Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Journalist og forfatter Sara Maria Glanowski er født og opvokset i Odense, men bor i New York, som er det amerikanske epicenter for corona. Det har sat forfatterjobbet på pause.
I 2012 købte odenseanske Sara Maria Glanowski en envejsbillet til New York for at studere på det prestigefyldte Columbia Univeristy. Efter et års orlov fra Politiken, hvor hun på daværende tidspunkt var ansat som journalist, var hun dog langt fra færdig med USA.
Otte år senere sidder hun i sin lejlighed i Brooklyn og er klar til at fortælle fynboerne om det liv, hun lever i den amerikanske hovedstad til TV 2/Fyn Event.
- Det står slemt til herovre. New York er jo epicentret for corona i USA, hvor 15.000 new yorkere allerede har mistet livet, siger Sara Maria Glanowski, da hun tirsdag deltager i forfatterevent arrangeret af TV 2/Fyn Event.
Fynsk forfatter i New York:
- Jeg går kompromisløst ind i de verdener, jeg skriver om
Forfatter og journalist Sara Maria Glanowski udgav i 2019 sin debutbog "Skyggebokser". En kompromisløs tilgang til arbejdet og en stærk vilje fik hende gennem nåleøjet.
Sara Maria Glanowski ankommer til Mulernes Legatskole i Odense, hvor hun for knap 20 år siden blev student. Alle erindringer om gymnasietiden kommer flyvende til hende, da hun træder gennem de røde døre til skolen.
- Jeg fik jo faktisk Mulernes Æreslegat, fortæller hun på ved ind ad døren.
Dengang var Sara Maria Glanowski ikke klar over, at hun 20 år senere ville være bosat i New York og på besøg på Fyn som nyudklækket forfatter med en anmelderrost debutbog. Men det var sådan, det kom til at gå hende.
I august 2019 udgav hun bogen "Skyggebokser", og i weekenden mødte hun fynske læsere til Det Fynske Bogtræf, som blev afholdt af TV 2/Fyn Event. Men først gik turen omkring det gamle gymnasium, som viste sig at blive vigtigt for karrieren.
Erklæret "måske egnet"
Tilbage i folkeskolen blev en ung Sara Maria Glanowski erklæret "måske egnet" til gymnasiet.
Hvem er Sara Maria Glanowski?
- Sara Maria Glanowski blev født i 1980.
- Hun er opvokset i Odense, hvor forældrene stadig bor i barndomshjemmet i Sadolinsgade.
- Hun tog uddannelsen i journalistik på Syddansk Universitet i Odense og har en mastergrad i amerikansk politik og journalistik fra Columbia University i New York.
- Hun arbejder i dag som freelancejournalist for særligt amerikanske, men også danske, arabiske og kinesiske medier.
- Sidste år blev hun gift med Emil Lamm Nielsen, som hun mødte i New York, men som viste sig at være fra Næsbyhoved Broby.
- Hun er lige nu aktuel med bogen "Skyggebokser", som udkom 12. august 2019.
- Det var ikke fordi, jeg havde dårlige karakterer eller klarede mig dårligt i skolen, men fordi min lærer ikke syntes, at jeg gjorde mig umage og gik nok op i skolen. Jeg blev enormt frustreret og tænkte: det skal han fandme ikke bestemme, nu skal jeg vise dem, husker Sara Maria Glanowski.
Så hun startede på Mulernes Legatskole, hvor hun i tre år knoklede og gjorde alt, hvad hun kunne for at modbevise folkeskolelærerens ord. Og det bar frugt. I 3.g modtog hun skolens æreslegat og kunne forlade gymnasiet med årgangens højeste gennemsnit.
Den kompromisløse tilgang til arbejdet skulle vise sig at blive særdeles nyttig for hende senere i livet.
I gymnasiet var hun en af de rå, som gik med patronbælte, rotte på skulderen og hørte metal. Hun havde en kæreste, som kom fra et hårdt miljø fyldt med stoffer, vold og alkohol, noget der lå langt fra hendes opvækst i en tryg kernefamilie på Sadolinsgade. Men den indsigt i et anderledes miljø har hun også taget med sig i sit arbejde.
Syv års kildearbejde
Efter gymnasiet tog Sara Maria Glanowski journalistuddannelse på SDU og fandt sig selv som journalist på Politiken. Her tog hun på et tidspunkt orlov for at forfølge en drøm i New York på Columbia University. Men efter orloven var hun slet ikke færdig med storbyen. Så hun sagde sit trygge job hos Politiken op og bosatte sig permanent i New York. Og her begyndte arbejdet med den bog, der syv år senere ville blive udgivet hos Forlaget Gyldendal.
Og her fik den viljestærke gymnasietid betydning. Bogen skildrer nemlig tre svært tilgængelige og lukkede miljøer i New York; i den legendariske bokseklub Gleason's Gym i Brooklyn, hvor Muhammad Ali og Mike Tyson har trænet, men hvor klubbens regerende verdensmestre for første gang allesammen er kvinder. Med en 'copwatcher', der overvåger politiet i New York for at agere vagtværn mod politivold i New Yorks fattige sorte og latinamerikanske kvarterer. Og til sidst med et medlem af den racistiske White Power-bevægelse, som forsøger at skabe et nyt liv efter fængslet.
“Nu har jeg brugt syv år i nogle meget anderledes og lukkede miljøer i New York. Og nu kommer jeg endelig ud med det til de fynske læsere.”
Fælles for dem alle er, at det har taget lang tid for den danske forfatter at komme helt tæt på kilderne. Hun hoppede med den kvindelige bokser Alicia "Slick" Ashley i bokseringen og endte med at bokse på Times Square, og copwatcheren Jose LaSalle krævede stor overbevisning. Han var ikke just interesseret i at have noget at gøre med en bleg dansker.
- Min måde at arbejde på som journalist og forfatter er jo meget ekstrem og kompromisløs. Jeg lever med mine kilder og følger dem som en skygge gennem mange måneder og år. Og jeg tror, at det der med at gå 100 procent ind arbejdet stammer fra min tid på Mulernes Legatskole, forklarer hun.
"If you can make it here, you can make it anywhere"
Skyggebokser
I sin højaktuelle og anmelderroste bog ‘Skyggebokser’ tegner journalist Sara Maria Glanowski et voldsomt og rørende portræt af USA i kamp og forandring, fortalt gennem skæbner og miljøer, som det har krævet flere år at komme tæt på.
I en boksehal ved Brooklyns havnefront, hvor Muhammad Ali og Mike Tyson har trænet, møder vi den femdobbelte verdensmester og hendes klan af kvinder, der kæmper for at slå igennem i den mest maskuline sportsgren, der findes. Sara Maria Glanowski har brugt mere end 2000 timer i den legendariske klub og i årevis fulgt de kvindelige mestre – siddet i mørke baglokaler, når de spyttede blod og tandstumper ud, fået blå øjne af dem og ladet dem træne sig op til kamp på Times Square. Vi er også med helt inde bag politiets linjer og i hælene på den mand, der overvåger Amerikas mægtigste politistyrke, NYPD, med sit videokamera som vagtværn mod politivold i fattige sorte kvarterer i en beretning, der fortæller den store historie om politi og race i Amerika, som kampen ser ud på gaden i Bronx og på bagsædet af byens patruljevogne. Og så kommer vi helt ind under huden på en frafalden leder i Amerikas ultravoldelige og racistiske White Power-bevægelse. Vi møder ham blot to uger efter, han bliver prøveløsladt, og i flere år følger vi hans kamp for at frigøre sig fra nazi-tatoveringerne og det broderskab, der følger med.
Både gymnasietiden og kildearbejdet i New York har krævet en masse af Sara Maria Glanowski. Og så er der stor konkurrence i den amerikanske storby.
- I New York er der verdens hårdeste konkurrence. Alle de dygtigste skribenter er i New York, og det er vanvittig hårdt, fordi man skal kæmpe meget mere end herhjemme. Og der har været mange perioder, hvor det har været svært, og hvor jeg ikke har vidst, hvor huslejen skulle komme fra, men at bo i New York har også skubbet mig et sted hen, hvor jeg er blevet en skribent, jeg ikke tror, jeg ville have kunnet blive herhjemme, siger hun og refererer til Danmark.
Men efter syv år lykkedes det alligevel at få de mange timers arbejde, fortvivlelse og spekulationer til en bog.
- Altså man siger jo: "If you can make it here, you can make it anywhere", griner Sara Maria Glanowski, der nu kan kigge på en færdig debutbog, som ovenikøbet kun har trukket fem-stjernede anmeldelser.
For to år siden blev Sara Maria Glanowski gift med sin mand Emil Lamm Nielsen, som hun år forinden mødte på Columbia University. Han viste sig at være dansker, født og opvokset i Næsbyhoved Broby, ikke ret langt fra hendes eget barndomshjem.
- Det har givet mig et stærkere forhold til Fyn, fordi Fyn er et sted, vi rejser tilbage til sammen. New York og Fyn er vores fælles fix-punkter, forklarer hun.
“Det, jeg tog med derfra, er en trodsig holdning til at gøre det alligevel, gå efter drømmene, selvom folk siger, man ikke kan.”
Mødte fynske læsere
Vejen til bogudgivelsen var lang og sej og krævede mange timers arbejde, men til weekendens bogtræf kunne hun læne sig tilbage og se det hele kogt sammen til bogen.
- Nu har jeg brugt syv år i nogle meget anderledes og lukkede miljøer i New York. Og nu kommer jeg endelig ud med det til de fynske læsere, fortæller hun.
Efter et foredrag på Det Fynske Bogtræf kunne læserne købe bogen og få en snak med Sara Maria Glanowski, noget som mange af dem gjorde.
- De (læserne, red.) var enormt interesserede og nysgerrige, og rigtig mange er kommet op til mig for at tale om bogen. Flere har sagt: bliv ved, så det er virkelig dejligt at mærke den opbakning, smiler den glade forfatter.
Og det er ganske særligt, at det er foregået på Fyn.
- Det er altid noget særligt at komme hjem og fortælle om det, man laver ude i verden, siger hun.
“I New York er der verdens hårdeste konkurrence. Alle de dygtigste skribenter er i New York, og det er vanvittig hårdt, fordi man skal kæmpe meget mere, end herhjemme.”
Nu sidder hun med bogen, som har krævet så stort et arbejde. Stjernerne på forsiden taler for sig selv, og det er en glad forfatter, der tager hjem til New York igen. Besøget på Mulernes Legatskole fik hende til at tænke på unge, rå Sara, som kun måske var egnet til gymnasiet.
- Det, jeg tog med derfra, er en trodsig holdning til at gøre det alligevel, gå efter drømmene, selvom folk siger, man ikke kan, siger Sara Maria Glanowski og smiler. For foran hende står "Skyggebokser" og skinner.
Hun kan berette om et sted, hvor coronakrisen for alvor har sat sit præg, både på byen og på hendes delte karriere som forfatter og journalist.
Journalist eller forfatter
Fra storbyen, der normalt aldrig sover, men nu er blevet en spøgelsesby med tomme subways og menneskeforladte gader, rapporterer Sara Maria Glanowski om coronakrisen til både danske og amerikanske medier.
Hvem er Sara Maria Glanowski?
- Sara Maria Glanowski blev født i 1980.
- Hun er opvokset i Odense, hvor forældrene stadig bor i barndomshjemmet i Sadolinsgade.
- Hun tog uddannelsen i journalistik på Syddansk Universitet i Odense og har en mastergrad i amerikansk politik og journalistik fra Columbia University i New York.
- Hun arbejder i dag som freelancejournalist for særligt amerikanske, men også danske, arabiske og kinesiske medier.
- Sidste år blev hun gift med Emil Lamm Nielsen, som hun mødte i New York, men som viste sig at være fra Næsbyhoved Broby.
- Hun er lige nu aktuel med bogen "Skyggebokser", som udkom 12. august 2019.
- Jeg har ikke tid til at skrive på noget som forfatter. Lige nu arbejder jeg som journalist, og det er corona, der er min store historie. Der er rigeligt at skrive om, og det bliver nok ved i mange måneder, fortæller Sara Maria Glanowski, der har skevet historier om ophængte bedemænd, grædefærdige sygeplejesker og travlte supermarkedmedarbejdere og sendt live til dansk radio og tv.
Journalisttilværelsen med de hurtige nyheder har ellers frem til august 2019 været sat mere eller mindre på pause. I syv år arbejdede hun nemlig benhårdt på debutbogen "Skyggebokser", som er en fortælling om tre barske miljøer i New York. En bog, der krævede stort kildearbejde, hvor hun levede i de tre hovedpersoners skygge igennem mange år.
“Jeg har ikke tid til at skrive på noget som forfatter. Lige nu arbejder jeg som journalist, og det er corona, der er den store historie.”
- Derfor er det næsten lidt befriende at arbejde med noget, der går lidt hurtigere og er så forskelligt, fra den måde jeg i mange år har arbejdet. Jeg tror, det er vigtigt, at man spidser blyanten på forskellige måder, så man holder sig selv skarp ved både at lave de lange og dybe historier og de hurtige, forklarer hun.
Forfatterskabet voksede frem
Da Sara Maria Glanowski var færdig på Columbia University fik hun sponsoreret et års arbejdsvisum af dem, så hun kunne arbejde som journalist i landet. Da det udløb skulle hun derfor finde sig selv på en anden måde i den tid, det tog at få et nyt arbejdsvisum.
- Jeg var et sårbart sted i mit liv. Jeg var 35 år og klar til at stifte familie, men min mand, der på det tidspunkt var min kæreste, er ti år yngre end mig og var ikke parat til at være far. Det var sådan jeg endte i Gleason's Gym, hvor jeg fandt en familie og et fællesskab, husker hun.
Det blev starten på "Skyggebokser", uden hun helt selv var klar over det og før hun vidste, at hun også kunne skrive forfatter på cv'et.
Fanget i forfatterboble:
- Den virkelige verden skal ikke forstyrre den fiktive
Forfatter Jesper Wung-Sung plejer at køre landevejene tynde for at holde foredrag om sit omfattende forfatterskab. Nu er han fanget i hjemmet i Svendborg, og der trives han trods coronakrise.
Det er ganske usædvanligt for forfatter Jesper Wung-Sung at have så meget tid til rådighed. Han plejer at have travlt med at køre land og rige rundt for at holde foredrag om de mange bøger, han skriver.
Foredrag og andre forfatterarrangementer har coronakrisen midlertidigt sat en stopper for og ligesom så mange andre, er han fanget inden for hjemmets fire vægge. Og det passer ham faktisk meget godt.
- Hvis ikke familien var hjemme i disse sage, så kunne der godt gå længe, før jeg opdagede, at der var noget galt. Jeg ville nok bare stå i supermarkedet og tænke: "Det var da mærkeligt, at her ikke er flere", siger han og smiler med et glimt i øjet.
Hvem er Jesper Wung-Sung?
- Født i 1971 på Ærø i øens største by Marstal.
- Oldefaderen kom til Danmark som en del af Tivolis store Kina-udstilling i 1902, hvor han mødte en dansk pige og stiftede familie. Deres historie blev senere til romanen "En anden gren" fra 2017.
- Debutterede i 1998 med novellesamlingen "To ryk og en aflevering", som modtog Bogforums debutantpris samme år.
- Har udgivet over 30 bøger til både børn, unge og voksne.
- Bor i dag i Svendborg med hustruen Christina Wung-Sung og deres to sønner
For den fynske forfatter trives i sit hjem, hvor de fiktive verdener for en stund ikke forstyrres af den virkelige.
Fire punkter i forfatterskab
Jesper Wung-Sung har sat sig til rette i sit arbejdsværelse i hjemmet i Svendborg, da han tirsdag eftermiddag gør klar til TV 2/Fyn Events digitale forfatterarrangement. Sorte og grønne ringbind står på rad og række bag en smilende forfatter, som trives ganske godt i coronaisolationen.
- Jeg trives. Jeg kunne blive ved sådan rigtig længe. Jeg savner at komme ud og møde læserne, men at sidde her i mit arbejdsværelse er jo vilkår, jeg har levet under i mange år, forklarer han.
“Jeg kunne blive ved sådan rigtig længe. Jeg savner at komme ud og møde læserne, men at sidde her i mit arbejdsværelse er jo vilkår, jeg har levet under i mange år.”
Siden Jesper Wung-Sung i 1998 debutterede med novellensamlingen "To ryk og en aflevering", som han samme år modtog Bogforums debutantpris for, har han levet af at være forfatter. Med tiden er det blevet til både voksenromaner, ungdomsbøger, børnebøger og endnu flere noveller.
Foran de mange ringbind fortæller Wung-Sung, at hans arbejdsplads normalt er i hjemmet, hvor han indretter sig med fire fixpunkter. Han peger til højre for sig.
- Derinde er privaten, hvor familien bor. Så er der arbejdsværelset, hvor jeg er nu, motionsrummet i garagen og så vin- og whisky-kælderen, som er punkt fire. Dem turnerer jeg rundt mellem, når jeg arbejder på mine bøger, smiler han.
Råd fra Wung-Sung: skriveprocessen
Jesper Wung-Sung har skrevet mange bøger. Her er den måde, han selv arbejder på, når han går i gang med en ny roman:
- Begynd med en hovedperson eller følelsen af den person
- Find en vinkel og en fortællerstemme, som kan rumme den person
- Gå i gang fra starten og skriv ned, hver gang du får en idé til noget, der skal ske længere henne i bogen
- Lav små sedler, som du kan placere på et bord. Du behøver ikke at vide, hvor det sal ende, men hav en vis rækkefølge
Den virkelige og den fiktive
Arbejdsdagen har ikke ændret sig synderligt fra tiden før coronakrisen for den sydfynske forfatter. Ligesom før isolationen sætter han sig ind på sit arbejdsværelse om morgenen og går i gang med at skrive.
- Jeg tænder ikke for tv eller radio og tjekker hverken mails eller telefon. For den virkelige verden skal ikke forstyrre den fiktive, jeg er ved at skrive frem. Og hvis verden udenfor er ved at gå under, så må det altså lige vente, til jeg har skrevet, smiler han.
Mens Jesper Wung-Sung fortæller om at være forfatter under coronakrisen, begynder der at tikke spørgsmål ind til ham.
- Hvad skriver Wung-Sung på i øjeblikket, spørger Karsten Hyldebo Pedersen i kommentarsporet til videoen på facebook.
- Jeg skriver på et projekt, som jeg ikke er så langt med og ikke vil sige så meget om. Men det er en større, historisk voksenroman, svarer han og fortæller, at han desuden lige har korrekturlæst bogen "Zam bider igen", som bliver anden bog om zombiedrengen Zam, der udkommer til august.
Den vigtigste roman
I 2017 udgav Jesper Wung-Sung romanen "En anden gren", som han blev tildelt boghandlernes litteraturpris, De gylde laurbær, for.
- Hvilken bog er du mest glad for at have skrevet, spørger Mikkel Knudsen i kommentarsporet til det digitale event.
Det spørgsmål tøver Wung-Sung ikke ved. Det er "En anden gren".
- Det er den, der har presset sig mest på. Det er en bog, jeg altid har vidst, at jeg skulle skrive. Men også en bog der ikke skulle udgives, da jeg var 27 år og debutterede med en lille novellesamling. Jeg skulle være et andet og ældre menneske, og det er blevet den vigtigste bog i mit liv, siger han.
Efter at have skrevet slægtshistorien, der beskriver hans oldeforældre San og Ingeborgs liv, om til en roman, følte han en stor lettelse.
Råd fra Wung-Sung: Skriveblokade
Jesper Wung-Sung får tit spørgsmål til, hvad man skal gøre, hvis man går i stå. Han deler gode råd her:
- Det handler tit om, at man ikke ved nok om sin egen historie. Man mangler simpelthen noget.
- Velvidende, at man skal rette senere, skal man bare skrive løs.
- Man skal skrive indtil man når et punkt, hvor man forstår, hvorfor historien ikke gav mening tidligere. Hvorfor der var et hul.
- Arbejd med sætningen: "To skridt frem og et tilbage"
- Det var en befrielse. Den eneste forpligtelse, jeg nogensinde har følt som forfatter var at skrive netop den bog, så da jeg havde gjort det, sad jeg med en suveræn følelse af frihed. Og det gav mig lyst til og mulighed for at kunne gøre lige, hvad jeg ville bagafter, forklarer han.
En sidste historie
Karrieren startede med en novellesamling, og sidenhen er det i alt blevet til 122 noveller. Som ung satte han sig målet at skrive 200 noveller, og det spørger en nysgerrig seer ind til:
- Hvis du har planer om at stoppe ved 200, har du så allerede skrevet din "sidste" novelle allerede - måske blot i tankerne, spørger Thomas H. Jensen.
Spørgsmålet for Jesper Wung-Sung til at smile.
- Hvis jeg når 200 noveller og stadig er på denne jord, så kunne det godt være, at der ville dukke flere op. Måske jeg så skal skrive under et pseudonym, ler han.
“Det er en bog, jeg altid har vidst, at jeg skulle skrive, men også en bog, der ikke skulle udgives, da jeg var 27 år og debutterede med en lille novellesamling.”
Senest har Wung-Sung udgivet novellesamlingen "Lad os rejse os", som indeholder ti noveller om unge mennesker, der forsøger at finde sin plads. Novellerne har en stor plads i hans hjerte, men om han allerede har skrevet nummer 200 i hovedet, er han ikke sikker på.
- Thomas spørger til et lag i forfatterens underbevidsthed, tror jeg. Ved man, hvad man gerne vil gå ud på? Måske der ubevidst ligger et værdigt punktum for Wung-Sung, siger han.
Bag ham er alle ringbindene fyldt med idéer til flere bøger, som bare venter på at blive skrevet. Men for nu bliver de stående lidt.
- For nu skal jeg ned i punkt fire, altså kælderen, fortæller han og smiler:
- For jeg har også hamstret under coronakrisen - vin og whisky.
FLERE DIGITALE FORFATTEREVENTS
Næste tirsdag den 14. april er det forfatter Tom Buk-Swienty, der optræder live klokken 16 på Facebook i interview med Signe Ryge. I kan igen stille spørgsmål undervejs.
Hvis du ikke fit set det digitale forfatterevent med Jesper Wung-Sung, kan du se det her:
Hun blev forelsket i den legendariske bokseklub, hvor kvinderne var de regerende verdensmestre. Det første års tid i klubben var hun der udelukkende for at træne, men flere af de mennesker, hun mødte, gemte på historier, som hun måtte videreformidle.
“Jeg tror, det er vigtigt, at man spidser blyanten på forskellige måder, så man holder sig selv skarp ved både at lave de lange og dybe historier og de hurtige.”
- Jeg tog noter, fra jeg kom ind i bokseklubben, men løbende begyndte jeg at få flere idéer og nærmest caste folk til bogen, forklarer hun.
Svært tilgængelige miljøer
"Skyggebokser" skildrer tre svært tilgængelige og lukkede miljøer og præsenterer den kvindelige bokser Alicia "Slick" Ashley, copwatcheren Jose LaSalle og Henry Baird, et tidligere medlem af den racistiske White Power-bevægelse.
I kommentarsporet til forfattereventet på Facebook dukker et spørgsmål op.
- Kære Sara - tak for eminente Skyggebokser. Var der andre kulturer, du overvejede at dykke ned i, men som ikke endte i bogen, spørger August Sandberg.
- Oprindeligt var idéen, at jeg skulle skrive ti fortællinger, som skulle blive et portræt af New York. Jeg vidste, at jeg ville skrive om boksning, og LaSalle havde jeg allerede skrevet om til flere medier. Jeg havde også arbejdet på historien om Henry, og de tre miljøer tegnede bare et større portræt af byen, syntes jeg. Så nej, jeg overvejdet faktisk ikke så mange andre kulturer, da det kom til stykket, svarer Sara Maria Glanowski.
En begyndelse, en midte og en slutning
I de syv år, Sara Maria Glanowski fulgte bogens hoved- og bipersoner, fandt hun sig selv som både journalist og forfatter.
- For at kunne leve på karakterenes principper, skal man have en kæmpe fascination af dem. Lidt som en lille forelskelse, hvor man tænker på dem hele tiden og vil vide alt om dem. Det udvikler sig til et kærlighedsforhold, hvor man også begynder at se deres dårlige sider, så det til sidst minder om et gammelt ægteskab, ler hun.
Fynsk forfatter: Kan jeg skrive om en tid før corona?
Når forfatteren ikke kan komme ud til folket, må folket komme hjem til forfatteren. Tirsdag fortalte den anmelderroste debutant Amalie Langballe om sit forfatterliv under corona.
I sin lejlighed på Nørrebro har journalist og forfatter Amalie Langballe sat sig klar foran sin computer. Ligesom så mange andre er hun isoleret i sit hjem som konsekvens af coronavirussen.
I 2019 udgav hun debutromanen "Forsvindingsnumre", som gav den unge journalist fra Stenstrup titlen som forfatter på CV'et.
Og sådan som hun har sat sig til rette foran sin computer tirsdag, sidder hun det meste af dagen for at passe jobbet som både journalist og forfatter.
Amalie Langballe
- Født 1992, opvokset i Stenstrup ved Svendborg
- Uddannet journalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i Aarhus i 2017
- Udkommet med debutromanen "Forsvindingsnumre"
- Bor på Nørrebro i København
Nutidsroman om i går
Tirsdag eftermiddag er det TV 2/Fyn Event, der har inviteret Amalie Langballe til at sætte sig foran sin computer for at tale om sin bog, sit arbejde som forfatter, og hvordan det hele hænger sammen under coronakrisen.
- For tiden sidder jeg og skriver hjemmefra. Men jeg er ramt af en ret akut trang til at være på DR's hjemmeside hele tiden, siger Amalie Langballe.
“Jeg sidder med noget stof, som taler ind i den virkelighed, der var i går. ”
De seneste 14 dage har hun været hos sin far på Fyn. Det var hyggeligt, men forstyrrelserne var hyppige:
- Det var faktisk mere svært at få ro. Min far forstår ikke rigtig princippet i at arbejde, efter han selv er pensioneret, siger Amalie Langballe, som må erkende, at den egenskab er gået direkte i arv til hende selv, som de seneste to døgn har forstyrret sin kæreste uafladeligt.
Hun er nemlig vendt tilbage til lejligheden i hovedstaden. Her måtte hun tvinge sin kæreste hjem fra Sverige, for tanken om at være alene i fem dage var uudholdelig. Men også i hendes virke som forfatter har coronakrisen skabt problemer.
- Jeg sidder med noget stof, som taler ind i den virkelighed, der var i går. Jeg skriver nogle karakterer, som flyver meget og arbejder i udlandet. Men kan jeg skrive en nutidsroman, som ikke har hele coronakrisen som bagtæppe, spørger Amalie Langballe og fortsætter:
- Jeg føler mig ikke i stand til at skrive noget om den nuværende krise, men bare det, at den eksisterer. Det er jo ligesom at skulle se en film, hvor tvillingetårnene stadig står i New York.
Ikke terapi
I 2016 døde Amalie Langballes mor af kræft. Den sorg, som det bragte med sig, var essentiel for hende, da hun pludselig stod med en kontrakt fra forlaget Lindhardt og Ringhof.
- Det var vigtigt for mig at skrive om det sværeste og vigtigste, jeg kunne. Og det vigtigste, jeg vidste noget om, var uden tvivl sorg, forklarer Amalie Langballe.
Sorgen blev til ord, og pludselig stod den unge fynbo med en roman i hænderne, hvor hovedpersonen Agnes forsøger at komme igennem sorgen over at miste sin mor. Noget af det baseret på Amalie Langballes egne oplevelser, noget af det opdigtet.
Men terapi vil hun ikke kalde det.
- Nej, det kan jeg ikke påstå, at det var. Jeg tror på mange måder, at det havde været bedre at gå til psykolog, husker hun om tiden efter morens død, siger hun.
- Hvis jeg skal være mest naiv på min bogs vegne, så synes jeg, at der er noget smukt ved, at jeg har forlænget min mors liv. Det er det mest meningsfulde, jeg har gjort på mine egne vegne gennem bogen.
Da det stod klart, at Amalie Langballe kunne få en bogkontrakt, var det vigtigt for hende at skrive netop om tabet af sin mor.
- Det var ikke spor sjovt, men det var det både sværeste og vigtigste i mit liv, siger hun.
Sorg og virkelighed
Handling i "Forsvindingsnumre"
Når noget forsvinder, forventer man, at det kan findes igen. Sådan har Agnes det med sin mor, som er død.
Men Agnes er ikke god til at finde noget. Ting bliver væk for hende, fugle, mennesker og virkelighedsfornemmelse. Hun leder efter alle de ting på steder, hvor de ikke er. I Berlin, i København og i Tel Aviv.
Indtil noget umuligt en dag dukker op i hendes lejlighed. Noget, som måske kan hjælpe hende tilbage til virkeligheden.
Forsvindingsnumre er en hudløs roman om en ung kvinde i sorg og om forsøget på at finde fodfæste i livet efter at have mistet nogen, man ikke kan undvære.
Amalie Langballe bliver ofte kontaktet af læsere, der fortæller om deres egen sorg, og hvordan hendes bog hjalp dem igennem den.
- Det sætter jeg stor pris på. Det er meget rørende, siger Amalie Langballe.
Selv læste hun mest Harry Potter, Ringenes Herre eller andre bøger, som hun forbandt med sin barndom. Det var "trøste-romaner", forklarer hun.
- Jeg kunne ikke læse om sorgen lige efter min mors død, men det kommer meget an på den efterladte, siger hun.
Da hun satte sig for at få sin sorg ned på papir og sendt til en redaktør på forlaget, blev hun alligevel meget bevidst om, hvordan den bedst kunne skrives.
- De bøger, som jeg havde om sorg, var meget forkuseret på det lille, intense, klaustrofobiske rum, som sorgen er. Man fjerner sig enormt meget fra virkeligheden, men alligevel skal man kunne deltage i den ret kort tid efter igen. For virkeligheden fortsætter jo, uagtet hvad der er sket i dit liv, siger Amalie Langballe.
Med "Forsvindingsnumre" var det derfor vigtigt at vise, hvordan man kommer tilbage til den virkelighed igen.
Skriveri i corona-isolation
I november vandt hun debutantprisen på BogForum med "Forsvindingsnumre", og med prisen fulgte 50.000 kroner. Dengang tænkte hun, at de kunne være nyttige til en skrivepause på et tidspunkt.
Tilbage i lejligheden på Nørrebro er Amalie Langballe løbende i gang med at skrive på den næste bog. Fem sider om ugen skal hun efter aftale aflevere til sin redaktør på forlaget. Ligesom da hun skrev sin første bog. Hun har nemlig brug for en skrap redaktør for at få afleveret, hvis der ikke er en fast deadline ligesom i det journalistiske arbejde:
- Jeg har altid gode argumenter for, hvorfor jeg ikke kan aflevere. Men det lykkes ikke så godt. Så siderne bliver skrevet og afleveret. Men om det med tiden er noget, der skal skrives ud af bogen, det kan da godt være med alt det, som jeg skriver nu, siger Amalie Langballe.
Læseren spørger
Undervejs i interviewet kommer et spørgsmål fra en læser, der spørger til, hvor selvbiografisk romanen er?Amalie Langballe fortæller, at hun har trukket meget på oplevelsen af sin egen sorg, men hovedpersonen Agnes har for eksempel ikke nogen synlig familie, og det har Amalie Langballe, så en del af den ydre handling er opdigtet, mens følelserne er hentet fra hende selv.
- Jeg satte bare det hele fri uden at tænke over, hvor jeg havde tingene fra. Jeg har taget nogle konkrete ting og sat i en fiktiv ramme. Hvor noget er sandt, og noget ikke er, siger Amalie Langballe.
Næste tirsdag den 7. april er det forfatter Jesper Wung-Sung, der optræder live klokken 16 på Facebook i interview med Signe Ryge. I kan igen stille spørgsmål undervejs.
Selvom hun slet ikke vidste, at hun skulle skrive en bog, da hun begyndte at følge med i de amerikanske skyggesider med klasseforskel, racisme og undertrykkelse, fandt hun sig selv som forfatter undervejs.
"Skyggebokser" af Sara Maria Glanowski
I sin højaktuelle og anmelderroste bog ‘Skyggebokser’ tegner journalist Sara Maria Glanowski et voldsomt og rørende portræt af USA i kamp og forandring, fortalt gennem skæbner og miljøer, som det har krævet flere år at komme tæt på.
I en boksehal ved Brooklyns havnefront, hvor Muhammad Ali og Mike Tyson har trænet, møder vi den femdobbelte verdensmester og hendes klan af kvinder, der kæmper for at slå igennem i den mest maskuline sportsgren, der findes. Sara Maria Glanowski har brugt mere end 2000 timer i den legendariske klub og i årevis fulgt de kvindelige mestre – siddet i mørke baglokaler, når de spyttede blod og tandstumper ud, fået blå øjne af dem og ladet dem træne sig op til kamp på Times Square. Vi er også med helt inde bag politiets linjer og i hælene på den mand, der overvåger Amerikas mægtigste politistyrke, NYPD, med sit videokamera som vagtværn mod politivold i fattige sorte kvarterer i en beretning, der fortæller den store historie om politi og race i Amerika, som kampen ser ud på gaden i Bronx og på bagsædet af byens patruljevogne. Og så kommer vi helt ind under huden på en frafalden leder i Amerikas ultravoldelige og racistiske White Power-bevægelse. Vi møder ham blot to uger efter, han bliver prøveløsladt, og i flere år følger vi hans kamp for at frigøre sig fra nazi-tatoveringerne og det broderskab, der følger med.
- Alt hvad jeg skriver er sandt, og jeg arbejder jo som journalist. Men jeg ledte også hele tiden efter en begyndelse, en midte og en slutning, så jeg kunne vise udviklingen i personerne. Og den kan jeg jo ikke digte, så derfor fulgte jeg LaSalle, til han havde en større opbakning og Henry fra han kom ud af fængslet til den skæbne, han fik. Det tog derfor mange år at følge dem alle, forklarer Sara Maria Glanowski, der mente at det både var nødvendigt for journalistikken og forfatterskabet.
Efter en varm modtagelse og udelukkende fem-stjernede anmeldelser til bogen, har hun også fået blod på forfattertanden. Selvom journalistikken bliver skabt af coronakrisen, kan coronakrisen måske være med til at skabe flere bøger fra fynboens hånd.
- Jeg skal ikke dykke mere ned i det, jeg allerede har skrevet om. Så skal jeg dykke ned i noget om, hvor USA er nu, hvordan landet kommer til at se ud og nogle karakterer, som jeg slet ikke har mødt endnu, understreger Sara Maria Glanowski.
Affaldsvirksomheden Fortum Recycling & Waste i Nyborg investerer nu 20 millioner kroner i et nyt teknisk anlæg, der skal begrænse udledningen af CO2.
- Vi har købt et anlæg i Norge til indfangning af CO2 fra vores produktionsanlæg. Det er et stort skridt på vejen mod vores mål om at blive CO2-neutrale i 2030, fortæller direktør Jens Peter Rasmussen.
Mandag bliver det nye anlæg indviet og vist frem, blandt andet for Nyborg Kommune og klimaminister Lars Aagaard.
Der er dog i første omgang kun tale om et forsøgsanlæg. Anlægget skal bruges til at teste teknologien de kommende fire-seks måneder.
- Teknologien er veldokumenteret, men da vi brænder farligt affald ved højere temperaturer end normale affaldsanlæg, så er vores røggasser anderledes. Derfor er vi nødt til at prøve tingene af først, forklarer Jens Peter Rasmussen.
Kæp og gulerod
Hvis forsøget i Nyborg lykkes, vil det åbne mulighed for at søge penge fra Energistyrelsen til at gå videre med et anlæg i fuld skala.
Fortum Recycling & Waste udleder årligt cirka 160.000 tons CO2, og virksomheden er ifølge dansk klimalov pålagt en afgift på 75 kroner pr. tons udledt CO2. Ifølge Nyborg-virksomheden vil det kræve en investering i milliardklassen at indfange hele den store mængde CO2, der udledes.
- I det her projekt er der både en kæp og en gulerod. Kæppen er selvfølgelig afgiften, og guleroden er puljemidlerne fra Energistyrelsen, siger Jens Peter Rasmussen.
På Danmarks Tekniske Universitet anerkender Philip Fosbøl, ekspert i CO2-fangst, at det er et godt skridt fremad for Fortum. Men overordnet set er der tale om et babyskridt, vurderer han.
- Det kommer ikke til at redde klimaet lige nu. Måske om seks eller syv år, siger Philip Fosbøl.
Politiet er til stede på Langebyende i Søndersø, hvor de har afspærret et større område.
- Vi er til stede grundet et mistænkeligt forhold. Der er ingen fare på færde for offentligheden, men vi vil være til stede et stykke tid endnu, oplyser Mads Boel fra Fyns Politi.
TV 2 Fyns reporter er på stedet, og han fortæller, at der er tre politibiler, en ambulance og en hundepatrulje.
Fyns Politi oplyser nu nyt i sagen.
- Vi er ude til et dødsfald, hvor en 31-årig er fundet død. De pårørende er underrettet. Efterforskning skal nu klarlægge omstændighederne, siger Mads Boel.
kopieret!
Ulykken i Odense er den tredje fynske arbejdsulykke på to måneder, der har haft dødelig udgang. I alt er fem personer omkommet.
Den 26. november omkom tre medarbejdere ved Flemløse Biogas, da et nystøbt betontag faldt sammen.
22. december mistede en 20-årig medarbejder livet, da taget styrtede ned på en landbrugsejendom ved Svendborg.
Og fredag eftermiddag døde en tømrer, da svalegangen styrtede sammen i Munkebjerg Park. De tre ulykker chokerer fagforeningen 3F, som mener at der er brug for mere kontrol.
Folketingsmedlem Karsten Hønge (F) har selv en fortid som håndværker, og han er enig med 3F.
- En af indsatserne er, at vi skal have et langt stærkere arbejdstilsyn, siger Karsten Hønge.
Det er en skyet mandag med udbredt regn fra sydvest, der venter.
Samtidig er vinden hård til jævn fra sydøst, med risiko for kuling ved kysterne. En vind, der det meste af dagen giver forbud mod påhængskøretøjer under 2,5 ton på Storebæltsbroen.
I løbet af eftermiddagen bliver det opholdsvejr fra sydvest, dog stadig med risiko for byger. Temperaturen lægger sig mellem tre og seks graders varme.
I aften og i nat vekslende skydække med enkelte byger, og lokalt risiko for tåge. Temperaturen falder lidt til mellem to og fem graders varme, og vinden bliver svag til frisk fra sydøst og syd.
I morgen får vi højst sandsynligt ikke solen at se.
Morgenen vil starte med blæst og regn – muligt med slud. Der kan også være risiko for rim på bilruden, oplyser TV 2 Vejret.
Temperaturerne stiger i løbet af dagen, og der er mulighed for 7 til 8 grader op ad dagen. Vinden vil dreje fra en sydøstlige retning. I aftentimerne bliver det klart og med tørvejr.
En række antikke italienere fandt søndag eftermiddag vej til Odense. 29 Vespaer stod i dag klar til at finde nye danske ejere.
Og de bragte stor begejstring hos de fremmødte entusiaster.
- I fem år er det blevet voldsomt, hvad folk køber af de her tohjulede knallerter, siger indehaver Jesper Bjørnestad.
Til trods for at beboerne regnede med, at de kun skulle forlade deres hjem i Munkebjerg Park i Odense M en eftermiddag, efter en svalegang kollapsede fredag, forholdt det sig ikke sådan.
Søndag omkring klokken 13 kunne flere af beboerne igen rykke ind i deres egne hjem.
- De fortæller os, at intet er ændret siden før Svalegangen braste sammen, men der er jo sindssygt meget, der har ændret sig oppe i hovedet, siger Kasper Martensen, der sammen med sin kæreste bor i Munkebjerg Park.
Siden fredag har de været indlogeret hos kærestens søster, og søndag eftermiddag kunne de rykke tilbage i eget hjem. Men det er ikke uden bekymringer.
- Vi skal bare prøve at leve vores liv, som vi gjorde inden da, men det er svært, når vi kigger ud af vinduet og kan se, at byggeriet stadig pågår. Det er sindssygt svært, siger han.
I fredags sad Kasper Martensen på sit arbejde, da beskeden om den kollapsede svalegang tikkede ind.
- Da vi kom hjem, var vi meget rundt på gulvet, for det var meget slemmere, end hvad vi havde regnet med, siger han.
Derfor er det følelsen af utryghed, der fylder.
- Man stiller sig selv spørgsmål til, om det rent faktisk kan holde på de andre byggerier, for det må jo være de samme projekteringer, siger han.
De fleste kommer hjem i dag
I følge bygherren Frederik Barfoed forløber alt efter planen. Det skriver han til TV 2 Fyn:
- Bygningerne er igen tilgængelige for beboerne i hele ejendommen - på nær 3. salen i bygning 13.
Han oplyser, at der i starten af næste uge skal bygges nye sikkerhedshegn, da de fleste blev beskadiget under ulykken.
- De fleste beboere flytter tilbage i dag, skriver han.
DM i issvømning, sauna og vildmarksbade.
Det er blot nogle af de ting, de har succes med i weekenden til Faaborg Vinterdage. Det fortæller Johanne Holten, der er koordinator for arrangementet.
- Jeg tror, det betyder, at flere besøger Faaborg udenfor højsæsonen, og får øje på det vi har at byde på – ikke kun om sommeren. Forhåbentligt har de lyst til at komme igen på mange forskellige tidspunkter af året, siger hun.
Over 450 billetter er solgt til forskellige aktiviteter til vinterdagene, hvor der både er ude- og inde aktiviteter. Johanne Holten fortæller, at arrangementet er vokset med 50 procent siden sidste år, og derfor forestiller hun sig også, at konceptet er tilbage igen næste år.
Fyns Politi og øvrige myndigheder har afsluttet indsatsen i Munkebjerg Park i Odense M, hvor en svalegang kollapsede fredag eftermiddag. Det skriver Fyns Politi på deres hjemmeside.
Dermed er politiafspærringer i området ophævet, og man igen sikkert bevæge sig rundt.
Dog vil Fyns Politi fortsat efterforske sagen yderligere for at vurdere, om der kan placeres et strafferetlig ansvar for ulykken, hvor en mand omkom og to blev såret. Det skriver de i samme pressemeddelelse.
Politiet oplyser ikke yderligere om de involverede personer.
Trods sjælden diagnose, er der fuld fart på Willie
Det er nok de færreste, der havde givet den fuld gas i en håndboldhal, hvis både deres syn, hørelse og motorik var svækket. Det er dog ikke tilfældet hos 13-årige Willie Krupsdahl. Han født med diagnosen CHARGE, der medfølger en lang liste af udfordringer, som blandt andet retarderet vækst, svækkede organer, og dårlige sanser. Men det sætter ikke en stopper for den unge dreng fra Middelfart. For selvom hans start på livet har været en lang kamp for ham selv og familien, så går han til livet med stort gåpåmod, og en ukueligt appetit på livet.
Det er nok de færreste, der havde givet den fuld gas i en håndboldhal, hvis både deres syn, hørelse og motorik var svækket. Det er dog ikke tilfældet hos 13-årige Willie Krupsdahl. Han født med diagnosen CHARGE, der medfølger en lang liste af udfordringer, som blandt andet retarderet vækst, svækkede organer, og dårlige sanser. Men det sætter ikke en stopper for den unge dreng fra Middelfart. For selvom hans start på livet har været en lang kamp for ham selv og familien, så går han til livet med stort gåpåmod, og en ukueligt appetit på livet.
Trods sjælden diagnose, er der fuld fart på Willie
Det er nok de færreste, der havde givet den fuld gas i en håndboldhal, hvis både deres syn, hørelse og motorik var svækket.
Det er dog ikke tilfældet hos 13-årige Willie Krupsdahl.
Han født med diagnosen CHARGE, der medfølger en lang liste af udfordringer, som blandt andet retarderet vækst, svækkede organer, og dårlige sanser.
Men det sætter ikke en stopper for den unge dreng fra Middelfart.
For selvom hans start på livet har været en lang kamp for ham selv og familien, så går han til livet med stort gåpåmod, og en ukueligt appetit på livet.
LYD
DEL
LYD
DEL
Siden fredag eftermiddag har Fyns Politi været til stede i Munkebjerg Park, hvor en svalegang kollapsede.
Lørdag startede nedtagningen af svalegangen, og søndag er Fyns Politi fortsat til stede i området. Vagtchef fra Fyns Politi fortæller til TV 2 Fyn, at de har afsluttet nogle af opgaverne, men at der fortsat er meget arbejde tilbage.
- Det drejer sig om nedtagning af bygningsdele, som har nedstyrtningsfare, siger Sten Nyland fra Fyns Politi.
Samme arbejde, som de også var i gang med lørdag.
Derudover laver de vurderinger af, hvad der har foregået, og hvad der foregår, samt hvornår det er sikkert at vende tilbage. Det er der dog ingen fastlagt tidshorisont for endnu, oplyser Fyns Politi.
Håndværkere har travlt med at fjerne asbest for tiden.
Travlheden skyldes, at en ny lov trådte i kraft 1. januar, og det gør det mere omstændigt at fjerne materialer med asbest.
En af de væsentligste nye regler betyder, at det kun er firmaer, der har en særlig autorisation, der må rive asbest ned. En anden regel handler om, at man som privat ikke selv må pille sit asbesttag ned.
Og det har blandt andet givet ekstra travlhed hos Odense Nedrivning.
- Jeg tror, at der ringer tre hver dag om tage, siger Henrik Schmidt, der er ejer af firmaet.
Han understreger dog, at han ikke synes, at der er grund til panik grundet tage.
Da hun vågnede op fra narkosen på OUH, startede rutsjebaneturen for Gitte Krupsdahl.
Inden hun så sit barn, kom der en overlæge ind på fødestuen, og læste, hvad der svarede til et A4-ark af diagnosetræk for hendes nyfødte dreng.
Men der var noget, som ikke gav mening.
- Han så så lille og fin ud, og lignede jo slet ikke det, som lægen havde beskrevet. Jeg beder faktisk om at blive kørt væk igen, for jeg troede, de havde kørt mig hen til det forkerte barn, siger Gitte Krupsdahl.
Men det havde de ikke.
Det var hendes lille Willie.
Liv eller død
Willie Krupsdahl fra Middelfart er født med diagnosen CHARGE.
En bred diagnose, der blandt andet kan medføre dårligt syn og hørelse, svækkede organer og retarderet vækst.
Willie var især udfordret af et blødt luftrør, og af at hans spiserør og mavesæk ikke hang sammen ved fødslen.
Det resulterede i en operation, da han var blot 20 timer gammel – derefter gik der syv døgn før, at Gitte Krupsdahl fik lov til at holde sit lille barn for første gang.
Da han var seks måneder gammel, blev de udskrevet fra OUH for første gang.
De første to år af hans liv levede familien isoleret i deres hjem uden gæster – hans egen storebror var nægtet adgang til Willies værelse grundet Willies dårlige immunforsvar.
Selv den lokale brugsforening gik med til, at Gitte Krupsdahl handlede 30 minutter før, at de åbnede.
Hun tog ingen chancer.
- Det var skrækkelige år, fordi alt hele tiden var sat på spidsen. Vi skulle hele tiden tage stilling til behandlinger og måske forberede os på at tage afsked. Det hele handlede om liv eller død, siger Gitte Krupsdahl.
Hvad er CHARGE?
CHARGE syndromet opstår i den tidlige fosterudvikling og påvirker mange organsystemer.
Navnet kommer fra de første bogstaver i de engelske betegnelser for de hyppigste sygdomstegn:
C – Colobom (spalte i øjets regnbue- eller nethinde)
H – Hjertemisdannelser
A – koanal Atresi (manglende passage mellem næse og svælg)
R – Retarderet (forsinket) vækst og/eller udvikling
G – underudviklede Genitalier (kønsdele)
E – misdannede ører (Ears) og nedsat hørelse
De fleste børn med CHARGE har også andre problemer i forskelligt antal og omfang, bl.a. lammelse af ansigtsnerve, ganespalte, misdannelse af spiserør eller forbindelse mellem spiserør og luftrør
Årsagen til CHARGE er som regel en nyopstået mutation i CHD7-genet.
Skønnet til 1 per 8.500 levendefødsler.
Der fødes omkring 5 børn med CHARGE om året i Danmark.
Kilde: Sundhed.dk
Ustyrlig appetit på livet
Willie Krupsdahl er i dag 13 år gammel – fyldt med livsglæde, gåpåmod, og så elsker han YouTube og sociale medier.
Det er på trods af, at han har over 30 operationer og 50 gange i fuld narkose på sit CV.
Han lever med en trangstomi, han er tilkoblet en respirator, når han sidder stille eller sover, og så er der en hjælper tilknyttet 24 timer i døgnet.
Til trods for, at han stadig er udsat, så skal der mere end en dum diagnose til at stoppe Willie.
- Han har imponeret mig gang på gang ved at modbevise, hvad der er blevet sagt. Han har en stædighed, der gør, at han kommer langt. Han har på mirakuløs vis snydt døden op til flere gange, og hans udvikling har trodset manges forventninger. Det er kun Willie, der sætter grænsen for, hvor langt han kan nå, siger Gitte Krupsdahl.
Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her