng, som afgræsses med køer. Det kommer til at ændre sig med snoede vandløb og små søer og ænder, gæs og fiskehejrer, fortæller en begejstret Poul Falck.
Vådområdet skal fjerne kvælstof fra Odense Fjord, for mindske risikoen for iltsvind.
- Vores indre farvande, Odense Fjord, og vores andre fjordområder, er belastede for meget med næringsstoffer, og for at fjerne dem er et af virkemidlerne vådområder, forklarer Heidi Kastrup Christensen, biolog i Odense Kommune.
De andre betaler gildet
Det er krav fra staten og EU der afgør, hvor meget kvælstof man skal fjerne fra fjorden.
Det er også dem, der betaler regningen for omlægningen af jorden.
EU betaler 75 procent og staten betaler resten.
Alle kan komme ud og se området
Poul Falck vil gøre vådområdet tilgængeligt for offentligheden. Han har derfor planlagt at lave en sti yderkanten af området, så blandt andre folk fra det nærliggende plejecenter kan komme ud nyde området.
- Og vi har børnehaver, dagplejere med deres barnevogne og så videre. Alle kan komme ud og se området - de kommer til at se et planteliv og fugleliv, som vi ikke har i dag, forklarer han, og tilføjer:
- Hele området vil skifte naturmæssig kvalitet. Og det er noget der tiltaler mig.
Selve vådeområdet tager omkring en måned at lave, men det er formentlig først til næste vinter, at man kan få lov til at gå en tur på stierne rundt om det, der bliver til en oversvømmet eng.
Effektivt rovdyr
Mårhunden er et effektivt rovdyr, der kan udkonkurrere for eksempel ræven og grævlingen. Den er også en trussel mod fugle og små pattedyr, fordi de ikke er vant til mårhunden.
I jagten på flere mårhunde anvender Miljøstyrelsen to såkaldte "judasmårhunde". Det er steriliserede mårhunde med gps-halsbånd, som måske går ud og finder sig en mage.
Sker det, slår styrelsen til og afliver magen.
- Det her gør vi ud fra den filosofi, at de bedste til at finde en mårhund derude, det er en anden mårhund, siger han.
Men der vil blive sat stor pris på hjælp, understreger Miljøstyrelsen.
- Vi vil opfordre alle på Fyn til at holde øje og indberette fund til vores indberetningsportal, og vi vil samtidig bede jægere om at nedlægge dyrene, siger Hans Erik Svart.
Jægere bør dog undgå at skyde "judasmårhundene", som bærer store gule halsbånd, understreger Miljøstyrelsen.
Erfaringer fra andre lande viser, at mårhunden hurtigt formerer og spreder sig, da den er en god svømmer.
Miljøstyrelsen estimerer, at der er mellem 2.000 og 3.000 mårhunde i Jylland.
Verden dykkede: 162 udforskede nattelivet under Lillebælts overflade
162 dykkere deltog lørdag aften ved Divers Night i Lillebælt.
Lørdag aften stod i nattedykningens tegn i blandt andet Lillebælt.
Mange steder verden over hoppede dykkere efter mørkets frembrud i vandet på datoen 3. november. Anledningen var arrangementet Divers Night, som er en verdensomspændende dykkerevent.
Præcisering
Som udgangspunkt gik dykkerne i vandet to og to sammen i et dyk der tog cirka en halv time.
Dykkene begyndte alle steder klokken 20.18 lokaltid - på Fyn foregik det både i Lillebælt og Storebælt.
Ved Lillebælt samledes 162 dykkere fra det meste af landet for at udforske nattelivet under havets overflade.
En af dem var Steen Absalon, som er en af folkene bag arrangementet i Lillebælt, og med sig hjem fra de sene lørdagstimer havde han godt samvær og hygge med ligesindede:
- Man kan sige, at selve dykningen er ikke så givtig på sådan en dag som lørdag. Det er alt det der sker uden om. Det at man mødes på kryds og tværs, siger Steen Absalon.
Fra Norge til Australien
Divers Night har størst tilslutning i Skandinavien, men fjerne lande som Australien, Indonesien og Japan var med på idéen, og i alt var deltog der ved Divers Night lørdag 21 lande.
Divers Night begyndte i Norge i 2005, Danmark var med året efter og i 2008 hoppede blandt andre Egypten med på idéen.
Med 2.749 dykkere fra 20 lande er 2009 det år, hvor flest dykkere har deltaget. Tallet for i år er endnu ikke opgjort.
