I 2012 købte odenseanske Sara Maria Glanowski en envejsbillet til New York for at studere på det prestigefyldte Columbia Univeristy. Efter et års orlov fra Politiken, hvor hun på daværende tidspunkt var ansat som journalist, var hun dog langt fra færdig med USA.
Otte år senere sidder hun i sin lejlighed i Brooklyn og er klar til at fortælle fynboerne om det liv, hun lever i den amerikanske hovedstad til TV 2/Fyn Event.
- Det står slemt til herovre. New York er jo epicentret for corona i USA, hvor 15.000 new yorkere allerede har mistet livet, siger Sara Maria Glanowski, da hun tirsdag deltager i forfatterevent arrangeret af TV 2/Fyn Event.
Hun kan berette om et sted, hvor coronakrisen for alvor har sat sit præg, både på byen og på hendes delte karriere som forfatter og journalist.
Journalist eller forfatter
Fra storbyen, der normalt aldrig sover, men nu er blevet en spøgelsesby med tomme subways og menneskeforladte gader, rapporterer Sara Maria Glanowski om coronakrisen til både danske og amerikanske medier.
Hvem er Sara Maria Glanowski?
- Jeg har ikke tid til at skrive på noget som forfatter. Lige nu arbejder jeg som journalist, og det er corona, der er min store historie. Der er rigeligt at skrive om, og det bliver nok ved i mange måneder, fortæller Sara Maria Glanowski, der har skevet historier om ophængte bedemænd, grædefærdige sygeplejesker og travlte supermarkedmedarbejdere og sendt live til dansk radio og tv.
Journalisttilværelsen med de hurtige nyheder har ellers frem til august 2019 været sat mere eller mindre på pause. I syv år arbejdede hun nemlig benhårdt på debutbogen "Skyggebokser", som er en fortælling om tre barske miljøer i New York. En bog, der krævede stort kildearbejde, hvor hun levede i de tre hovedpersoners skygge igennem mange år.
Jeg har ikke tid til at skrive på noget som forfatter. Lige nu arbejder jeg som journalist, og det er corona, der er den store historie.
- Derfor er det næsten lidt befriende at arbejde med noget, der går lidt hurtigere og er så forskelligt, fra den måde jeg i mange år har arbejdet. Jeg tror, det er vigtigt, at man spidser blyanten på forskellige måder, så man holder sig selv skarp ved både at lave de lange og dybe historier og de hurtige, forklarer hun.
Forfatterskabet voksede frem
Da Sara Maria Glanowski var færdig på Columbia University fik hun sponsoreret et års arbejdsvisum af dem, så hun kunne arbejde som journalist i landet. Da det udløb skulle hun derfor finde sig selv på en anden måde i den tid, det tog at få et nyt arbejdsvisum.
- Jeg var et sårbart sted i mit liv. Jeg var 35 år og klar til at stifte familie, men min mand, der på det tidspunkt var min kæreste, er ti år yngre end mig og var ikke parat til at være far. Det var sådan jeg endte i Gleason's Gym, hvor jeg fandt en familie og et fællesskab, husker hun.
Det blev starten på "Skyggebokser", uden hun helt selv var klar over det og før hun vidste, at hun også kunne skrive forfatter på cv'et.
Hun blev forelsket i den legendariske bokseklub, hvor kvinderne var de regerende verdensmestre. Det første års tid i klubben var hun der udelukkende for at træne, men flere af de mennesker, hun mødte, gemte på historier, som hun måtte videreformidle.
Jeg tror, det er vigtigt, at man spidser blyanten på forskellige måder, så man holder sig selv skarp ved både at lave de lange og dybe historier og de hurtige.
- Jeg tog noter, fra jeg kom ind i bokseklubben, men løbende begyndte jeg at få flere idéer og nærmest caste folk til bogen, forklarer hun.
Svært tilgængelige miljøer
"Skyggebokser" skildrer tre svært tilgængelige og lukkede miljøer og præsenterer den kvindelige bokser Alicia "Slick" Ashley, copwatcheren Jose LaSalle og Henry Baird, et tidligere medlem af den racistiske White Power-bevægelse.
I kommentarsporet til forfattereventet på Facebook dukker et spørgsmål op.
- Kære Sara - tak for eminente Skyggebokser. Var der andre kulturer, du overvejede at dykke ned i, men som ikke endte i bogen, spørger August Sandberg.
- Oprindeligt var idéen, at jeg skulle skrive ti fortællinger, som skulle blive et portræt af New York. Jeg vidste, at jeg ville skrive om boksning, og LaSalle havde jeg allerede skrevet om til flere medier. Jeg havde også arbejdet på historien om Henry, og de tre miljøer tegnede bare et større portræt af byen, syntes jeg. Så nej, jeg overvejdet faktisk ikke så mange andre kulturer, da det kom til stykket, svarer Sara Maria Glanowski.
En begyndelse, en midte og en slutning
I de syv år, Sara Maria Glanowski fulgte bogens hoved- og bipersoner, fandt hun sig selv som både journalist og forfatter.
- For at kunne leve på karakterenes principper, skal man have en kæmpe fascination af dem. Lidt som en lille forelskelse, hvor man tænker på dem hele tiden og vil vide alt om dem. Det udvikler sig til et kærlighedsforhold, hvor man også begynder at se deres dårlige sider, så det til sidst minder om et gammelt ægteskab, ler hun.
Selvom hun slet ikke vidste, at hun skulle skrive en bog, da hun begyndte at følge med i de amerikanske skyggesider med klasseforskel, racisme og undertrykkelse, fandt hun sig selv som forfatter undervejs.
"Skyggebokser" af Sara Maria Glanowski
- Alt hvad jeg skriver er sandt, og jeg arbejder jo som journalist. Men jeg ledte også hele tiden efter en begyndelse, en midte og en slutning, så jeg kunne vise udviklingen i personerne. Og den kan jeg jo ikke digte, så derfor fulgte jeg LaSalle, til han havde en større opbakning og Henry fra han kom ud af fængslet til den skæbne, han fik. Det tog derfor mange år at følge dem alle, forklarer Sara Maria Glanowski, der mente at det både var nødvendigt for journalistikken og forfatterskabet.
Efter en varm modtagelse og udelukkende fem-stjernede anmeldelser til bogen, har hun også fået blod på forfattertanden. Selvom journalistikken bliver skabt af coronakrisen, kan coronakrisen måske være med til at skabe flere bøger fra fynboens hånd.
- Jeg skal ikke dykke mere ned i det, jeg allerede har skrevet om. Så skal jeg dykke ned i noget om, hvor USA er nu, hvordan landet kommer til at se ud og nogle karakterer, som jeg slet ikke har mødt endnu, understreger Sara Maria Glanowski.